Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning, borgerinddragelse og konkrete udviklingsprojekter op som temaer for yderligere anbefalinger. A: Markering af s indsatser. Klimarådet finder at bør markere sig stærkere som en af de kommuner, der tænker innovativt og tager initiativer, som kan medvirke til en begrænsning af CO 2 udledningen, effektiv energiudnyttelse og udfasning af brugen af fossile brændsler. En sådan markering kan bidrage til at understøtte det lokale erhvervslivs muligheder for at nyudvikle fremtidens klimavenlige teknologi. Den kan endvidere bidrage til at fremme lokalområdets engagement for at fremme de løsninger, der understøtter klimamålene nationalt som lokalt. B. Fastlæggelse af konkrete mål. 1. Klimarådet anbefaler at opstille et mål for af CO 2 udledningen i kommunen som geografisk enhed med minimum 4 % årligt, således at som geografisk enhed er CO 2 -neutral i år 2035. Ud fra en vurdering af det potentiale, der ligger i realisering af energieffektiviseringer og en omlægning af varmeforsyningen, kombineret med det potentiale som klimakommissionen har peget på i udbygningen af elforsyningen fra havvindmøller, finder klimarådet det realistisk at opstille et mål for de kommende 25 år for en gennemsnitlig årlig af CO 2 udledningen på minimum 4 % - målt i forhold til Region Midtjyllands opgørelse over CO 2 udledningen fra 2007 i. Dette mål kan bl.a. opnås ved målrettet, effektiv energiudnyttelse (kommunen som virksomhed) samt ved inddragelse af øvrige interessenter i indsatsen, herunder virksomheder, borgere, institutioner m.v. CO 2 neutralitet indebærer, at vi indenfor som geografisk enhed samlet set ikke bidrager med CO 2 udledning. har fået udarbejdet en beregning af CO 2 udledningen med udgangspunkt i 2007. I denne beregning indgår ikke udledning af drivhusgasser fra landbruget. Den næste beregning, som baseres på tallene fra 2009, vil foreligge ultimo 2010. Det forventes, at drivhusgasserne fra landbruget indgår i denne opgørelse. For at opnå CO 2 -neutralitet i år 2035, skal der ved andre virkemidler opnås et CO 2 underskud som modsvarer drivhusgasserne fra landbruget, f.eks. ved eksport af vedvarende energi eller øget skovrejsning. 1
2. Klimarådet anbefaler at opstille et mål om at andelen af vedvarende energi i energiforsyningen udgør minimum 75 % i 2035. De tre hovedvirkemidler til at nå dette mål er større effektivitet i energiudnyttelsen, udfasning af olie og naturgas i varmeforsyningen og en elforsyning, hvoraf 60-80 % stammer fra vindmøller og andre vedvarende energikilder. bør som virksomhed være det gode eksempel med satsning på energieffektiviseringer i egne anlæg og bygninger og bør samtidig virke for at virksomheder og borgere i lokalsamfundet følger trop. bør som myndighed gennemføre og implementere en samlet energiplanlægning, der inddrager virkemidler som geotermiske anlæg, biogasanlæg, vindmølleplan, udvidelse af fjernvarmeområder, solenergianlæg, energiafgrøder og kampagner for udfasning af olie- og naturgasfyr. C: Særlige fokusområder for KLIMARÅDET FORESLÅR 1. At som myndighed gennem energiplanlægningen skaber rammer for og krav til den fremtidige energiforsyning Forslaget indebærer, at kollektive varmeforsyninger udvides i alle bymæssige områder at kollektive varmeforsyninger indføres alle steder, hvor der er tilstrækkelig tæt bebyggelse at den kollektive varmeforsyning i fremtiden udelukkende baseres på vedvarende energikilder at den individuelle varmeforsyning baseres på bl.a. varmepumper, solvarme og biobrændsel. 