Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11."

Lene Bech
8 år siden
Visninger:

1 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup. Brudefolkene var fattige, men ville gerne fejre festen alligevel. De inviterede alle i landsbyen, og bad hver om at medbringe en flaske vin til festen. Vinen skulle ved ankomst til festen hældes i et stort fad, der var stillet frem ved indgangen. Meningen var så at alle skulle drikke af de andres gaver, og nyde festen og glæden. Festen begyndte og vinen skulle serveres. Tjenerne løb hen til fadet, og skænkede i til alle. Men stor var alles forskrækkelse, da de mærkede, at det var vand. De sad alle som forstenede, for det gik op for dem at de alle havde tænkt den samme tanke: "Den ene flaske vand jeg hælder i fadet, vil ingen kunne mærke eller smage." Nu vidste de, at alle havde tænkt sådan: Festen sluttede, og alle gik hjem, og enhver ønskede, at den fest ikke havde fundet sted. Mennesker kan gøre vin til vand. Jesus Kristus gjorde vand til vin. Ligesom mennesker kan gøre vin til vand, kan mennesker gøre evangeliet til moral. Jesus gav os evangeliet. Efter de detaljer som er fortalt så var der tale om kar, som hver kunne rumme 2-3 spande vand, i alt cirka 600 liter vin. Det er ganske meget, selv om hele landsbyen var inviteret. Der var nok til en solid brandert til alle. Ikke underligt at mange ansvarlige religiøse ledere i det jødiske 1

Vinen skulle ved ankomst til festen hældes i et stort fad, der var stillet frem ved indgangen. Meningen var så at alle skulle drikke af de andres gaver, og nyde festen og glæden.

2 side 2 samfund talte om at Jesus var en fråser og dranker. Der er en historie om en prædikant som da han skulle prædike over denne tekst, om Jesus under i Kana og da han læste teksten, erstattede han ordet vin med sodavand. Efter prædikenen var der en som sagde det til ham, at der i teksten står at Jesus gjorde vand til vin. Prædikanten svarede: Jeg ved det godt, men det huer mig ikke! Underligt at denne tekst har overlevet i NT til i dag. Moralens vogtere har ikke fåret den censureret væk. Man kan spekulere på om denne beretning om Jesu vinunder i Kana ville være kommet med i evangeliet, hvis det var os der skulle skrive historien om Jesus. Der er, i historien om den bibelske teksts overlevering, eksempler på, at nogle tog afsnit man ikke kunne lide ud, når skriftrullerne blev skrevet af til nye kopier. F. eks er beretningen om kvinden grebet i ægteskabsbrud, i Johs kap 8, ikke med i nogle skriftruller. Ansvarlige mænd i stedets menigheder, fik den censureret ud. Hvis den tekst blev læst op i menigheden, at Jesus ikke fordømte kvinden, så kunne det få unge mennesker på gale tanker. Moralens vogtere ville have den væk. Det kan godt sætte gang i vores tanker om hvad evangeliet er, når der er noget som moralens vogtere ikke vil have med i evangeliet. Evangeliet er ikke moral, det er noget andet. Jesus budskab handler ikke om moral og anstændighed, Jesu budskab handler om Guds gave til os. Det er mærkeligt at Jesu ord og handlinger godt kan forarge både præst og menighed. Skal vi være tro mod teksten, så kan vi komme til at forarge både os selv og andre. 2

Efter prædikenen var der en som sagde det til ham, at der i teksten står at Jesus gjorde vand til vin. Prædikanten svarede: Jeg ved det godt, men det huer mig ikke!

3 side 3 Sagt lige ud, Jesu første under gav mulighed for at en hel landsby kunne få en ordentlig brandert. Hvad skal vi tænke? Her er der en tekst i evangeliet som moralens censur godt kunne have sparet os for. Men den står der, og nu har vi hørt den igen, og den møder os i kirkeåret hvor alt handler om, at Jesus træder frem og viser os hvem han er. Og det Jesus viser os, er at han ikke er moralens vogter, han er troens giver. Vi kan ofte gøre evangeliet til moral, men så mister vi evangeliet. Der er stor forskel på moral og kristendom. Sat på spidsen kunne man spørge: Kan et menneske drikke og spise sig til dom og fortabelse? Cirka 45 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige og % lider af fedme. Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker ca danskere mere end de anbefalede genstandsgrænser og ud af disse er ca afhængige af alkohol. Set på denne baggrund kan det opfattes som uansvarligt, at tale om Jesu vinunder ved brylluppet i Kana. Vi får i disse år mange sundhedsråd, og dem skal vi lytte til, for man kan spise og drikke sig både ind i sygdom og ind i døden. Umådeholdent forbrug af mad og alkohol ødelægger kroppen, og det må man betale prisen for. Det er vist ingen i tvivl om. Derfor må vi gerne have og tale om en god forbrugsmoral. Men alligevel vil jeg spørge lige ud: Er alkoholikeren fortabt? Kan man spise og drikke sig i fortabelsen? Apostlen advarer mod druk og fråseri. Men har også følgende ord: Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden! 3

Men den står der, og nu har vi hørt den igen, og den møder os i kirkeåret hvor alt handler om, at Jesus træder frem og viser os hvem han er.

