EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet har kørt, er der summeret hentet kr. 21.460.000 i reduktioner på energibudgetterne samt i tilskud fra energiselskaberne. Dette er kr. 3.384.000 mere end målet for energistrategien. I perioden er udledningen af CO 2 reduceret med sammenlagt 7.606 ton, hvilket er 5.108 ton mere end aftalen med Danmarks Naturfredningsforening for den del, der gælder de kommunale bygninger samt 730 ton mere end målet i strategien.
Opfyldelse af mål, målsætninger og visioner I korte træk omfattede energistrategien følgende hovedpunkter: - investeringen af 51.650.000 millioner over 5 år i energibesparende tiltag med en samlet besparelse på 96.000.000 millioner kroner efter 20 år (excl. fremskrivninger og renter). - ansættelse af to medarbejder i henholdsvis 5 og 10 år - overvågning af forbrugsmålere på timebasis incl. alarmfunktion - uddannelse af teknisk personale - implementering af energirigtige og CO 2 -neutrale løsninger - implementering af energirigtige indkøb Visionen var - at Vejen Kommune vil være blandt de kommuner i Danmark, der har de laveste energi- og vandforbrug i de kommunale ejendomme. Dette ved at sætte fokus på el-, vand- og varmeforbrugene i alle de kommunale ejendomme. - at Vejen Kommune også ønskede at reducere sin udledning af CO 2 og dermed opfylde den indgåede Klimakommuneaftale med Dansk Naturfredningsforening om en reduktion på 2 % af CO 2 -udslippet om året frem til år 2025. - at Vejen Kommunes vision forpligtigede alle ledere og medarbejdere til at forholde sig til energi- og vandforbrug, og med det udgangspunkt at tilstræbe løbende forbedringer ved hjælp af opstillede målsætninger og handlingsplaner for de enkelte institutioner og ejendomme. Opfyldelse af de økonomiske forhold Projektet løb fra 2011-2015 og i den periode er der investeret kr. 49.435.000 i energibesparende tiltag samt løbende gennemført uddannelse for det tekniske personale, og via disse tiltag er der opnået store besparelser på såvel el, som vand og varme. Set i forhold til 2010, som var udgangsåret for de besparelser, der skulle opnås, så spares der nu kr. 6.132.000 årligt på energibudgetterne. Sammenlagt i projektet er der på de 5 år sparet kr. 21.460.000 (inkl. midler fra salg af energibesparelser). Dette er kr. 3.384.000 mere end målet. Side 2
Udover disse besparelser, så vil der i 2016 kunne hentes besparelser for ca. kr. 600.000 for de projekter, som blev sat i gang sent i 2015 samt for de investeringer, der kan udføres for de kr. 3.771.000 i 2015, der er uforbrugt, og som søges overført til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen. Opfyldelse af visionerne Vejen Kommune er i opgørelsen med data fra Danmarks Statistik (i kroner forbrugt til brændsel og drivmidler i de kommunale ejendomme pr. borger) rykket fra en 11. til en 4. plads blandt Danmarks kommuner i løbet af de 5 år, som projektet har kørt. Dermed må visionen anses for opfyldt. Projektet i de kommunale ejendomme mere end opfylder sin andel af Vejen Kommunes aftale med Dansk Naturfredningsforening om at reducere udledningen af CO 2 med 2 % (svarende til 167 ton) om året. Summeret set i projektets 5 år ligger de kommunale ejendommes reducering 5.108 ton over aftalen med DN, der summeret var på 2.498 ton i alt for de kommunale ejendomme. Generelt har ledere og medarbejdere rundt på institutionerne været aktive i projektet, og løbende fulgt op på forbrug og kommet med forslag til forbedringer. I stedet for egentlige handlingsplaner for de enkelte ejendomme, er der i stedet for lavet projekter på tværs af institutionerne med temaer som fx belysning, solceller, varmepumper, efterisoleringer, udskiftning