XXX SEPTEMBER - NOVEMBER 2017 DYRETELEPATI OG JOMFRUFØDSLER PRÆDIKENVÆRKSTED HØJSKOLESALON SOGNEMØDER UDSTILLINGER

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Fraværende: Lars Fløe Olsen (afbud) og Krista Erbs (afbud). Som stedfortrædere deltog Søren Harboe og Birte Lysholm.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE

1.1. Bemærkninger til referat af menighedsrådets møde 29. oktober 2015

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Sædder Sogns Kirkeblad

Nyhedsbrev. august september oktober

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

XXX SEPTEMBER NOVEMBER 2016 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET DE KOSTBARE LIV MENIGHEDSRÅDS- VALGET PRÆDIKENVÆRKSTED HØJSKOLESALON

Bryndum og Vester Nebel kirker

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

S C T. M O R T E N S S O G N

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Carl Nielsen

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

juli august september

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Indbydelse til vi spiser sammen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Tro og ritualer i Folkekirken

april maj juni Indhold:


KOMMENDE ARRANGEMENTER

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Den vigtigste og bedste gave

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

XXX DECEMBER MARTS 2018 MIN YNDLINGS- JULESALME KONFIRMATIONER I 2019 HØJSKOLESALON JULEBAZAR LÆSEKREDS

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Aktiviteter November 2015

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

KvongPosten November 2018

Malling Kirke og Sognegård

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Nyt fra menighedsrådet

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

kirkebladet for hvidovre sogn

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Torslunde Sogn & Kirke

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Nyt fra menighedsråd/præst

15. søndag efter Trinitatis

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Kl Burkal Kirke 571, 558, 566; 552, 732. Tema: Lys for andre. Evangelium: Matt. 5,13-16

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Velkomst og tema: Prædiken:

KvongPosten November 2017

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Kirkebladet Nr årg. Sept. - Okt. - Nov Øsløs Vesløs Arup Sogne

XXX APRIL AUGUST 2016 DEN NYE PIGE I KLASSEN PRISUDDELING SKOVGUDSTJENESTE SOGNEUDFLUGT

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Henrik. September 2008 Side 3

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hilsen fra redaktionen

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

XXX SEPTEMBER - NOVEMBER 2015 AFSKEDSPRÆDIKEN VELKOMMEN KÆRE KONFIRMANDER HØSTGUDSTJENESTE ALLE HELGENS DAG SOGNEMØDER

Menighedsrådets ordinære møde Torsdag den 23. november 2017 kl

Konfirmand i Mølholm kirke

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Fællesspisning på Værestedet

Transkript:

XXX SEPTEMBER - NOVEMBER 2017 DYRETELEPATI OG JOMFRUFØDSLER PRÆDIKENVÆRKSTED HØJSKOLESALON SOGNEMØDER UDSTILLINGER

MØRDRUP KIRKE MØRDRUP KIRKE VESTERMARKEN 2, 3060 ESPERGÆRDE TLF. 49 13 49 47 WWW.MOERDRUPKIRKE.DK KIRKEKONTOR: Kordegn Kirsten Hansen Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde tlf. 49 13 49 47 fax 49 13 53 05 email: kah@km.dk TRÆFFETID: Tirsdag: kl. 12.30-15 Onsdag: kl. 9-13 Torsdag: kl. 13.30-18 Fredag: kl. 9-13 Mandag kl. 9-13 betjenes kirkekontoret fra Helsingør Domkirkes kirkekontor: Sct. Olai Gade 51, 3000 Helsingør tlf. 49 21 04 43 email: lij@km.dk SOGNEPRÆST (KBF): Hvedemarken 5, 3060 Espergærde tlf. 49 13 21 72 email: aml@km.dk Træffetid: Tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11, torsdag kl. 17-18. SOGNEPRÆST: Havremarken 11, 3060 Espergærde Tlf. 22 66 79 83 email: kiib@km.dk Træffetid: Tirsdag, onsdag og fredag Kl. 11-12, torsdag kl. 20-21. ORGANIST: Niels Bekkevold Hvilevej 5, 3070 Snekkersten tlf. 49 22 47 26 email: niels@bekkevold.dk KIRKETJENERE: Brita Kjær og Karina Møller Træffes i kirken mandag-fredag kl. 9-13 tlf. 21 31 96 91 email: kirketjener.moerdrup@gmail.com KIRKEVÆRGE: Anders Wittrock Nielsen, Annavej 5, 3060 Espergærde, tlf. 23 32 50 77, email: awn@ekj.dk MENIGHEDSRÅDSFORMAND: Carl Erik Johansen, Havremarken 2, 3060 Espergærde, tlf. 49 13 62 02, email: cej@moerdrupkirke.dk REGNSKABSFØRER: Per Gantriis tlf. 23 11 02 03 email: apgantriis@privat.dk. Træffes i kirken hver torsdag kl. 10-11 KFUM OG K SPEJDERNE: Grupperådsformand Marc Pröschold email: marc.proschold@kfum3060.dk tlf. 49 22 23 35 WEBMASTER: Niels-Erik Larsen, email: nelgm@post.tele.dk UDLEJNING AF KÆLDERLOKALER: Alle henvendelser vedrørende leje af lokaler i kælderen rettes til kirketjenerne på tlf. 21 31 96 91. KIRKEBIL: For ældre og gangbesværede ydes der gratis befordring til og fra gudstjenester. Henvendelse til kirkens kontor. REDAKTION: (ansv.),, Grethe Munkedal Larsen og Niels-Erik Larsen FORSIDEBILLEDE: TIBBERUP MØLLE FOTO: Grethe Munkedal