4 side 4 Guds rige er ikke hvad vi spiser og drikker, men troens glæde, som Helligånden føder i os. Da apostlene forkyndte om Jesus den første pinsedag, var de så fulde af glæde, at de blev beskyldt for at have en kæp i øret. Så overstadige af glæde var de fyldt af evangeliet. Det er god moral at bruge sin sunde fornuft, men vi skal ikke gøre evangeliet til moral. Alkoholikeren er ikke mere fortabt end jeg er, fordi han drikker. Vi har ofte en tendens til at blande evangeliets vin op med moralens vand. Man skal leve ordentligt, være anstændig, vise at man mener det alvorligt med sin kristendom. Hvordan kunne han drikke så meget til festen i går, han går jo ellers i kirke. Eller man siger: Jesus opstod fra de døde, men det skal forstås i overført betydning. Hver gang man føjer et men til Jesu budskab, så dræber man det. Det er som at sende en nytårsraket op, og så se at den ikke eksploderer. Jesu første under, at gøre vand til vin, gør os forargede. De som mødte Jesus dengang blev forarget på ham, forarget over at han gjorde vand til vin, at han besøgte en Zakæus, at han ikke fordømte kvinden grebet i hor, at han rørte ved de spedalske. Der er så meget af det Jesus gjorde og sagde som er ganske uansvarligt og langt fra god moral. Og helt uforståeligt. Og det er derfor at netop de beretninger betyder så meget, og at vi inderste inde føler hvor befriende de er. De får glæden til at boble. Men tør vi slippe moralen og blot tro? Og tør vi tro på ham, som gjorde vand til berusende vin? Hvad er det Jesus vil os, med sit budskab? 4

Det er god moral at bruge sin sunde fornuft, men vi skal ikke gøre evangeliet til moral. Alkoholikeren er ikke mere fortabt end jeg er, fordi han drikker.

5 side 5 Jesus er den som giver tro til mennesker: Det Jesus vil give mennesker er den tro, at de kan leve i tillid til Gud for sit liv og evighed. Det er evangeliets berusende budskab: Du kan leve i tillid til Gud for dit liv! Det er evangeliets glædelige budskab. Blot dette, tro på Gud. Uanset hvordan et menneskes liv ellers former sig, eller har formet sig, tro på Gud. Som røveren på korset hang fordømt og dødsdømt, med et liv af forbrydelser bag sig, fandt han i dødsdommens øjeblik troen på Guds søn, og fik Jesu ord: Du skal være med mig i paradis. Fandt den tro, som Jesus kalder så lille som et sennepsfrø. Fra Martin Luther fik vi ved reformation 2 vigtige sætninger. Frelsen er ved troen alene. Frelsen er ved Kristus alene. Når Luther føjede ordet: alene på de to sætninger, var det for at understrege at frelsen er ikke ved tro og gode gerninger, men netop ved troen alene. Frelsen er ikke ved tro og god moral, men ved troen alene. At troen på Kristus fører os ind i et vågent og bevidst liv, og hjælper os til at bruge vores sunde fornuft, det er de flestes erfaring. Frelsen er ved troen og ved Kristus alene. Det er evangeliets befriende og berusende budskab, som kan gøre os fulde af glæde og lettelse. Vi sang det før: Se, hvilken kreativ kærlighedsmagt. Hør de fantastiske ting, han har sagt. Fest for de fattige! lyder hans bud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! 5

Uanset hvordan et menneskes liv ellers former sig, eller har formet sig, tro på Gud.

6 side 6 Det er billedet af Jesus vi får af vindunderet i Kana, sådan er Gud. Og vi skal synge det i næste salme: Op, alle folk på denne jord, Guds kærlighed at kende, som råbes ud ved livets ord til hele verdens ende, at alle arme syndre må, kun komme hid og nåde få, ja, evigt liv og glæde! Det er evangeliets gave, til alle arme syndere, at vi kan leve i tillid til Gud for vores liv og skæbne. Vinunderet ved brylluppet i Kana var Jesu første under. Et underligt under at gøre, men hvad kan bedre vise os at evangeliet er Guds gave til os. Amen. 6

ende, at alle arme syndre må, kun komme hid og nåde få, ja, evigt liv og glæde!

Relaterede dokumenter

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav