Information om Sahl by og omegn



Relaterede dokumenter
Information om Sahl by og omegn

Ebberup Idrætsforening

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

Velkommen - Forældre til forældre

PROJEKTIDEÈ: 1. Nimtofte og Omegns Aktivitetscenter. 2. Målgrupper. 3. Aktiviteterne. 4. Struktur overordnet og praktisk. 5. Åbningstider. 6.

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne.

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

SFOen på Højvangskolen

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

Forældrebrev den 20. december 2013

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på

Årsplan for Vejlebro SFO

Bordings Friskole Fritidsordningen. Fællesskabet går forud Fysisk udfoldelse giver mod på livet Fritid er fri tid

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Ansøgning/indstilling til Årets Landsby 2017 i Assens kommune.

Søstjernen i Hjortdal. Vuggestue og børnehave midt Jammerbugtens smukkeste natur!

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Traditioner i Børnehuset Viften.

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Velkommen til Legehuset

Velkommen til SFO Fryndesholm Skole

INFOMAPPE LUG Forretningsorden for. Lintrup Ungdoms- og Gymnastikforening

Min bog om Baunegård 1

INFOMAPPE LUG. Forretningsorden for Lintrup Ungdoms- og Gymnastikforening

Velkommen til SFO VADGÅRD

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Et sted for dig. - FDF Hjerm

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Velkommen til Gadekæret

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn Oktober Indhold: * Vennekredsen: Foredrag. Til: Samtlige husstande kontorer butikker

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2014

Sundhedspolitik for Regnbuen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Dronningborg Boldklub Håndbold afdelingen

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Velkommen til Skovlyskolens SFO

Mini-SFO SOLSTRÅLEN. VELKOMMEN til. REGNBUEN og Mini-SFO Vestergade Otterup. Tlf.: SOLSTRÅLEN Tværgade Otterup

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Forret: Spinatroulade m. rg. oksefilet på sprød salat, dressing og brød.

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

VELKOMMEN til. REGNBUEN Vestergade Otterup. Mini-SFO. Tlf.: SOLSTRÅLEN Tværgade Otterup. Tlf.: SOLSTRÅLEN

Velkommen til Kernehuset

Hersom-Bjerregrav Borgerforening

Borgerforening. Vagn på skybe

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

DGI badminton. Vi har brug for dig. forældreinvolvering

Velkomstpjece til Fanø Børnehave

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

VELKOMMEN. i SFO EN. Nim Skole og Børnehus

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

KARLSLUNDE FODBOLD TRÆNER- OG LEDERINFORMATION

Børnehuset Vestermarievej Rønne Tlf Mail:

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

en landsby i stærk udvikling

Å rets gang traditioner og begivenheder.

Velkommen til. Børnehaven Gammelgården

Traditionelle arrangementer

Forældremøder på Kalbyris klasser august-september 2012

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Temaer i de pædagogiske læreplaner

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

Velkommen til Humlebæk Badminton Klub

Frederikssundsvej 159, 2700 Brønshøj Telefon tast 3 - telefax fritten@bhu.dk Hjemmeside:

Projektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark

INFOMAPPE LUG. Indhold

Velkommen til min dagpleje.

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Søttrup Gymnastikforening

VI HAR DET HELE LIGE HER

Barnets alsidige personlige udvikling

BØRNEGÅRDEN RUNDHØJ TLF

Generalforsamling d. 19/2 2019

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Sammenhængende overgang

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

Velkommen I. Højslev SFO. Højslev SFO. Skolevej Højslev Tlf Tlf

Transkript:

Information om Sahl by og omegn Oplysninger om foreninger institutioner og erhvervsliv i området Sahl Borgerforening 2010

