Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne



Relaterede dokumenter
Nr.1 Årgang 4 December marts 2015/2016. Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Nr. 1 Årgang 3 December - marts 2014/2015. Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Bryndum og Vester Nebel kirker

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Sædder Sogns Kirkeblad

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Nr. 2 Årgang 3 Marts juni Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Nr. 1 Årgang 6 December marts 2017/2018. Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Og det skete i de dage...

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Julen 2016 i Holbøl kirke

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Forældrebrev den 20. december 2013

Nyhedsbrev for Nordvestfalster Pastorat. Nr. 18 December/Januar 2017/18

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Foto: Claus Danielsen KIRKEBLAD. Bryndum Vester Nebel kirker

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn dec feb. 2015

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

En sommerfuglekristen

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Vær venligst opmærksom på, at denne mail består af 5 sider, så husk at scrolle ned!.

Søndag seksagesima 2015 Hurup

Årsberetning Dalum Kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Det sker i Alslev i Julen

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Arrangementer Vinteren

KvongPosten Marts 2019

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

april maj juni Indhold:

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Marts i Tagensbo Kirke

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

KvongPosten November 2018

Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig.

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Transkript:

Nr. 1 Årgang 1 December - marts 2012/2013 Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne Foto: Karin Karlsson

Det var bedre, hvis du kunne komme på samme tid, sagde ræven. Hvis du for eksempel kom klokken fire om eftermiddagen, så ville jeg allerede kunne begynde at glæde mig klokken tre. Jo mere tiden nærmer sig, des gladere vil jeg være. Klokken fire er jeg allerede begyndt at blive rastløs og urolig; jeg lærer, at lykken har sin pris. Man hvis du kommer på et vilkårligt tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i festdragt. Et ritual må der til. Hvad er et ritual? spurgte den lille prins. Det er også noget, man i al for høj grad har glemt, sagde ræven. Det er det, der får en dag til at blive forskellig fra alle andre dage, en time forskellig fra alle andre timer. Citat fra Den lille Prins af Saint-Exupéry. Adventstid er ventetid. Vi venter på, at det skal blive jul. Ventetid er en dejlig tid den lærer os at klæde vores hjerte i festdragt. At klæde sit hjerte i festdragt er et ritual, som gør adventstiden forskellig fra juletiden.

Velkommen, jul! Første søndag i advent blev tiden en anden. Da tændte vi det første lys i adventskransen, og siden kom 1. december, hvor vi kunne tænde kalenderlyset for første gang. Det er alt sammen udtryk for, at vi tæller ned til jul, og denne nedtællingstid er anderledes end andre tider på året. Vi bygger en forventning op, som skal kulminere i en glædesrus, når juleaften indfinder sig. For mange kan det være en svær balancegang at få hygge, julemad, glæde og familie til at gå op i en højere enhed, og måske er det ikke så underligt. Julen sætter lup på de gode relationer, der findes i familien, og forstærker dem, men luppen rammer jo også de knap så gode relationer, og forstærker dem, så de bliver endnu tydeligere. Juleglæden går hånd i hånd med julesorgen. Julen er kommet op i et leje, hvor følelserne kan have svært ved at følge med. Der skal være ultimativ hygge og fred hele julen igennem, men sådan er virkeligheden ikke altid. Skuffelser og forventninger hører sammen, og jo større forventningerne er, jo større er risikoen for at blive skuffet. Og problemet ligger hos os voksne, for det er os selv, der bygger forventningerne op. Børnene kan nøjes med mindre, og de hygger sig og glæder sig, når også de voksne gør det. Vi kan nøjes med glæden I grunden kan vi nøjes med meget mindre, uden at glæden af den grund behøver at blive reduceret. Adventstiden i kirken er ikke en glædesfest. Adventssøndagenes evangelietekster lægger ikke op til jubelråb, men derimod til stille eftertænksomhed og forberedelse af højtiden. Alligevel kan man godt i adventstiden fornemme en lille spire af glæde indeni, og den behøver ikke absolut vokse sig større og større, efterhånden som julen nærmer sig. Man kan nøjes med bare at varme sig ved den i sit stille sind. Vi behøver ikke juble til jul, men kan nøjes med at glæde os. Det er ikke mængden, der tæller Albert Einstein har sagt: Alt, hvad der kan tælles, tæller ikke nødvendigvis. Alt, hvad der tæller, kan ikke nødvendigvis tælles. Det er kloge ord fra en mand, der åbenbart også var klog på livet. Det er ikke nødvendigvis antallet af gaver, der tæller, eller hvor mange penge, de har kostet. Det er heller ikke vigtigt, hvor mange julekort vi får sendt. Det er vigtigere, at vi får sendt ét til det menneske, der vil glæde sig over at få en hilsen netop fra os. Hvert år efter jul gøres det op, hvor stor julehandlen har været. Her regnes i milliardbeløb. Det er muligvis godt for butikkerne, men det er ikke vigtigt for julefejringen. Selv kalorierne 3

