Oktober 2013 19. årgang nr. 2



Relaterede dokumenter
Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

April årgang nr. 1

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

April årgang nr. 1

Lidt om honningbiernes levevis

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Oktober årgang nr. 2

Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor. NBV s begynderkursus Bodil Branner

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

PDF Created with deskpdf PDF Writer - Trial ::

Kolding og Omegns Biavlerforening.

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Gl. Roskilde Amts Biavlerforening

Nyhedsbrev maj Fra Hammel & Omegns Biavlerforening

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Holstebro og. Omegns Biavlerforening. Program 2017

Nyhedsbrev april 2011

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014

Formandens beretning. 28. januar Generalforsamling i Hammel og Omegns Biavlerforening Den 30. januar 2014 Frijsendal Friskole

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program Drone. Dronning. Arbejdsbi

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften

Bi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)

Ringe og Omegns Biavlerforening Vinterprogram 2010

Denne dagbog tilhører Max

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

April årgang nr. 1

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Alssund Biavlerforening

Holstebro og Omegns Biavlerforening. Program 2019.

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Kursus i biavl Kursus materiale. Præsentation. Morten B. Westy 1

Formanden bød velkommen og glædede sig over fremmødet på 24 biavlere, som svarer til ca. 1/3 del af medlemsskaren.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

NYHEDSBREV 3 / Referat generalforsamling

Formanden har ordet. Knud P.s. besøg vores nye hjemmeside!

Høst (Tvl) Foder (Lit) x x Dronetavle ikke udbygget. HEJ

Kyndig biavler syner egne bier

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Formanden har Ordet. Nu håber vi på lidt varme og inden længe vil vinterrapsen begynde at blomstre, så den travle og spændende tid går i gang.

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften

Struer Folkedanserforening

Den sunde bifamilie:

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Onsdag den 10. februar Generalforsamling og foredrag med Thomas Uhre Husk tilmelding senest den 7. februar

Skolebigården Praktiske del Version 1.0

Velkommen til. begynderkursus i biavl 2017

Opformering af bifamilier baggrund og metoder.

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader

Bestille syn hos kyndig biavler

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Økologisk biavl i Danmark

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Nye Bifamilier og Dronningeskift

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo marts 2014

Generalforsamling den

Referat af generalforsamlingen i Nordfyns Biavlerforening (NBF), tirsdag den 6. november 2012 på Produktionsskolen i Søndersø.

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Høst (Tvl) Foder (Lit) x x Dronetavle ikke udbygget. HEJ

Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder. De første møder med bierne hvordan er det?

OPSLAGSTAVLEN.

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Nyt fra Den Sikre Vej

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Generalforsamling den 31. januar 2018 kl. 19 i Gjern Kultur- og Idrætscenter

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Hørsholm og Omegns Biavlerforening. 28. januar 2015

Gilleleje Marineforening

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Kravspecifikation til at udvikle forbedret brugervenlighed af. det elektroniske Centrale BigårdsRegister (CBR)

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Bivenlige planter til randzonerne her

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Transkript:

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Bestyrelse... 2 Låg på... 3 Bifamilier og blomsterfrø... 4 Overvågningsprojekt vedr. bidød... 4 Generalforsamling 2013... 5 Udflugt til Sverige... 5 Sommerens mest spændende udfordring!... 6 Fulltoftas tipskupon... 7 Tidsskrift for Biavl i Gamle Dage... 8 Housewarming af det nye klubhus.... 9 Til opslagstavlen... 12 Oktober 2013 19. årgang nr. 2

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Skolebigården Ny Mårumvej 59 3230 Græsted Bestyrelsen Mette Simonsen (Formand), Bomskolevej 9, 3220 Tisvildeleje... 30114774 Sven Fristrup (Kasserer), Bækkebrovej 37, 3220 Tisvildeleje... 48704060 Erik Lassen (Næstformand), Esbønderupvej 53, 3230 Græsted... 30292635 Jeanett Bruun, Holløse Gade 19, 3210 Vejby... 25543201 Lasse Nielsen, Agerholmvej 10, 3200 Helsinge... 48712048 Merete Drud, Flagtesteens-Ager 1, 3250 Gilleleje... 28404550 Steffen Petersen (Suppleant), Kirkebjergvej 26, Annisse, 3200 Helsinge 21621799 Kurt Jørgensen (Suppleant), Tømmerholtåsen 9, 3200 Helsinge... 48713836 Søren Simonsen (Revisor), Engerødvej 13, 3200 Helsinge... Tage Petersen (Revisor), Østergade 90, 3200 Helsinge... 48797735 Grete Kaas (Revisorsuppleant), Snøreengen 6, 3250 Gilleleje... 48354779 Kontakt til voksklub: Mette Simonsen, Bomskolevej 9, 3220 Tisvildeleje... 30114774 Områdets bisygdomsinspektører: Nicolaj Wium, Toftemosevej 41, 3100 Hornbæk... 49703071 Postnumre: 2940-3199 Eigil Wiwe, Nyvangsvej 19, 3450 Lynge... 48188095 Postnumre: 3200-3499 Hjemmeside: www.kvbb-biavl.dk E-mail: formanden@kvbb-biavl.dk eller voksklub@kvbb-biavl.dk Bankkonto: Nordea, reg.nr. 2418, kontonummer 0604-412-650 Kyndige biavlere: Ved flytning af bier til anden ejendom eller over 1 km skal bierne ifg. loven synes og have en sundhedsattest. Dvs. at hele bigården skal gennemses af en kyndig biavler. Du finder kyndige biavlere i Det Centrale Bigårdsregister, hvor du bestiller syn ifm. flytning af bier. Registrer din bigård i Det Centrale Bigårdsregister CBR CBR er tænkt som et redskab til bedre at kunne overvåge biernes sundhedstilstand i Danmark. Det er frivilligt at registrere sine bigårde. Men da al syning og flytning af bier foregår via registret, så skal ikke mindst nye biavlere derind ret hurtigt fordi du skal stå der for at kunne modtage bierne når de er synet af en kyndig biavler. Læs mere om registret og opret din egen bigård: https://cbr.pdir.dk Du skal bruge din Nem-ID. Din Min side på www.biavl.dk På Danmarks Biavlerforenings hjemmeside er der under menupunkt Om foreningen et link til Min Side. Her står de oplysninger som DBF har om dig. Formand og kasserer kan også se disse oplysninger, og vi bruger adresserne herfra når vi sender noget til dig pr. post eller e-mail. Derfor er det vigtigt at du holder oplysningerne opdateret. Flytter du ændrer du adressen her, så kommer Tidsskrift for Biavl til din nye adresse. Du får loginoplysninger ved at vælge glemt login og skrive din e-mailadresse. Dit brugernavn er typisk dit medlemsnummer. 2

Vi har lagt låg på (bierne) for i år. Vi letter det lige til oxalsyrebehandlingen den 30. november, men ellers er det lukket. Foreningen indvintrer 11 familier og 3-4 småfamilier. At der går en dronning i alle familier er ikke helt sikkert. De der ikke havde en har fået en, men om det er gået godt i alle tilfælde må vise sig til foråret. Foreningen går desuden vinteren i møde med 87 medlemmer og det er vi meget tilfredse med. Der kommer stadig flere medlemmer end der går. Der bliver lejlighed til at møde biavlerkollegerne nogle gange i løbet af vinteren. Til generalforsamlingen med kåring af Birkets Bedste Honning, til oxalsyrebehandling med æbleskiver, til rammetrådning og til foredrag i det nye år. Husk vi har mulighed for at låne skolernes lokaler, så hvis nogen vil stå for en sløjddag, lysstøbning eller??. Foredrag i vinter Sidst i februar: Vi holder en foreningsaften, med honning som tema. Både honningbehandling, sensorik og om mjød. Dato og sted er ikke fastlagt. Følg med i Tidsskrift for Biavl og på hjemmesiden. April: Vi får besøg af Max Guldkjær, der har haft bier i Nordsjælland i snart 20 år. For tiden har han ca. 40 familier stående i Græsted og Valby. Han er desuden involveret i ByBiprojektet i København. Han fortæller om sin biavl og om overgangen når man øger fra de sædvanlige 4-6 stader til 20 og til 40. Kontingent 2014 I november opkræver Danmarks Biavlerforening kontingent for 2014. Du opkræves via brev, Betalingsservice eller får opkrævningen i en mappe på din netbank. Kontingentet er på 780 kr. pr. husstand. Heraf sendes lokalkontingentet på 80 kr. videre til Kronborg Vestre Birks Biavlerforening. Ønsker du at melde dig ud af foreningen, så giv venligst besked til enten formanden@kvbb-biavl.dk eller til sbm@biavl.dk så du ikke får yderligere opkrævninger. I bestyrelsen for Danmarks Biavlerforening 2014? Ved generalforsamlingen til marts skal der findes et par nye kandidater til bestyrelsen i Danmarks Biavlerforening. Foreningens formål er at arbejde for fremme af dansk biavl igennem information og uddannelse. Har du interesse for og mod på at lægge noget arbejde i at: forbedre forholdene for danske biavlere sikre at dansk honning er et topkvalitetsprodukt sikre at afgrøderne og dansk natur bestøves tilstrækkeligt gennem en indsats i DBFs udvalg? Så lad høre fra dig til formanden@kvbb-biavl.dk 3

En ekstra bifamilie til salg? Hvad med at lave et par ekstra til at sælge af i foråret? Mange af vores nye medlemmer er fyr og flamme for at få fingrene i egne bier snarest muligt. Og hellere flere end en familie. Det har vist sig at det kan være lidt vanskeligt at støve bifamilier op tidligt på året og at man skal langt væk for at hente dem. Så tænkt gerne på det enten hvis du har for mange familier til foråret eller vil sælge en aflægger når familierne topper til næste år. Kontakt formanden@kvbb-biavl.dk eller arne@rosenbakken.dk Blomsterfrø eller planteskud Flere biplanter til skolebigården vil både nytte og pynte Vintergækker, erantis, pil og æble har vi. Men vi kunne godt have nogle bivenlige blomster senere på sommeren. Så ligger du inde med nogle frø, stiklinger, et par lindeskud eller andet godt vil vi prøve at gøre noget ved det. Kontakt Kurt Hansen er ophavsmand til initiativet og kontaktperson for Frøbørsen. Måske det kan blive til en mini-botanisk have, sjov for nye biavlere og andre interesserede. Skriv til Kurt på tullemusen@aol.com Skolebigården udtaget til deltagelse i EU s overvågningsprojekt om bidød 3300 bier er sendt fra skolebigården til forskningens evige jagtmarker Vores biinspektør har været i skolebigårdens 11 familier for at hente 300 bier i hver. De er puttet i lufttætte cylindere og er sendt til Århus Universitet. Her tælles biernes varroamider og bierne undersøges for nosema. Til foråret melder vi tilbage om evt. tab af familier i vinterens løb og der følges op igen i juli måned. Det er anden runde af projektet. Man har allerede undersøgt 3000 bigårde i EU og 4 er ved at bearbejde resultatet af de data. Nu skal der samles bier fra mere end 200 bigårde fordelt over hele Danmark. Undersøgelserne er et led i at klarlægge årsagerne til bidød og der forskes i om der kan være en sammenhæng mellem varroamider i familierne og bidød. I skolebigården har vi de seneste år haft besvær med at vise varroamider af egen avl, men som det også fremgår Karin Gutfelts optælling i nr. 10 af Tidsskrift for biavl, så kan de falde ned i hundredevis - lige i nærheden.

Generalforsamling 2013 Kronborg Vestre Birk Biavlerforening afholder ordinær generalforsamling tirsdag d. 19. november 2013 kl. 19.00. Sted: Kantinen på Gribskolen, Stationsvej 10, 3230 Græsted Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse 5. Forslag fra medlemmerne 6. Valg af formand på valg er Mette Simonsen (genopstiller) 7. Valg af bestyrelse og suppleant på valg er Sven Fristrup (genopstiller), Lasse Nielsen, Steffen Petersen (suppleant) 8. Valg af revisor på valg er Tage Petersen 9. Eventuelt Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes pr. brev eller e-mail til formanden, så de modtages senest 4 dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen byder foreningen på kaffe og ostemad og vi kårer Birkets bedste honning 2013. Kåringen foregår ved blindsmagning, så medbring et anonymiseret glas af din bedste honning. Bustur til Sverige / Bestyrelsen I juni havde vi en fin bustur til Sverige med Frederiksborg Biavlerforening. Turen var en slags erstatningstur for den bustur der var arrangeret for to år siden, men som undervejs blev ramt af et teknisk uheld med bussen. Som følge af det nåede vi ikke programmet, selv om vi da fik en hel dag til at gå alligevel. Og så videre til Fulltofta Naturcenter hvor vi spiste frokost udenfor i det dejlige vejr. Selvfølgelig med en sø i baggrunden. Vi lagde ud som sidst, i Joel Svenssons Vaxfabrik, just 40 km på den andra sida af Sundet, med morgenbrød og kaffe. Og så lige et slag ind i butikken der forhandler bimateriel i svenske mål men også generelt udstyr og rigtig meget finurligt til støbning og pynt af (voks)lys. 5

Vi fulgte derefter en anlagt natursti gennem området og blev undervejs stillet 13 spørgsmål om bier, blomster og honning. De var ikke lavet specielt til os, men til alle der følger stien, der efter en god halv time, ender i centrets bigård. Der var udfordringer i dem, også for biavlere. Du kan se quizzen andetsteds her i bladet. Honningtavlen oktober 2013-19. årgang nr. 2 Ved bigården fik vi en fortælling om stedet og en demonstration af lidt lokalt hemsløjd. På billedet en foderbakker til strøsukker. Det bruger vi ikke så meget herhjemme, men det så nemt ud. Der var selvfølgelig tid til kaffe og hjemmebagt kage før vi kørte hjemad. Det var en hyggelig tur og en god måde at mødes på tværs af foreningerne. Så tak til Frederiksborg Biavlerforening der arrangerede. Sommerens mest spændende udfordring "Hej Trine. - Rie fortæller at du er biavler. Jeg har en enorm bikube i min have i 2920, what do I do?" Jeg ringede tilbage med det samme, da jeg fik den besked midt i juli. Jeg regnede med det var en bisværm, der havde slået sig ned i Charlottenlund. Jeg ville rigtig gerne have udvidet min bigård, så det var jo bare om at komme afsted og hente sværmen. Men der ventede noget af en overraskelse: Her var en familie, der i dén grad havde kastet sin kærlighed på 6 æbletræet i Charlottenlund! Fuldstændigt viklet ind i æblegrene hang kæmpestore vokstavler fulde af yngel og honning. Bierne havde tydeligvis boet der et godt stykke tid, men familien på matriklen havde slet ikke opdaget dem. Der var leget med hunden og spillet fodbold under æbletræet, men bifamilien blev først opdaget, da noget vokstavle en dag faldt ned på plænen. Huset skulle sælges og familien på ferie, så der var et lynprojekt at få fisket bierne ud ad træet. Det her er ikke ligefrem noget jeg kan huske at have lært på begynderkurset og den gode 'biavler-bibel' var heller ikke til megen hjælp. Men jeg fik gode råd fra hjælpsomme biavlere på nettet. Det havde nok været ideelt at hejse vokstavlerne ned i et magasin, men de var helt enkelt for store og ekstremt ustabile på grund af størrelsen. Så jeg kørte i Silvan og købte deres største flyttekasse. Så lokkede jeg min mor med som assistent - hun er heldigvis altid frisk på en udfordring selvom hun ikke aner noget om bier.

Mor holdt forsigtigt flyttekassen op under hele molevitten for at fange vokstavlestykker, hvis de knækkede af, når jeg begyndte at klippe i grenene. Jeg gik i gang med en kraftig beskæring af æbletræet. Ejerne var heldigvis aldeles ligeglade med hvor meget jeg maltrakterede træet, så jeg kunne bare klippe løs. På et tidspunkt blev det lige lovlig spændende at finde ud af hvilke grene, der var de mest bærende, men det lykkedes at få klippet tavlerne fri, så der kun var en enkelt tyk gren, som bar det hele. Da den blev klippet over, var både min mor og jeg nær skvattet ned ad stigerne. Grene, bier, voks, yngel og honning var så tungt at vi dårligt kunne bære det! Desværre gik en del af tavlerne i stykker i kassen, men vi fik da lukket til og kørte hjem mod Græsted med foden på speederen. Der var et enkelt flugtforsøg på Isterødvejen, hvor jeg fandt ud af at flyttekasser fra Silvan har huller i hjørnerne, som bier sagtens kan komme ud ad. Hjemme i haven fik jeg rystet så mange bier som muligt ned i mit stade og lagde kassen ned mod indgangen. Mange bier løb ind, men de fleste blev siddende i en klynge på siden og under stadet. Der sad de en dag eller to. Så besluttede de at 3230 Græsted ikke var noget for dem. En stor portion af bierne var smuttet, da jeg kom hjem fra arbejde. De der var tilbage slog jeg sammen med en aflæggerfamilie, jeg heldigvis havde klar. Det var lærerigt, spændende og klart det mest fantastiske jeg endnu har prøvet i min korte tid som biavler. Og min mor er i øvrigt også blevet hooked og har fået et stade i haven... / Trine Ahrensberg Gæt en 13 ner Fulltofta Naturcenters quiz I Fulltofta fik vi en tipskupon med 3 svarmuligheder. Her må I skyde med jeres viden. Svar side 11. 1. Hvor mange biarter findes der i Sverige? 2. Hvor vigtige er bier og andre insekter for bestøvning af vores afgrøder? 3. Hvilke faktorer forårsager biernes forsvinden? 4. Hvor langt flyver bierne efter nektar med et godt udbytte? 5. Hvor meget pollen bruger et bisamfund i løbet af en sommer? 6. Hvilken temperatur holder bierne omkring deres larver? 7. Hvilken retning er aktuel ved svansedans lodret på rammen? 8. Hvilke sukkerarter dominerer i nektaren? 9. Hvilket mineral dominerer i nektar og honning? 10. Hvor mange mælkesyrebakterier har man fundet i honningblæren? 11. Hvad betyder krydsbestøvning af solbær for udbyttet? 12. Hvor mange bifamilier skal der til at ved et 20 ha. stor rapsmark? 13. På hvilken måde bekæmper man bedst varroamiden? 7

Tidsskrift for Biavl i Gamle Dage Jeg har været så heldig at få 4 årgange af Tidsskrift for Biavl for årene 1905-08, og jeg blev omgående optaget af at læse om, hvad der optog biavlerne dengang sammenlignet med nu. Havde de mon de samme eller andre problemer med bifolkene end vi? Hvad var anderledes? Tidsskriftet dengang havde samme format som i dag, havde artikler, nyt fra Foreningen, fra kredsene, noget tæt på Månedens arbejde, gavnlige vink om lidt af hvert, en lille beretning af forskellige biavlere under Ekko fra Staderne, en brevkasse med spørgsmål og svar og så selvfølgelig annoncesiderne med bifolk, biboliger, udslyngningsmaskiner og materiel. Billedmaterialet var sparsomt og tegningerne få, men teksten så meget mere uddybende. Der var kredsformænd i mange småbyer, og fra Græsted var det typograf Jørgensen! Kuber og stader Staderne var dengang ikke overraskende trugstader af typerne 12x10, 12x12, 14x8½ samt 12x10. Nogle biavlere brugte stadig halmkuber, men af en opretstående udgave. De rigtig gamle liggestader med form som en vase med bred munding og standkuber, begge bundet af halm, tilhørte allerede i 1905 biavlen i gamle dage! Dengang måtte man dræbe bierne, og derefter mosede man fyldte honningtavler med bier og det hele til en mos, som man solgte til opkøberen! Nogle prøvede at snyde med at mose tomme tavler med, men opkøberen var ikke nem at narre. Biavleren fik mindre for mosen, mens opkøberen tjente på den ekstra voks. Amerikanske Langstroth opstablingsstader blev anset for meget moderne, men de blev ikke meget brugt, da man mente, at bierne ikke kunne overvintre i dem. Et stade med plads til 4 familier blev endda benævnt fremtidsstadet, men det var vist mere drøm end realitet. Et Wellstadet med plads til to familier, som delte et honningmagasin synes at være ret almindeligt. Der var stor debat og forsøg med at anbringe flyvespalterne på samme side af stadet og på to forskellige sider af stadet. I det hele taget var det forsøgenes tidsalder, synes jeg. En bi er ikke bare en bi Den brune danske bi var kendt for at være arrig, så man forsøgte at importere roligere bier. De italienske fredelige bier med gode egenskaber var de mest populære, men man prøvede alligevel med andre feks. cypriske, som var for stikkelystne, og syriske/palæstinensiske, som var roligere og meget frugtbare. Denne race lavede mange dronningeceller, og blev derfor anset for værdifuld. De kaukasiske var meget godmodige, men der var uenighed om deres evne til 8