Forord Dette hæfte er udgivet af Sahl Borgerforening med formålet at informere nye og kommende tilflyttere om de muligheder byen byder på - specielt faciliteter, foreningsliv, kontaktpersoner, arrangementer etc., - men også forretnings- og erhvervsliv, bomuligheder og transportforhold. Hæftet omdeles til alle beboere samt til egnens ejendomshandlere, boligforeninger og biblioteker, Samt Viborg Kommune Sahl er beliggende midt mellem Randers, Viborg og Silkeborg 5 km. syd for Bjerringbro. Der er fra Sahl busforbindelse direkte til Silkeborg, Bjerringbro og Randers. Transporttiden til Randers, Silkeborg og Viborg er i privatbil ca. 1/2 time, til Århus 1 time og til Holstebro og Ålborg godt en time. Sahl er beliggende i et attraktivt naturområde tæt på Tange Sø, Gudenåcentralens plantage og Tangeværket. I omegnen er ligeledes Ormstrup gods og Ormstrup Sø. Der er et rigt dyreliv og rigtig mange fuglearter. Alt dette kan opleves på traveture ad små veje og stier - hvor der tilmed vil være mulighed for gode naturoplevelser. Der er i Sahl og nærmeste opland ca. 140 husstande. Næsten alle kender hinanden, hilser og er parate til at hjælpe hinanden. Disse faktorer giver en tryghed og et miljø, som ikke kan skabes i bare lidt større byer. Sahl by har alle moderne faciliteter. Et velfungerende vandværk, byen er fuldt kloakeret med tilslutning til Bjerringbro rensningsanlæg, et rimelig godt telefonsystem via TDCs kobber og et højhastighedsinternet via Energi Midt bredbånd, der tillige tilbyder telefonni og kabel TV. I Sahl og opland er der flere private virksomheder. De er nævnt på hæftets bagside. Købmanden har blandt andet følgende servicefunktioner: Bager, boghandel, slagter, apotek, foto, tipstjeneste og vareudbringning. Der er gode muligheder for børnepasning med 3 dagplejemødre. Friskolen har en SFO og en børnehave i de samme bygninger. Sahl Friskole har ca. 50 elever. Skolens lokale placering betyder en tæt forbindelse mellem elever, personale og forældre. Bosætningsmulighederne i Sahl er gode. Der findes flere lejeboliger, ledige parcelhusbyggegrunde og erhvervsgrunde. Som det vil fremgå af det efterfølgende, er Sahl et usædvanligt aktivt landsbysamfund med mange kulturelle og sportslige aktiviteter. Velkommen til Sahl 2

Indhold Forord 2 Dagplejerne i Sahl 3 Sahl Borgerforening 4 Sahl MiniHal 5 Sahl Badminton Klub 5 Fodboldtræning 6 Sahl Gullev Jagtforening 6 Kwik--Spar 7 Butiksgruppen 7 Sahl Friskole 8 Vores Børnehave 9 Legeparken 10 Sahl vandværk I/S 10 Sahl Kirke og Menighedsråd 11 Sahl Borgerblad og Hjemmeside 12 Kontakt 12 Dagplejerne i Sahl I Sahl er der kommunal dagpleje. Der er ansat tre dagplejere. I hvert dagplejehjem er der åbent i 48 timer om ugen. Dagplejen passer børn fra 0 til 3 år i hjemlige omgivelser. I Sahl har dagplejen legestue en gang om ugen i skolens gymnastiksal. Her nyder børnene hinandens selskab og gymnastiksalens gode muligheder for fysisk udfoldelse. I legestuen kommer også dagplejere fra Gullev og Brokbakken. Dagplejerne mødes også i hinandens hjem, så børnene kender de forskellige hjem. Det er trygt for børnene at de er i kendte omgivelser, også når de er i gæstepleje. Legeparken, der ligger ved skolen, bruges flittigt. Her møder børnene fra dagplejen, børn fra børnehaven og skolen og børnehavebørnene møder deres dagplejer igen, til fælles glæde. Dagplejen har en forældrebestyrelse, som varetager forældreinteresser Se mere på www.sahlby.dk 3