MENIGHEDSRÅDET 3 NYT FRA MENIGHEDS- RÅDET AF CARL ERIK JOHANSEN Søndag den 21. maj 2017 bød på en nydannelse med hensyn til gudstjenestens forløb i Mørdrup Kirke. Præsterne har foreslået, at meddelelser om kommende gudstjenester og arrangementer mv. bliver givet uden for selve gudstjenesten i stedet for at blive givet fra prædikestolen mellem kirkebønnen og den apostolske velsignelse. Præsterne finder, at meddelelser på dette sted opleves som et stilbrud. Menighedsrådet har tilsluttet sig præsternes ønske, og meddelelserne bliver nu givet før gudstjenesten. Det sker på den måde, at kirketjeneren giver kirkegængerne en lille seddel med oplysning om, hvem der prædiker den pågældende søndag og den kommende søndag, om arrangementer i ugens løb samt om, hvad der samles ind til. På sedlen kan man også orientere sig om, hvorvidt der er kirkekaffe efter gudstjenesten! Folketinget har vedtaget en lov om forsøg i folkekirken. Menighedsrådene får fx mulighed for at organisere sig individuelt og lade andre løse administrative opgaver, og der bliver løsnet op for rammerne for samarbejde mellem sognene. Menighedsrådet vil se på mulighederne for at være med i sådanne forsøg. Kirkeministeriet har udsendt en betænkning om menighedsrådsvalg i fremtiden. Betænkningen lægger op til at ind føre valg i en valgforsamling, hvor menighedsrådet vælges efter en åben debat mellem kandidaterne på et offentligt møde. Selve afstemningen på mødet vil være skriftlig og hemmelig. Efter offentliggørelsen af resultatet er der i en periode på 4 uger mulighed for at udløse et afstemningsvalg, som det kendes i dag, ved at indlevere en eller flere kandidatlister med stillere. Forslaget om en ny valgform skal især ses på baggrund af, at der i dag kun er afstemningsvalg i knap 3 pct. af sognene. Menighedsrådet har besluttet at afgive høringssvar på betænkningen. Sagen ventes behandlet på rådets møde den 23. august 2017. På mødet den 23. august skal vi og så behandle kirkens budget. Vi har en drifts ramme på godt 3,2 mio. kr. Heraf udgør løn til menighedsrådets ansatte ca. 1,9 mio. kr. De øvrige poster er 0,5 mio. kr. til kirkebygningen, 0,4 mio. kr. til gudstjenester og kirkelige aktiviteter samt 0,4 mio. kr. til administration. Menighedsrådet har indsendt ønske om en anlægsbevilling navnlig vedrørende kirkebygningen og embedsboligerne. En vigtig post er en tiltrængt renovering af køleanlægget i kisterummet bag kapellet. Et andet ønske er bedre lysforhold i kirkens mødelokale, så vi undgår den nuværende halvsøvnige belysning. Der er møder i menighedsrådet 21. september, 24. oktober, hvor regnskabet for 2016 skal behandles, og 15. november. Møderne begynder kl. 19 med spørgetid, hvor alle er velkomne til at stille spørgsmål til menighedsrådet. Vi opfordrer til at bruge denne mulighed for dialog. Vel mødt til menighedsrådsmøder og alle de mange andre aktiviteter i kirken.

4 DYRETELEPATI DYRETELEPATI OG JOMFRU - FØDSLER AF KIRSTINE IDA BRINK De kristne dogmer vækker ikke stor begejstring blandt den danske befolkning. Mange foretrækker ideer om reinkarnation, clairvoyance og dyretelepati, som da også har fundet sin vej ind i folkekirken. De seneste år har der været flere sager, senest sagen i Gislinge Kirke, hvor en clairvoant, der påstås at kunne kommunikere med afdøde kæledyr, var inviteret ind i kirkens rum for at afholde en seance. Og ja, hvem vil ikke gerne tale med et afdødt kæledyr, for ikke at sige et menneske? Dem, der har mistet gennem livet, kan forstå det håb, clairvoyante, telepatikere osv. vækker hos os. Men er det folkekirkens opgave at lægge rum til sådanne foretagender? Vandende er delte, både blandt præster, biskopper og medlemmer af folkekirken. For mig at se vil folkekirkens opgave altid være forkyndelsen af Kristus, herunder de kristne dogmer. Intet har affødt flere dybe suk og løftede øjenbryn end når jeg nævner de kristne dogmer. De kristne dogner er kom met i modvind i det moderne samfund, hvor det intelligente og oplyste menneske har svært ved at tro på sådan noget hokus pokus, der prædikes om i kirken. Derfor har jeg brugt en del tid på at finde fornuftige og logiske forklaringer på de kristne dogmer. Og et stykke hen ad vejen er det gået ganske fint: Jeg har forklaret den om kødets opstandelse, så selv mine konfirmander er helt med på ideen, og det med at Gud skabte verden kan også fint forenes med videnskabens facts. Men nu er jeg kommet til dogmet om jomfrufødslen, og nu går det ikke så godt med at finde en fornuftig og logisk forklaring på det kristne dogme. Jesus blev født af Jomfru Maria, det er et af kristendommens dogmer, og my sterier. For hvordan skal vi egentlig forholde os til Jomfrufødslen? Hverken på universitetet eller på pastoralseminariet har jeg lært om jomfrufødslen. Og det na ger mig. For mange af kristendommens mysterier kan der findes en form for forklaring på. Fx ved vi godt, at jorden ikke blev skabt på 7 dage, sådan som Biblen skriver det. Men at det var da tidens menneskers bedste bud på, hvor dan jorden opstod. Vi kan afvise skabelsesberetningen som videnskab, og bruge den som trosobjekt, for vi tror jo stadig på, at Gud har skabt verden. Nu ved vi bare hvordan Gud skabte verden, nemlig ved Big-Bang. Men kan Jomfrufødslen også afvises videnskabeligt? Datidens mennesker vidste jo godt, hvordan et barn normalt blev til. Og jom fru Maria har nok ikke været den eneste ugifte unge kvinde, der med næb og kløer holdt fast ved sin dyd. Det havde jo store sociale konsekvenser at få børn uden for ægteskabet. Uægte børn, kaldtes de. For de havde hverken ret til at arve eller komme i lære og få arbejde, de var uden for det etablerede samfund. Jeg googlede jomfrufødsler, for at se, om der findes en videnskabelig forkla

