Zitromax 40 mg/ml Pulver til oral suspension Azithromycin



Relaterede dokumenter
Zitromax 500 mg filmovertrukne tabletter Azithromycin

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Pectyl Brystdråber DAK oral opløsning Opium/campher/lakridsekstrakt

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ercoquin 250 mg overtrukne tabletter. Hydroxychloroquinsulfat

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk.

Zitromax 500 mg filmovertrukne tabletter azithromycin

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Benaliv 0,5 mg/ml øjendråber, suspension. Levocabastin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat

meget svimmel under behandlingen, da det kan være tegn på lavt blodtryk, som kan medføre besvimelse.

Tag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Indlægsseddel. Information til brugeren

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

Cabaser 1 mg og 2 mg tabletter cabergolin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

Rocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE

Indlægsseddel: Information til brugeren

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin 150 mg og 300 mg hårde kapsler clindamycin

Pamol flash 250 mg dispergible tabletter Paracetamol

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dostinex Tabletter 0,5 mg cabergolin

Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Heracillin 500 mg, filmovertrukne tabletter Heracillin 1 g, filmovertrukne tabletter. flucloxacillinnatrium

Marevan 2,5 mg tabletter warfarinnatrium

Den nyeste udgave af indlægssedlen for dette produkt findes på

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Metronidazol DAK 500 mg filmovertrukne tabletter Metronidazol

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter. Trimethoprim

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE ZOVIR

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Farmorubicin 10 mg, 20 mg og 50 mg, pulver til injektionsvæske, opløsning. epirubicinhydrochlorid

Accupro 5 mg, 10 mg og 20 mg filmovertrukne tabletter Quinapril

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Allergodil 0,5 mg/ml øjendråber, opløsning. Azelastinhydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Salazopyrin EN-tabs. 500 mg Enterotabletter sulfasalazin

Indlægsseddel: Information til brugeren

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Fluconazol Nycomed 2mg/ml, infusionsvæske, opløsning Fluconazol

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine samt muskel- og ledsmerter.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid

Frutin. tyggetabletter Dolomitkalk

Indlægsseddel: Information til brugeren

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nicotinell, depotplaster. Nicotin 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer

Aciclovir Actavis. 200 mg, 400 mg og 800 mg tabletter

Indlægsseddel: information til brugeren. Zovir 200 mg, 400 mg og 800 mg tabletter Aciclovir

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen

Indlægsseddel: Information til brugeren. Klorzoxazon DAK tabletter 250 mg. chlorzoxazon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Antepsin 1g tabletter Sucralfat. Den senest reviderede indlægsseddel kan findes på

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Primcillin, 250 mg, 400 mg og 800 mg filmovertrukne tabletter. Phenoxymethylpenicillinkalium

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir Alternova 200 mg tabletter. aciclovir

Indhold: Indlægsseddel for medicinen købt i håndkøb Indlægsseddel for medicin købt på recept

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. theophyllin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Indlægsseddel: Information til brugeren Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler. dicloxacillin

Indlægsseddel. Information til brugeren

2. DET SKAL DU VIDE FØR DU BEGYNDER AT TAGE BONYL

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Zantac 150 mg filmovertrukne tabletter Ranitidin som ranitidinhydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin

Zantac 150 mg filmovertrukne tabletter Ranitidin som ranitidinhydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren Dulcolax 10 mg, suppositorier Bisacodyl

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil 1 g filmovertrukne tabletter paracetamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ibutop creme 50 mg/g

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Junior 125 og 250 mg suppositorier paracetamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Questran Loc, 4 g pulver til oral suspension colestyramin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Alminox DAK 100 mg/500 mg tyggetabletter Magnesiumoxid og aluminiumaminoacetat

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine samt muskel- og ledsmerter.

Transkript:

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zitromax 40 mg/ml Pulver til oral suspension Azithromycin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide. Lægen har ordineret Zitromax til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har. Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Virkning og anvendelse 2. Det skal De vide, før De begynder at tage Zitromax 3. Sådan skal De tage Zitromax 4. Bivirkninger 5. Opbevaring 6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 1. Virkning og anvendelse Zitromax indeholder et antibiotikum af typen makrolid. De kan tage Zitromax mod betændelse (infektioner) med bakterier f.eks. i: mandler, bihuler og svælg luftvejene, f.eks. bronkitis og lungebetændelse hud og muskler kønsorganerne eller mod mellemørebetændelse. Lægen kan have givet Dem Zitromax for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 2. Det skal De vide, før De begynder at tage Zitromax Tag ikke Zitromax hvis: De er overfølsom over for azithromycin, anden medicin af samme type (makrolid- eller ketolidantibiotika) eller et af de øvrige indholdsstoffer. Advarsler og forsigtighedsregler Kontakt lægen eller apoteket, inden De bruger Zitromax, hvis De: har dårlig lever eller nyrer. har problemer med hjertet (f.eks. meget langsom puls eller uregelmæssig puls). tager medicin mod migræne (ergotamin). tager medicin, der nedsætter immunforsvaret (ciclosporin). Hvis De oplever allergiske reaktioner i form af vejrtrækningsbesvær, åndenød, hævelser i ansigtet og shock, kontakt straks læge eller skadestue.