Sahl Borgerforening Sahl Borgerforening har bestået siden 1946. Foreningens formålsparagraf lyder: "Foreningens formål er at varetage Sahl sogns beboeres interesser og tillige søge at udbrede almennyttige oplysninger og virke som bindeled mellem sognets beboere." Sahl Borgerforening vedtægter findes på http://www.sahlby.dk Et medlemskab inkluderer hele husstanden og der er ca. 120 medlemmer. Der opkrævers kontingent af medlemmerne en gang om året. For disse midler og andre indtægter sørger borgerforeningen for en del arrangementer. Sommerfest: Sammen med Friskolen og badmintonklubben arrangerer borgerforeningen sommerfest på plænen ved skolen. Den er forskellig fra år til år, men flere ting er dog traditionelle. Der er en aften "gåbingo" tur som slutter med fest i teltet. Sommerfesten afholdes normalt i weekenden før skt. Hans. Flagalléen: Sahl har en flagallé (Frisholtvej og Kløservejen ned til hallen). Der bliver altid flaget til konfirmation, den årlige sommerfest og eventuelle byfester. Ved andre lejligheder, som rund fødselsdag, bryllup, sølvbryllup, guldbryllup og begravelse, bliver flagalléen sat op hvis nogen beder om det. Bestyrelsen spørger dog for en sikkerheds skyld personen man ønsker at flage for. Det er gratis at få rejst flagalléen, men man skal stille med 2 hjælpere til opsætning og nedtagning. Desuden har borgerforeningen 30 flag som udlejes for et mindre beløb pr. stk. Grill: Borgerforeningen har anskaffet en stor grill beregnet til anvendelse ved fester i byen. Den kan også udlejes mod et mindre beløb samt depositum. Se hjemmesiden eller kontakt Borgerforeningen. Juletræ: Borgerforeningen sørger for byens største juletræ midt i byen. Bankospil: Borgerforeningen afholder sammen med Sahl MiniHal og Sahl Badminton klub bankospil hver søndag kl. 19.00 i hallen. Der spilles hele året med undtagelse af sommerferie og søndage op til højtider. Mere på http://sahlby.dk/sahl_borgerforening 4

Sahl MiniHal Sahl MiniHal blev indviet i 1975. Den blev opført for at erstatte forsamlingshuset, som blev inddraget til butikslokale for Brugsen. Ved hjælp af såvel frivillig arbejdskraft, som ved økonomisk bidrag fra områdets beboere lykkedes det at etablere en bygning, som kan anvendes til både fester og idræt. Alle områdets beboere kan blive medlem af Sahl MiniHal, hvilket pt. koster 100 kr. Dette giver adgang til deltagelse i hallens generalforsamling med stemmeret. Det indebærer ingen økonomiske forpligtelser. Alle nye tilflyttere opfordres til at tegne medlemsbevis ved henvendelse til kassereren eller formanden i bestyrelsen. Hallens formål er at stille velegnede lokaler til rådighed for både idrætslige aktiviteter og sammenkomster af enhver art, såvel private (sølvbryllup, konfirmation, firmafester etc.) som mere officielle (høstfest, juletræ, julemarked, dilettant). Der er bestyrer på hallens køkken som man kan træffe aftaler med, om fester, menuer, borddækning, pyntning og servering m.m. Der kan gennemføres fester med op til 300 deltagere i den store sal og op til 80 i den lille sal. Yderligere oplysninger herom sker ved henvendelse til hallens telefon 8668 3184. Yderligere information vedr. Sahl MiniHal fås ved henvendelse til bestyrelsen. Sahl Badmintonklub Sahl Badmintonklub er stiftet i 1969 med det formål, at give børn, unge og ældre mulighed for at spille badminton i Sahl. Klubben har siden oplevet både opgang og nedgang i antallet af aktive badmintonspillere. Klubben har en voksende børne/ ungdomsafdeling, har to hold i seniorrækken og der kan desuden spilles badminton på motionsplan. Alle kan deltage, enten i single/double eller i "fællesspil", hvor man mødes en gang om ugen, hvor forskellige hold dannes. Selv om man ikke har samme styrke, kan der let laves nogle gode og lige kampe. 5

