Hugin og Munin Klubben Midtjylland Nr. 22 september - december 2011 SILKEBORG KULTURHISTORISKE MUSEUM Hovedgårdsvej 7, DK-8600 Silkeborg
Praktiske oplysninger: Program: I bladet finder du klubbens program for September - december 2011 Tilmelding: Find ud af hvad du vil være med til og tilmeld dig hurtigt. Husk at melde afbud, hvis du alligevel ikke kan deltage. Silkeborg Museum Mette Bundgaard Tlf. 86825735 (privat) E-mail: mb@silkeborgmuseum.dk Blicheregnens Museum Inger Michelsen Tlf. 87205030/22556804 E-mail: im@blicheregnensmuseum.dk Anja Høegh Gjerlev Tlf. 87205030 E-mail: ah@blicheregnensmuseum.dk 2
Arrangementer i Hugin og Munin Klubben Midtjylland september, oktober, november, december 2011 Svampedag i Kompedal Plantage Søndag d. 18.september kl. 12-15 Læs s. 4 og 5 Hjejlen og det skønne Silkeborg (Silkeborg Museum) Lørdag d. 8.oktober kl. 10.30 13 Læs s. 6 og 7 Barn i Silkeborg for 100 år siden (Silkeborg Museum) Lørdag d. 12.november kl. 12.30-15.30 Læs s. 8 og 9 Fuglen i Julen (Blicheregnens Museum) Søndag d. 27.november kl. 10-14 Læs s. 10 og 11 Julehygge på Silkeborg Museum Lørdag d. 10. december kl.12.30-15.30 Læs s. 12 og 13 Besøg udgravningerne ved motorvejen. Lørdag d. 24.september kl.14 Læs s. 14 3
Svampedag i Kompedal Plantage Søndag d. 18.september kl. 12-15 Tag familien med på svampejagt og fortælling om Kompedallejren og skoven. Måske finder vi en rørhat, der kan bruges til svampesuppe? 4
I hvert fald skal vi have lidt at spise og drikke, inden vi går hver til sit. Husk: Tilmelding til Inger: 20 kr. til forplejning Hugin og Munin pas En lille kurv til svampene En børste og lille kniv 5
Hjejlen og det skønne Silkeborg Silkeborg Museum Lørdag d. 8. oktober kl. 10.30-13 Besøg i udstillingen Hjejlen og det skønne Silkeborg Måske har du sejlet den flotte tur til Himmelbjerget og endda med den gamle hjuldamper Hjejlen? Hjejlens 150 års jubilæum fejres her på museet med en fin udstilling, som du skal se. Her kan du også se den fugl, som har givet hjuldamperen navnet Hjejlen. På Himmelbjerget er der nogle små souvenirboder, der opstod for over 100 år siden. Turister og skolebørn købte tit en Hilsen fra Himmelbjerget, og måske har du selv en Himmelbjerg souvenir? 6
I museets café er der en udstilling af Souvenirs fra Himmelbjerget både fra gamle dage og fra vores egen tid. Det hele begyndte med et par små håndsnittede træsko, der var så fine, at turister gerne ville købe dem. Derefter fik man mange andre ideer til souvenirs, der kunne sælges. Du skal også male et par træsko, som kan være dit forslag til souvenir! Måske kan de også bruges til en lille gave. Jeg har små træsko, maling og pensler! Husk: Tilmelding til Mette Museumspas 20 kr. Lidt at spise og drikke Tag evt. en Himmelbjerg souvenir med! 7
Barn i Silkeborg for 100 år siden Silkeborg Museum Lørdag d. 13.november 12.30-15.30 Vi skal bo i den gamle arbejderbolig, der er indrettet som den så ud for ca. 100 år siden. Her boede far, mor og en lille flok børn, og du får virkelig oplevet, hvordan det var at være barn dengang. Tænk dig at undvære TV og computer! 8
Gennem forskellige aktiviteter fra dengang lever vi os ind i børns dagligdag. Vi skal bl.a. male kaffe, sy bolde, skrive med pen og blæk og løse gåder! Husk: Tilmelding til Mette Museumspas 20 kr. Lidt at drikke du kan få en fedtemad eller sukkermad! 9
Fuglen i julen Blicheregnens Museum Søndag d. 27. november kl. 10-14 I gamle dage var fuglen en vigtig del af julen og juleforberedelserne. Den dag i dag spiser vi and og gås til jul. Vi snakker lidt om fuglens betydning i gamle dages jul, og så skal vi i gang med at lave fugle på alle mulige måder. Måske kan du få en god julegave med hjem. 10
Vi arbejder med grene, pap og knapper og måske marcipan og trylledej. Det er kun vores fantasi, der sætter grænsen. Så du er velkommen til at tage noget med til netop dine fugle. Måske skal vi også på nissejagt og se vores gammeldags pyntede juletræ... Husk: Tilmelding til Anja museumspas 25 kr. Madpakke og lidt at drikke 11
Julehygge på Silkeborg Museum Lørdag d. 10. december kl. 12.30-15.30 Vi ses til en hyggelig afslutning på året, hvor vi traditionen tro arbejder i langhalm, som jeg har høstet en varm sommerdag. I år laver vi halmkurve, der skal bindes på en ganske særlig måde: løbbinding. Du får en fin lille kurv med hjem, der dufter dejligt af sol og sommer. Måske kan du bruge den til julegave eller til slik, nødder og rosiner! 12
Vi skal også se på fint pyntede juletræer, og i cafeen er der en udstilling med gamle julekalendere og andet sjovt. Ved tilmelding sender jeg dig et vers fra Peters Jul, som du skal lære udenad inden du kommer. Jeg glæder mig i denne tid. Husk: Tilmelding til Mette 25 kr. Museumspas Museet giver æbleskiver og saftevand i cafeen! 13
Besøg udgravningerne ved motorvejen Lørdag d. 24. september kl. 13-15 Motorvejen er på vej. Der skal bl.a. bygges en ny bro over Silkeborg Langsø. Derfor er der nu mulighed for at undersøge arealerne ved Silkeborg Langsø. Her er der fundet spor efter stenalderens jægere og fiskere og de første bønder, der slog sig ned ved søen og ryddede lidt af skoven, så de kunne dyrke jorden. Museets arkæologer fortæller om udgravningerne og fremviser nogle af fundene. Mødested: Hvidhus, Århusvej 71 ved krydset mellem Østre Ringvej og Århusvej (brug P-plads syd for Århusvej) Husk: museumspas 14
Museumspas: Husk at tage dit blå museumspas med, når du er på museum sammen med din klasse, og når du er ude at rejse. Du kan også få stempler på kunstmuseer. Adresseændring: Giv besked hvis du flytter til en anden adresse! Velkommen til nye medlemmer! Dine forældre er velkomne til at tage med første gang du har tilmeldt dig et arrangement. 15
16 2. september 2011