tælles i hvert fald efter jul. Julen gøres op i tal, som om den kan indeholdes i en faktaboks. Så og så mange juletræer, er der blevet solgt. Så og så mange juleøl, er der blevet drukket. Så og så mange fejrer jul under sydens sol og palmer. Alting gøres op i tal, men det er ikke nødvendigvis tallene, der tæller. Det gør derimod den stille glæde over, at juleevangeliet også har bud til os i dag og minder os om, at vi hører til i et fællesskab, der har sin grund i kærlighed, håb og glæde. Juleevangeliet er fortællingen om, hvordan disse tre, kærligheden, håbet og glæden, kom til jorden og gav mennesker noget, der er værd at leve på og tro på. En gratis gave Kejser Augustus ville sætte tal på sine besiddelser og sin magt. Han ville skrive befolkningen i sit rige i mandtal. Det var en kraftanstrengelse at gennemføre den folketælling. Der blev talt og talt, men midt i det hele skete der noget helt uden for nummer. Et barn blev født. Et guddommeligt menneske kom til verden, og det menneske skulle være til glæde for hele folket. Det var blevet spået, at en kongesøn skulle fødes, og det skete netop i de dage, hvor der var folketælling. Profetierne gik i opfyldelse, men det, der talte og tæller nu, er ikke, at det var en konge, der blev født, men derimod at kongen var et lille barn født af en fattig kvinde i en stald i Betlehem. I ham møder vi den kærlighed, der ikke kan købes for penge. De vise mænd kom med mange og dyre gaver til ham. Selv er han en gave til os mennesker en gave af glæde og kærlighed, som vi skal give videre. Glædelig jul 4 Sognepræst, Sonja Nicolaisen

Arrangementer Velkommen igen Guds engle små Ved årets julekoncert vil jeg selv og kirkesanger Therese Tomshøj med hjælp fra musikalske venner og bekendte guide jer igennem et blandet program af julemusik. I løbet af koncerten vil der indgå både fløjte, flerstemmig sang, orgel og klaver. Det ligger os meget på sinde, at julekoncerten bliver fyldt med genkendelighed og nostalgi, som for os spiller en central rolle i julestemningen. Der vil derfor både indgå musik fra det klassiske repertoire og fra det mere rytmiske repertoire, så vi får flest mulige musikalske juleminder med. Der vil naturligvis også indgå flere fællessalmer, så I sammen med os kan byde julen og Guds engle velkommen endnu engang. Koncerten finder sted 3. søndag i advent, den 16. december, kl.19.00 i Hundslund kirke. Philip Hoe Organist Særlige julegudstjenester Torrild kirke, søndag den 16. december kl. 14.00: Julegudstjeneste for børn og barnlige sjæle. Gudstjenesten er arrangeret i samarbejde med Torrild Borger- og Idrætsforening, som står for den efterfølgende juletræsfest i forsamlingshuset. Hundslund kirke, torsdag den 20. december kl. 8.00: Hundslund Skoles elever og lærere fejrer julegudstjeneste som optakt til juleferien. Hundslund kirke, torsdag den 20. december kl. 10.00: Børnehaven og dagplejerne kommer og hører julefortælling og synger julen ind. K-dage i det nye år Da vi i sin tid, i forbindelse med indvielsen af Kirkehuset, indførte fænomenet K-dage, var tanken at skabe et kirkeligt rum for samvær og samtale gerne inspireret af en gæst fra lokalsamfundet eller med tilknytning til kirkerne og sognene på anden vis. Tanken har vist sig at være bæredygtig, og K-dagene er velbesøgte. Der kommer mange, både nuværende og tidligere beboere i sognene, som får inspiration med hjem, får talt sammen og får sunget og drukket kaffe. Vi har i tidens løb haft mange gæster, som på forskellig måde har givet os indblik i et område, som de brænder for eller har et særligt kendskab til. Det fortsætter vi med, og i forårets første måneder er der K-dage på følgende dage: 5