Der spilles i Sahl MiniHal på hverdage fra sidst på eftermiddagen til sidst på aftenen. I 1992 blev der etableret to tennisbaner ved siden af hallen. Den ene bane bliver hvert forår gjort klar til tennis. Klubben er åben overfor forslag til andre aktiviteter end tennis på banerne. Tidligere har der f.eks. været petanque. Banerne kan frit benyttes. Klubben forventer til gengæld, at de der bruger dem også er klar med en hånd ved forårets klargøring. Det foregår på en hverdagsaften i løbet af foråret. Klubben er også med til at arrangere andre ting, der foregår i Sahl, som f.eks. Banko i minihallen, Sankthansfest, sommerfest, og andre arrangementer, i samarbejde med byens øvrige bestyrelser. Sahl Badmintonklub er også klar til at lægge navn til andre idrætsaktiviteter i Sahl. Men da klubbens bestyrelse er fuldt optaget af, at drive selve klubben og at arrangere badminton, skal andre end klubbens bestyrelse, drive disse afdelinger, dvs. at markedsføre, hverve medlemmer, finde trænere, arrangere og stå for træning. Det administrative med opkrævninger mv. tager klubben sig af. Priser, spilletider og øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til klubbens formand eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer. Fodboldtræning Der er fodboldtræning for alle drenge og piger, som fylder 4 år i træningsåret. Træningen foregår på sportspladsen ved skolen, en gang om ugen, fra april til oktober. Træningen er som regel sat til tirsdag med start kl. 17.00. Er der mange har vi sommetider lavet et hold, der starter 18,30. Børnene bliver delt i to grupper, hvor de yngste deltager i lege med og uden bold. De større børn varmer op med lege, lærer lidt om sparketeknik osv. og slutter af med en kamp. Træningen, som varer i alt en time, er på et niveau hvor alle kan være med, uanset hvor gode de er til fodbold. Formålet med træningen er, at skabe interesse for fodboldspillet og få dem startet op så de får mod og lyst til at spille i en større klub, hvor de kan komme ud og spille nogle kampe. Det skal være sjovt at komme og spille. Sahl-Gullev Jagtforening Alle kan blive medlem af jagtforeningen. Der betales et årligt kontingent og alle medlemmer får Jagtbladet tilsendt hver måned. Vil man deltage aktivt som jæger skal der aflægges en jagtprøve, som består af teoretiske og praktiske prøver. Er den bestået kan man gå til bøssemageren og købe et gevær. I løbet af sæsonen gennemføres der forskellige arrangementer, bl.a. hundedressur kurser, pokal-skydning, rævejagter, etc. Desuden lægges der stor vægt på samvær og kammeratskab. 6

Butikken Købmanden har åbent hver eneste dag i hele året og har som mål at forsyne området med dagligvarer og at have et udvalg og priser, så områdets beboere naturligt vælger Spar, når der skal indkøbes dagligvarer. Det er også købmandens mål, at butikken er et serviceorgan for lokalområdet, hvor funktionerne altid justeres til det behov der er. Lige nu har købmanden følgende servicefunktioner: Tips & Lotto - Fotokopier - Frimærkesalg Bogsalg - Bagerbrød - Medicinudlevering, håndkøb og på recept - Vareudbringning - Opslag om køb/salg - Opslag om arrangementer og salg af billetter - Indsamling til fælles gaver til mærkedage - Indsamling til opmærksomhed ved begravelser. Købmanden er altid lydhør for ønsker og forslag fra kunderne, både mht. servicefunktioner og vareudbud, selv om naturligvis ikke alt kan imødekommes. Købmanden har været aktiv i Sahl siden 1998 og har til huse i de lokaler, hvor der tidligere var Brugs. Se mere på http://spar.sahlby.dk www.sahlby.dk og www.spar.dk Butiksgruppen Butiksgruppen er støttegruppe til Købmanden i Sahl. Gruppen mødes efter behov hos købmanden, og drøfter emner som handler om butikken. Gruppen har ingen indflydelse på butikkens drift. Købmanden driver butikken selv, men kan bruge gruppen som sparringspartner. Derudover hjælper butiksgruppen af og til med praktiske opgaver i eller omkring butikken. Det kan være oprydning, det kan være at arrangere og afholde markedsdage og lignende. Når der skal tælles lager op i butikken er gruppen på pletten. Belønningen til butiksgruppen er glæden ved at se byens butik blomstre. Hvis du er interesseret i at deltage i gruppens arbejde, kan du henvende dig til Købmanden eller til en af Butiksgruppens medlemmer. Se mere på www.sahlby.dk 7

