Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Transkript

1 Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip af en stor gevinst. Af Jacob Andersen og Helle Elgaard Kvist Hver enkelt kasse indeholder en bifamilie, som består af op til honningbier, så i Carstens otte kasser er der knap en halv million honningbier. Året er Carsten Wolff Hansen har netop investeret i fem bistader, som han har stillet op hjemme i haven i Linå ved Silkeborg. Han kan ikke tåle bistik, så da han bliver stukket i hovedet, hæver han op og ligner med egne ord Frankenstein. Naboerne er ikke begejstrede for Carstens nye påfund, men de må indrømme, at de aldrig før har haft så meget frugt i deres have. På trods af den uheldige start fortsætter Carstens fascination af bier, og i dag er han erhvervsbiavler på Djursland med 125 bifamilier og en plan om at udvide til 200. Selv om Carsten har planer om næsten at fordoble sit antal af bifamilier, så er han en del af et presset erhverv. Som det ser ud i dag, er erhvervsbiavlernes indtægt primært baseret på honningsalg, men salget af dansk honning er faldende, fordi forbrugerne i stigende grad vælger

2 billigere, udenlandsk honning. Det betyder røde tal på bundlinjen for erhvervsbiavlerne, og det har resulteret i, at antallet af bifamilier i Danmark er faldet med over ti procent siden Problemerne for erhvervsbiavlerne rammer flere end blot dem selv. De er ikke de eneste, som er afhængige af honningbierne. Landbruget bruger honningbien som bestøver af bestemte afgrøder, og fortsætter erhvervsbiavlerne med at skære ned, kan det få konsekvenser for de landmænd, hvis marker er afhængige af honningbiernes bestøvning. Landbrugets afhængighed Hvad mange danskere ikke ved, er, at honningbien ikke længere findes vildt i den danske natur. De honningbier, man ser flyve rundt i forårs- og sommermånederne, er der kun, fordi de bliver holdt som husdyr. Honningbien er unik, fordi den er den eneste bestøver, der kan bestøve så store arealer, som landbruget kræver. Når honningbien ikke lever i naturen, er landmænd, som dyrker hvidkløver, afhængige af biavlere for at få et udbytte af deres afgrøder. Hvidkløverens frø bruges til foder, og Danmark står for 80 procent af EU s samlede hvidkløverproduktion. Hvis det skal fortsætte, er landmændene afhængige af honningbiernes bestøvning. Uden honningbierne ville hvidkløveren sætte 90 procent færre frø, og landmændenes udbytte ville være så lavt, at prisen ikke ville være konkurrencedygtig. Seniorkonsulent i Landbrug og Fødevarer, Thomas Holst, ser derfor problemer, hvis antallet af erhvervsbiavlere fortsætter med at falde. Som det umiddelbart ser ud nu, så er behovet for bier til bestøvning dækket, men fortsætter antallet af erhvervsbiavlere med at falde, så kan det hurtigt få konsekvenser for de landmænd, der dyrker hvidkløver siger han. Det store afhængighedsforhold, der er mellem hvidkløverdyrkere og erhvervsbiavlere, har ervhversbiavlerne ikke formået at udnytte, og derfor har prisen for bestøvning ikke ændret sig i 30 år. Mange erhvervbisavlere tager af den grund ikke ud på bestøvningsopgaver, men forskningen peger på, at den beslutning er værd at genoverveje. Forskning uden garantier En beregning, som Danmarks Miljøundersøgelser har lavet, opgør bestøvningen af landbruget til at have en værdi på op til 690 millioner om året, så der er potentiale for en blomstrende forretning. Beregningen dækker alle afgrøder, som har nytte af honningbiens bestøvning. Den mest interessante afgrøde er den gule vinterraps. Den dækker hektar et område svarende til det halve af Fyn og stort set ingen landmænd benytter sig af honningbier til bestøvning af deres rapsmarker, Selv om rapsen kun kan give et merudbytte på ti procent, er der store perspektiver i bestøvningen alene på grund af rapsens areal. Undersøgelser fra Canada og Sverige bakker op om den danske udregning. Den svenske undersøgelse viser, at en effektiv bestøvning af vinterrapsen kan øge afkastet med helt op til atten procent. Lise Hansted, adjunkt ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, har forsket i biernes bestøvningsegenskaber, og med undersøgelserne fra udlandet er hun ikke i tvivl om, hvad hun ville gøre, hvis hun var rapsavler.

