Vejle Amts Vejmandsklubs historie fra oprettelse til ophør.



Relaterede dokumenter
Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig.

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

FOAs Seniorklub Odense

RANDERS HÅNDBOLDDOMMERKLUB. Formandens beretning på generalforsamlingen den 21. februar 2011.

Stiftet den 26. januar Så starter vi igen! Tirsdag den 3. november kl. 19

Hou Fritidssejler Klub 25 års jubilæum 3. juni 2012.

Årsafslutningsturnering 2.oktober 2015

Afdelingsbestyrelsesmøde i FOA s lokaler

Bemandingsplan for Hylke sommerfest juni 2010

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Metal Himmerlands Senior Klub. Program for 2015.

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang


Danmarks Jægerforbund Resultat hold

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren.

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

Orkanen Singleklubben med pli.

Beboerråd Torsdag den 03.juli 2014, kl Spisestuen Borgmester Fischers Vej.

Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde 0 Finalerunde Finale 0 Omspil

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

Beretning til generalforsamling i LJM Seniorklub den 14. januar 2011:

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Foreningen Tyrings Ager

Opgaver til:»tak for turen!«

Resultat Individuelle

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

Sommer tur til Budapest

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Malaga med ACR Licens - Spørgsmål og svar

M e d l e m s b l a d

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

side 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr november et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Husavis. Hvalsø Ældrecenter juli At leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man have H.C. Andersen

Katalog Hold. 17 Fredericia Junior :30. Mikkel Engsbye Gert Johansen Mikkel Schiøtt Mikkel Schiøtt. Fredericia Fredericia

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Mødereferat. Generalforsamling

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet:

Alle pladser er udlejet og BS har både på venteliste Vi har bedt om et tilbud uden broer. Vi har intet hørt endnu. Vi overvejer at droppe det.

Det Jydske Byskyttestævne

Inge With Johannsen, Hellevad-Egvad. i Midtbygård. Robert Strand Andersen, Hjordkær. i Midtbygård. i Midtbygård

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

Har du lyst til at komme med på en hyggelig udflugt?

DM Krocket Par. Møldrup den 10 september

Dekorationsfremstilling Til julemarkedet. Julemarked 29/11 1/12. Juletræssalg Trop og Juniortroppen

Lundeborg Lystbådehavn på position:

,76 Ralph Køster,, Helsingør Firma Idræt ,93 Jan Dahl,, FKBU ,67 Erik Pedersen,, FKS-Odense

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

II. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.

Kære medlem af formand Jørn Jeppesen

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Jyske Veteran Mesterskaber i bordtennis

Kapitel 81, Vi nærmer os indvielsen:

Nyt fra Kalundborg Turistforening Februar 2014

Referat fra generalforsamlingen i Kvols Foredragsforening tirsdag den 23. februar kl

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

2. halvår halvår 2015

Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde Total Finalerunde efter omspil Finale 160 Knud Sønderby skanderborg krolf Erling Madsen

Nr. 2 oktober årgang

Gæstehuset GÆSTEHUSE. DAGPLEJEN Aalborg kommune Stationsvej 5, 9280 Storvorde Tlf

Ferietur Slettestrand uge ooo 0 ooo ---

Transkript:

Vejle Amts Vejmandsklubs historie fra oprettelse til ophør. I 1793 blev den første egentlige vejlov vedtaget. Den beskrev et statsvejvæsen ledet af en general vejkommission, med det militære vejkorps som udførende organ, ved anlæg af hovedlandeveje og med vejmændene, i et vist omfang, bistået af vejkorpset, vejpiquer, som ansvarlige for hovedlandevejenes vedligeholdelse og løsning af opgaverne på mindre landeveje og biveje. Bønderne måtte som hidtil lægge arbejdskraft til, men dog nu mod delvis betaling. Ved forordning af 13-08 1841 blev amtsrådet og sognerådet etableret. Amtsrådet blev tillagt bestyrelsen af landevejene. Vejle Amtsråd ansatte i 1842 Amtsbetjent I. Møller, der i 1844 efterfulgtes af amtsvejbetjent C. Christensen tilsammen med 2 vejassistenter og 22 vejmænd til, at føre tilsyn med og at forestå arbejdet på amtets 260 km landevej, hvoraf kun ca. 190 km var grundforberede. Amtsvejbetjenten, der andre steder i landet kaldtes amtsvejpiqueren efter vejkorpsets terminologi, fik i 1856 titel af amtsvejinspektør med ret og fra 1863 pligt til at bære uniform. I 1867 overdrog man også bestyrelsen af landets hovedlandevej til amtsrådene, og det af Vejle amtsråd bestyrende vejnet øgedes derved med ca. 110 km til 370 km. I den anledning blev amtsvejinspektoratet omorganiseret. Landinspektør H.C. Kidde blev ansat som amtsvejinspektør, amtet opdeltes i 3 vejassistentsdistrikter, og der ansattes yderligere 3 assistenter til varetagelse af vejanlæg. Vejmændenes distrikter var på 5-6 km. længde. Under amtsvejinspektør J.G. Schmidt fra 1893 1923 udvikledes amtets vejorganisation yderligere. Der blev i 1898 anskaffet et dampdrevet knuseværk, i 1902 en damptromle, i 1914 den første motortromle, en 8 tons Austin, og samme år den første tjæresprøjtemaskine. I 1916 blev der oprettet endnu et vejassistentdistrikt, ansat vejformænd og anskaffet motoriseret materiel. Den. 17. August 1919 blev den lokale fagforening for alle fastansatte Vej og Formænd og Maskinfører i Vejle Amt oprettet. Det årlige kontingent blev fastsat til 2 kr. pr. medlem, der blev også vedtaget, at man skulle søge nærmere oplysninger om optagelse i Dansk Arbejdsmandsforbund.

Dermed sluttede generalforsamlingen i al fredelighed med en kop kaffe til 10 øre pr. kop som hver selv betalte af sin egen pung. Den 23.11.1919 afholdes der generalforsamling. Der var kommet svar om optagelse i Dansk Arbejderforbund. De ønskede ikke at optage foreningen, så nu ser man tiden an og arbejder videre med den lokale fagforening. I 1920 bliver det fremlagt på et møde med Vejinspektøren, han vil påtale en uforskammethed fra en vejmand af, da vedkommende vejmand på en høflig måde hilser på vejinspektøren ved at tage kasketten af, i stedet for at stå ret og gøre honnør. Bestyrelsen mener at inspektøren er latterlig og han gør ret på noget som ligger hos militæret. 12. august 1922 blev det på generalforsamlingen vedtaget, at man i vejmandsforeningen skulle melde sig ind i en sammenslutning af vejmandsklubber for hele Jylland. Kontingent prisen var 50 øre pr. medlem dette år. 5. juli 1930 - bestyrelsen har modtaget forslag på generalforsamlingen om lønforhøjelse, pensionsspørgsmål og om det er muligt at få lov at gå i overalls i stedet for bukser. Bestyrelsen vil se på forslaget. 30. oktober 1938 - på bestyrelsesmødet var der kommet en henvendelse fra Dansk Kommunalarbejderforbund om indmeldelse i foreningen. Det blev vedtaget, at henlægge det indtil videre. Og så forhandle videre med pensionsforhold. Men man afventer også en afklaring i Trafikkommunionens betænkning før pensionsforhold kan komme på plads. 12. december 1946 lønforhandling mellem vejmandsklubben og lønkommissionen for Vejle Amt. Fremmødte fra vejmændene var Forbundsformanden fra København, Niels Iversen Vejen, Magnus Madsen Thyrsted, Otto Panduro Nr. Vilstrup og Svend Olsen Vonsild. Man opnåde at få indført et midlertidigt tillæg på Kr. 200,- i året på grundlønnen. Det var det samme som Statens Tjenestemænd havde fået. Forslag på forlænget ferie og frie weekender kunne slet ikke komme på tale, men måske vil man hæve lønnen med Kr. 200,- igen til foråret 1947 efter forhandling. 25. maj 1957 planlægning af udflugt til Munkebjerg: Man samles i Foreningsbygningen i Vejle kl. 11,00 hvor man spiser det medbragte brød. Derefter sejler man til Munkebjerg, drikker kaffe og eventuelt lige over forbi Tirsbæk på hjemturen. Derefter tilbage til Vejle og spise til middag kl. 18,00 - dagen afsluttes med et spil dam.