af toiletter osv. På den led er arbejderne ofte blevet udbudt i større puljer, som har gjort det attraktivt for håndværkerne at byde på. Opfyldelse af målsætning - Min Energi Som værktøj gennem hele projektet er programmet Min Energi anvendt til registrering af forbrug på el, vand og varme på timebasis samt til alarmfunktion ved vandspild mv. Disse har gennem hele projektets forløb været til stor hjælp dels til vurdering af potentielle indsatsområder samt opfølgning og evaluering på udførte projekter. Der er gjort et stort arbejde ud af at klæde personalet rundt på institutionerne på til at kunne bruge programmet og ikke mindst reagere på alarmerne og dermed stoppe unødig spild. Sammen med en relativ lille investering i vandbesparende tiltag har dette været med til at opnå en besparelse på vandforbruget alene på ca. 25 %. Fremover skal der forsat bruges ressourcer på at følge op på forbrug i Min Energi, da der er tale om en evig proces for at holde de opnåede besparelser. Side 3
Opfyldelse af målsætning - Nybyggeri og renoveringer Siden vedtagelsen af Energistrategien har al nybyggeri været opført som minimum Lavenergiklasse 1 (Bygningsreglement 2015), endvidere har renoveringer/ombygninger, hvor det har været rentabelt været udført som minimum Lavenergiklasse 1. ELENA EU-program I løbet af projektet har Vejen kommune også tilsluttet sig det EU-støttede program ELENA sammen med 14 kommuner i Region Syddanmark samt Region Syddanmark. Projektet løber fra 2014-2016 og har til formål at fremme energibesparelser og vedvarende energi i offentlige og private bygninger. Projektet har givet mange gode input og inspiration i form af temadage og sparring med andre kommuner og regionen. Projekter Der er gennemført rigtig mange energibesparende projekter rundt på institutionerne gennem hele forløbet. Udviklingen i løbet af de 5 år, som projektet har stået på, har været enorm både hvad angår udviklingen af nye produkter samt prisudviklingen. Fx var varmepumper og LED-belysning ikke rentable ved projektets start, men i løbet af 3 år gik det hen og blev til gode investeringer. I det følgende oplistes nogle af de projekter, som der primært har været fokus på: EL: - Udskiftning af belysning incl lysstyring - Opsætning af solceller (kun i perioden, hvor det var rentabelt) - Udskiftning af cirkulationspumper - Udskiftning af vaskemaskiner, tørretumblere samt køl/frys - Optimering og styring af ventilationsanlæg Side 4
VARME: - På en overvejende del af de større ejendomme er der etableret CTS anlæg (Central Tilstandskontrol & Styring). Fordelen heri ligger i at varmen og hvor det er muligt, ventilationen kan styres ned på rumniveau. Det er således muligt kun at holde de lokaler i drift, som skal anvendes den aktuelle dag, resten sættes på standby. Disse anlæg har muliggjort at driftstiden på energikrævende anlæg begrænses til et minimum. I en travl hverdag kan det være udfordrende at overskue alle de forskellige parametre med sådanne relativt avancerede anlæg, men fordelen er, at alle anlæg er netopkoblet således Bygningsservice kan justeres på væsentlige parametre, fejlopsætninger kan fanges rettidigt samt ikke mindst der kan ydes online support til den mest optimale drift. - Opsætning af varmepumper og træpillefyr - Efterisolering af lofter, hulmure, gulv samt varmeforsyningsrør - Udskiftning af døre og vinduer til lavenergi - Udskiftning/renovering af ventilationsanlæg VAND: - Udskiftning af toiletter og vandhaner - Udskiftning af utætte rør - Hurtig reaktion på alarmer fra Min Energi om vandspild Evaluering af energistrategi for 2011-2015 Summeret set gennem projektets 5 år er der (inklusiv de solgte energibesparelser) sparet kr. 21.460.000, hvilket er kr. 3.384.300 mere end målet på de kr. 18.075.700 i strategien. Dette er meget positivt, og hertil kommer, at der kan hentes yderligere ca. kr. 600.000 med de tiltag, der er sat i gang sent i 2015 samt for de projekter, der kan sættes i gang for de uforbrugte midler, der er overført i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015. De summerede besparelser fremgår af nedenstående graf: Side 5