DYRETELEPATI 5 ring, og det jeg fandt var en artikel fra Illustreret Videnskab, der hedder Findes jomfrufødsler i virkeligheden. Og alene titlen er jo fornærmende. For det er jo ikke sådan, at vi har biblen på den ene side og så virkeligheden på den anden side. Biblen står ikke uden for virkeligheden, men er en del af den virkelighed, vi lever i. Men OK. Artiklen be skriver videre, hvordan jomfrufødsler er helt normalt hos visse arter, der kan befrugte sig selv. Og det blev min nysgerrighed jo ikke stillet af. Så jeg søgte videre, og fandt en artikel fra Politikken, der skriver, at mindst 10 børn fødes hvert år ved jomfrufødsler fordi deres forældre er blevet kunstigt befrugtet. Så helt jomfruer er forældrene nok ikke. Og vi kan ikke regne med, at det var sådan det gik for sig med jomfru Maria, da kunstig befrugtning hører den nyere tid til. Den mest tilfredsstillende artikel, jeg har fundet, er fra Kristeligt Dagblad. Efter at have joket lidt med udsagn som: Aflys julen Josef har tilstået, og Gud ordnede Maria pr. vikar, skrives der således om Jomfrufødslen: Hvad går tabt? Hvis ikke Jesus blev undfanget ved Helligånden, så er han alene mand, ikke Gud og mand. Og hvis han ikke er Gud, er han ikke syndfri, og så har han jo travlt nok med at skulle dø for sine egne synder. Er han ikke Gud, kan han ikke bygge bro fra Guds verden til vores. Så er han bare en religiøs tænker. Nogen videnskabelig forklaring på Marias jomfrufødsel har jeg ikke fundet. Jomfrufødslen står stadig som et mysterium for mig. Det nager mig og det er godt. For det er jo netop kristendommens hensigt. At forarge og nage. At ruske op i os, og få os til at spekulere. Det er det, de kristne dogmer kan, for de forarger os og vores fornuft. De er en sten i skoen, der irriterer os og efterlader et mærke, hvis vi sparker dem ud. De har bestået i flere tusind år på trods af deres genstridige natur. Gad vide om vi stadig taler med af døde kæledyr i år 4017?

6 DET SKER AFTENSANG AF KIRSTINE IDA BRINK De mørke aftener står for døren, og i den anledning lyser Mørdrup kirke op med sang og stearinlys. Vi mødes i kirken torsdag aften kl. 20.00 og synger nogle af de dejlige aftensalmer en halv times tid med organisten og koret. Salmerne vælges af præst, organist og de fremmødte. Alle er velkomne til at komme og synge eller lytte med. Bagefter er der lidt kaffe og kage. TEATER I KIRKEN AF NIELS BEKKEVOLD I samarbejde med Helsingør Teater opfører Det flydende Teater forestillingen Martyren Munk et helligt raseri. Forestillingen sammenbinder historier, prædikener, kronikker og værker til fortællingen om Kaj Munk. Billetter gennem Helsingør Teater (helsingor-teater.dk) 180 kr., unge under 25: 90 kr. Det foregår i Mørdrup kirke søndag den 10. september kl. 19.00. KULTURNATTEN AF NIELS BEKKEVOLD Også i år er der Kulturnat i Helsingør og Espergærde. Det er fredag d. 29. september. Mørdrup kirke deltager fra kl. 18 med blandt andet andagt og rundvisning. Se nærmere i pressen og på kirkens hjemmeside. Vi mødes følgende torsdage: 05.10, 02.11, 07.12. BABYRYTMIK/SALMESANG Det er endnu ikke besluttet, om denne aktivitet fortsætter i efteråret. Se efter på kirkens hjemmeside efter den 1. september. BØRNEGUDS- TJENESTER AF KIRSTINE IDA BRINK Kom til børnegudstjeneste og hør bibelhistorierne i børnehøjde. Børnegudstjenester er for alle børn og barnlige sjæle, der har lyst til at høre de ældgamle fortællinger om Gud, mennesket og livet. Vi mødes i kirken kl. 17.30 og begynder med en kort gudstjeneste. Bagefter spiser vi aftensmad sammen. Det sker følgende torsdage: 14.09, 12.10, 16.11. Ring gerne til kirkens kontor på tlf. 4913 4947, og meld dig til, så vi ved, hvor mange vi skal lave mad til. Voksne koster 20 kr., børn er gratis.