Sahl Friskole Sahl Friskole er lokalområdets skole, hvor fællesskab er et nøgleord. Vi vil gerne være det naturlige valg af skole i lokalområdet. Det vil sige Sahl og Gullev sogne, der dækker områderne Sahl - Gullev - Nøddelund - Brokbakken. Der tilbydes undervisning for bh. klasse til 8. klasse. Skolen har også skolefritidsordning. Skolen bygger på Kold og Grundtvigs skole- og barnesyn. Skolen vil fastholde og udvikle et lokalt undervisnings- og legemiljø, hvor samtale, åbenhed, ligeværd og engagement blandt børn og voksne præger hverdagen. Skolen bygger på fælles ansvar, tryghed og nærvær. Både den faglige og sociale udvikling vægtes, og der tages udgangspunkt i det enkelte barn. Formålet er, at give det enkelte barn den bedste ballast til at leve et godt liv, som selvstændigt menneske, i et frit demokratisk samfund. I hverdagen er børnene inddelt i grupper, med 2 eller 3 årgange i hver. Der vil normalt være max. 14 børn i hver årgang, dog vil der altid være plads til familier, der flytter til lokalområdet. Lokalområdets børn er også altid sikret en plads i børnehaveklassen alt sammen naturligvis under forudsætning af, at forældrene/familien er klar til at leve op til friskolens grundlag. Information om optagelse på Sahl Friskole fås ved henvendelse til skolens leder. Sahl Friskole startede i 2004, da den daværende Bjerringbro kommune lukkede Sahl Centralskole. I 2007 lukkede Viborg kommune børnehaven Solstrålen og friskolen tog over og startede Vores Børnehave. Sahl Friskole har købt bygningerne af kommunen, hvor der nu er skole og børnehave. Skole og børnehave er een selvejende institution, der drives af forældrene. Der er statstilskud til driften af skolen og kommunalt tilskud til drift af børnehaven. Derudover er der forældrebetaling til både skole og børnehave og det giver, sammen med den øvrige forældreindsats, det økonomiske grundlag for driften. Forældrebetalingen, for et barn i både skole og SFO, svarer omtrent til prisen for en kommunal SFO-plads. Yderligere oplysninger på www.sahl-friskole.dk samt i folder om Sahl Friskole, som kan hentes hos købmanden. 8