2. At satser på udbygning af både solvarmeanlæg og solcelleanlæg Forslaget indebærer, at som myndighed i varmeplanlægningen indfører målsætninger om indførelse af solvarme i fjernvarmeproduktionen i størst muligt omfang, at gennem lokalplanlægningen gør det muligt at indføre solcelleanlæg på hustage, at som virksomhed på egne bygninger bl.a. i forbindelse med tagrenovationer generelt opsætter solcelleanlæg, og uden for fjernvarmeområder opsætter solvarmeanlæg. For at sikre en mulighed for udvikling på solenergiområdet skal kommunen være katalysator ved at igangsætte et antal projekter over de næste 3-7 år. 2
Ved at planlægge over en længere tidsperiode får lokale virksomheder mulighed for at koble sig på projektet og satse på en forretning indenfor solenergien. 3. At som myndighed opfordrer boligselskaberne private som almene - til at samarbejde om projekter til energirenovering af etageejendomme. Formålene er at reducere energiforbruget til opvarmning og mekaniske anlæg i den organiserede boligmasse. Dette sker ved udvikling af nye metoder indenfor samarbejde, udbud og projektfinanciering. at gennemføre energi-screening af den almene boligmasse. at skabe overblik på tværs af boligselskaberne og derved få et benchmark redskab, der kan kvalificere og kvantificere energirenoveringspotentialerne uden hensyntagen til de forskellige boligselskabers forskellige holdninger og ambitioner på området at skabe samarbejde på tværs af de bestående boligorganisationer indenfor finansiering, indkøb og drift. at udvikle renoveringsprojekter tilpasset typiske boligejendomme i området som kan projiceres på resten af DK. at udvikle et puljeudbudskoncept, der kan forbedre konkurrencen/ renoveringsomkostningerne og dermed sikre, at ikke kun de lavest hængende frugter høstes. 4. At som myndighed kortlægger potentialet for bioenergi i lokalområdet. (dagrenovationsaffald, organisk materiale, alger, restaffald, energipil mm.) Forslaget indebærer, at udarbejder en masterplan for udnyttelse af bioenergi. Energiudvinding af husholdningsaffald skal optimeres inden 2020. De tekniske vurderinger er, at biomassens energi udnyttes langt bedre ved omdannelse til biobrændstoffer end ved afbrænding til varmeproduktion. Biobrændstoffer har en særlig værdi ved at være en flytbar og stabil energimasse. 5. At som myndighed tager initiativ til borgerinddragelse i klimaindsatsen med fokus på oplysning og aktiv medvirken til at nå klimamålene. Forslaget kunne udmøntes i et virtuelt klimakontor som pendant til Sund By-konceptet og indebærer i første omgang, at kommunen udpeger tovholdere/videnspersoner, som kan facilitere. Gevinster: Øge vidensniveauet (delmål: Danmarks mest klimabevidste borgere), fastholdelse og folkelig forankring af indsats. (Paradigmet om at løfte i flok videreføres.) 3