MUSIK 7 MUSIK I MØRDRUP KIRKE AF NIELS BEKKEVOLD SØNDAG D. 24. SEPTEMBER KL. 16.00 Ensemble Nordlys spiller musik af De bus sy, Ravel og Messiaen. Ensemblet består af Christine Pryn, violin, Carl-Oscar Øst erlind, cello, Kristoffer Hyldig, klaver og Viktor Wennesz, klarinet. Arrangeret af Espergærde Musikforening. Gæstebilletter 100 kr. Fri entré for unge under 18 (gælder alle Musikforeningens koncerter). SØNDAG D. 8. OKTOBER KL. 16.00 Efterårskoncert med Helsingør Jernbaneorkester. Alsidigt populært program. Fri entré. SØNDAG D. 22. OKTOIBER KL. 16.00 Kammerkoret Dekorum, dirigeret af Bo Kristensen, synger sange af Mørk Karl sen. Holmboe, Vesti og Gudmundsen Holmgreen. Arrangeret af Espergærde Musikforening. Gæstebilletter 100 kr. TORSDAG D. 26. OKTOBER KL. 19.30 Amatørsymfonikerne, dirigeret af Jon Gjesme, opfører værker af Beethoven, Mozart og Mendelssohn. Entré 80 kr. Fri entré for unge under 18. TIRSDAG D. 31.OKTOBER KL. 19.30 Holte Kammerkor i samarbejde med Bal lerup Kammerkor opfører værker af Men delssohn og Bach. Af sidstnævnte den berømte motet Jesu meine Freude. Dirigent er Denis Segond. SØNDAG D. 12. NOVEMBER KL. 16.00 Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, dirigeret af Morten Ryelund, spiller musik af Gade, Strauss og Shostakovich. Arrangeret af Espergærde Musikforening. Gæstebilletter 100 kr. SØNDAG D. 26. NOVEMBER KL. 16.00 Amadeus Ensemblet under ledelse af. Kristoffer Kaas opfører værker af Gade, Bartok og Mozart. Af Mozart opføres hans klaverkoncert nr. 22 i Es-dur med Elisabeth Westenholz som solist. Arrangeret af Espergærde Musikforening. Gæstebilletter 100 kr....og så er der julekoncert med Anemonemand søndag d. 3. december kl. 16.00! Alle vore koncerter omtales nærmere i den lokale dags- og ugepresse samt selvfølgelig på kirkens hjemmeside.

8 FRA PRÆSTERNE PRÆDIKEN- VÆRKSTED KOM OG VÆR MED AF ANNE MIA LYKNER Biblen er grundlaget for den kristne tro. Men den kan være svær at læse og forstå på egen hånd. Mange af teksterne er fremmedartede og vanskelige. I prædikenværkstedet læser vi de kom mende søndages bibeltekster og reflekterer over deres indhold: Hvad handler søndagens tekster om? Hvad er budskabet? Hvad er problemet? Kan jeg relatere til teksterne? Hvad tilhører historien, og hvad kaster lys og mening ind over vores liv i dag? Sådanne spørgsmål og mangler flere er på dagsordenen i præsternes prædikenværksted. Det giver nogle gode samtaler om tro og tvivl. Prædikenværkstedet er åbent for alle. Det kræver ingen særlig viden om biblen at deltage. Det kræver heller ikke, at man sidder på kirkebænken hver søndag formiddag. Eneste forudsætning for at være med er en nysgerrighed i forhold til de bibelske tekster og en lyst til at dele sine tanker om tro og kristendom med andre. Præsternes prædikenværksted holder åben onsdage kl. 16.00-17.30 i konfirmandstuen på følgende datoer: 13.09, 27.09, 11.10, 25.10, 08.11, 22.11. Første gang i hver måned ved Anne Mia Lykner. Sidste gang i hver måned ved Kirstine Ida Brink. Der serveres kaffe, te og kage. ALLE HELGENS DAG AF ANNE MIA LYKNER I kirken fejrer vi den første søndag i november Alle Helgens dag, som en mindedag for de døde. Det er en gammel middelalderlig skik, som med reformationen i 1500 tallet fik en ny drejning, og som de sidste 10-15 år har fået en ny opblomstring i folkekirken. Det er som om, man igen har fået øje på, behovet for at udtrykke taknemmelighed, for det liv vi har delt med de mennesker, og som vi med sorg har fulgt til graven. Det behov finder ikke mindst sit udtryk i kirkens Alle Helgens fejring. At mindes de døde Alle Helgens dag er ikke alene en smuk tanke, som er værd at holde i live, dagen gør os også bevidste om, at vi er led i en lang kæde. Det kan være med til at sætte vores liv i perspektiv, at blive mindet om vores samhørighed med de døde, det liv vi havde med dem, og den betydning de havde for os. Derfor er det fin skik at fejre Alle Helgens dag for med tak at mindes de mennesker, der gav vores liv indhold og mening. Når vi d. 5. november holder Alle Helgens gudstjeneste i Mørdrup Kirke og læser navnene op på de mennesker, som i det forløbne år er gået bort, er det for at takke Gud for ethvert menneskeliv og enhver kærlighedsforbindelse, der har gjort vores liv rigere. Velkommen i kirke d. 5. november kl.10.00.