3 De udenlandske undersøgelser kan ikke overføres direkte til danske forhold, men jeg vil ikke tvivle med at bruge bier til bestøvning, hvis jeg havde rapsmarker, siger hun. På trods af den udenlandske forskning, er de danske landmænd ikke overbeviste. De savner konkret forskning eller praktiske eksempler på, at det også gælder under danske forhold, før de er villige til at investere i bier på deres marker. Stig Oddershede, kommunikationschef i DLF Trifolium, verdens største frøfirma, mener ikke, at den nuværende forskning er garanti for et større udbytte. Det er for teoretisk. Der mangler eksempler på, at det rent faktisk giver et ekstra afkast, som modsvarer udgiften til bierne. Uden denne sikkerhed er udgiften med bestøvningen for stor for landmanden, siger han. Usikkerheden, der er forbundet med biernes bestøvning, handler om, at raps, modsat frugt, bær og hvidkløver, er selvbestøvende. Er vejret optimalt for raps, vil biernes bestøvning have en mindre effekt, fordi rapsen kan bestøve sig selv. Men de år, hvor vejret ikke bliver som landmændene håber, kan biernes bestøvning betyde, at høsten alligevel bliver god. Ifølge Thomas Holst, seniorkonsulent hos Landbrug og Fødevarer, er det den usikkerhed, der gør, at mange landmænd vælger bierne fra, selv om de kender til bestøvningens effekter på afkastet. Han mener, at landmændene godt er klar over bestøvningens positive effekt på udbyttet, men mener også, at landmændene løber en risiko ved at bruge bestøvning. Investeringen i bierne bliver valgt fra i de afgrøder, hvor landmanden ikke er sikker på et merudbytte. Hvis en biavler tilbød at stille sine bier ud på en rapsmark gratis, er jeg sikker på, at alle landmænd ville sige ja tak til tilbuddet, siger han. På trods af landmændenes skepsis er der alligevel nogle, som går mod strømmen og vælger at betale for bestøvning af deres rapsmarker. Mønsterbryderen Mikael Andersen har som en af de få landmænd, der dyrker raps, valgt at lade en lokal biavler bestøve sine marker. Han havde hørt om nogle undersøgelser, der viste, at rapsmarkernes udbytte kunne øges med ti procent og tænkte, at det var værd at prøve. Indtjeningen på raps var i forvejen høj, så jeg tænkte, at det var forsøget værd, siger han. Han har i tre år haft bier ude og bestøve sine marker og udbyttet har været over gennemsnittet. Sidste år lå det gennemsnitlige udbytte af raps på fire tons pr. hektar, men Mikael Andersen fik et udbytte på 4,6 tons pr. hektar og lå derved femten procent over gennemsnittet. Det gode resultat kan han dog ikke med sikkerhed tilskrive bierne. Ingen kan sige, hvordan det ville være gået uden bier. Men jeg har dem som en forsikring. De år, hvor vejret er meget fugtigt, og rapsen ikke er så god til at bestøve sig selv, er honningbierne vigtige for at sikre en god høst, siger han. Mikael Andersen betaler som mange andre landmænd 500 kr. pr. bistade. Han har et stade pr. hektar på sine 75 hektar rapsmarker. For ham er prisen ikke afgørende. Men omvendt er han ikke villig til at betale hvad som helst for bestøvningen.

