Management outlook 2013
Forord I Dansk Erhverv er vi stolte over at kunne præsentere dette Management Outlook 2013. Ambitionen er at blive klogere på, hvad de strategiske udfordringer bliver i det kommende år både for branchen, men især for dens kunder. Titlen er velvalgt af flere grunde. Den afspejler meget godt det store internationale udsyn, som kendetegner branchen og som mange kunder fremhæver som en meget væsentlig værdi ved den rådgivning, de efterspørger. Som det vil fremgå, er det for langt de fleste virksomheder strategisk uomgængeligt at vende blikket mod det globale marked, hvis der skal skabes vækst. I ordet outlook skal også læses det modsatte af indadvendt. Management-branchen er kendetegnet ved at være utrolig refleksiv og responsiv i forhold til nye metoder, ny viden, nye behov hos kunderne, etc. Derfor ville det også være skævt med et meget navlebeskuende fokus, og det har været målet at få kundernes perspektiv til at fylde så meget som muligt. Læs den før din rådgiver Målgruppen for denne brancheanalyse er i virkeligheden heller ikke kun branchen selv men også dens omgivelser. Branchens toneangivende aktører har været stærkt medvirkende til at berige analysen, men overblikket er først og fremmest tiltænkt deres kunder. Er det nu klogt at afsløre udfordringer og inspirere til at stille endnu mere præcise krav? Entydigt: ja! Vi tror fuldt og fast på, at jo dygtigere kunden er, og jo højere og mere klare krav der stilles, jo nemmere er det også for den kvalificerede rådgiver at tilføre værdi. Dansk Erhverv har taget initiativ til dette Management Outlook 2013, fordi vi gerne vil øge overblikket over markedet for strategisk rådgivning og kvalificere efterspørgslen efter Rolls Royce-produktet. Management-konsulenter skaber værdi for deres kunder og er en værdifuld smøreolie for maskinrummet i dansk erhvervsliv. Vi repræsenterer en bred vifte af virksomhedsrådgivere fra it, revision og management til design, reklame og PR og en masse derimellem. Og vi repræsenterer en endnu bredere vifte af de virksomheder, der nyder godt af den rådgivning, som tilbydes. Det har styrket os i den opfattelse, at mere kvalificeret rådgivning og konsulentbistand er en væsentligt komponent i at øge innovationen og vækstpotentialet blandt danske virksomheder. Søren Friis Larsen Markedsdirektør, Dansk Erhverv s. 3
Indholdsfortegnelse
SIDE 6 Management Outlook 2013 Resumé s. 6 SIDE 9 Outlook - økonomisk og politisk Økonomisk outlook s. 10 Management-konsulenternes politiske virkelighed s. 18 (dette afsnit er lukket) SIDE 35 Tendenser Management en metier i udvikling s. 36 (dette afsnit er lukket) SIDE 67 Branchen i helhed Management-branchen i tal s. 68 (dette afsnit er lukket) SIDE 73 En usynlig rådgiver? Management-konsulenterne i medierne s. 74 (dette afsnit er lukket) SIDE 77 De store spillere Branchens nøgletal s. 78 (dette afsnit er lukket) SIDE 85 Who is who Stamdata på udvalgte huse s. 86 SIDE 103 Dansk Erhverv & Dansk Erhverv MGMT Om Dansk Erhverv s. 104 Dansk Erhverv MGMT en ny brancheplatform s. 105 SIDE 107 Appendiks metode Management Outlook 2013 metodeappendiks s. 108 s. 5
Hvad er management-branchen for en størrelse? Hvilke spillere dominerer banen? Hvordan klarer branchen og de toneangivende virksomheder sig? Hvilken rolle spiller globalisering og internationalisering? Hvilke udviklingstendenser præger branchens kunder og branchen selv? Dette afsnit opsummerer ganske kort de følgende siders analyser af management-branchen, branchens kunder, branchens vilkår og branchens fremtid. Management Outlook 2013 resumé Denne publikation har til formål at klæde dig bedre på til at forstå management-branchen i almindelighed og i Danmark i særdeleshed hvad enten du skal forstå dine kolleger, dine konkurrenter, dine kunder eller dine konsulenter. Det