BAZAREN XXX 9 HØJSKOLESALON AF ANNE MIA LYKNER Lad os tale sammen om det at være menneske! Lad os mødes for at tale om det væsentlige og livgivende! Det er hvad Højskolesalon i Mørdrup Kirke handler om. I efteråret indbydes til højskolesalon om tiden der går, om helte og heltinder vi ser op til og om venskaber, der opstår og forgår? Gennem tekster, oplæg og samtalegrupper udfordres vores forståelse af grundmenneskelige erfaringer og fænomener, og vi får anledning til at reflektere over forskellige sider af menneskelivet sammen. Den gode samtale understøttes af samtalemenuer og salonteknikker. Det er gratis at deltage og kræver ingen forkundskaber andet end nysgerrighed og lyst til at samtale med andre om livets store spørgsmål. Der serveres sandwich og et glas vin i forbindelse med arrangementet. 26. september om Tid 31. oktober om Helte 28. november om Venskab alle dage kl. 18-20. Højskolesalonen ledes af sognepræst. BAZAR OG LOPPEMARKED AF H.C. HANSEN Bazaren holdes i år den 25. november fra kl. 10-15. Bazaren modtager gerne effekter, så som tøj, køkkengrej, legetøj ja alt, hvad et loppemarked kan bestå af, har interesse. Vi vil helst undgå møbler og andre større ting. Tingene kan afleveres i kirken på hverdage mellem kl. 9 og 13, undtagen mandag. Ring til kirkens kontor 4913 4947 eller til H.C. Hansen 2237 8373 eller til Peter Englev 4079 2362 hvis man ikke selv kan bringe effekterne til kirken. Mød op til bazarmøderne. De kommende møder er den 5. oktober kl. 19 og den 1. november kl. 19, og de holdes i kirkens mødesal. NB! Der kommer et mere fyldigt program om bazaren i næste kirkeblad.

10 DET SKER LÆSEKREDS Torsdag den 5. oktober Fra hus til hus af Kristi Marja Baldursdóttir. Læsekredsen ledes af Lillian Rostrup og finder sted tre torsdage i efteråret kl. 17.15-19.00 i kon firmandlokale 1 i Mørdrup Kirke på følgende datoer: 05.10, 02.11, 14.12. Bogen handler om Kolfinna, som ingen uddannelse har og også er blevet arbejdsløs. Hun får så et rengøringsjob hos fire forskellige excentriske personer, som hver især prøver at ændre hende, eller direkte inspirerer hende til forandring med deres særpræg. Kolfinnas anstrengelser er skildret med stor humor af Baldursdóttir. Bogens pointe er: Hvad er et smukt liv?? Torsdag den 2. november Universets engle af Einar Már Gudmundsson. Bogens handling foregår i Reykjavik. Bog ens hovedperson er den midaldrende og skizofrene Paul, der i romanen fortæller sin livshistorie fra han bliver født og frem til sin tragiske død i en alt for tidlig alder. Bogens hovedpointe er, at selvom en person er psykisk syg, så er man stadig noget værd faktisk er vi alle sammen noget værd, men vi har det bare sådan, at vi i Danmark og andre rige lande har det med at overse, at alle mennesker indeholder en værdi og at vi skal behandle hinanden med værdighed og respekt. I 1995 modtog Einar Már Gudmundsson Nordisk Råds Litteraturpris for Universets engle. Torsdag den 14. december Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl. Tit er jeg glad titlen er lånt fra B.S. Ingemanns digt Bekendelser. Det hand ler om at være glad og dog parat til at græde, fordi ingen kan dele ens glæde. Og omvendt: Ingen skal dele ens sorg, som man gemmer bag latter. Tit er jeg glad er historien om Ellinors liv og familierelationer, sådan som hun selv fremlægger den i en monolog eller et brev henvendt til den afdøde veninde Anna. Da de to ægtepar Anna og Georg og Elinor og Henning var på skiferie sammen, blev Anna og Henning ramt af en lavine. Henning forsvandt og Anna døde af sine kvæstelser. I tiden der fulgte, hjalp Ellinor venindens mand med at klare hverdagen med de to tvillingesønner og langsomt rykkede hun ind på venindens plads i familielivet og som Georgs hustru.