Klimarådet vil i 2011 sætte fokus på borgerinddragelse og vende tilbage med anbefalinger herom. 6. At som myndighed gennem erhvervspolitikken satser på udviklingsmulighederne i grøn innovation og på samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Forslaget indebærer, at reviderer erhvervspolitikken med henblik på at tilføje et afsnit om aktiviteter i overensstemmelse med klimastrategien. 7. At som virksomhed spiller en mere aktiv rolle som hjemsted for afprøvning og udvikling af elbiler. Forslaget indebærer, at medvirker til at opbygge en infrastruktur for elbiler i med ladestandere og p-pladser til elbiler, Forslaget forpligter til som virksomhed at satse på indkøb af konkurrencedygtige elbiler primært til hjemmepleje og driftsgård. Forslaget har følgende gevinster: Arbejdspladser, bedre bymiljø, mindre forurening, by der udstråler innovation, positiv medieomtale, synlig og kontrolleret udvikling, firstmover effekt, miljøforbedring, viden, potentiel erhvervsudvikling, af transportsektorens CO 2 -udledning med ca. 20 %, fyrtårn for, turistoplevelse Forslaget skal endvidere understøtte de initiativer, der på elbilområdet er sket lokalt. bør som virksomhed gå foran ved yderligere at satse på elbiler (under udvikling) og ved at udvikle infrastrukturen for elbiler i området. 8. At som myndighed stiller særlige krav til anvendelse af vedvarende energikilder for nyt byggeri gennem kommune- og lokalplanlægningen. Forslaget indebærer at på baggrund af varmeplanlægningen udpeger de områder, hvor der med særlig fordel kan satses på anvendelse af vedvarende energikilder. 9. At som myndighed træffer foranstaltninger til imødekommelse af klimaforandringerne ved en aktiv klimatilpasningsindsats. Klimarådet vil i 2011 sætte fokus på klimatilpasningsproblematikken og vende tilbage med anbefalinger herom. D: Konkrete anbefalinger 4
Klimarådet peger på følgende virkemidler til opnåelse af de fastsatte mål: 1. Initiativer som kan gennemføre som virksomhed og myndighed. 2. Initiativer, som gennemføres i som geografisk enhed. Initiativerne er beskrevet i nedenstående 9 tabeller. For hvert initiativ er der ligeledes angivet hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen samt status. Endelig er CO 2 - en angivet for hvert initiativ og hvor meget andelen af vedvarende energi () stiger ved udførelsen af initiativet. Andelen af var i 2007 16 %. CO 2 -en er beregnet i ton samt i % af den samlede CO 2 -udledning i 2007 for geografiske, som i 2007 var på 601.000 ton. Nogle af beregningerne er foretaget på baggrund af eksisterende værdier fra kommunens energiregnskab. For nogle af initiativerne har det ikke været muligt at beregne CO 2 -en. Dette skyldes dels, at vi ikke har haft den fornødne information til at foretage beregningerne, og dels, at vi endnu ikke kender den fremtidige teknologi. Bemærk, at der kan være overlap mellem nogle af initiativerne. 5
som virksomhed og myndighed. Energiproduktion og -distribution er i gang med udarbejdelsen af 3 planer. Selve planlægningen giver ingen CO 2 -, men CO 2 -en udmøntes i de enkelte projekter, som planerne danner grundlag for. Projekterne er beskrevet i tabel nr. 6, og giver en betydelig CO 2 - samt -andelen. Vi har ikke haft den fornødne information til at beregne CO 2 -en fra udnyttelsen af losseplads-gas til biogasproduktion. Tabel 1 Nr. Initiativ Ansvarlig ( i %) 1 Varmeplan. Evt. udvidelse til en strategisk energiplan 2 Vindmølleplan 3 Biogasplan 4 Kobling på Tvis-ledning Eksempel: 500 TJ naturgas udskiftes med TVIS 5 Biogasproduktion på renseanlæg Varmeværker Vandselskab /Dong Energy 6 Losseplads-gas 7 Køb af 3 stk. 2,3 MW vindmøller på land eller investering i havvindmøller. 