Udeliv Fri leg Sund kost Bevægelse & motorik Oplevelser, sanser og fantasi Vores Børnehave Vores Børnehave er en del af Sahl Friskole og har et tæt samarbejde med både skole og SFO. SFO og børnehave er sammen morgen og sidst på eftermiddagen. Børnehaven er indrettet i selvstændige lokaler, der bygningsmæssigt hænger sammen med skolen og har legearealer fælles med skolen. Det giver mulighed for at søskende kan følge mere med i hinandens hverdag og lege sammen. Store og små børn lærer af hinanden Forældreindflydelse Store og småbørn har fællesskab Trygge rammer, der giver lyst til at udforske verden Børnene har mulighed for mange venskaber på tværs af aldersgrupper. Forældrekontakten er samlet i en daginstitution gennem alle år. Vores Børnehave har det samme ide & værdigrundlag som friskolen. Vores Børnehave er beliggende i Sahl 5 km fra Bjerringbro, hvor vi er tæt på naturskønne områder. Vores legeplads, Legeparken, er en naturlegeplads med mulighed for mange aktiviteter, hvor vi lægger vægt på børnenes egne ideer, og giver dem mulighed for leg på tværs af aldersgrupper. Legepladsen er udformet så der er god plads til kropslig udfoldelse. Legeparken drives i fællesskab med dagplejerne i Sahl og Sahl Borgerforening. Der er en daglig leder af børnehaven og der er fælles ledelse med friskolen. Vores lokaler er bygget sammen med selve skolen. Det betyder at vi kan benytte alle skolens lokaler som f.eks.: sløjd, gymnastiksal, musik og skolekøkkenet. Det har også den sidegevinst at børnehavebørnene får et godt kendskab til skolen inden de starter i børnehaveklassen. Vores Børnehave er samlingssted om mange traditioner, der bliver afholdt både i børnehaven, SFO'en, skolen og i forældregruppen, flere af traditionerne samarbejder vi om på tværs af grupperne. Vi tilbyder alsidige aktivitetstilbud udover børnenes egen frie spontane leg, plus frugtordning, morgenmad, maddage, mælk til madpakken, svømning både i SFO og i børnehaven, koloni m.m Vi ønsker være det naturlige valg af børnehave for alle i lokalområdet. Vi ser det som en styrke, at børnene har deres daginstitution og skole i nærmiljøet. Vores Børnehave blev startet som privatinstitution i 2007, som en afdeling af Sahl Friskole, da kommunen lukkede den kommunale børnehave, Solstrålen. Se mere på www.sahl-friskole.dk 9

LEGEPARKEN Legeparken er legeområde for børn i Sahl Friskole, Vores Børnehave, Dagplejen og naturligvis byens børn. Legeparken er et dejligt frit område, hvor børnene kan slippe fantasien løs. Legeparken må bruges af alle børn og voksne, men hunde og cykler må ikke komme der. Ophold i legeparken sker på eget ansvar. Der er nedsat et legeparkudvalg med repræsentant fra friskole/børnehave, dagplejen og borgerforeningen, der planlægger vedligehold og nye anlæg. Udvalget arrangerer en årlig legepladsdag i april, hvor forældre fra skole, børnehave, dagpleje og områdets øvrige beboere inviteres til en arbejdsdag. Her repareres, bygges nyt, ryddes op, luges ud og meget andet i både skolegård og legepark. Afbrudt af pauser og fælles frokost en dag hvor der er rig mulighed for at lære nye at kende og hinanden at kende på en ny måde. Arealet med Legeparken tilhører i dag friskolen. Parken blev i sin tid etableret ved et samarbejde mellem Sahl Borgerforening, Dagplejen og den daværende kommuneskole og børnehave. De første forberedelser startede med ansøgninger i foråret 1994. I 1995 startede jordarbejdet og på rekordtid blev det grundlæggende arbejde med jordvolde, hegn og gynger lavet af frivillige. Pengene kom fra egene midler, fonde og lokale virksomheder. I efteråret 1995 blev den beplantet og så småt taget i brug. Og endelig, den 2. august 1997 blev Legeparken officielt indviet. Se mere på www.sahlby.dk og www.sahl-friskole.dk Sahl Vandværk I/S Sahl Vandværk dækker vandforsyning til Sahl by og opland. Der er ca. 240 husstande, hvoraf ca. 80 er sommerhuse. Vi er så heldige at bo i et område med rigtig godt vand. Det har en tilpas hårdhed på ca. 10 dh. Det giver vandet en god smag, uden at der er væsentlige gener af kalken. Sahl Vandværk er også fri for problemer med forure- 10