SOGNEMØDER 11 SOGNEMØDER AF BIRTE LYSHOLM ONSDAG 20. SEPTEMBER KL. 19 I STHENS KIRKE H.C. Sthen og anden generationen, der reddede reformationen I år fejrer vi den reformation, der forandrede Danmark for altid. Blandt frontkæmperne på den uundværlige hjemmefront sidst i reformationsårhundredet står Hans Christensen Sthen (1544-1610) som en af de betydeligste. I en årrække var han rektor for latinskolen i Helsingør og prædikant ved Skt. Olai Kirke. Desuden var han forfatter og salmedigter. Aftenens foredragsholder er tidligere sognepræst Jens Lyster, der i årene 1994-2015 har udgivet hele Sthens forfatterskab i fire bind. For denne bedrift og for sit øvrige forfatterskab blev Jens Lyster i 2007 af Københavns Universitet udnævnt til teologisk æresdoktor. Aftener med indhold afholdes i et samarbejde mellem de tre sogne på Sydkysten, Sthens sogn, Mørdrup sogn og Egebæksvang sogn. Ved samtlige aftener er en let servering. Entré til aftenerne 30 kr. For beboere i Mørdrup sogn arrangeres kørsel til aftenerne i de tre kirker. Henvendelse om kørsel til Mørdrup sogns kirkekontor tlf. 4913 4947. Mødet i Egebæksvang Kirke er i skrivende stund endnu ikke fastl agt. Der henvises til Mørdrup Kirkes hjemmeside: www.moerdrupkirke.dk ONSDAG 25. OKTOBER KL. 19 I MØRDRUP KIRKE Kærlige spark fra skolelederen Lise Egholm vil tale ud fra sin bog Fordi du skal.det kommer til at handle om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede. Lise er kendt som en markant skikkelse i integrationsdebatten, og hun er ikke altid lige politisk korrekt. Men målet for hende er altid det samme, at give vores børn de allerbedste muligheder her i livet. Hun har været ansat i Københavns Skolevæsen i 42 år, så hun har set en masse dejlige børn og unge i alle farver. Lise Egholms valgsprog er Kys, Krav og Kommunikation. Og så enkelt er det faktisk. Hun elsker børn, men er ikke bange for at stille klare krav til dem eller til deres forældre og skolens lærere. Hun er en passioneret pragmatiker, som vil have resultater. Lærerne skal gøre deres arbejde, børnene skal lære noget også dem, som ikke har det hele med hjemmefra og mor og far skal være ordentlige forældre. Hendes mål er altid det samme: At give børnene de allerbedste muligheder her i livet.

12 KALENDEREN FROKOSTMØDER Frokostmøderne finder normalt sted den 2. fredag i hver måned kl. 10.00 til kl. ca. 12.00. Frokostmøderne indledes med et fælles program, der som regel består af et foredrag. Andre former for program kan forekomme. Efter foredraget serveres en let frokost med kaffe eller the. Pris 25 kr. Se under hvert enkelt frokostmøde hvornår der åbnes for tilmelding til det pågældende møde. H.C. ANDERSEN OG MIT LIV GIFT MED EN UDLÆNDING Fredag den 8. september kl. 10.00 Mangeårigt medlem af menighedsrådet og kender af H.C. Andersen Tove-Birgitte Englev vil causere om sit liv i Italien gift med en italiener samt om H.C. Andersens baggrund og liv. Tove-Birgitte er cand. jur. og har været professionel turistguide i København.Hun har to voksne børn med sin tidligere italienske mand og bor nu på Mørdrupvænget med sin mand Peter Englev, der er medlem af menighedsrådet. Tove-Birgitte er en af menighedens gammeltestamentlige læsere og var tidligere aktiv i menighedsrådets børne- og ungeudvalg. Hun er en stor kender af H.C. Andersen og har holdt adskillige foredrag om hans liv, fortællinger og eventyr. Der åbnes for tilmelding tirsdag den 29. august. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 6. september. Tilmelding til kirketjenerne på tlf. 2131 9691. MUNKEN, LUTHER OG REFORMATION Fredag den 13. oktober kl. 10.00 Sognepræst i Oppe Sundby og Snostrup pastorat Susanne Norsk Ø. Leiding har speciel interesse for middelalderens kirkehistorie. Med udgangspunkt i Skibbykrøniken vil Susanne Leiding fortælle den spændende historie om karmelitermunken Poul Helgesens betydningsfulde rolle i dansk reformationshistorie. Susanne vil redegøre for de kirkepolitiske spændinger, som eksisterede i kongehuset, hos adelen og i den katolske kirke frem til, at Danmark blev protestantisk. I forbindelse med Helsingør Stifts fejring af reformationsjubilæet har Susanne Leiding siddet i en række udvalg og bl. a. været med i en arbejdsgruppe, hvor Teatertasken har produceret et teaterstykke over Skibbykrøniken. Der åbnes for tilmelding tirsdag den 3. oktober. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 11. oktober. Tilmelding til kirketjenerne på tlf. 2131 9691. TUBAS ARBEJDE: 20 ÅR I DANMARK 3 ÅR I HELSINGØR Fredag den 10. november kl. 10.00 Ved bazaren i 2016 blev forrige års overskud uddelt til 3 institutioner. En af modtagerne var TUBA i Helsingør. Psykolog & psykoterapeut Malene Smith- Hall vil berette om det arbejde, som TUBA i Helsingør udfører til gavn for unge mennesker i udsatte familier. TUBA hjælper unge, som er vokset op i familier med misbrugsproblemer, på deres vej til et eget tilfredsstillende liv. Alle unge mellem 14 og 35 år som har forældre med et alkohol- og/eller stofmisbrug kan få kvalificeret hjælp, når de behøver det, samt få mulighed for selv at blive en del af hjælpen og forebyggelsen for andre.tuba er en selvstændig organisation ejet af Kors Danmark. Hjælpen er gratis og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt. Der åbnes for tilmelding tirsdag den 31. oktober. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 8. november. Tilmelding til kirketjenerne på tlf. 2131 9691. LANCIERS Alle, der har lyst, kan være med til at danse lanciers i kirkens kælder. Det gælder også mindre eller slet ikke øvede. Det foregår torsdag aftener kl. 20-21 på følgende datoer: 14.09, 28.09, 12.10, 26.10, 09.11, 30.11. SANGAFTENER Følgende sangaftener er besluttet: Fredag den 6. oktober og fredag den 17. november 2017 med tilmelding henholdsvis fra 28. september kl. 13.30 og 9. november kl. 13.30. Begge dage starter vi med at spise kl. 18.30, og kl. 20 vil vi synge ca. 20 sange, som en af deltagerne har valgt. Maden koster 50 kr. Vin, øl og vand kan købes til rimelige priser.

