Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2015 Offentliggjort den 8.4.2015 kl. 21.40 Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING



Relaterede dokumenter
Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2014 Offentliggjort den kl Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2016 Offentliggjort den kl Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling 2011

overensstemmelse med 13 i Selskabets vedtægter havde bestyrelsen udpeget advokat Regina M. Andersen til dirigent for generalforsamlingen.

3. Den administrerende direktørs beretning til generalforsamling 2019

Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2017 Offentliggjort den kl LEI CFAB5CF9Y03270 Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 24. april 2013 GENERALFORSAMLINGSREFERAT ERRIA A/S CVR-NR

Referat af ordinær generalforsamling i Exiqon A/S

Med venlig hilsen TOTALBANKEN A/S. Ivan Sløk Bankdirektør

PERIODEOPLYSNING FOR 3. KVARTAL 2016 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2016 Offentliggjort den kl

Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2018 Offentliggjort den kl LEI CFAB5CF9Y03270 Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Indkaldelse til generalforsamling

6.2.1 Som følge af ny terminologi i selskabsloven mv. ændres følgende ord og begreber i vedtægterne

Den 24. marts 2002, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen

Den 27. marts 2007, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg.

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN for BoConcept Holding A/S

på Konferencecentret, Hotel Legoland, Aastvej 10B, 7190 Bilund, Danmark med følgende

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

PERIODEOPLYSNING FOR 1. KVARTAL 2017 Fondsbørsmeddelelse nr. 6/2017 Offentliggjort den kl

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 4/2015 Nicolai Plads 6 Fondskode DK København K CVR nr ANDERSEN & MARTINI A/S

UDDRAG AF REFERAT AF SPARBANKs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 22. MARTS 2011

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Generalforsamling i Bang & Olufsen a/s. 1. Valg af dirigent. 5. Forslag fra bestyrelsen:

FONDSBØRSMEDDELELSE NR marts 2013

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc

a. Forslag om nedsættelse af selskabskapitalen samt nedsættelse af stykstørrelse fra 1,00 kr. til 0,50 kr.

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S, CVR nr Torsdag den 19. april 2018

CARLSBERG A/S GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT

VEDTÆGTER. for. Odico A/S

Silkeborg Kommune. Selskabets navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er: Holdingselskabet af 1958 a/s i likvidation.

Referat af Ordinær generalforsamling den 23. april 2015

Bankens ordinære generalforsamling afholdes den 9. marts 2004 i Silkeborg. Indkaldelse til generalforsamlingen

3.1 Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK , Aktierne skal lyde på navn og skal være noteret i Selskabets ejerbog.

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S CVR-nr Brøndby, den 2. april 2019 SELSKABSMEDDELELSE NR. 08/2019

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr )

Periodemeddelelse efter 1. kvartal

DAGSORDEN. 2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr , ("Selskabet") indkalder herved til ordinær generalforsamling, der afholdes

Royal Unibrew A/S CVR-nr Fuldstændige forslag til ordinær generalforsamling tirsdag 27. april 2010, kl

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

Ordinær generalforsamling 2010 i NKT Holding A/S

Vedtægter for Aktieselskabet Schouw & Co.

Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr )

23. august Fondsbørsmeddelelse 16/99

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S CVR-nr Brøndby, den 30. marts 2017 SELSKABSMEDDELELSE NR. 08/2017

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling..

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER

Komplementarens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes 8.1 udpeget advokat Christina Bruun Geertsen som dirigent for generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank AIS, CVR nr Onsdag den 10. april 2019

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S

Aarhus Lokalbank forventer herefter, at årsregnskabet for 2010 vil udvise et underskud på ca. 233 mio. kr. før skat.

INDKALDELSE. til ordinær generalforsamling. Risk Intelligence A/S (CVR-nr )

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014

VEDTÆGTER Oktober 2011

Ordinær generalforsamling 2012

Bankens ekstraordinære generalforsamling onsdag den 4. december 2013.