at indsamle nektar. Den østrigske krainerbi, som var omgængelig, frugtbar og anset for at være mindre modtagelige overfor bipest pga. lidt anderledes anbragt yngelleje, var populær og den ses der mange annoncer for. Prisen for en krainerfamilie var 15-17 kr. solvokssmelter til 1 ramme 5,5 kr og udslyngningsmaskiner tilpasset de 3 anbefalede rammemål 25 kr! På annoncesiderne finder man voks til 175-190 øre pundet alt efter hvor meget man købte, kandis (vinterfoder) til 22 øre pundet (fri sækkeembalage ved køb over Datidens priser Prislisterne fra Driftebrohus v. J. Vedsø i Køge er sjove. Sortimentet er ikke bredt, men indeholder det allernødvendigste bla.: forskellige stadetyper ca. 15-16 kr/stk for nye (brugte 9 kr), 100 stk rammer for 7 kr eller 8 øre/stk, røgblæser 1,75 kr, skrællekniv 1 kr, bislør 75 øre, 25 pund!), og dronninger til 3 kr stykket. Fortsættes i et næste nummer / Dorte Garrit To af billederne er fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave 1915-1930. Billedet fra Tisvilde er fra Lokalhistorisk Arkiv. Huset er så godt som færdigt og er allerede blevet flittigt brugt i sommer. Der er god plads og det er rart at være i. Tak til alle der har været med til at gøre det muligt. Housewarming af det nye klubhus Tag og tagrender er på plads. Terrassen er lavet. Der er malet indvendigt. Der er reoler til materiellet og vi har fået flere borde og stole til biavlerne. Foreningen kunne sagtens være bekendt at invitere til housewarming i august. Vi havde besøg af 30-35 gæster i løbet af 9 eftermiddagen. Både medlemmer og kolleger fra Frederiksborg Biavlerforening lagde vejen forbi. Der var grillede pølser og kartoffelsalat til alle og vandmelon og kage til dessert. Og naturligvis noget koldt til halsen.

rumme to 12x10 tavler og kan både installeres i forbindelse med huset eller vi kan bruge det til at tage med ud og vise bier frem. Fin ting til nye formidlingsbestræbelser. Foreningen blev begavet med et demostade fra Annette og Arne. Det kan Så kom og vær med til at bruge huset. På skolebigårdsaftener, til ERFA-møder, skoleklassebesøg eller hvad du selv kan foreslå. Også tak til vores sponsorer i Græsted: og der har leveret materialer til foreningens hus. Foreningen har desuden deltaget ved et par byggelørdage hos sponsorerne. Her har vi medbragt informationsmateriale om bier, levende bier, honning og har fortalt om biavlens velsignelser og forhåbentlig sået et par frø til nogle nye biavlere. Bier på børnedyrskue i efterårsferien Foreningen fik en fin stand ved det årlige børnedyrskue på Sankt Helene i Tisvilde. Her kommer en masse børn med deres kæledyr og med forældre. Mange voksne er (som bekendt) også fascineret af bier og derfor var det vist en god fælles oplevelse. Med det nye demo-stade var det nemt at stille op og kun en enkelt ramme bier måtte lide under udstillingen. De vakte til gengæld stor interesse og benovelse hos både små og store. - Århhh, hvor er der mange! - Den der bevæger sig slet ikke - Hvorfor kommer de ikke ud? Dronningen var ikke med, men hende havde vi billede af i vores andet demostade der har billeder fra et ægte stade på rammerne. Meget illustrativt, men det var klart de levende bier der tog kegler. 10 Foreningen har faktisk godt udstyr og materiale til at fortælle om bier. Det kan du naturligvis låne.