SLUTFAKTA regnskabsafslutning 2015 Regnskabsafslutningen for året 2015 i Prisme for institutionernes forbrug af el, vand og varme, viser en samlet besparelse i budgetterne set i forhold til 2010 på kr. 6.132.000. Dette er kr. 143.000 mere end det endelige mål i energistrategien. Det skal endvidere nævnes, at institutionernes forbrug på området samlet set kun ligger på 89 % af budgettet, dermed har der været belæg for de hentede besparelser i budgetterne. Derudover udbetales der i løbet af 2016 et tilskud baseret på de solgte energibesparelser i 2015 på ca. kr. 1.250.000. Samlet giver det en besparelse på kr. 7.382.000, hvilket er kr. 1.393.000 mere end målet på kr. 5.989.000. Endelig kan der i 2016 hentes ca. kr. 600.000 yderligere i budgetterne på de igangsatte projekter sidst i 2015, samt de projekter der kan sættes i gang for de uforbrugte midler fra 2015, der ønskes overført til 2016. CO 2 -reduktion Jf. Vejen Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), er Kommunen forpligtiget til at spare 2 % CO 2 om året. Målet for de kommunale bygninger i 2015 var 832,5 ton. Energistrategiens mål for 2015 var 2.254 ton. Der blev i 2015 foretaget en samlet CO 2 - reduktion på alle bygninger på 2.394 ton, hvilket dermed var 140 ton mere end målet samt 1.561 ton mere end aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Der arbejdes løbende med at supplere steder med naturgas med varmepumper. I foråret 2016 færdiggøres det seneste projekt med opsætning af varmepumper på 8 Side 6
skoler. Hermed vil der være varmepumper rundt på i alt 26 kommunale ejendomme, hvilket bevirker en nedsættelse af CO 2 -udledningen på 37 ton om året. I nedenstående tabel ses de opnåede summerede CO 2 -besparelser i projektet både set i forhold til de lovede mål samt i forhold til Vejen Kommunes aftale med DN. Som det fremgår af tabellen så er der i projektet samlet set opnået en CO 2 - besparelse på 730 ton mere end lovet i strategien samt 5.108 ton mere end aftalen med DN. Fordeling af varmeforbrug på opvarmningskilder i 2011-2015 I gennem projektet er der arbejdet på, at konvertere opvarmningsformerne til nogle varmekilder med en mindre CO 2 udledning. Som fx olie og naturgas til træpiller eller varmepumper. I løbet af projektets 5 år er fjernvarmens, træpillernes og varmepumpernes andel af det samlede varmeforbrug steget fra cirka 60 til 65 %. Det skal dog nævnes, at opsætning af varmepumper først for alvor begyndte at være rentabelt sidst i projektet, og dermed ligger, der stadig et potentiale for denne løsning i de kommunale bygninger. Side 7
To ejendomme anvender nu træpiller som varmekilde, og der er 26 ejendomme, der forsynes af varmepumper af forskellige størrelser. Fordelingen af de forskellige opvarmningskilder fra 2010 til 2015 i bygningsmassen ses på i diagrammet nedenunder. Der kun er en enkelt bygning tilbage - Materialegården på Koldingvej, der anvender olie, som opvarmningsform. At denne ikke er konverteret til træpiller eller en varmepumpe skyldes, at de endelige planer for ejendommen ikke har ligget fast. Udvikling i varme- el- og vandforbrug 2010-2015 I graferne på de næste sider gennemgås udviklingen