29. april 1961 kontingentforhøjelse vedtages på generalforsamlingen da kontingentet til Forbundet er steget med 60 øre om måneden så er man nødt til at hæve kontingentet til foreningen til 8,50 kr. om måneden. 16.april 1969 kontingentforhøjelse vedtages på generalforsamlingen prisen er nu 65 kr. i kvartalet. 24. april 1971 Blev Jørgen Thomasen valgt på generalforsamlingen til bestyrelsen af foreningen. 24. maj 1973 planlægning af udflugt enten til Skovdalund (Fårupsø) Daugård kro eller Bredal kro. Der bevilges 30 kr. pr kuvert, Verner Skov Jensen og Aksel Kristiansen skal stå for planlægning af festen. Amtsrådet har bevilliget 750 kr. til festen. 14. april 1976 på generalforsamlingen fortalte Formanden for Vejle afdelingen Svend Åge Pedersen om forholdene vedrørende stats anerkendelse af arbejdsløshedskassen. 21. april 1980 Jørgen Thomasen afgår i bestyrelsen. 22. april 1985 Hennig Lak blev valgt ind i bestyrelsen. 18. april 1988 Knud Erik Kristensen blev valgt ind i bestyrelsen. Forslag: Der bliver ansøgning at få 2 nye produkter til beklædningsregulativet: Svedabsorberende undertøj og polarjakke. 11. april 1989 Aage Johansen blev valgt ind i bestyrelsen. Hennig Lak afgår. 17. april 1990 Hennig Lak blev valgt ind i bestyrelsen. Søren Steffesen aftræder som formand og Aage Johansen overtager formandsposten. 21. april 1992 Generalforsamlingen: Der var en del diskussion om den nye struktur på vejmandsområdet. Jørgen Thomasen spurgte om det var muligt, at se den nye struktur om vejmandsdistrikterne, inden den blev vedtaget. Der blev også drøftet om vejmanden forsat skulle med saltsprederen om vinteren. Jens Peter Jensen spurgte om Vejmandsklubben vedblev at bestå efter den nye struktur. 27. april 1993 Poul Erik Andersen blev valgt ind i bestyrelsen. 7. december 1994 Ekstraordinær generalforsamling: Strukturen står for døren, Vejle Amts Vejmandsklub nedlægges og ændre navn til Vejmandsklubben i Vejle Amt

27. februar 1995 Ekstraordinær generalforsamling: Poul Erik Andersen afgår og Mogens Christensen indtræder i bestyrelsen. 24. april 1995 Bestyrelsen vil prøve, at få 5 SID fra vandløbsvæsnet overført til FOA maskinfører overenskomsten da de udfører det arbejde der hører til her. 17. oktober 1995 overførelsen af de 5 SID blev afslået af Amtet - økonomi var årsagen. 21. januar 1998 Generalforsamling Knud Erik Kristensen afgår af bestyrelsen, Mogens bliver næstformand i bestyrelsen. 9. februar 1999 Generalforsamling klubkontingent hæves fra 13 til 25 kr. i måneden så der kan afholdes en ordentlig studietur i lighed med turen til Sverige. 8 9. september 2000 studietur til København i bus, rundtur på Christiansborg med Karen Klint, besøg på Arbejdermuseet, Tivoli og strøgtur m.m. Overnatning på vandrehjem med store stuer 4 8 sengepladser hygge. 19. februar 2001 Generalforsamling: Det er nu lykkedes, at få overført 3 SID er til FOA overenskomst på vandløbssiden. Det har kun taget 5 år at få det gennemfør. De 3 er overgået til FOA pr. 1. april 2000. Derudover er der udbetalt 2500 kr. pr. Åmand i resultatløn i år 2000. 7. februar 2002 Generalforsamling: Aage Johansen afgår som formand for klubben og Mogens Christensen overtager formandsposten. Bilagskontrollør Finn Poulsen. Ole Madsen bliver 1 suppleant til bestyrelsen 1. maj 2002 Studietur til Frankrig og Belgien med hjemtur over Holland. Rundvisning på Liebheer gravemaskinefabrik, Alsace, Rhinen (sikken en Å), Vejarbejder, Parlamentet i Strassburg, igennem Luxenburg, Bryssel, EU Borgen, Katedralen og overnatning på dejlige store værelser på vandrehjem. 2. september 2002 Ekstra ordinærgeneralforsamling: Vi siger farvel til mange gamle kollegaer fra VAE der nu overgår til SID overenskomst. Alvin Balle overtager kasser posten efter Ole Svit. Poul Erik Andersen overtager Peter Holms plads. 18. februar 2004 Generalforsamling: Leif Jepsen bliver valgt som bilagskontrollør.