er forsøgt at afdække branchen og inddrage både et køber- og et sælgerperspektiv i denne afdækning. Dette er sket ved at fokusere på tre gradvist mere specifikke fikspunkter: branchens omgivelser, branchens selv og branchens førerhunde. Branchens omgivelser Management-branchen er en branche, der i særdeleshed er følsom over for de store trends, der rammer dens kunder. Det hænger sammen med, at branchen ofte skal definere og udpege netop disse forandringer eller give svar på mulige reaktioner herpå. Og helst være et skridt foran kunderne. Derfor spiller udviklingstendenserne i de politiske og økonomiske systemer en stor rolle. En vurdering af den økonomiske situation er imidlertid noget nær et kludetæppe: Noget trækker op, andet ned. Der er både stagnation, gældskrise og uro på de finansielle markeder men omvendt også spæde tegn på stigende eksport og privatforbrug. Forventningerne afspejler denne situation: Fremgangen kan øjnes, men den er usikker og tøvende. Sådan kan det se ud en rum tid endnu, for der er ikke tale om krise eller midlertidig opbremsning. Der er tale om en ny normaltilstand, som rummer både udfordringer og muligheder. Denne situation præger også det politiske system, der løbende forsøger at finde svar på netop de udfordringer som en spirende, ny verdensorden skaber. Disse svar er dog ofte anderledes konkrete og tager form af konkrete reformer, tiltag og nye reguleringer, der påvirker management-konsulenterne og ikke mindst deres kunder. Skattetryk, indkøbspolitik i den offentlige sektor, adgang til kvalificeret arbejdskraft og fravær af relevant forskning og vidensproduktion er fire eksempler på rammevilkår, som har fået større betydning med årene, og som adresseres med politiske tiltag i dag eller i den nære fremtid. Branchen selv Management-branchen er en branche i konstant udvikling. Visse trends er dog mere presserende end andre, og særligt syv strømninger synes at presse sig på: Nødvendigheden af det internationale vue, behovet for vedvarende innovation, professionaliseringen af kunderne, sammensmeltningen af strategi og implementering, specialiseringen af ydelserne, hensynet til den teknologiske udvikling, indgangen til den offentlige sektor og indmarchen af revisionshusene. Sådan er oplevelsen i al fald hos 15 af de mest centrale spillere på banen og hos flere af deres kunder. Disse syv tendenser rammer en særlig branche der er nemlig tale om en facetteret størrelse, der næppe lader sig definere fuldkommen. Det er dog muligt at gøre et forsøg, og herfra er billedet klart: Der er tale om en polariseret branche med meget stor s. 6
forskel på de store og de små. Få fremtrædende managementhuse tegner branchen, og de flankeres af en stor flok meget små selskaber. Polariseringen til trods og selvom managementbranchen ikke gik fuldkommen fri af det økonomiske tilbageslag i kølvandet på finanskrisen er der tale om en branche, der i overvejende grad har oplevet mærkbar fremgang det seneste årti; en fremgang, man ikke mindst ser i de toneangivende huse. Branchens førerhunde Også de toneangivende huse falder i forskellige kategorier, når man gransker dem nøjere: Nogle har meget store bruttofortjenester pr. ansat, andre lidt lavere; nogle har meget højere personaleomkostninger pr. ansat, andre lidt lavere; og nogle har høje bruttofortjenester pr. ansat og samtidig lave personaleomkostninger pr. ansat. Nogle er globale i deres omfang og udsyn, andre har specialiseret sig mere i de nordiske markeder. Nogle tager udgangspunkt i andre rådgivningsforhold, som f.eks. it eller revision, mens andre leverer den rene vare. Billedet er langt fra entydigt, men én ting har de toneangivende huse til fælles: Udsynet, betydningen og kunderne. Og det er netop disse tre ting, der gør dem og management-branchen interessant. s. 7
Outlook - økonomisk og politisk
Hvad er forventningerne til dansk og international økonomi? Hvilket makroøkonomisk klima kommer danske virksomheder til at manøvrere i? Hvad er udsigterne for 2013, når det gælder den finansielle sektor? Den offentlige sektor? Forbrugernes fortsatte afdæmpede forventninger? Dette kapitel kigger nærmere på den samfundsøkonomiske kontekst for virksomhedernes strategiske udfordringer. Økonomisk outlook Overordnet set udviser økonomien få entydige tegn. Den europæiske økonomi står i et vadested, mens mange økonomier uden for Europa udviser fornuftige vækstrater. Deres positive udvikling er både godt og skidt for danske virksomheder. På den ene side giver lavvæksten hjemme en lang række strategiske udfordringer. På den anden side opstår der nye forretningsmuligheder for dem, som formår at gribe dem. Usikkerheden afspejler sig i såvel aktiemarkedet som hos forbrugerne. Europa: Krisen, der ikke vil gå væk EU-landenes gældskrise og eurokrisen er et vilkår, alle virksomheder må forholde sig til. EU-landenes gælds- og vækstkrise har stor direkte og indirekte betydning for hele verdensøkonomien, og krisen påvirker de strategiske muligheder for såvel rådgivningsvirksomhederne som deres kunder. Mange virksomheder vil eksempelvis bruge mindre energi på fremadrettet udvikling, når det drejer sig om akut tilpasning til en ny og for mange mindre lukrativ og særdeles risikofyldt situation mens andre netop vil forsøge at vriste sig fri af krisen ved at omlægge deres strategiske fokus. Uanset det strategiske fokus er den europæiske økonomiske situation ikke et vilkår, der ændrer sig lige foreløbig dertil er udfordringerne for store. Flere europæiske lande må gennem langvarige tilpasninger, og det vil givetvis påvirke erhvervslivets strategiske rammer i 2013 og 2014. På trods af spareiveren er europæerne stadig gældsatte Grækenland 165,3% Estland Sverige Danmark EU-målsætning Estland 6,0% Danmark 46,5% Tyskland Storbritannien Grækenland 0% 50% 60% 100% 150% 200% Kilde: Eurostat, gov_dd_edpt1 Note: Figuren viser udvalgte EU-landes gæld som andel af BNP. s. 10
Ét af hovedelementerne i den europæiske krise er den stadig meget store usikkerhed på de finansielle markeder. For mange er markeder; den anden er det deraf afledte besvær med at opnå finansiering den såkaldte kreditklemme. finanskrisen et overstået kapitel, der er blevet afløst af en mere generel realøkonomisk krise, men det er dog langt fra det fulde billede, og man kan sagtens tale om en forlænget finanskrise ; en forlænget finanskrise, der har ramt ikke blot på makroplan, som eurozonen oplever det lige nu, men også på mikroplan, som mange virksomheder kan bevidne. Den forlængede finanskrise? Den forlængede finanskrise manifesterer sig på flere måder for virksomhederne. Særligt to konsekvenser kan dog mærkes: Den ene er den store volatilitet og usikkerhed på de finansielle Man kan aflæse en positiv, opadgående trend i aktiekurserne. Vejen frem og op er dog hverken gnidningsfri eller uden tilbageslag. Dette kan bl.a. ses i udsvingene i de toneangivende aktieindekser: Selvom aktieindekserne i dag ligger højere end før krisen, skal der ikke meget til at ændre det billede; og der er intet, der tyder på, at den øgede volatilitet erstattes af roligere vande i den nære fremtid. Derudover kan det undre, at aktiekurserne faktisk ligger så højt, for det modsvarer ikke en tilsvarende høj, økonomisk aktivitet. Også dette understreger det potentielt usikre i situationen. Aktierne stiger men hverken støt eller roligt 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 DAX NASDAQ Composite OMXC20 2008 2009 2010 2011 2012 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 Kilde: Econstats.com. Note: Figuren viser udviklingen i de tre atieindeks. Aktieindekserne er efterfølgende indekseret, så juni 2008 = 100. At aktiekurserne både tager bemærkelsesværdige op- og nedture, er et symptom på den høje grad af volatilitet, der præger de finansielle markeder. Kreditklemmen er et meget omtalt resultat af denne usikkerhed i det finansielle system og en strammere, Kreditklemmen er særligt udtalt for selskaber, der har svært ved at stille sikkerhed selv f.eks. servicevirksomheder, der ikke kan stille garantier i et kapitalapparat, og mindre selskaber, der ikke kan trække på en eksisterende goodwill. politisk regulering af pengeinstitutternes forhold i kølvandet på den oprindelige finanskrise. Begge dele påvirker pengeinstitutternes udlånspolitik i mere restriktiv retning. Svage forventninger til den generelle, økonomiske udvikling påvirker selvsagt også denne situation negativt. s. 11
Siden finanskrisen ramte: Stadigt færre penge lånes ud til virksomhederne 650.000 600.000 550.000 500.000 450.000 September 2008: Lehman Brothers krakker 400.000 2008 2009 2010 2011 2012 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 Kilde: Nationalbanken. Note: Figuren viser danske pengeinstitutters samlede udlånsbeholdning (mio. kr.) til ikke-finansielle selskaber. Ser man fremad, er der ikke meget, der tyder på, at denne situation vil ændre sig, og virksomhederne må derfor sandsynligvis affinde sig med en sværere adgang til finansiering også i de kommende år. Situationen kan desuden muligvis påvirkes negativt af den nyligt aftalte skattereform. Denne reform fjerner særbeskatningen af porteføljeaktier ( iværksætter-skatten ) ved at øge lønsumsafgiften i den finansielle sektor. Denne øgede udgift vil sandsynligvis påvirke udlånsvirksomhedernes prispolitik i opadgående retning i takt med dens indfasning. Denne noget usikre situation påvirker selvsagt virksomhedernes investeringer, herunder deres investeringer i strategisk rådgivning. Både den offentlige sektor og virksomhederne er igen begyndt at investere, men udviklingen er tøvende og usikker. I første kvartal af 2012 steg investeringerne med 3,9 pct. i forhold til sidste kvartal af 2011, men siden 2009 er det gået op og ned, så det er umuligt at sige, om der er tale om en decideret tendens. Udviklingen er snarere kendetegnet ved små ryk og periodiske tilbageslag. Der investeres igen lidt mere 95.000 90.000 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 2007 2008 2009 2010 2011 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 Kilde: Danmarks Statistik. Note: Figuren viser faste bruttoinvesteringer og faste priser, sæsonkorrigeret (mio. kr.). s. 12
Dansk økonomi som helhed i dag og det kommende år Den tøvende udvikling præger dansk økonomi, der trods spæd oplevede Danmark således på ny en økonomisk tilbagegang, der varede, indtil den blev afløst af en mindre fremgang i begyndelsen af 2012. fremgang stadig befinder sig i slæbesporet. I slutningen af 2011 Stagnation præger udviklingen i BNP 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% 2007 2008 2009 2010 2011 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Figuren viser den kvartalsvise og procentuelle udvikling i BNP. Beregningen er foretaget på baggrund af sæsonkorrigerede 2005-priser (mio. kr.). Det er forventeligt, at udviklingen i 2012 kommer til at ligne 2011, og Dansk Erhverv forventer derfor, at væksten i år (2012) ender på ca. 1 pct., og at den næste år (2013) vil ende på ca. 1,4 pct. Vækstbundlinjen er altså uændret, men drivkræfterne bag år var det alene eksporten, der sikrede, at der overhovedet var en smule fremgang at spore i dansk økonomi. I år er det omvendt hjemmemarkedet, der trækker. Dels i kraft af løftet i investeringerne og dels en mere glidende genopretning af privatforbruget. den økonomiske vækst er de diametralt modsatte af 2011. Sidste Små stigninger præger billedet Realvækst 2011 2012 2013 Privat forbrug -0,8 pct. 1,4 pct. 1,5 pct. Offentligt forbrug -1,3 pct. 0,5 pct. 0,8 pct. Faste bruttoinvesteringer 0,2 pct. 5,0 pct. 3,0 pct. BNP 0,8 pct. 1,0 pct. 1,4 pct. Bruttoledighed (personer) 162.000 162.000 157.000 Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) 2,7 pct. 2,3 pct. 1,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne skøn (2012-13). s. 13
Det lidt uklare billede påvirker også virksomhedernes forventninger til fremtiden, og der er meget store forskelle fra branche til branche. Rådgivningsbrancherne ser dog generelt lysere på fremtiden særligt hvad angår investeringsniveau og udviklingen i antallet af ansatte. Rådgivningsvirksomhederne ser lysere på fremtiden end mange andre virksomheder Omsætning Rådgivning Detailhandel Transport Stige Uændret Falde Antal ansatte Rådgivning Detailhandel Transport Stige Uændret Falde Investeringsniveau Rådgivning Detailhandel Transport Stige Uændret Falde Kilde: Dansk Erhverv (2012): Økonomisk prognose, juli 2012. Virksomhedernes forventninger tager afsæt i deres muligheder for fremgang og én af de centrale faktorer i den ligning er udviklingen i det private forbrug. Det stagnerende eller endda faldende privatforbrug har længe fået skylden for, at dansk økonomi har stået i stampe. Er forbrugerne igen vågnet til dåd? 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% 2007 2008 2009 2010 2011 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATKO1 og egne beregninger. Note: Figuren viser den procentuelle og kvartalsvise udvikling i privatforbruget. Beregningen er foretaget på baggrund af sæsonkorrigerede 2005-priser (mio. kr.). s. 14
For rådgivende virksomheder har det bl.a. betydet, at mange af deres kunder ikke har turdet kaste sig over nye produkter, tjenesteydelser eller markeder og derfor har haft et mindre behov for rådgivning om netop disse emner. I Danmark, hvor den offentlige sektor udgør så væsentlig en del af den samlede økonomi, er hverken virksomhedernes forventninger eller privatforbruget alene om at sætte retningen på det økonomiske kompas også det offentlige forbrug skal medregnes, da det er en størrelse, der er relevant for alle økonomiske aktører enten direkte eller indirekte. Direkte fordi mange virksomheder ikke mindst mange videnservicevirksomheder leverer viden, erfaring og andet til den offentlige sektor i form af ekstern konsulentbistand; og indirekte fordi det offentlige forbrug qua sin størrelse kan påvirke den private del af økonomien både positivt og negativt. Faldende offentligt forbrug? 1. kvartal 2010 110.275 107.730 1. kvartal 2012 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Figuren viser den samlede, offentlige forbrugsudgift i faste 2005-priser (mio. kr.). Det offentlige forbrug er faldet flere kvartaler i træk og særligt siden midten af 2010. Selvom faldet er beskedent, er der tale om en historisk hændelse, da det offentlige forbrug ikke er faldet i nyere tid og da slet ikke flere kvartaler i træk. Med tanke på de indgåede kommunale og regionale budgetter for 2012 og Finansministeriets nyeste økonomiske redegørelse fra august 2012, forventer Dansk Erhverv dog samlet set en pæn offentlig forbrugsvækst i 2012. Fremtidens markeder? Situationen i både Danmark og resten Europa kan kort beskrives med to ord: usikkerhed og tilbageholdenhed. Netop de ord vil sandsynligvis kunne bruges igen om et år. Billedet er ganske anderledes mange andre steder i verden, som oplever en stadig større kapitaltilstrømning og generel økonomisk udvikling. De senere år har der været et stort fokus på de største økonomiske lokomotiver BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Dette fokus er velbegrundet, men desværre også lidt snævert. Også uden for disse mere kendte vækstmarkeder åbner sig nemlig gradvist en række markeder, der alle både nu og forventeligt i fremtiden kan fremvise imponerende vækstrater. Eksempelvis er det forventningen, at den nigerianske økonomi vokser med over 7 pct. det kommende år, den indonesiske med over 6 pct., og i Bangladesh forventer man, at økonomien vokser med lige knap 6 pct. i 2012. s. 15
Væksten findes uden for Europa Danmark 0,5% Kina 8,2% 7,1% Nigeria Indien 6,9% Indonesien 6,1% 5,6% Vietnam Kilde: International Monetary Foundation (IMF), World Economic Outlook Database, april 2012. Note: Figuren viser vækstskøn for 2012. De udvalgte lande er eksempler fra både brik-lande og next-11-landene. At udviklingen ikke kun foregår i Kina ses også på de finansielle markeder. Investorer inden for Private Equity peger således på Asien generelt som det mest interessante område i 2012, men også Sydamerika fylder godt i statistikken. Vækstområder hvor investorer ser attraktive muligheder Asien Kina Brasilien Sydamerika Central- og Østeuropa Indien Afrika Rusland Andre 5% 5% 8% 12% 12% 25% 23% 33% 43% Kilde: Preqin (2012): Preqin Investor Outlook: Private Equity, H1 2012. At etablere sig på nye markeder i disse lande fordrer et meget stort forarbejde, og vil nødvendiggøre et betydeligt rådgivningsinput. Muligheder uden for landets grænser er heller ikke gået danske rådgivningsvirksomheder forbi. Ser man på udenrigshandelen med tjenester, har den efterhånden nået niveauet fra før krisen. Fokuserer man udelukkende på eksporten af forretningsmæssige rådgivningsydelser, er denne steget med 3,7 pct. fra første til andet kvartal i år. Eksporten af disse ydelser udgør næsten 38 pct. af den samlede eksport af tjenesteydelser, når man fraregner søtransporten. Denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte, både i absolutte tal og som andel af den samlede serviceeksport. Dels på grund af øget eksport af rådgivning, men også i kraft af rådgivning til danske virksomheder i udlandet. s. 16
Who is who stamdata på udvalgte huse
Amaliegade 12 1256 København Tlf. 33 69 30 00 Andrew Thomas Kearney grundlagde sit firma i Chicago i 1926 og opretholdt her sin konsulentforretning i 35 år, inden den første afdeling uden for byen blev etableret i 1961. I 1964 blev det første kontor uden for USA åbnet, og A.T. Kearney blev etableret i Norden i 1992. Kontorer følgende steder Abu Dhabi Chicago Istanbul Mexico City Riyadh Toronto Amsterdam Dallas Johannesburg Milano Rom Warszawa Atlanta Detroit Kiev Moskva San Francisco Washington D.C. Bangkok Djakarta Kuala Lumpur Mumbai São Paulo Wien Beijing Dubai København München Seoul Zürich Berlin Düsseldorf Lissabon New Delhi Shanghai Bryssel Frankfurt Ljubljana New York Singapore Budapest Helsinki London Oslo Stockholm Bukarest Hong Kong Madrid Paris Stuttgart Calgary Houston Manama Prag Tokyo Direktion Bestyrelse Lars Røst Geir Olsen Christine Laurens John Yoshimura Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste 33.875.000 Resultat før skat 6.388.000 Antal ansatte 35 Personaleomkostninger 27.063.000 s. 86
Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S Tlf. 72 28 80 00 Accenture blev stiftet i 1989 som Andersen Consulting. I 2001 skiltes vejene mellem Accenture og Andersen, da Accenture blev noteret på fondsbørsen i New York. Kontorer følgende steder Aberdeen Bukarest Frankfurt Madrid Pittsburg Berlin Abu Dhabi Busan Fredericton Malmø Port Louis St. Louis Albany Calgary Guangzhou Manchester Porte Alegre Stavanger Alphaville Canberra Gurgaon Manila Porto Stockholm Amsterdam Cape Town Göteborg Melbourne Prag Surrey Andorra Caracas Hamburg Mexico City Pretoria Sydney Arlington Casablance Hartford Miami Pune Taipei Athen Charlotte Helsinki Milano Raleigh Tallahassee Atlanta Chengdu Ho Chi Minh City Milwuakee Riga Tampa Bay Austin Chennai Hong Kong Minneapolis Rio de Janeiro Tel Aviv Bangalore Chicago Houston Mississauga Riyadh Tokyo Bangkok Cincinnati Hyderabad Monterrey Rom Torino Barcelona Cleveland Indianapolis Montreal Sacramento Toronto Beijing Columbia Istanbul Moskva San Antonio Tver Belfast Columbus Johannesburg Mumbai San Diego Vancouver Belo Horizonto Curitiba Kansas City Murray Hill San Francisco Villeurbanne Bergen Dalian Kolkata München San Jose Vitória Bilbao Dallas Kuala Lumpur New Delhi Santa Fe Warszawa Bogotá Dammam København New York (Argentina) Washington D.C. Bolivar Denver Lagos Newcastle Santiago de Chile Wien Boston Detroit Las Colinas Niagara Region São Paulo Wilmington Brasilia Djakarta Lissabon Noida Seattle Zürich Bratislava Dublin London Ottawa Seoul Brisbane Düsseldorf Los Angeles Paris Sevilla Bryssel Edinburgh Luanda Perth Shanghai Budapest Edmonton Luxembourg Philadelphia Singapore Buenos Aires Florham Park Lysaker Phoenix Sophia-Antipolis- Direktion Bestyrelse Philip Wiig Peter Dexfalk Carsten Sachmann Peter Wiig Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat 138.600.000 Antal ansatte 561 Personaleomkostninger s. 87
Forbindelsesvej 3 2100 København Tlf. 33 41 03 00 Bain blev grundlagt i 1973. I 1994 åbnede det første kontor i Norden i Stockholm. I 2006 fulgte et kontor i Helsinki og i 2007 et i København. I 2009 åbnede Bain et kontor i Oslo. Kontorer følgende steder Amsterdam Dallas Johannesburg Mexico City Palo Alto Shanghai Atlanta Dubai Kiev Milano Paris Singapore Bangkok Düsseldorf Kuala Lumpur Moskva Perth Stockholm Beijing Frankfurt København Mumbai Rio de Janeiro Sydney Boston Helsinki London München Rom Tokyo Bryssel Hong Kong Los Angeles New Delhi San Francisco Toronto Buenos Aires Houston Madrid New York São Paulo Warszawa Chicago Istanbul Melbourne Oslo Seoul Zürich Direktion Bestyrelse Niels Peder Nielsen Stuart Kevin Min Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste 39.095.274 Resultat før skat 1.217.130 Antal ansatte Personaleomkostninger 37.553.364 s. 88
Kalvebod Brygge 24, 8. sal 1560 København V Tlf. 77 32 34 00 Boston Consulting Group blev grundlagt i 1963 af Bruce D. Henderson en tidligere bibelsælger. Boston Consulting Group åbnede sit første nordiske kontor i Stockholm i 1989. Siden er der også åbnet kontorer i de andre nordiske hovedstæder: Helsinki (1994), Oslo (1996) og København (1998). Kontorer følgende steder Abu Dhabi Canberra Houston Miami Perth Sydney Amsterdam Casablanca Istanbul Milano Philadelphia Taipei Athen Chennai Johannesburg Minneapolis Prag Tel Aviv Atlanta Chicago Kiev Monterrey Rom Tokyo Auckland Dallas Kuala Lumpur Moskva San Francisco Toronto Bangkok Detroit København Mumbai Santiago de Chile Warszawa Barcelona Djakarta Köln München São Paulo Washington D.C. Beijing Dubai Lissabon Nagoya Seattle Wien Berlin Frankfurt London New Delhi Seoul Zürich Boston Geneva Los Angeles New Jersey Shanghai Bryssel Hamburg Madrid New York Singapore Budapest Helsinki Melbourne Oslo Stockholm Buenos Aires Hong Kong Mexico City Paris Stuttgart Direktion Bestyrelse Niels Peder Nielsen Stuart Kevin Min Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste 739.730.000* Resultat før skat 151.315.000* Antal ansatte 288 Personaleomkostninger 590.075.000* * Nordiske tal s. 89
Amaliegade 22 1256 København K Tel. 33 18 70 00 Booz & Co. blev grundlagt i 1914, da Edwin Booz begyndte at lave business research og løse forretningsmæssige problemer i Chicago. Booz kom til Norden i 1999 gennem en fusion med et nordisk firma. På denne måde fik Booz kontorer i både Sverige, Danmark, Finland og Norge på én gang. Kontorer følgende steder Abu Dhabi Cairo Florham Park Melbourne Roma Tokyo Amsterdam Canberra Frankfurt Mexico City San Francisco Warszawa Atlanta Chicago Helsinki Milano Santiago de Chile Washington D.C. Bangkok Cleveland Hong Kong Mumbai São Paulo Wien Beijing Dallas Houston München Seoul Zürich Beirut Detroit Istanbul New York Shanghai Berlin Djarkarta Kuala Lumpur Paris Stockholm Boston Doha København Parsippany Stuttgart Brisbane Dubai London Rio de Janeiro Sydney Buenos Aires Düsseldorf Los Angeles Riyadh Taipei Direktion Bestyrelse Torsten Leif Moe Per Hannover Torsten Leif Moe Roman Kurt Friedrich Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste 8.976.472 Resultat før skat -10.500.131 Antal ansatte 16 Personaleomkostninger s. 90
