Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Transkript

1 Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Det gode børneliv er udfordret! Der er p.t. stor fokus på, hvordan vi som kommuner håndterer opgaverne på børneområdet. Medierne er præget af historier, der viser, at vi ikke altid opnår de resultater, som samfundet forventer. Mediebilledet giver desværre langt fra den fulde sandhed. Men lad os bruge anledningen til at se vores praksis efter i sømmene. Der er helt sikkert steder, hvor vi skal og kan gøre det bedre! Der er god grund til at se med nye øjne på den samlede indsats for børn og unge. Det vil sige både dagtilbud, skole, sundhedsplejen og det sociale område. Vi skal sammen koncentrere indsatsen om fælles mål for børnene! De fleste børn i Danmark har det faktisk godt. Det viser en spritny undersøgelse af 6-klasses børn, som Børnerådet har undervejs. Flere børn peger på, at det gode børneliv skal forstås som en helhed. Det vil sige, at familien, skolen, vennerne, økonomien, sund mad og motion alle er lige vigtige for at have et godt liv.

2 Desværre handler debatten alt for ofte om processer, rammer og strukturer, om antallet af anbragte børn, minimumsnormeringer og lukkedage. Det er tid til at fokusere på det, der virkelig betyder noget for børnene. Det handler om at se hele vejen rundt om barnet. Vi skal både se på kvaliteten i dagtilbuddet og i skolen! Og se på hvordan børn, der har særlige behov, kan få den hjælp, de har behov for. KL s udspil om Det gode børneliv Jeg tror, det er vigtigt, at vi tænker hele børneområdet samlet. Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for vores børn, skal vi tænke i helheder og sammenhænge, så der kommer en rød tråd i børnenes liv. En rød tråd der starter allerede før børnene er født. Men hvad skal der til, for at vi som samfund kan gøre det gode børneliv muligt for alle? 2

3 KL s udspil rummer både klare forslag til regering og Folketing om udviklingen af velfærden på børneområdet i de kommende år og indspark til, hvordan vi i kommunerne kan udvikle vores praksis. Det er nødvendigt, at de voksne omkring børnene er kompetente og vidende om, hvad der er bedst for børnenes udvikling, trivsel, sundhed og læring. Det er også nødvendigt, at forældrene ved hvad der er bedst for børnene, og at de ved, hvad vi forventer af dem. KL foreslår en fælles formålsparagraf Vi har brug for et fælles børnesyn på tværs af hele børneområdet. Derfor foreslår KL en fælles formålsparagraf. 3

4 I dag er børneområdet reguleret af flere forskellige love med forskellige formålsparagraffer fx dagtilbudsloven, folkeskoleloven, serviceloven og sundhedsloven. Desværre har formålsbestemmelserne forskellige syn på, hvad det gode børneliv er. De er også placeret under hver sin minister. Det gør at de fagprofessionelle i fx dagtilbuddet, i skolen og i socialforvaltningen har vanskeligt ved at forstå hinandens virkeligheder. De arbejder naturligt nok ud fra hver sin lov, uddannelse, logik og kultur. Det gør samarbejdet vanskeligt og kan føre til, at de arbejder i hver sin retning, og at ansvaret for at tage handling flyttes rundt! Rammerne for børneindsatsen er simpelthen i utakt. En fælles formålsparagraf skal samle indsatsen for det gode børneliv. Men en fælles formålsparagraf eller fælles ledestjerne gør det naturligvis ikke alene. 4

5 Debatten skal handle om kvalitet og indhold Det gode børneliv er jo ikke kun noget regeringen og Folketinget skal tage sig af. Det handler i lige så høj grad om, at vi i kommunerne udvikler vores praksis og tænker nyt. Vi skal i langt højere grad have fokus på resultaterne for børnene. Vi skal snakke kvalitet og indhold. Det handler om, hvordan vi arbejder med børnene og hvordan vi samarbejder om dem. Selvfølgelig er der en grænse for hvor få voksne der kan være i dagtilbuddet. Men vi er mere optaget af at få sat en indholdsmæssig dagsorden i stedet for tale struktur og standarder. Hvordan bliver børnene fx klar til skolen, og skolen til børnene? Næsten alle børn i Danmark går i dagtilbud. Derfor er det så afgørende, at de voksne i dagtilbud aktivt arbejder med børns læring, så vi ruster børnene til et godt liv. Børn kan lære utrolig meget mens de er helt små. Og de vil også gerne! Det potentiale skal vi blive bedre til at udnytte. 5

