September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner, der har forbedret den overordnede erhvervsvenlighed mest siden 2010 ifølge virksomhederne i DI s store årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Af konsulent Nikolaj Pilgaard Yderkommuner er vinderkommuner Udkantsdanmark eller den rådne banan er ord, der tit er blevet brugt om landets yderkommuner, men mange af dem kan også kalde sig vinderkommuner. I hvert fald hvis vi snakker om virksomhedernes vurdering af den overordnede erhvervsvenlighed. Tre yderkommuner i top 5 Svendborg, Bornholm og Frederikshavn ligger nummer tre, fire og fem på listen over de kommuner, der, ifølge virksomhederne, har forbedret den overordnede erhvervsvenlighed mest siden 2010. De tre kommuner overgås kun af Furesø og Kalundborg kommuner på henholdsvis første og anden pladsen. Tabel 1: Top 5 over de kommuner, der har forbedret sig mest på den overordnede erhvervsvenlighed 2010 2013 Kommune Ændring Tilfredshed 2010 Tilfredshed 2013 Furesø 0,806 2,905 (72) 3,711 (16) Kalundborg 0,753 3,167 (71) 3,920 (11) Svendborg 0,714 2,500 (95) 3,214 (73) Bornholm 0,683 2,792 (93) 3,475(47) Frederikshavn 0,610 2,913 (86) 3,523(39) Note: Spørgsmålet om den overordnede erhvervsvenlighed er et af 22 spørgsmål i spørgeskemaet Lokalt Erhvervsklima, og tæller en tredjedel i den samlede placering, se bilag for alle kommuner. Tal i parentes angiver kommunens samlede placering i Lokalt Erhvervsklima. Sagsnr.:
Definition af yderkommune En yderkommune er defineret som en kommune, der opfylder mindst én af følgende betingelser: Kommuner med forhøjet befordringsfradrag for pendlere. Skatteministeriet har udpeget 16 kommuner, der opfylder kriterierne om lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling, for forhøjet befordringsfradrag. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters definition af yderkommuner. I relation til Landdistriktsprogrammet opdeles Danmark i 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18 mellemkommuner og 35 bykommuner. Opdelingen er baseret på en sammenvejning af 14 geografiske og samfundsøkonomiske kriterier, herunder urbaniseringsgraden, udviklingen i befolkning og beskæftigelse mv. Der er 21 kommuner, der opfylder mindst en af de ovenstående betingelser, det er: Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lemvig, Lolland, Morsø, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Struer, Svendborg, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland og Ærø. Dertil kommer Fanø og Læsø som ikke indgår i DI undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. Yderkommuner overrepræsenteret i hele toppen Yderkommunerne er også overrepræsenteret i resten af toppen af listen over de kommuner, der har forbedret sig mest på spørgsmålet om den overordnede erhvervsvenlighed i kommunen. 2
Tabel 2: Forbedring hvad angår spørgsmålet om den overordnede erhvervsvenlighed 2010-2013 Antal Andel Top 5 3 60,0 Top 10 3 30,0 Top 20 5 25,0 Top 30 8 26,7 Kilde: DI undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2010 2013 I alt er der 13 yderkommuner ud af de 52 kommuner, der har forbedret sig hvad angår den overordnede erhvervsvenlighed. Det svarer til 25 pct., mens de 21 yderkommuner kun udgør 21,9 pct. af de 96 kommuner, der deltager i undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. Yderkommunerne har de sidste tre år samlet set forbedret deres gennemsnitlige placering i Lokalt Erhvervsklima med fem pladser fra en placering som nummer 59 til nummer 54. I 2013 falder de desværre en smule tilbage til en gennemsnitlig placering som nummer 57. Udfordringer i yderkommunerne Styrker i yderkommunerne Yderkommunerne har som følge af deres placering nogle større udfordringer på visse områder i undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. Det gælder især områderne infrastruktur og transport samt image, hvor yderkommunerne ligger væsentligt dårligere placeret end de øvrige kommuner. Men også på spørgsmålet om brug af private leverandører ligger yderkommunerne lavere end de øvrige kommuner. Men der er også områder, hvor yderkommunerne ligger væsentligt bedre placeret end de øvrige kommuner. Det gælder især områder som skatter, afgifter og gebyrer samt sagsbehandlingstid. Gennemsnitlig placering på hovedområder i Lokalt Erhvervsklima Fordelt på yderkommuner og øvrige kommuner Overordnet erhvervsvenlighed Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens image Kommunens velfærdsservice Information og dialog med kommunen 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Øvrige kommuner Yderkommuner Placering Kilde: DI undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2013 3
Erhvervsskatter Der, hvor yderkommunerne især klarer sig bedre end de øvrige kommuner, er på erhvervsskatterne, det skal for en stor dels vedkommende bemærkes, at ingen af yderkommunerne opkræver dækningsafgift, hvilket mange af de øvrige kommuner gør. Til trods for den store forskel i placering, så er tilfredsheden med niveauet for kommunernes skatter, afgifter og gebyrer kun vurderet til en værdi, som angiver, at man hverken er tilfreds eller utilfreds med niveauet. Der er derfor stadig meget, der kan gøres på skatte- og afgiftsområdet. Det er da også det spørgsmål, som generelt i alle de år undersøgelsen er foretaget, der har haft den laveste tilfredshedsgrad. Sagsbehandling Yderkommuner bliver også anbefalet af virksomhederne Et andet område, hvor yderkommunerne gør det relativt godt i forhold til de øvrige kommuner, er på sagsbehandlingsområdet, hvor yderkommunerne scorer højere på tilfredsheden på alle tre spørgsmål omkring sagsbehandlingen på miljø, bygge og sygedagpengesager. Yderkommunerne ligger stort set på niveau med resten af landet, når det kommer til hvorvidt virksomhederne vil anbefale kommunen til andre virksomheder. Således vil 52,3 pct. af virksomhederne i yderkommunerne anbefale kommunen til andre virksomheder, mens det i de øvrige kommuner er 54,9 pct. Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen? pct. 60 50 Yderkommuner Øvrige kommuner 40 30 20 10 0 Helt sikkert/sikkert Måske Næppe/Bestemt ikke Kilde: DI undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2013 Virksomhedernes ønskeseddel til politikerne Hvor skal der tages fat? På landsplan er der ingen tvivl om, hvor kommunerne først bør tage fat, det er på infrastruktur, skatter og afgifter samt arbejdskraft i den nævnte rækkefølge. I yderkommunerne ligger infrastrukturen også klart på førstepladsen. Det ønskes af 42 pct. af virksomhederne. På anden og 4
tredjepladsen er der derimod byttet lidt rundt, så arbejdskraft er på andenpladsen i yderkommunerne og brug af private leverandører ligger på tredjepladsen, mens skatter og afgifter ligger på fjerdepladsen. Hvilke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på at forbedre? Andel af respondenter pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Yderkommuner Øvrige kommuner Kilde: DI undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2013 Det er især bemærkelsesværdigt, at der blandt virksomhederne i yderkommunerne er et noget lavere ønske om, at kommunen først skal tage fat på skatter og afgifter end i de øvrige kommuner. Det må især tilskrives, at mange af yderkommunerne ikke opkræver dækningsafgift, og dermed allerede på dette område har et gunstigere erhvervsklima. Derimod så er ønsket om, at der skal tages fat på kommunens image faldet markant i forhold til tidligere år, hvor dette lå i skarp konkurrence om tredjepladsen på ønskesedlen over områder, som kommunen først skulle tage fat på. 5
Bilag: Ændring i tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed 2010-2013 Tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed Kommune 2010 2013 Forbedring Furesø 2,905 3,711 0,806 Kalundborg 3,167 3,920 0,753 Svendborg 2,500 3,214 0,714 Bornholm 2,792 3,475 0,683 Frederikshavn 2,913 3,523 0,610 Næstved 2,423 3,024 0,601 Roskilde 2,727 3,312 0,585 Hedensted 3,381 3,931 0,550 Vejen 3,300 3,831 0,531 Tårnby 2,947 3,478 0,531 Lejre 2,810 3,324 0,514 Esbjerg 3,400 3,907 0,507 Solrød 3,095 3,600 0,505 Langeland 3,000 3,500 0,500 Frederiksberg 3,200 3,691 0,491 Odsherred 2,950 3,441 0,491 Odense 2,800 3,284 0,484 Silkeborg 2,522 3,000 0,478 Vejle 3,091 3,527 0,436 Skive 3,160 3,558 0,398 Halsnæs 2,789 3,179 0,390 Aalborg 3,211 3,596 0,385 Hørsholm 3,263 3,628 0,365 Lemvig 3,000 3,344 0,344 Middelfart 3,650 3,979 0,329 Holbæk 3,050 3,353 0,303 Tønder 3,250 3,540 0,290 Guldborgsund 3,000 3,286 0,286 Lyngby-Taarbæk 3,304 3,585 0,281 Viborg 3,333 3,569 0,236 Sorø 3,250 3,485 0,235 Ikast-Brande 4,000 4,213 0,213 København 2,873 3,071 0,198 Vesthimmerland 3,333 3,529 0,196 Herlev 3,500 3,688 0,188 Horsens 3,545 3,728 0,183 Billund 3,600 3,780 0,180 Køge 3,400 3,571 0,171 Syddjurs 2,950 3,111 0,161 Faaborg-Midtfyn 3,050 3,200 0,150 Ringkøbing-Skjern 3,364 3,508 0,144 6
Tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed Kommune 2010 2013 Forbedring Nordfyn 3,300 3,441 0,141 Rebild 3,524 3,659 0,135 Ærø 2,889 3,000 0,111 Hillerød 3,250 3,351 0,101 Mariagerfjord 3,300 3,400 0,100 Jammerbugt 3,500 3,579 0,079 Aarhus 3,275 3,316 0,041 Brøndby 3,250 3,274 0,024 Norddjurs 3,455 3,474 0,019 Frederikssund 3,150 3,158 0,008 Ishøj 3,700 3,700 0,000 Fredericia 3,318 3,317-0,001 Rudersdal 3,333 3,329-0,004 Vallensbæk 3,550 3,538-0,012 Herning 4,160 4,141-0,019 Slagelse 3,095 3,070-0,025 Gribskov 3,350 3,314-0,036 Assens 3,292 3,244-0,048 Holstebro 3,762 3,703-0,059 Favrskov 3,900 3,840-0,060 Varde 3,250 3,176-0,074 Randers 3,130 3,049-0,081 Glostrup 3,500 3,417-0,083 Hjørring 3,500 3,411-0,089 Stevns 3,211 3,114-0,097 Egedal 3,381 3,282-0,099 Morsø 3,609 3,500-0,109 Haderslev 3,200 3,088-0,112 Thisted 3,238 3,111-0,127 Høje-Taastrup 3,714 3,587-0,127 Struer 3,200 3,067-0,133 Kolding 3,773 3,630-0,143 Hvidovre 3,476 3,320-0,156 Rødovre 3,444 3,274-0,170 Aabenraa 3,731 3,556-0,175 Kerteminde 3,500 3,318-0,182 Skanderborg 3,840 3,655-0,185 Nyborg 3,429 3,243-0,186 Ringsted 3,565 3,360-0,205 Lolland 3,619 3,395-0,224 Greve 3,700 3,471-0,229 Odder 3,750 3,516-0,234 Gentofte 3,842 3,566-0,276 7
Tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed Kommune 2010 2013 Forbedring Brønderslev 3,810 3,533-0,277 Sønderborg 3,429 3,151-0,278 Ballerup 3,850 3,563-0,287 Allerød 3,591 3,293-0,298 Fredensborg 3,474 3,156-0,318 Albertslund 3,455 3,132-0,323 Faxe 3,550 3,143-0,407 Vordingborg 2,909 2,492-0,417 Gladsaxe 4,000 3,569-0,431 Dragør 3,417 2,917-0,500 Helsingør 3,158 2,597-0,561 Samsø 3,600 3,000-0,600 Kilde: DI undersøgelserne - Lokalt Erhvervsklima 2010-2013 8