Svarerne til Fulltofta Naturcenters quiz (uden ansvar for andet end oversættelsen) Svar 1) Det findes ca. 300 arter fordelt på 7 familier: Korttungebien, Vägbien, Sandbien, Sommarbien, Buksamlarbien, Långtungebien og Sociala bi. I den sidste gruppe er humlebier og den europæiske honningbi, Apis mellifera, som i dag er spredt over hele jorden. Svar 2) Bierne eller andre insekter bestøver ca. 70 % af alle de afgrøder som dyrkes i verden og 35 % af det som vi spiser direkte. Honningbierne er især vigtige eftersom de er mange og blomstertro, dvs koncentrerer sig om en blomstertype hvis den giver nektar. Svar 3) Landskabets forandring, parasitter og elektromagnetisk stråling fra tele-, radio- og TV-signaler er negative, men den vigtigste faktor er skov- og landbrugslandskabets forandring og drift, hvor blomstervariationen er blevet mindre. Svar 4) Bier kan flyve flere kilometer, men hvis de skal have nektar tilbage i honningmaven når de kommer tilbage til stadet, skal de ikke flyve mere end ca. 2 km. Svar 5) Som larver fodres bierne med pollen, deres eneste proteinkilde. En stærk bifamilie konsumerer op mod 50 kg pollen. Svar 6) Bierne skal holder ca. 35 grader omkring larverne for at de ikke skal blive syge og angribes af fx svamp. Høj temperatur har også betydning for at bierne producerer voks. Svar 7) Bierne benytter sig af svansedans ved afstande over 100 meter. Lige op på rammen betyder 'flyv mod solen'. Direkte nedad betyder direkte væk fra solen. Vinkler derimellem angives præcist. Afstanden angives via den tid som de vipper med bagkroppen. Svar 8) I nektaren findes meget frugtsukker, men også meget af det sammensatte rørsukker (=alm. sukker). Rørsukkeret nedbrydes af et enzym til drue- og frugtsukker. Svar 9) Vækster optager normalt mere kalium end kalcium/magnesium og det afspejles også i honning, hvor der kan findes fra 200-1000 mg K/kg, mod 20-60 mg/kg af Ca og MG. Svar 10) Laktobaciller og bifidobakterier sidder fast ved den bølgede væg i honningblæren i enormt antal, anslået til ca. 10 millioner i en enkelt honningblære. Svar 11) Det kan blive fantastisk meget større, ca. 300 %. For raps er det kun 5-15 %. Svar 12) Ca. 2 bistader per hektar, altså ca. 40 stykker. Og de bør stå rundt på marken. Ikke på en og samme plads. Et bistade koster måske 2-300 kr. at sætte ud, men kan give et udbytte som betyder ca. 10 gange mere tilbage i kroner. Svar 13) Både Apistan og oxalsyre bruges i dag, men miden begynder at blive resistent overfor giften Apistan, hvorfor 3,2% oxalsyre i sukkeropløsning er den i særklasse bedste metode. Stadig flere biavlere er fortalere for ikke at gøre noget, men bare lade bierne dø, men derved så småt få fremavlet bier som er resistente mod miden, men det koster i tid og penge og der er ikke mange hobbybiavlere som vil tage det skridt. 11

Til opslagstavlen Med mindre andet er nævnt starter vi kl. 19:00 Tirsdag 19. november Generalforsamling. Kantinen, Gribskolen. Lørdag 30. november Oxalsyrebehandling og glædelig jul i skolebigården. Kl. 10.00 Start december Nok sidst i februar Onsdag 12. marts Onsdag 12. marts Onsdag 2. april Onsdag 30. april Voksklubmedlemmer skal bestille voks. De får en mail fra voksklubben. Foreningsaften om honningbehandling, sensorik og mjød. Begynderkursus i biavl starter. Gribskolen, Græsted. Klargøring af rammer. Sløjdlokalet, Gribskolen. Foredrag Max Guldkjær om biavl, udvidelser og Bybi Kantinen, Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, Græsted. Første aften i Skolebigården. Mårumvej 59, Græsted. Aktiviteter andre steder Biavlskonference i Odense 14. 16. marts Danmarks Biavlerforening Kurser og foredrag over weekenden. Der kommer mere i tidsskriftet. Måske der kan arrangeres fælleskørsel hvis flere der tager afsted. Kyndig biavler-kursus - Offentlig bisygdomsbekæmpelse Kurser og efteruddannelse annonceres på www.biforskning.dk Næste kursus for kyndige biavlere er 20-22. november. Vores naboforeninger holder også foredragsaftener, hvor vi kan deltage. Nordsjællandske Bivenner i Lyngby: www.nbv-biavl.dk Hørsholm og Omegens Biavlerforening: www.horsholmbiavl.dk Frederiksborg Biavlerforening Hillerød: www.fab-biavl.dk 12