ning. Nitratindholdet ligger på ca. 22 mg/l, hvilket er langt under grænsen på 50 mg/l. Vær opmærksom på at vaske- og opvaskemaskiner skal stilles til hårdhedsgraden, se brugsanvisning for maskine og vaskemiddel, for indstilling og dosering Vandværket er beliggende nord for Langelinie tæt ved Tyrebækken. Sahl Vandværk blev i 2005 ringforbundet med Bjerringbro Vandværk, således at vi kan hjælpe hinanden ved mangel situationer. Efter sammenkoblingen blev det bestemt, at Sahl Vandværk tillige forsyner Gullev og Nøddelund, som ellers er en del af Bjerringbro Vandværks leveringsområde. Hvis der er driftsstop skal henvendelse ske til bestyrer eller formand. Måleraflæsning foretages af brugeren til nytår og fast årlig afgift og forbrug opkræves i marts måned. Priser på vand og tilslutning til vandværket kan læses i takstbladet, på Sahls hjemmeside eller ved at kontakte formanden. Generalforsamlingen holdes normalt i oktober måned. Se mere på www.sahlby.dk Sahl Kirke og Menighedsråd Foruden de faste gudstjenester i Sahl kirke arrangeres der fastelavnsfest, sommerudflugt, sogneeftermiddage, foredrag og julekoncerter. Der tilbydes forberedende konfirmandundervisning for tredje klasse (Minikonfirmander). En gang i kvartalet udsendes Kirkebladet med oplysninger om gudstjenestetider, de aktuelle arrangementer og aktiviteter for det kommende kvartal. Desuden virker bladet som information fra kirke og præst til sognets beboere. Indlæg og kommentarer er velkomne og kan sendes til sognepræsten eller redaktionen redaktionen@sahlgullev.dk. Der er fælles menighedsråd for Sahl og Gullev sogne. Præsten bor i Sahl Præstegård og embedet er delt mellem Sahl-Gullev sogne og Bjerringbro Sogn. Henvendelse i tilfælde af Fødsel: Til Præsten med udfyldt gul fødselsanmeldelse + attester. Dåb: Til præsten- og helst før man inviterer gæster. Bryllup: Til præsten med prøvelsesattest fra borgerservice og med dåbsattester. Begravelse: Til præsten og et begravelsesfirma. Se mere på www.sahlgullev.dk eller www.sahlby.dk 11

Sahl Butik & Borgerblad Bladet udgives og distribueres af Redaktionen i samarbejde Kwik-Spar og de lokale foreninger. Bladet redigeres af Vagn Bach Jensen og Steffen Nørregaard (ansvh). Webstedet http://sahlby.dk redigeres af Steffen Nørregaard. Henv. redaktionen@sahlby.dk Lokale virksomheder JEMA Kløservejen 2 jema@jema.as 86681655 Green House Kløservejen 14 dmj@sol.dk 40103946 Nordic Diving Kløservejen 22 87768000 JM Teknik Kløservejen 26 jm-teknik@mail.dk 86680033 Supreme Booking Ormstrupvej 12 mail@supremebooking.dk 40948383 Sahl Akkumulatorfabrik Frisholtvej 32 86684344 Kwik-Spar Frisholtvej 51 spar@sahl.dk 86681603 STENO Consult Frisholtvej 53 steno-consult@stilnor.dk 86684300 Kontakt Sahl Borgerforening Dorte Nielsen borgerforening@sahlby.dk 25481183 Sahl MiniHal 86683184 Sahl Badmintonklub Jens Boll sahlbadminton@gmail.com 87500587 Kwik-Spar Lis Juhl Nielsen sahl@spar.dk 86681603 Sahl Friskole Tove Nydam mail@sahl-friskole.dk 86681620 Sahl Vandværk I/S Sahl kirke Redaktionen Vagn Bach Jensen Søren Møller Sørensen Merete Lindhardt Christensen Vagn Bach Jensen Steffen Nørregaard vagn@sahlby.dk 86684569 86683532 mlc@km.dk 86681602 redaktionen@sahlby.dk 86684569 86684300 12