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa. 10. februar 2014

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018

Hvidbjerg Bank A/S, periodemeddelelse for 1. kvartal 2019

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016.

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr )

Vedtægter for Velliv, Pension & Livsforsikring A/S CVR-nr

Vedtægter Dampskibsselskabet NORDEN A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr /MS. Slettet: Slettet: av.

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Dagsorden til ordinær generalforsamling

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel

Generalforsamlingsprotokollat Dato

Kristensen Partners III A/S

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr /av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr

Dato: 6. april 2010 Tidspunkt: Årets meddelelse nr.: 8. Side 1 af 5. Blue Vision A/S Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Bankens formål er at drive pengeinstitutvirksomhed samt anden ifølge pengeinstitutlovgivningen tilladt virksomhed.

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I HARBOES BRYGGERI A/S

Korrektion: Selskabet har konstateret en meningsforstyrrende fejl i den danske udgave af generalforsamlingsindkaldelsens

Ordinær generalforsamling - IC Group A/S onsdag d. 27. september 2017 klokken Bredgade 30, 1260 København K

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Referat fra ordinær generalforsamling i Kristensen Partners III A/S

De fuldstændige forslag til generalforsamlingen er vedlagt og udgør en del af denne indkaldelse.

VICTOR INTERNATIONAL A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Vedtægter. i cbrain A/S CVR-Nr Selskabets navn er cbrain A/S med anvendelse af binavnet cbrain Technology A/S (cbrain A/S).

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Vedtægter for PenSam Bank A/S

VEDTÆGTER. for. EnergiMidt Net A/S

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.

J.nr.: Vedtægter. Midtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/S CVR-nr

PERIODEOPLYSNING FOR 1. KVARTAL 2018 Fondsbørsmeddelelse nr. 8/2018 Offentliggjort den kl

Transkript:

REFERAT AF GENERALFORSAMLING Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2015 Offentliggjort den 8.4.2015 kl. 21.40 Hjemsted: Assens Kommune Ordinær generalforsamling i Totalbanken A/S Hermed følger referat af ordinær generalforsamling i Totalbanken A/S, CVRnr. 10 34 98 18, afholdt onsdag den 8. april 2015 kl. 19.00 i Bankens lokaler, Bredgade 95, Aarup, med dagsorden ifølge vedtægterne. Med venlig hilsen TOTALBANKEN A/S Ivan Sløk Bankdirektør Bredgade 95 Tlf. 63457000 Bank reg.nr. 6880 5560 Aarup Fax. 63457130 www.totalbanken.dk