4 Jeg overvejer hvert år, om jeg skal bruge honningbier. Og hvis prisen stiger, tager jeg det selvfølgelig med i mine overvejelser, men så længe jeg kan se, at investeringen giver et større afkast, så fortsætter jeg, siger han. Uenige om støtte Blandt biavlerforeningerne er der uenighed om, hvordan man kan løse erhvervsbiavlernes økonomiske problemer. Formanden for ErhvervsBiavlerne, Keld Brandstrup, erkender, at de ikke har været gode nok til at sælge deres bestøvning til landbruget. Vi har sovet i timen og ikke gjort opmærksom på vores værdi, siger han. Han mener, at det vil tage tid at overbevise landmændene om, at investering i bestøvning er en god forretning. Tid, som erhvervsbiavlerne ikke har, fordi deres økonomiske situation er så kritisk. Derfor håber han på, at staten vil gå ind og støtte erhvervsbiavlerne økonomisk, som man ser i for eksempel Norge. Hos Danmarks Biavler Forening håber formanden, Knud Graaskov, ikke, at det ender med støtte. Han er bange for, at det fører til større produktion af honning, fordi erhvervsbiavlerne kan se en forretning i at investere i flere bier, selv om honningprisen er lav. Det vil føre til en overproduktion, og så vil prisen falde yderligere, og støtten ville være spildt, siger han. Honningbien er en vigtig bestøver for landbrugsafgrøderne. Det røde på dens ben er pollen, den har hentet i planterne. Strategien for bien I 2009 lancerede NaturErhvervsstyrelsen en biavlsstrategi, der er planlagt at skulle gælde til og med Strategien blev udarbejdet for Fødevareministeriet og fik støttekroner fra EU. Den blev efterfølgende kritiseret af erhvervsbiavlerne, fordi antallet af bifamilier i perioden faldt med

5 NaturErhvervsstyrelsen er nu i gang med at udarbejde den kommende biavlstrategi. Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen har indkaldt til samråd i Folketinget for at høre fødevareministerens evaluering af den nuværende strategi og for at få et bud på den kommende. Erling Bonnesen mener, at det er vigtigt at tage erhvervsbiavlernes økonomiske problemer alvorligt, fordi deres overlevelse også betyder noget for landbruget. Set fra et økonomisk synspunkt kunne man godt spørge sig selv, om det kan være rigtigt, at man skal støtte et erhverv, der selv burde kunne drive forretning, men omvendt er det vigtigt at sikre, at der er gode vilkår for at drive erhvervsbiavl fremadrettet, fordi landbruget er afhængig af biernes bestøvning, siger han. Formanden for Fødevareudvalget, René Christensen (DF), vil gerne lægge stemme til, at man i stedet for at bruge penge til forskning, bruger dem på erhvervsbiavlerne. Vi er villige til at kigge på at tage penge fra forskning og bruge dem på praktiske tiltag. Om det skal være støtte til erhvervsbiavlerne i en periode, har vi ikke lagt os fast på, men vi vil gerne i dialog med erhvervsbiavlerne om, hvordan vi finder en god løsning, siger han. En jordnær løsning Seniorforsker ved Aarhus Universitet Per Kryger, der har bidraget til den første biavlsstrategi, synes, at det ville være en god idé at lave et forskningsprojekt, som kan klarlægge om biernes bestøvning har lige så stor effekt på raps, som de udenlandske forsøg viser. Er det tilfældet, vil det betyde en gevinst for erhvervsbiavlerne, landmændene og også det danske samfund, men han erkender, at det har lange udsigter. Et sådant projekt kræver finansiering, og det har midlerne ikke rakt til hidtil. Men det ville være godt, hvis sådanne tiltag kom med i den nye biavlsstrategi, siger han På Djursland håber erhvervsbiavler Carsten Wolff Hansen på en mere jordnær prioritering af midlerne i biavlsstrategien. Han ser gerne, at politikerne lytter til erhvervsbiavlerne, så den nye strategi kan blive et vendepunkt. Når vi går ude ved bierne, virker tingene ret indlysende, men når det er kommet igennem det politiske system, er der sket meget undervejs, siger han.