8 Kampagne for udfasning af oliefyr i. /varmepumper i stedet for oliefyr uden for fjernvarmeområder / Energiselskaber/ VVS ere en udmøntes i de enkelte projekter en udmøntes i de enkelte projekter en udmøntes i de enkelte projekter Ca. 16.000 ton (2,7 %) Ca. 2000 ton (0,3 %) - Varmeplanen er på nuværende tidspunkt i udkast. - Vindmøllesekretariatet har lavet kortlægning af mulige placeringer til vindmøller. Debatoplæg med kortlægning offentliggøres slutningen af 2010. - Biogassekretariatet har lavet kortlægning af mulige placeringer til biogasanlæg.? Teknik og økonomi skal undersøges nærmere.? Etableringsfasen er sat i gang.?? Potentiale undersøges nærmere Se opstilling af 20 vindmøller 44.000 ton (7,3 %) - Landmøller: Kræver først færdiggørelse af vindmølleplan. Havvindmøller: Undersøges nærmere 7 % Kampagnen er endnu ikke påbegyndt 6
Energibesparelser og i kommunens egne bygninger Energibesparelser giver CO 2 -besparelse, men ingen -andelen. Energibesparelser kan realiseres dels ved adfærds-ændringer hos kommunens ansatte og dels ved energirenoveringer af kommunens bygninger. n udfører hvert år lovpligtige energirenoveringer, som er beskrevet i energimærkerne. Disse projekter skal have en med en tilbagebetalingstid på under 5 år. Tabel 2 Nr Initiativ Ansvarlig ( i %) 9 Solvarme/solceller på kommunale bygninger (kun solfangere på bygninger uden for fjernvarmeområde) Anbefaling: Solceller: I alt 10.000 m2 Solfangere: I alt 3000 m2 1000 ton 600 ton (0,3 %)? Projekterne kan realiseres i forbindelse med energirenoveringer af kommunens bygninger. 10 Varmebesparelser som følge af energirenoveringer i kommunens egne bygninger (besparelse: 30 % ) 11 Elbesparelser i kommunens egne bygninger (besparelse: 25 %) 12 Vandbesparelser i kommunens egne bygninger. 13 LED i gadebelysning. Sparer 30 % af elforbrug Forbrug i 2007: 6.024.042 kwh / Vand A/S Gadebelysningss elskab/ Teknik og miljø 19.500 ton (3,2 %) 6000 ton (1 %) Varmebesparelser giver ingen -andel Elbesparelser giver ingen -andel?? Ikke igangsat 1000 ton (0,2 %) Lovpligtige energirenoveringer, beskrevet i energimærkerne med tilbagebetalingstid under 5 år gennemføres løbende. Projekter med en tilbagebetalingstid på under 5 år gennemføres løbende. Fx udskiftning af lyskilder med LEDlyskilder. Elbesparelser giver ingen -andel Forsøg med LEDbelysning igangsat 7
Erhverv og landbrug Det har ikke været muligt at beregne CO 2 -besparelser fra nedenstående initiativer. Dels fordi CO 2 - besparelserne udmøntes i de projekter, som initiativerne danner grundlag for, og dels fordi vi mangler den fornødne viden (overskudsvarme fra virksomheder). Tabel 3 Nr Initiativ Ansvar ( i %) 14 Involvere erhvervslivet i samt uddannelsesinstitutioner i klimastrategien med henblik på at kontakte virksomheder og uddannelsesinstitutioner med særligt potentiale indenfor energiområdet 15 Overskudsvarme fra virksomheder 16 Oplysningskampagne: opfordre virksomheder til at gennemføre el-, vand- og varmebesparelser /LRØ/ Uddannelsesinstit utioner/ Erhvervslivet i / Virksomheder / energiselskaber/ erhvervsråd er udmøntes i de konkrete projekter, som følger af initiativet.? Erhvervspolitikken skal revideres i foråret 2011 og det vil være muligt at komme med input.?? Potentiale undersøges nærmere. Jf. besparelser ved varmeog elbesparelser for erhverv og landbrug.? Kampagnen er endnu ikke påbegyndt Trafik Det vurderes, at teknologien for grøn trafik vil udvikles hurtigt over de kommende 20 år. Derfor kan det forventes, at CO 2 -udledningen fra trafikken