Protokol side 3189 Ordinær generalforsamling i Totalbanken A/S Referat af ordinær generalforsamling i Totalbanken A/S, CVRnr. 10 34 98 18, afholdt onsdag den 8. april 2015 kl. 19.00 i Bankens lokaler, Bredgade 95, Aarup, med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om Bankens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning. 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 4. Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion. 5. Bemyndigelse for bestyrelsen til i 5 år fra generalforsamlingens dato til Banken at erhverve indtil kr. 5.600.000 af dennes aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 15 % fra den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs på Nasdaq OMX Copenhagen. 6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet, for så vidt sådanne er på valg efter 14. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. 8. Eventuelle forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer. 9. Eventuelt På generalforsamlingen var de samlede aktionærer, stemmer og kapital repræsenteret som følger: Samlet heraf repræsenteret - Aktionærer 5.845 46 - Stemmer * 2.800.000 704.829 - Stemmeberettiget kapital * 56.000.000 14.096.580 * stemmer og kapital opgøres eksklusiv Bankens egen beholdning. Forud for generalforsamlingen havde én aktionær, der repræsenterede 141 stemmer og en kapital på 2.820 kr., rettidigt afgivet brevstemme. Bestyrelsen besad ikke stemmer i henhold til fuldmagter. Bankens samlede bestyrelse samt Bankens valgte revisor deltog i generalforsamlingen. REFERAT Formanden for Bankens bestyrelse, Poul Juhl Fischer, bød velkommen til den ordinære generalforsamling og meddelte, at bestyrelsen i henhold til vedtægternes 11 havde udpeget advokat Palle Thomsen til dirigent. Palle Thomsen takkede for hvervet og konstaterede, at de fornødne indkaldelsesvarsler havde været iagttaget, samt at indkaldelsen, oplysning om antal aktier og stemmerettigheder, dagsordenen, de fuldstændige forslag, procedure for stemmeafgivelse og fuldmagtsblanket, i en sammenhængende periode på 3 uger havde været tilgængelig på Bankens hjemmeside. Herefter erklærede dirigenten, med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, generalforsamlingen for lovlig og beslutningsdygtig og gav ordet til formanden for behandling af dagsordenens punkt 1. Dagsordenens punkt 1, 2 og 3: Beretning, årsregnskab og overskudsfordeling. Bestyrelsesformand Poul Fischer fremlagde bestyrelsens beretning, som gengivet i det efterfølgende. Bankdirektør Ivan Sløk gennemgik årsregnskabet, som deltagerne i generalforsamlingen forinden havde fået udleveret. I sammenhæng med gennemgangen af regnskabet blev den foreslåede fordeling af Bankens resultat efter skat gennemgået. Bestyrelsen indstiller, at årets overskud på t.kr. 10.351 overføres til egenkapitalen. Der udbetales ikke udbytte. Beretningen, årsregnskab og overskudsfordeling blev godkendt af generalforsamlingen. Dagsordenens punkt 4: Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion. Generalforsamlingen meddelte decharge for bestyrelse og direktion.