Kontakt straks lægen, hvis De får langvarig eller blodig diarré, når De får, eller (helt op til 2 måneder) efter De har fået Zitromax. Det kan være tegn på alvorlig tarmbetændelse (pseudomembranøs colitis eller clostridium difficile associeret diarré). Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinkontrol, at De er i behandling med Zitromax. Det kan have betydning for prøveresultaterne. Brug af anden medicin Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. Anden medicin kan påvirke virkningen af Zitromax, eller Zitromax kan påvirke virkningen af anden medicin. Hvis De ønsker yderligere oplysninger herom, så spørg lægen eller apoteket. Tal med Deres læge, hvis De tager følgende medicin: Medicin mod migræne (ergotamin). Kolesterolsænkende medicin (lovastatin). Medicin der nedsætter immunforsvaret (ciclosporin). Antibiotika mod tuberkulose (rifabutin). Syreneutraliserende medicin mod for meget mavesyre. Blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon, coumarinlignende medicin). Hjertemedicin (digoxin). Medicin mod HIV (nelfinavir, zidovudin). Medicin der kan forårsage alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls (f.eks. terfenadin og såkaldte klasse IA og III antiarrytmika). Lægen bør da sørge for, at Deres kliniske tilstand overvåges nøje under behandlingen. Brug af Zitromaxsammen med mad og drikkevarer De kan tage Zitromax sammen med mad og drikke. De kan også tage Zitromax uden mad. Graviditet og amning Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin. Graviditet De må kun tage Zitromax, hvis det er strengt nødvendigt og kun efter lægens anvisning. Amning Hvis De ammer må De kun tage Zitromax efter aftale med lægen. Trafik- og arbejdssikkerhed Zitromax påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Zitromax Zitromax indeholder saccharose. Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter. 3. Sådan skal De tage Zitromax Tag altid Zitromax nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller på apoteket. Den sædvanlige dosis er Voksne: 12,5 ml (500 mg) 1 gang, eller 12,5 ml (500 mg) den første dag, og derefter 6,25 ml (250 mg) 1 gang daglig i 4 dage. Ved betændelse i kønsorganerne:

25 ml (1.000 mg) som éngangsdosis. Ældre: Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Børn: Dosis afhænger af barnets vægt. Tal med lægen. Vægt 3 dages behandling Eller 5 dages behandling 5 kg 1,25 ml (50 mg) 1 gang 1,25 ml (50 mg) den første dag, og derefter 0,6 ml (25 mg) 1 gang daglig i 4 dage. 10 kg 2,5 ml (100 mg) 1 gang 2,5 ml (100 mg) den første dag, og derefter 0,8 ml (50 mg) 1 gang daglig i 4 dage 15-25 kg 5 ml (200 mg) 1 gang 5 ml (200 mg) den første dag, og derefter 2,5 ml (100 mg) 1 gang daglig i 4 dage 26-35 kg 7,5 ml (300 mg) 1 gang 7,5 ml (300 mg) den første dag, og derefter 3,75 ml (150 mg) 1 gang daglig i 4 dage 36-45 kg 10 ml (400 mg) 1 gang 10 ml (400 mg) den første dag, og derefter 5 ml (200 mg) 1 gang daglig i 4 dage Nedsat nyrefunktion: Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion. De skal følge lægens anvisninger. Nedsat leverfunktion: Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion. De skal følge lægens anvisninger. Brugsanvisning: Zitromax pulver til oral suspension er et hvidt pulver, som bliver fortyndet med vand på apoteket. Den dosis, som lægen har angivet, skal De afmåle ved hjælp af den sprøjte, som ligger i pakningen. Det er vigtigt at omryste flasken, før De trækker dosis op i sprøjten. Hvis De har taget for meget Zitromax Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget mere Zitromax end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og De føler Dem utilpas. Tag pakningen med. Hvis De har taget for meget Zitromax, kan De få forbigående høretab, kraftig kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. Hvis De har glemt at tage Zitromax Hvis De har glemt en dosis, så tag den så snart, De kommer i tanke om det. Hvis De snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbeltdosis. Hvis De holder op med at tage Zitromax De må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget De er i tvivl om. 4. Bivirkninger Zitromax kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Alvorlige bivirkninger Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter) Leverbetændelse, gulsot. Kontakt læge eller skadestue. Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112. Alvorlig diaré pga. betændelse i tyktarmen. Kontakt lægen. Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue. Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue. Abnorm træthed og lammelser af muskler, især af øjenlåg, åndedrætsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ved åndedrætsbesvær ring 112. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue. Gulsot, sløjhed, evt. bevidstløshed pga. leversvigt. Kontakt læge eller skadestue. Voldsom, hurtigt udviklet gulsot med kvalme, opkastninger og meget udtalt sløjhed. Kontakt læge eller skadestue. Gulsot med hudkløe. Kontakt lægen. Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue. Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. akut nyresvigt. Kontakt læge eller skadestue. Langsom aftagende nyrefunktion med anfald af smerter over lænden, plumret eller blodig urin pga. nyreskade. Kontakt læge eller skadestue. Ikke alvorlige bivirkninger Meget almindelige bivirkninger (Det forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) Diarré, mavesmerter, kvalme, luftafgang fra tarmen. Almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter) Appetitløshed, opkastning, sure opstød, halsbrand. Svimmelhed, hovedpine, smagsforstyrrelser. Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden. Synsforstyrrelser, døvhed. Udslæt, kløe. Smerter i leddene. Udmattethed. Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter) Betændelse i skeden, svampeinfektion i munden. Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis De får feber, skal De straks kontakte læge. Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. Overfølsomhed. Nervøsitet. Nedsat følelse ved berøring, søvnighed, søvnløshed. Nedsat hørelse, susen for ørerne (tinitus). Hjertebanken. Mavesmerter og forstoppelse. Øget følsomhed af huden for lys, nældefeber. Brystsmerter, utilpashed, kraftesløshed, svaghed. Vand i kroppen (hævelser). Kontakt læge. Sjældne bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter) Rastløs uro.

Svimmelhed pga. påvirkning af ørerne. Påvirkning af leverens funktion, evt. med gulsot. Kan være alvorligt. Hvis De får gulsot, skal De kontakte læge. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt Aggressivitet, angst. Besvimelse. Ved normal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med læge. I alle andre tilfælde ring 112. Kramper, hyperaktivitet, mangel på lugtesans, manglende smagsopfattelse, forkert lugteindtryk. Uregelmæssig og/eller hurtig puls. Kan være eller blive alvorligt. Hvis De får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal De kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112. Svimmelhed, evt. besvimelse pga lavt blodtryk. Misfarvning af tungen. Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben. Zitromax kan herudover give bivirkninger, som De normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver. Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Bivirkninger, som ikke er nævnt her, bør indberettes til Lægemiddelstyrelsen, så viden om bivirkninger kan blive bedre. De eller Deres pårørende kan selv indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. De finder skema og vejledning på Lægemiddelstyrelsens netsted: www.meldenbivirkning.dk. 5. Opbevaring Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevar ikke Zitromax ved temperaturer over 30C. Tag ikke Zitromax efter den udløbsdato, som står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Zitromax 40 mg/ml pulver til oral suspension indeholder: Aktivt stof: azithromycindihydrat. 1 ml pulver til oral suspension indeholder 40 mg azithromycin som azithromycindihydrat. Øvrige indholdsstoffer: saccharose, vandfrit trinatriumfosfat, hydroxypropylcellulose, xanthangummi, smagsstofferne kunstig kirsebær, kunstig vanille og kunstig banan. Udseende og pakningsstørrelse Udseende Zitromax pulver til oral suspension er et tørt pulver, som efter apotekets tilsætning af vand giver en hvid til gullig-hvid suspension, der indeholder 40 mg azithromycin per ml. Pakningsstørrelser Zitromax findes i en plastflaske (HDPE), der indeholder 15 ml eller 22,5 ml. Der findes en sprøjte i pakningen, som skal bruges til at afmåle den dosis, De skal tage.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. Fremstiller Haupt Pharma Latina S.r.l.; Latina (LT); Strada Statale 156 Km 47,600; 04100 Borgo San Michele; Italien. Se den nyeste indlægsseddel på: www.indlaegsseddel.dk Denne indlægsseddel blev sidst revideret i november 2011.