reduceres yderligere end det, der er angivet i nedenstående skema. Tabel 4 Når Initiativ Ansvar ( i %) 17 Elbiler / elcykler til hjemmeplejen + driftsgård. besparelsen forudsætter fri el 18 Flere cykelstier, mere sikre cykelforhold, sikre skoleveje. Eks.: Flere cyklister sparer 10 % benzin 19 Opbygning af infrastruktur for el-biler Eks.: 80 % af personbiler er elbiler i 2035. Forudsætning: opsætning af vindmøller /NRGI 20 Intelligent trafikstyring 168 ton (0,03 %) 9000 ton (1,5 %) 43.000 ton (7,2 %)? Forsøg med 3 elbiler (i hhv. hjemmepleje, rådhus og driftsgård) er i gang. Ingen -andel. Prioritering af ønsker om nye cykelstier igangsat. 7 % Opsætning af 2 ladestandere er igangsat.?? Undersøges nærmere 8
Private boliger kan gennem samarbejde, udstillinger og kampagner involvere boligejere og boligselskaber i at reducere energiforbruget i private boliger. Tabel 5 Nr Initiativ Ansvar ( i %) 21 Stille særlige krav til anvendelse af vedvarende energikilder for nyt byggeri gennem og lokalplanlægning. 22 Udstilling med passive og +energihuse i 23 Involvere boligselskaberne og større private udlejere i projekter for renovering af etagebyggeri 24 Oplysningskampagne: opfordre private boligejere til at gennemføre el-, vandog varmebesparelser Byggebranchen / VIA Rådgivere/ VIA / / energiselskaberne afhænger af projekterne udmøntes i projekterne. besparelser er beregnet i næste skema. besparelser er beregnet i næste skema for private boliger. - Udarbejdelse af varmeplan igangsat - Ikke påbegyndt - Undersøgelse igangsat - NRGi har igangsat kampagne vedr. elbesparelser. 9
Aktiv medvirken fra samfundet Energiproduktion og distribution Disse initiativer giver en CO 2 -besparelse på næsten 50 % samt en -andelen på næsten 50 %. En forudsætning for at projekterne kan udføres er udarbejdelsen af varmeplan, vindmølleplan samt biogasplan. Tabel 6 Nr Initiativ Ansvarlig ( i %) 25 Geotermisk anlæg på Varmeværk og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk (Nuværende forbrug på 651 TJ naturgas erstattes med geotermisk varme). 26 Udvidelse af fjernvarmeområder i by. Dvs. konvertering af oliefyr (306 TJ), naturgasfyr (588 TJ) og elvarme (22 TJ) til fjernvarme. Forudsat at fjernvarmen er neutral fx geotermi) 27 Udvidelse af fjernvarmeområde i Brædstrup. Dvs. konvertering af oliefyr (7,2 TJ), naturgasfyr (8,6 TJ) og elvarme (2,2 TJ) til fjernvarme. Forudsat at fjernvarmen er neutral 28 Udvidelse af fjernvarmeområde i Østbirk. Dvs. konvertering af oliefyr (8,7 TJ), naturgasfyr (15,5 TJ) og elvarme (2,5 TJ) til fjernvarme. Forudsat at fjernvarmen er neutral 29 Udvidelse af fjernvarmeområde i Hovedgård. Dvs. konvertering af oliefyr (5,3 TJ), naturgasfyr (18,1 TJ) og elvarme (1,9 TJ) til fjernvarme. Forudsat at fjernvarmen er Varmeværk og Dagnæs- Bækkelund Varmeværk. Evt. i samarbejde med / Varmeværk og Dagnæs- Bækkelund Varmeværk. / Brædstrup Fjernvarme. / Østbirk varmeværk. / Hovedgård Fjernvarmeværk A.m.b.a. neutral. 30 3 biogasanlæg Landbrug/ 31 10 gårdbiogasanlæg (energiprod. ca. 7 TJ pr Landbrug/ 37.000 ton (6,2 %) 59.000 ton (10,2 %) 2000 ton (0,3 %) 2000 ton (0,3 %) 2000 ton (0,3 %) 37.000 ton (6,2 %) 24.000 ton (4 %) 7 % Undersøgelse igangsat. Indkaldt til indledende møde 10 % Forudsætter færdiggørelse af varmeplan 1 % Forudsætter færdiggørelse af varmeplan 1 % Forudsætter færdiggørelse af varmeplan 1 % Forudsætter færdiggørelse af varmeplan 7 % Forudsætter færdiggørelse af biogasplan 5 % Afventer initiativtagere 10