29. september 2005 Studietur til Liebheer i Hadsten, Dansk Autoværn i Silkeborg og Randers regnskov og spise på Hotel Skanderborg sikken en dejlig dag. 14. februar 2006 Generalforsamling Ove Laursen bliver 2 suppleant. 8 10. juni 2006 Studietur til København, indkvartering på Urban Bed and Breakfast Amagerbrogade 17 en luksus lejlighed med mange værelser med plads til 11 mand i hver sin seng, Pen-Sam i Farum, sejltur på Furesø og Mølleåen sikken en masse vand at se på for Åmændene, Lyngby sø, Kongens Lyngby, Dyrehavsbakken, Nyhavn og sejltur på kanalerne en masse at spise og vi huskede at drikke rigeligt til for væske er uundværligt. En rigtig god og afsluttende tur på mange gode år sammen i Vejle Amt, for fra årsskiftet 2007 er der en ny kommunalreform står for døren. 19. februar 2008 Generalforsamling: Kommunalreformen tager tid, Klubben forsætter. Nu vi vil gerne have, at den skal nå og fylde 90 år i 2009. 17. marts 2010 Bestyrelsesmøde: Bestyrelsen indstiller til nedlæggelse af klubben den. 21. april 2010 på Generalforsamlingen med efterfølgende Ekstraordinærgeneralforsamling på Restaurant Estakaden i Vejle kl. 17,00 18,00. Derefter er der spisning m.m. for de der var medlem af klubben pr. 31.12.2006. Derudover er indbudt Æresmedlemmer af afdelingen i FOA Vejle, Svend Aage Pedersen og Aase Eriksen samt Formanden for FOA Vejle Lone Snedker og Næstformand Berit Ratleff som desværre holdt ferie. 21. april 2010 Medlemmerne på Generalforsamlingen har vedtaget nedlæggelse af Vejmandsklubben i Vejle Amt fra i dag af. Som Formand for klubben og på bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke alle vores medlemmer/ kollegaer/ samt FOA afdelingen i Vejle, for mange gode års samarbejde. Tak til alle dem som har siddet i bestyrelsen i årenes løb og gjort et stort stykke arbejde, for vores løn og arbejdsvilkår på arbejdspladserne. En særlig tak til Henning Lak som faktisk har siddet i bestyrelsen i 25 år i samlet tid, og til Aage Johansen - 21 år blev det til i bestyrelsen, Knud Erik Kristensen 10 år i bestyrelsen, Jørgen Thomasen 9 år + det løse og Mogens Christensen 15 år i bestyrelsen. Det er med vemod, at skulle lukke en så gammel klub ned efter 90 år og 8 måneder men den kære kommunalreform har spændt endnu et ben ud foran os. Da vi nu kun er 7 medlemmer tilbage og lige pludselig er endnu mindre fordi at pensionsalderen er tæt på for nogle af os.