Protokol side 3190 Dagsordenens punkt 5: Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier. Dirigenten gennemgik forslaget om bemyndigelse for bestyrelsen til i 5 år fra generalforsamlingens dato til Banken at erhverve indtil kr. 5.600.000 af dennes aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 15 % fra den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs på Nasdaq OMX Copenhagen. Én aktionær ønskede ikke at støtte forslaget, ingen begærede skriftlig afstemning. Forslaget blev herefter vedtaget med 704.688 stemmer for og 141 stemmer imod. Dagsordenens punkt 6: Valg af repræsentantskabsmedlemmer. Bestyrelsen indstillede, at repræsentantskabet blev udvidet med 8 til i alt 20 medlemmer, hvilket blev enstemmigt vedtaget. På valg var bygmester Poul Juhl Fischer, Aarup, revisor Peter Schak Larsen, Odense, og læge Jens Thygesen, Gelsted, der alle var indstillede på genvalg. Én aktionær mente ikke, at lodtrækningen mellem kandidaterne var i overensstemmelse med vedtægterne. Generalforsamlingen blev kortvarigt suspenderet, hvor ny lodtrækning foretaget. På valg var herefter kommunikationskonsulent Charlotte Benn, Odense, lærer Finn Viberg Brunse, Tommerup, revisor Peter Schak Larsen, Odense, og direktør Claus Moltrup, Langeskov. Bestyrelsen indstillede nyvalg af optometrist Peter Brogaard, Aarup, direktør Christian Fischer, Frederiksberg, direktør Louise Helmer, Fredericia, direktør Søren Ladefoged Poulsen, Glamsbjerg, direktør Morten Rasmussen, Aarup, økonomidirektør Mette Sigaard, Odense, direktør Jan Thybo, Aarup og direktør Jesper Alsted Timming, Odense. Der var ikke andre kandidater, og de opstillede kandidater blev herefter valgt. Dagsordenens punkt 7: Valg af revisor og revisorsuppleant. I overensstemmelse med bestyrelsens indstilling blev PwC, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab v/statsaut. revisor Michael Laursen, valgt som revisor. I overensstemmelse med bestyrelsens indstilling blev Statsaut. revisor Hans Christian Krogh genvalgt som revisorsuppleant. Dagsordenens punkt 8: Forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer. Der var ikke fremkommet forslag til behandling på generalforsamlingen. Dagsordenens punkt 9: Eventuelt Der var ikke emner til debat under eventuelt. Dirigenten kunne herefter nedlægge sit hverv og give ordet til formanden for afsluttende bemærkninger. Poul Fischer takkede for fremmødet og ønskede de nyvalgte medlemmer af repræsentantskabet tillykke med valget. Palle Thomsen Advokat dirigent Ivan Sløk Bankdirektør referent