6 Børn skal lære i dagtilbud. Børn får kun lige muligheder, når der sættes ind i barnets tidlige leveår. Undersøgelser viser, at målrettede og strukturerede læringsaktiviteter i dagtilbud har positiv betydning for børnenes senere læring i skolen. Alle børn skal have udfordringer, der passer til netop dem. Derfor foreslår vi i vores udspil, at de voksne i dagtilbuddene fx skal planlægge flere læringsforløb med nogle få børn af gangen. Eller at de voksne oftere laver faglige værksteder med børnene. Det handler ikke om at kopiere skolen eller at fjerne den frie leg. Slet ikke! Men vi skal have fokus på det, der batter. Nemlig børnenes trivsel, udvikling og læring. Det er DET, debatten skal handle om! 6

7 Forældre gør en forskel! Det er også vigtigt, at vi inddrager forældrene på nye måder, og at vi nytænker samarbejdet med forældrene. Aktive forældre gør en forskel. Og forældrene er nøglen til, at børn lærer og udvikler sig. Vi ved, at børns sundhed og trivsel bl.a. afhænger af forældrenes livsstil og sundhedsvaner. Og så ved vi, at det er forældrene der betyder noget for, hvordan børn senere knytter sig til andre. Derfor er det afgørende, at forældrene ved, at det er vigtigt at fortælle positive historier om andres børn, børnegruppen, pædagogen, læreren, osv. Negative historier kan være med til at stemple og ekskludere. En positiv historie om andres børn og børnenes fællesskab skaber derimod et positivt miljø til gavn for alle børn. 7

8 Derfor foreslår KL i sit udspil, at forældrene og de voksne omkring børnene skal have et positivt børnesyn på alle børn. Det vil styrke børnenes muligheder for at indgå i anerkendende relationer med andre børn. Hvad vil KL med udspillet om Det gode børneliv? Nu har jeg været inde på nogle af de 7 temaer i KL s udspil. Udspillet indeholder naturligvis ikke alle svar på vores udfordringer men det er et skridt på vejen, og vil være det fundament, som KL vil stå på i samarbejdet med alle jer her i salen om udviklingen på børneområdet. Vi har igennem de sidste mange år haft en kæmpe udbygning på børneområdet. Den har været fulgt af meget ny lovgivning, ændrede strukturer og rammer. Vi har store omstillingsprocesser i 8

9 gang på både skoleområdet og i forhold til børn og unge med særlige behov. Lad os bruge anledningen til også at nytænke på indholdssiden. Hvad nu hvis vi starter med at blive enige om, hvilke mål vi fælles arbejder efter på børneområdet? Så kunne vi måske bygge lovgivning og strukturer op herfra? I kommunerne skal vi have frihed til at nå målene. Det er vigtigt at vi i kommunalbestyrelserne har råderum, så vi lokalt kan tilrettelægge, hvordan pengene på børneområdet bruges bedst muligt til gavn for børnene. Vi er naturligvis glade for, at regeringen har lovet at tilføre dagtilbudsområdet 500 mio. kr. til bedre kvalitet. Men det er helt afgørende, at der ikke følger bindinger og detailstyring med, som kan forhindre, at der tages hensyn til lokale behov. 9

10 Vi skal måles der, hvor det giver mening at måle os. Det handler om resultater for børnene - ikke om input og processer. I kommunerne skal vi vise, at vi tager ansvar. Og at vi står på mål, når vi ikke leverer de ønskede resultater. Vi glæder os til at springe ud i debatten om det gode børneliv med Jer! Efter Børnetopmødet håber vi at sætte forskellige projekter og aktiviteter i gang sammen med kommunerne. Besøg stand nr. 28 i Garderobegaden i kælderen og meld jer, hvis der er nogle af temaerne, I gerne vil drøfte nærmere med KL eller med andre kommuner. Give ordet videre til Margrethe Vestager Kl

11 Jeg glæder mig meget over nu at kunne give ordet til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Vi er meget glade for at du midt i en travl tid med EU-formandskab og møder om den europæiske økonomi har afsat tid til at komme her som kommunernes minister. Efter oplægget vil Margrethe Vestager blive interviewet af Kim Bildsøe Lassen fra DR. Værsgo. 11