på varme-, el- og vandforbruget i løbet af projektperioden set i forhold til udgangsåret som var 2010. VARME Det ukorrigerede varmeforbrug er faldet med ca. 36 % i forhold til 2010. Dertil kommer, at de projekter, der er gennemført sidst i 2015 samt nye projekter for de eventuelle overførte midler fra 2015 til 2016, i 2016 og fremover vil give yderligere besparelser på varmen. De projekter, der er afsluttet sidst på året i 2015 er blandt andet opsætning af varmepumper på 8 skoler, opsætning af CTS på 5 skoler samt en app-baseret varmestyring på Kostskolen Assersbølgård. Side 8
Hvis opgørelsen laves med den teoretiske korrektion for graddage, så ligger besparelsen på ca. 16 %, men som det fremgår af grafen, så havde år 2011 og 2015 stort set lige mange graddage, men forbruget faldt alligevel med næsten 22 %, hvilket viser, at der i perioden er lavet store varmebesparelser. EL Elforbruget er faldet med 16 % i forhold til 2010. De tidligere år har tendensen for elforbruget været stigende pga. øget elforbrugende udstyr på bl.a. skolerne. Fx opsætning af smartboards, opladere til I-Pads, bærbare PC er, telefoner mv. Desuden er installeret flere varmepumper som i sig selv giver forøget elforbrug. Men trods mere teknik og elforbrugende IT-udstyr er det alligevel lykkedes at få elforbruget til at falde hele projektet igennem. Side 9
Endvidere er der i projektperioden sat varmepumper op svarende til et årligt elforbrug på cirka 246.000 kwh, hvilket gør det konstant faldende el-forbrug i gennem projektet endnu flottere. VAND Det samlede vandforbrug er faldet markant med i alt 15.200 m³ vand pr. år set i forhold til 2010 svarende til 29 %. Faldet skyldes i væsentlig grad at vi nu får alarmer, hvis der springer et vandrør eller fx et toilet er utæt samt fokus på udskiftning af toiletter og vandhaner til mere vandbesparende installationer. Side 10
Konklusion Alt i alt må projektet siges, at have været en succes. Såvel de økonomiske, som de miljømæssige mål er mere end indfriet. Dette trods flere ændringer i perioden, der uden projektet ville have givet højere forbrug, som fx flere It-løsninger (Smartboards, ipads, mobiltelefoner, computere mv.), cirka 1 % større bygningsmasse samt fx øget fokus på bedre ventilation mv. Der er ikke reguleret for disse ændringer i denne evaluering, og alligevel opfyldes samtlige mål så den reelle besparelse er som sådan større. Generelt har der været en meget positiv ånd rundt på institutionerne også selvom de som sådan ikke har haft et økonomisk incitament til at bidrage med tid og engagement. Til gengæld har de så oplevet bedre belysning, ventilation, varmefordeling mv. hvilket også virkelig er blevet værdsat. Det tekniske personale er generelt blevet bedre uddannet og ikke mindst har de fået et netværk i form af hinanden, som de nu kan trække på og erfaringsveksle med. Endvidere er der opnået en stor synergi effekt med opgaven vedrørende bygningsvedligehold. Der er mange projekter, der har spillet sammen og dermed opnået mere helstøbte løsninger. Med baggrund i rapporten og de gode resultater, der er opnået på de fem år, kan det kun anbefales, at der fortsat sættes midler af til at lave endnu flere energibesparende projekter både af hensyn til økonomi og miljø. For der er fortsat projekter, der kan laves og ikke mindst så kommer der hele tiden nye og mere Side 11
energibesparende produkter på markedet samt nye metoder at løse opvarmning, belysning mv. på. For at få de sidste besparelser vist, vil der i foråret 2017 blive udarbejdet en ekstra evaluering, der samler op på de projekter, som er igangsat sidst i 2015. 20.04.2016 Bygningsservice & Beredskab Side 12