Protokol side 3191 Bestyrelsens beretning for året 2014 Jeg vil gerne byde velkommen til vores generalforsamling. Vi har som sædvanligt afholdt aktionærmøde i Aarup Fritidscenter den 9. marts 2015, hvor ca. 800 af bankens aktionærer var til stede. I dag skal vi afholde bankens mere formelle generalforsamling, som også sædvanen tro har deltagelse af væsentlig færre af bankens aktionærer, men velkommen til de af jer som har fundet vej til vores generalforsamling. Da vi hørte statsministerens nytårstale, kunne vi høre, at det går bedre i Danmark, og at vi efterhånden har lagt krisen bag os. I pengeinstitutterne har vi den samme oplevelse som statsministeren. Og havde det ikke været for landbrugets situation som jeg nok skal vende tilbage til ville stort set alle pengeinstitutter igen kunne melde om overskud og en stigende egenkapitalforrentning. Dette skyldes gunstigere konjunkturer, men er også et resultat af målrettede effektiviseringer og omkostningsbesparelser. En konsekvens af det er dog også, som jeg nævnte i indledningen, de mange filiallukninger i sektoren der er mest udbredt blandt landets største banker og som har ført til øget mobilitet blandt kunderne. Denne udvikling kan vi også mærke i Totalbanken, hvor vi i 2014 har kunnet konstatere en pæn tilgang af både nye privatkunder og erhvervskunder. Vi er både meget glade for og stolte over denne positive kundeudvikling, og vi tager udviklingen som bevis for, at det at drive pengeinstitut efter vores principper er værdsat. Antallet af pengeinstitutter er faldet i finanskrisen. Målt på antallet er der blevet 68 færre i løbet af de seneste 7 år, og der er nu 83 pengeinstitutter i Danmark, hvis vi ser bort fra filialerne af udenlandske pengeinstitutter. Udviklingen ser ud til at have stabiliseret sig, og de fremtidige sammenlægninger er i større grad præget af strategiske sammenlægninger, begrundet i markedsmæssige forhold. I forhold til Totalbanken vil jeg gerne tilføje, at vi ikke har planer om andet end at fortsætte som selvstændigt pengeinstitut, men vi holder selvfølgelig døren åben, og hvis der måtte være andre institutter som ønsker at drøfte muligheder, så deltager vi selvfølgelig i en sådan drøftelse. Som jeg nævnte tidligere, så ser det ud til, at vi efterhånden kan lægge finanskrisen bag os, selvom vi fortsat er påvirket af efterdønningerne. Man kan sige, at stormen har lagt sig, men at båden vipper lidt endnu, særligt på grund af usikkerheden omkring landbrugets situation. Landbruget opdeles ofte i kategorierne mink, planteavl, svin og kvæg. Det er specielt de to sidste kategorier, som er hårdest ramt af den nuværende landbrugskrise. I Totalbanken har vi landbrugskunder inden for alle de fire kategorier, og vi har både landmænd, der laver overskud og enkelte landmænd, hvis økonomi er anstrengt som følge af stor gældssætning og et svagt egenkapitalgrundlag, som ikke forbedres på grund af de lave afregningspriser på mælk og svin. Vores landbrugsengagementer udgør 9 procent af de samlede udlån og garantier. Vi har et godt kendskab til branchen og ved at landmændenes indtjeningsforhold er meget svingende over tid. Når det er sagt, så følger vi naturligvis erhvervet tæt og selv om vi endnu ikke ved, hvor kraftig stormen bliver, forventer vi, at vi med vores nedskrivninger og kapitalhensættelser i 2014 på forsvarlig vis har sikret os mod den øgede risiko på landbrugsengagementerne. Årets resultat efter skat viste et overskud på 10,3 mio. kroner, svarende til en egenkapitalforrentning på 5,4 procent. Sammenlignet med årene før finanskrisen er dette ikke ligefrem prangende, men set i forhold til de seneste år er det endnu et tegn på, at det går fremad igen med sorte tal på bundlinjen. Hvis vi dykker ned i tallene og starter med vores indtægter også kaldet toplinjen kan vi konstatere, at vi også på det område er et spejlbillede af vores samfund. Vi er nemlig ramt af familiernes og virksomhedernes forsigtighed. Denne forsigtighed betyder, at både privatkunder og erhvervskunder har efterspurgt færre lån og til gengæld øget deres opsparing og indlån. Resultatet er en højere indlånsprocent, hvilket er godt for likviditeten, men skidt for indtjeningen, da det nu engang er udlånene, vi tjener mest på.