DET SKER 13 FINGERBØLLET Er der nogen, som kunne tænke sig i hyggeligt samvær at lave ting til næste bazar? Vi er nogle stykker, der nu og da mødes for at sy og lave andet håndarbejde. De ting vi fremstiller, skal bruges i de MINIKONFIRMANDER AF ANNE MIA LYKNER Bliv minikonfirmand et tilbud til 3. klasse elever i Mørdrup Sogn. Meningen med at være minikonfirmand er, at man lærer noget om, hvad der foregår i kirken. Ved at kombinere det kundskabsformidlende med det kreative og aktivitetsprægede lærer minikonfirmanderne noget om kirke og kristendom, samtidig med at de hører bibelhistorier, synger salmer og danser, maler, laver kreative ting, leger og taler sammen, er alvorlige og har det sjovt og drikker saft og spiser syltetøjsmadder. Det er menighedsrådet, frivillige og præsterne ved Mørdrup Kirke, der står bag og støtter op omkring undervisningen, der kan ses som et supplement, til det børnene ellers hører om kristendommen i skolen og derhjemme. Det begynder d. 28. sept. kl. 14.15-16.00 og fortsætter hver torsdag (minus efterårsferien i uge 42) frem til 7. december: forskellige tombolaer og tilbydes i salgsboden. Er du interesseret, kan du kontakte Borghild Sølyst Holm, mobil 6170 6477. Vi mødes følgende datoer, alle dage kl. 14.00-16.30: 28.08, 12.09, 27.09, 12.10, 23.10, 07.11, 22.11. 28.09, 05.10, 12.10, 26.10, 02.11, 09.11, 16.11, 23.11, 30.11, 07.12. 3. søndag i advent er der tradition for, at minikonfirmanderne opfører krybbespil, hvor familien kan komme og være med, det er d. 10. dec. kl. 10. Der er arrangeret bilkørsel til og fra Grydemoseskolen med det lokale firma Bilcentralen. Tilmelding foregår via link på kirkens hjemmeside www.moerdrupkirke.dk under fanen Livets begivenheder. Evt. spørgsmål kan rettes til kirkens præster. BRITA GÅR PÅ PENSION AF CARL ERIK JOHANSEN Kirketjener Brita Kjær har valgt at gå på pension med udgangen af september 2017. Brita har været kirketjener i Mørdrup Kirke i 21 år. Menighedsrådet vil gerne takke Brita for den store indsats i årenes løb. Vi kommer til at savne hendes venlige og hjælpsomme væremåde. Det skyldes ikke mindst Brita, at de mange, der har deres gang i kirken, har kunnet glæde sig over rene og pæne lokaler. Søndag efter søndag har Brita stået i kirkedøren og budt velkommen med et glad godmorgen. Kirkegængerne er blevet hjulpet til rette, og når det var nødvendigt, er konfirmanderne blevet introduceret til god adfærd i kirken. Vi skal heller ikke glemme, at Brita som uddannet smørrebrøds jomfru har gjort sit til, at arrangementer i kirken med tilknyttet spisning (og dem er der rigtig mange af) har et højt kulinarisk stade. Menighedsrådet og menigheden ønsker Brita alt godt fremover.

14 GUDSTJENESTER SEPTEMBER FREDAG DEN 1. KL. 13.30 Høstgudstjeneste, Strandhøj OKTOBER SØNDAG DEN 1. KL. 10.00 16.s.e. trinitatis NOVEMBER SØNDAG DEN 5. KL. 10.00 * 21.s.e. trinitatis Alle Helgen, SØNDAG DEN 3. KL. 10.00 12.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 8. KL. 10.00 17.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 12. KL. 10.00 22.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 10. KL. 10.00 13.s.e. trinitatis TORSDAG DEN 12. KL. 17.30 børnegudstjeneste TORSDAG DEN 16. KL. 17.30 børnegudstjeneste TORSDAG DEN 14. KL. 17.30 børnegudstjeneste SØNDAG DEN 15. KL. 10.00 18.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 19. KL. 10.00 23.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 17. KL. 10.00 14.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 22. KL. 10.00 19.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 26. KL. 10.00 sidste søndag i kirkeåret SØNDAG DEN 24. KL. 10.00 15.s.e. trinitatis SØNDAG DEN 29. KL. 10.00 20.s.e. trinitatis KIRKEBIL: For ældre og gangbesværede ydes der gratis befordring til og fra gudstjenester. Henvendelse til kirkens kontor. Gudstjenester markeret med * omtales andet sted i bladet.