anlæg) + 5 fællesanlæg (ca. 70 TJ pr anlæg). 32 50.000 m2 solfangeranlæg i Brædstrup Yderligere to varmeværker installerer 16.000 m2 solfangeranlæg Brædstrup Fjernvarme Andre varmeværker 33 Soltage. Private boligejere Fx: I alt 3750 m2 solfangeranlæg I alt 5000 m2 solcelleanlæg 34 20 stk. 2,3 MW vindmøller Eksterne investorer 35 Satse på husstandsmøller. Ca. 750 stk. 25 kw husstandsmøller Energiafgrøder. Fx halm: potentiale 400 TJ Private boligejere Landbrug 15.000 ton (2,5 %) 750 ton 500 ton (0,2 %) 49.000 ton (8,2 %) 25.000 ton (4,2 %) 30.000 ton (5 %) 2 % Brædstrup Fjernvarme er i gang med udvidelse til 16.000 m2. 0,5 % Afventer initiativtagere 5 % Forudsætter færdiggørelse af vindmølle-plan. 2 % Afventer initiativtagere 5 % Ikke igangsat Erhverv og landbrug Energibesparelserne fører til betydelige CO 2 -er (især el-besparelser). Energibesparelser fører ikke til -andelen. Tabel 7 NR Initiativ Ansvar ( i %) 36 Varmebesparelser (20 %) på virksomheder med naturgasfyr 37 El-besparelser (20 %) på virksomheder og landbrug (forbrug i 2007: 785 TJ) Virksomheder/ Dong Landbrug, Virksomheder, Energiselskaber 38 Vandbesparelser Virksomheder/ vandværker 13.000 ton (2,2 %) 20.000 ton (3,3 %) Ingen Ingen Afventer initiativtagere Afventer initiativtagere?? Afventer initiativtagere 11
Trafik For disse initiativer har det ikke været muligt at beregne CO 2 -er og andelen. Dette skyldes, at vi ikke har det fornødne beregningsgrundlag til at udføre beregningerne. Tabel 8 Nr Initiativ Ansvar ( i %) 39 Udlejning af el-biler i + lånecykler 40 Indkøb af firma el-biler/ hybridbiler 41 Større anvendelse af kollektive trafikløsninger. Indtænke letbaner og elbusser mv. i kollektiv trafik. 42 Delebil ordninger i boligforeninger Udlejningsselskab/ Energi /?? Undersøges nærmere Virksomheder?? Undersøges nærmere?? Undersøges nærmere Boligforeninger?? Undersøges nærmere Private boliger Energi- og vandbesparelser i private boliger kræver samarbejde mellem boligejere og energiselskaber. Dette samarbejde kan igangsættes af (se initiativ nr. 23 og 24). Tabel 9 Nr Initiativ Ansvar ( i %) 43 Varmebesparelser i etageboliger (20 %) 44 El-besparelser i etageboliger (20 %) 45 Vand-besparelser i etageboliger 46 Varmebesparelser i private boliger (20 %) 47 El-besparelser i private boliger (20 %) 48 Vandbesparelser i private boliger Boligforeninger og private udlejere/ VIA/energiselskaber Boligforeninger og private udlejere/ VIA/energiselskaber Boligforeninger og private udlejere/ VIA/energiselskaber Boligejere/ Energiselskaberne Boligejere/ Energiselskaberne Boligejere/ vandværker? Ingen? Ingen? Ingen 5000 ton (0,8 %) 16.000 ton (2,7 %) Ingen Ingen? Ingen Undersøgelse igangsat Undersøgelse igangsat Undersøgelse igangsat Ikke igangsat NRGi har igangsat kampagne vedr. elbesparelser. Ikke igangsat 12
som virksomhed og myndighed CO 2 - (ton) CO 2 - (%) af -andel (%) Energiproduktion 62.000 10,3 7 og distribution Energibesparelser 28.100 4,7 - i kommunens egne bygninger Erhverv og - - - landbrug Trafik 52.168 8,7 7 Private boliger - - - Aktiv medvirken fra samfundet CO 2 - (ton) CO 2 - (%) af -andel (%) Energiproduktion 283.050 47,6 46,5 og distribution Erhverv og 33.000 5,5 - landbrug Trafik - - - Private boliger 21.000 3,5 - TOTAL CO 2 - (ton) CO 2 - (%) -andel (%) 479.318 80,3 76,5 13