Protokol side 3192 Efter Nationalbankens seneste rentenedsættelser og opkøbsprogrammer fra Den Europæiske Centralbank er vi i dag i den helt særlige situation, at vi har negativ rente, og det kommer vi pengeinstitutter nødvendigvis til at forholde os til i 2015. Dels i forbindelse med rådgivning af vores kunder, da renten på deres transaktionskonti og for den sags skyld også på deres opsparingskonti ikke længere er til at få øje på. Men også med hensyn til vores egen forretning, idet vores overskudslikviditet kun kan placeres til negativ rente i Nationalbanken eller i obligationer, hvor renten er ganske tæt på nul. Vi håber naturligvis ikke, at vi kommer i den situation, at vi bliver nødsaget til at have negativ rente på vores kunders konti. Rentemarginalen særligt på vores erhvervskunder er under pres som følge af, at krisen er ved at være overstået, og konkurrencen om de gode kunder er dermed steget yderligere. På gebyrsiden oplever vi derimod en pæn stigning på 15 procent. Årsagen er ikke, hvad man kunne forledes at tro, at stykprisen på gebyrerne er steget, men at flere af vores kunder har benyttet sig af vores services på bl.a. bolig- og pensionsområdet. Vi har til stadighed fokus på omkostningerne og dette fokus har betydet, at vi i 2014 har kunnet holde denne post nogenlunde i ro, med en beskeden samlet stigning på 1,1 procent. Den største omkostningsprocent i vores regnskab er løn til medarbejderne, der udgør 50 procent af de samlede omkostninger. Hertil kommer naturligvis aflønning af bestyrelse og direktion, som jeg skal informere om her i beretningen. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at i 2014 blev bestyrelsen med 7 personer samlet aflønnet med 607.000 kr. Tilsvarende blev direktionen sidste år aflønnet med 2.049.000,00 kr., hertil kommer pension. Aflønningen forventes i øvrigt fastholdt på samme niveau i indeværende år og næste år for såvel bestyrelse og direktion. Jeg skal her gøre opmærksom på, at incitamentsløn ikke har og heller ikke fremover vil være en del af aflønningen til ledelsen. Bankens aflønningspolitik er i øvrigt nærmere beskrevet på vores hjemmeside. En anden stor omkostningspost er vores indbetalinger til Indskydergarantifonden. Siden 2012 har vi årligt indbetalt betydelige beløb til opbygning af fonden, der når den er fuldt opbygget senere i år skal udgøre ca. 8,5 milliarder kroner. Her i 2015 skal vi således indbetale den sidste rate til fonden. Vores betalinger har årligt beløbet sig til ca. 4,0 mio. kr. svarende til ca. 6 procent af vores omkostninger. Pengeinstitutterne skal imidlertid i slutningen af 2015 eller i begyndelsen af 2016 til at indbetale til en ny fond en afviklingsfond, der skal stå for finansiering i forbindelse med afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Vores beregninger viser dog, at vores del af indbetalingerne til denne fond vil blive en hel del mindre end de nuværende til Indskydergarantifonden. Vi ser derfor frem til, at denne omkostningspost vil veje en del mindre i vores regnskab fremover. I Totalbanken har vi en fondsbeholdning, der samlet set udgør ca. 250 millioner kr. Overordnet set følger vi her i Banken en forsigtig investeringspolitik, der medfører, at hovedvægten af vores fondsbeholdning placeres i obligationer, mens kun en mindre del placeres i børsnoterede aktier. Fondsbeholdningen placeres hovedsageligt, så den kan medregnes til vores likviditetsberedskab. Langt den overvejende del af bankens aktiebeholdning kan henføres til ejerandel i selskaber, som vi ejer fælles med andre pengeinstitutter, eksempelvis DLR Kredit, Bankinvest og Sparinvest. Disse selskaber er vi involveret i, da de understøtter vores forretning ved at levere produkter eller ydelser, som kunder efterspørger. Når et pengeinstitut ejer en vis andel aktier i andre kredit- og finansieringsinstitutter, skal kapitalandelen fratrækkes i instituttets kapitalgrundlag, og en del af vores beholdning af sektoraktier belaster desværre vores solvens. Dette gælder blandt andet for vores beholdning af aktier i DLR Kredit. Så selvom disse aktier har givet et godt afkast i mange år, og DLR Kredit driver en sund forretning, valgte vi i 2014 at afhænde en større post af aktierne til en række andre pengeinstitutter. For os havde salget den positive konsekvens, at vores kapitalgrundlag til solvensformål blev forøget med 21,8 mio. kr., hvilket medførte en stigning i solvensen med 1,1 procentpoint. Samlet set kunne vi i 2014 konstatere positive kursreguleringer på i alt 5,7millioner kroner.