Slotsmarken 16 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 79 00 Implement er stiftet i 1996 med først kontor i København, siden da har Implement åbnet kontorer i Stockholm, Malmö og Bergen. Kontorer følgende steder Bergen København Malmø Stockholm Direktion Bestyrelse Niels Olaf Ahrengot Jens Vasehus Jørgen Kjærgaard Nielsen Thomas Grosbøll Niels Olaf Ahrengot Christian Kruse-Madsen Stig Skov Albertsen Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste 263.380.388 Resultat før skat 57.698.733 Antal ansatte 225 Personaleomkostninger 213.642.734 s. 91
Ved Stranden 14 1061 København K, Tel: 33 93 30 30 McKinsey blev grundlagt i 1926, da James O. McKinsey forlod sin stilling som professor ved universitetet i Chicago. Mckinsey & Co. Kontoret i København blev etableret i 1972, som det første i Skandinavien. Kontorer følgende steder Abu Dhabi Cairo Göteborg Luxembourg Oslo Southern California Amsterdam Cairo Hamburg Lyon Paris Stamford Antwerpen Calgary Hanoi Madrid Philadelphia Stockholm Athens Casablanca Helsinki Manama Pittsburgh Stuttgart Atlanta Charlotte Hong Kong Manila Prag Sydney Bangalore Chennai Houston Melbourne Rio de Janeiro Taipei Bangkok Chicago Istanbul Mexico City Riyadh Tel Aviv Barcelona Cleveland Istanbul Miami Ro Tokyo Beijing Dallas Johannesburg Milano Salvador Toronto Berlin Detroit Kiev Minneapolis San Francisco Verona Bogotá Djakarta Kuala Lumpur Monterrey Santiago de Chile Warszawa Boston Dubai København Montréal São Paulo Washington D.C. Bratislava Dublin Köln Moskva Seattle Wien Bryssel Düsseldorf Lagos Mumbai Seoul Zagreb Budapest Frankfurt Lima München Shanghai Zürich Buenos Aires Geneva Lissabon New Jersey Silicon Valley Bukarest Gurgaon London New York Singapore Direktion Søren Fritzen Seneste regnskabsår Bestyrelse Magnus Tyreman Virginia Louise Molino Michael T. Patsalos-Fox Bruttofortjeneste 258.418.000* Resultat før skat 6.842.000* Antal ansatte 111 Personaleomkostninger 248.267.000* * Nordiske tal s. 92
Tuborg Boulevard 5 2900 Hellerup, Tlf. 39 25 50 00 PA Consulting Group blev grundlagt i 1943. Kontorer følgende steder Abu Dhabi Boston Dublin London München Utrecht Bangalore Cambridge Edinburgh Los Angeles New York Washington D.C. Belfast Denver Frankfurt Lysaker Princeton Wellington Birmingham Doha Hellerup Manchester Stockholm Direktion Frank Madsen Gorm Lykke Østergaard Troels Gregersen Svend Ulrik Nyholm Søren Lehn Leif Caspersen Torsten Jacobsen Helle Hølmer Mikkel Pødenphant Steen Rud Hansen Martin Tillish Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste 217.254.890 Resultat før skat 43.550.436 Antal ansatte 173 Personaleomkostninger 174.905.249 Bestyrelse Jonathan Patrick Moynihan Christopher Gerard O Loughlin Kuljeet Singh Janjuah Frank Madsen s. 93
Ryesgade 3A 2200 København N Tlf. 33 17 00 00 Kontoret i København var det første, der blev etableret tilbage i 2002. I 2007 åbnede Quartz+co et kontor i Oslo, og i 2009 åbnedes et kontor i Stockholm. Kontorer følgende steder København Oslo Stockholm Direktion Bestyrelse Hans Henrik Beck Torsten Hvidt Niels Reiff Koggersbøl Jens Høgsted Christian Hvidt Jørgen Vig Knudstorp Peter Lorange Spyro Marcus St. John Alexander Nicolai Ørsted Torbjörn Kihlstedt Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste 219.795.127 Resultat før skat 6.061.955 Antal ansatte 139 Personaleomkostninger 212.251.205 s. 94