AKTIVITETER 15 AUGUST/SEPTEMBER 28.08 fingerbøllet 08.09 frokostmøde 10.09 teater 12.09 fingerbøllet 13.09 prædikenværksted 14.09 lanciers 17.09 fernisering 20.09 sognemøde 21.09 menighedsrådsmøde 24.09 koncert 26.09 højskolesalon 27.09 prædikenværksted 27.09 fingerbøllet 28.09 lanciers 28.09 minikonfirmander 29.09 kulturnat OKTOBER 05.10 bazarmøde 05.10 minikonfirmander 05.10 aftensang 05.10 læsekreds 06.10 sangaften 08.10 koncert 11.10 prædikenværksted 12.10 lanciers 12.10 fingerbøllet 12.10 minikonfirmander 13.10 frokostmøde 22.10 koncert 23.10 fingerbøllet 24.10 menighedsrådsmøde 25.10 prædikenværksted 25.10 sognemøde 26.10 koncert 26.10 minikonfirmander 26.10 lanciers 29.10 fernisering 31.10 højskolesalon 31.10 koncert NOVEMBER/DECEMBER 01.11 bazarmøde 02.11 minikonfirmander 02.11 aftensang 02.11 læsekreds 07.11 fingerbøllet 08.11 prædikenværksted 09.11 lanciers 09.11 minikonfirmander 10.11 frokostmøde 12.11 koncert 15.11 menighedsrådsmøde 16.11 minikonfirmander 17.11 sangaften 22.11 prædikenværksted 22.11 fingerbøllet 23.11 minikonfirmander 25.11 bazar 26.11 koncert 28.11 højskolesalon 30.11 minikonfirmander 30.11 lanciers 07.12 aftensang 07.12 minikonfirmander Foto: Grethe Munkdal

16 UDSTILLING EFTERÅRS- UDSTILLINGER AF SØREN LARSEN NATURENS FANTASTISKE VERDEN Udstillingsperiode 29. okt. til 10. dec. Designer, kunstner og udsmykningsagent Lisa Marie Frost viser sine ekspressionistiske og koloristiske billeder som er udført i akryl, tegninger og grafisk tryk. Inspirationen til sine malerier finder hun i naturens smukke og fantastiske verden, men også fra mennesker, hun møder og ting, hun hører og ser. Lisa Marie Frost er uddannet grafisk designer og har arbejdet som fuldtidskunstner i 12 år efter at have sagt sit job på et reklamebureau i København op. Mød Lisa Marie Frost ved ferniseringen af udstillingen, som finder sted søndag 29. okt. kl. 11.15 efter gudstjenesten. Alle er velkomne, og der vil være en lille forfriskning. Udstillingerne kan ses i Mørdrup Kirke i forbindelse med gudstjenester og arrangementer og i øvrigt i kirkens åbningstid. UDE OG HJEMME Udstillingsperiode 17. sept. til 22. okt. Erling Svane viser sine naturalistiske, farvemættede billeder med motiver både hjemmefra og fra fremmede egne. Med inspiration fra den kendte kunstner Jens Søndergaard opstod interessen for malerkunst og Erling Svane malede landskabsbilleder og i stil med kunstneren Arne L. Hansens solnedgangsbilleder på små stykker drivtømmer. Det blev også til papirklip og enkelte udstillinger. Mød Erling Svane ved ferniseringen af udstillingen, som finder sted søndag 17. sept. kl. 11.15 efter gudstjenesten. Alle er velkommen, og der vil være en lille forfriskning. EN KIRKETJENER TAKKER AF AF BRITA KJÆR Tak for et godt og spændende arbejdsliv i Mørdrup Kirke. Efter 21 år i Mørdrup Kirke vælger jeg nu pensionisttilværelsen og stopper min aktive indsats i Mørdrup Kirke. Det har gennem skiftende kollegaer og menighedsråd været 21 gode år, og jeg har befundet mig godt i en hverdag, hvor jeg dagligt har mødt mange forskellige mennesker. Jeg har hele tiden sat en ære i, at by de mennesker velkommen når de er kommet til Mørdrup Kirke. I forbindelse med gudstjenester, og de kirkelige handlinger, har jeg mødt mange venlige smil, når jeg har taget imod folk i kirkedøren, og jeg har haft kontakt til mange af de lokale håndværkere, hver gang et eller andet skulle ordnes eller repareres i kirkes lokaler. En særlig glæde har det været, hver gang jeg har lavet mad til frokostmøder, menigheds-rådsmøder, skærtorsdagsarrangementer, receptioner, jubilæer og meget andet. Det har været dejligt, at man i Mørdrup Kirke har gjort god brug af min oprindelige uddannelse som smørrebrøds jomfru, og jeg har altid haft en særlig passion for madlavning. Pensionisttilværelsen skal bruges til at tage mig mere tid til familien og ikke mindst et lille barnebarn, der er på vej. Og da jeg forsat bor i byen, håber jeg at møde mange kendte og venlige smil, når jeg går tur med min mand og hund i lokalområdet, eller når jeg handler i Espergærdecenteret. Design/Tryk: Rosendahls a/s