Protokol side 3193 Vores nedskrivninger på udlån afspejler alt andet lige den økonomiske udvikling i det omgivende samfund. På privatkundeområdet er det især udviklingen på boligmarkedet og i de disponible indkomster, herunder situationen på arbejdsmarkedet, der er afgørende for nedskrivningernes størrelse. På erhvervsområdet et det primært virksomhedernes afsætningsvilkår og produktionsomkostninger, der er udslagsgivende. Selvom finanskrisen har været hård og har trukket nedskrivningerne op, skal man ikke undervurdere, at Finanstilsynet både har strammet regnskabsreglerne for nedskrivninger på svage lån og den praksis, de anvender, når de foretager inspektioner rundt omkring i pengeinstitutterne. På disse inspektioner oplever vi, at tilsynet er blevet en del mere pessimistiske end tidligere i deres vurdering af værdien af pengeinstitutternes sikkerheder og i deres syn på kundernes bonitet. Som eksempel kan jeg nævne landbrugsområdet, hvor der nu i højere grad end tidligere lægges vægt på, hvad aktiverne kan realiseres til ved et hurtigt salg - og mindre vægt på kundens rentabilitet og aktivernes værdi i en going concern-situation. Dette har Finanstilsynet senest understreget i det såkaldte julebrev, som de sender til os pengeinstitutter. Heri udstikker de retningslinjerne for udarbejdelse af regnskabet, og her havde de i 2014 særlig fokus på landbrugsområdet. Det blev blandt andet understreget, at selvom udviklingen i eksempelvis Rusland endnu ikke kan ses i landmændenes regnskaber, bør pengeinstitutterne allerede nu overveje passende nedskrivninger. På bl.a. den baggrund har vi i 2014 nedskrevet 10 millioner på vores landbrugsengagementer, og med det indregnet udgjorde vores samlede nedskrivninger 36 millioner kroner, svarende til 1,7, procent af vores udlån og garantier. Til sammenligning udgjorde nedskrivningerne 34 millioner i 2013. Erfaringerne fra finanskrisen har lært os, at det er yderst vigtigt, at pengeinstitutterne har tilstrækkelig med kapital. Alt for mange pengeinstitutter i Danmark og i udlandet viste sig at have for lidt kapital under krisen. Der har derfor fra europæisk side været arbejdet intenst på et sæt nye spilleregler for pengeinstitutternes kapitalforhold. Disse nye kapitalregler trådte i kraft med virkning fra den 1.april 2014. De nye regler indeholder både en ændring i opgørelsen af vores kapital og vores risici samt krav til, hvor meget kapital vi skal have. Hertil kommer, at langt hovedparten af den kapital, vi kan bruge til at opfylde mindstekravet, skal være af den bedste kvalitet, altså ren egenkapital. Det vil i vores tilfælde sige opsparet overskud gennem årene og vores aktiekapital. Også vores muligheder for at medregne den tidligere udstedte hybride kernekapital og supplerende kapital reduceres, når solvensen skal opgøres, da disse gamle udstedelser ikke lever op til de nye krav for så vidt angår bl.a. uendelig løbetid og såkaldt trigger niveau. For at imødekomme disse nye krav, har vi i Totalbanken i 2014 udstedt ny Hybrid Kernekapital for 50 mio. kroner og ny Ansvarlig Kapital for yderligere 37 mio. kroner. Disse nye lån har vi benyttet til at indfri den tidligere udstedte Statslige Hybride Kernekapital på i alt 92,5 millioner kroner i sommeren 2014. Hermed er Totalbanken ikke længere understøttet af statslig kapital, og positivt har vi hermed imødegået en forventelig step up på det statslige lån. Selvom de nye kapitaldækningsregler først er fuldt indfaset i 2019, er de allerede indarbejdet i vores kapitalplaner, der løber lige så længe. De viser en fuld betryggende udvikling i solvensen gennem hele perioden. Før finanskrisen havde de fleste pengeinstitutter en uhensigtsmæssig skæv fordeling mellem store udlån og mindre indlån. Nu er billedet nærmest det modsatte. Der er således stort set ingen danske pengeinstitutter, der har indlånsunderskud eller for den sags skyld væsentlige likviditetsudfordringer i dag. I Totalbanken har vi oplevet samme udvikling. Siden finanskrisen startede i midten af 2008, er vores udlån reduceret markant og vores indlån er steget. Denne udvikling har bragt os i den komfortable situation, at for hver 100 kr. vi har fået i indlån, har vi i dag lånt ca. 83 kr. ud igen. Senest i indeværende år nærmere bestemt den 1. oktober træder der nye likviditetsregler i kraft for os pengeinstitutter. Igen er der tale om et fælleseuropæisk initiativ, og igen skal de ny regler forhindre, at finanskrisen gentager sig. Reglerne har haft mere dansk bevågenhed, end man umiddelbart skulle tro. I det første udkast blev statsobligationerne, uanset hvor de kom fra nemlig anset for bedre likviditetsmæssigt end realkreditobligationerne. Mon ikke de fleste af os her, hellere vil have danske realkreditobligationer end græske statsobligationer.

Protokol side 3194 Alligevel måtte det tunge skyts køres frem i form af Finanstilsynet, Nationalbanken, regeringen med statsministeren i spidsen ja alle, vel på nær kongehuset, rejste i pendulfart mellem København og Bruxelles for at overbevise EU kommissionen om de danske realkreditobligationers fortræffeligheder. Det lykkes næsten. Vi opnåede ikke helt ligestilling mellem statsobligationer og realkreditobligationer, men næsten. Kompromisset er til at leve med. I Totalbanken regner vi, i lighed med andre pengeinstitutter, fortsat på effekten af de nye likviditetsregler. Selvom reglerne omkring realkreditobligationer er faldet på plads, er der fortsat mange uklarheder, så vi kender endnu ikke den fulde effekt af de nye regler. Alligevel tør jeg godt sige det viser vores foreløbige beregninger at vi også efter de nye regler vil have en komfortabel likviditetsmæssig overdækning. Situationen er altså, at vi her i Totalbanken er godt på vej til at have tilpasset os de nye tider, og vi har både kapital og likviditet nok til at øge vores udlån. Ja, en stigning i vores udlån vil være ganske ønskelig for os. Vi er med andre ord klar og venter nu blot på, at kunderne igen begynder at efterspørge lån til sunde projekter. Ingen tvivl om, at kravene til pengeinstitutterne og deres ledelser er mange. I løbet af de seneste år har jeg hvert år stået her og fortalt om nye og skærpede krav og i år bliver ingen undtagelse. I år skulle vi for først gang i forbindelse med årsrapporten forholde os til det Ledelseskodeks som pengeinstitutternes brancheorganisation, Finansrådet, har udsendt. Jeg kan her indskyde, at interesserede kan finde redegørelsen på vores hjemmeside, og at vi stort set følger alle anbefalingerne i kodekset. Det samme gælder anbefalingerne om god selskabsledelse, som I også kan læse mere om på hjemmesiden. Desuden bliver det et krav, at nye bestyrelsesmedlemmer inden for de første 12 måneder skal gennemgå et grundkursus i nødvendige kompetencer. Dette krav mangler dog endnu den endelige finpudsning fra lovgivernes side, så det er ikke trådt i kraft endnu. I bestyrelsen går vi i det hele taget meget op i at sikre, at vi lever op til de formelle ledelseskrav både i form og indhold, og det ligger os på sinde, at vi i bestyrelsen samlet set har den viden, kompetence og erfaring, som skal til for at udgøre kommandobroen i et pengeinstitut som vores. Det forholder vi os blandt andet til i vores årlige kompetenceevaluering. Som bekendt vælges Bankens bestyrelse af Bankens repræsentantskab, og derfor glæder det os i dag at kunne præsentere 8 nye kandidater til repræsentantskabet. Dette også for at sikre, at Banken altid har den nødvendige viden og kompetence at trække på til bestyrelsen fremadrettet. Med disse ord vil jeg slutte bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2014. Men inden vil jeg benytte lejligheden til at takke mine kolleger i bestyrelsen for det gode samarbejde. Jeg vil også rette en stor tak til Bankens mange kunder, forretningsforbindelser og ikke mindst jer aktionærer for den tillid og opbakning i har vist os. 2014 var som jeg nævnte tidligere et år, hvor vi har oplevet gunstigere konjunkturer, og helt overordnet er det gået bedre i Danmark, hvilket vi også kan mærke hos os selv i Banken. Vi har blandt andet kunne glæde os over et overskud og en stigende egenkapitalforrentning, selv om vi også oplever at blive presset på indtjeningen, hvilket til stadighed er med til at holde os til ilden. 2014 var da også et år, hvor der endnu en gang blev ydet en stor indsats her i Banken. Jeg vil derfor rette en stor tak til ledelsen og til medarbejderne, som igen er gået til opgaven med stort engagement. Forude venter et år, der også kommer til at byde på udfordringer, ikke mindst på landbrugsområdet, men meget tyder på, at vi får lidt mere ro på regelfronten, så vi kan koncentrere os om det, vi er sat i verden for. Vi føler os godt rustet til fremtiden, og glæder os til at skabe positive resultater for Totalbanken, vores kunder og vores ejere. Fortsætter vi med at kunne konstatere en positiv kundetilstrømning som i det forgangne år, bliver der også mange nye ansigter at hilse på og byde velkommen til. Det ser vi frem til. Tak for ordet.