Torsdag, den 3. januar Marianne Hofstætter og Anders Bach, Trustrup, fortæller om og viser billeder fra deres rejser og ophold i Etiopien. Torsdag, den 7. februar Fra kaos i København til klarhed på Caminoen, fortalt i ord og billeder af Per Sander Pedersen, 25 år og jyde i København. Torsdag, den 7. marts Skoleleder Niels Pytlich, Hundslund Skole, giver tidsbilleder på folkeskolen. K-dagene begynder kl. 14.30 og slutter senest kl. 16.30. Alle er velkomne til at deltage, både nuværende og tidligere beboere i sognene. Samtaleaften om tro og kristendom Vi mødes igen til samtale om tro og kristendom torsdag den 17. januar kl. 19.30 i den lille sal i forsamlingshuset i Torrild. Men hvad går samtaleaftenerne egentlig ud på? Og hvad taler vi om? Det kunne måske være godt at vide for nye, der overvejer at deltage. Vi har talt om, hvordan kristendommen er opstået, og hvordan den har bredt sig ud i verden, herunder til Danmark. Til formålet var der lavet et oplæg, som gav et overblik over udviklingen. Denne gennemgang udløste nye spørgsmål, som så har dannet grundlag for den videre samtale. Her har de såkaldte dogmer været på banen, altså den lære, som er udformet på grundlag af evangelierne, og som vi kender i f.eks. forståelsen af dåben og nadveren og i begreberne synd, dom, frelse og fortabelse, samt den kristne, treenige Gud (Fader og Søn og Helligånd); vi har også været inde på kristendommens indflydelse på dansk retspleje. Og meget andet! Der er altid tid og lyst til at tage spørgsmål op, som deltagerne gerne vil høre de andre deltageres mening om. Næste gang begynder vi med forståelsen af Jobs Bog og spørgsmålet om, hvor det onde kommer fra. Så ser vi, hvad det fører til. Formen er fri og uforpligtende, og alle kan være med. Det er deltagernes fælles interesse for emnet, der driver samtalen. Alle er velkomne til at deltage, og der kræves ikke tilmelding på forhånd. Andre gudstjenesteformer Vi arbejder hele tiden på at finde andre måder at holde gudstjeneste på, som kan appellere til flere, end de sædvanlige søndagsgudstjenester gør. Dem holder vi selvfølgelig fast i, for de er og bliver kernen for vores gudstjenestefejring i kirkerne. Men vi kan godt engang imellem gøre det anderledes og på et andet tidspunkt end søndag formiddag, og det er gudstjenesten søndag den 20. januar kl. 16.30 i Torrild kirke et udtryk for. Her vil musikken være omdrejningspunktet. Søndag den 3. februar kl. 19.00 i Hundslund kirke vil temaet for gudstjenesten være Kyndelmisse, og det vil vi udfolde i form af levende lys og læsninger, der handler om lyset, der kommer til verden. 6

Mini-konfirmander Børn på Hundslund Skoles 4. årgang indbydes igen i år til at deltage i kirkens undervisning i kirke og kristendom. Vi samler undervisningen på 4 hele tirsdageftermiddage frem til påske, hvilket giver os mulighed for både lidt mere fordybelse og lidt flere forskellige aktiviteter. I år vil vores kirkesanger Therese Tomshøj også deltage i undervisningen. Mini-konfirmanderne skal mødes på følgende dage: Tirsdag den 22. januar, kl. 12.30-17.00 Tirsdag den 19. februar, kl. 12.30-17.00 Tirsdag den 5. marts, kl. 12.30-17.00 Tirsdag den 19. marts, kl. 12.30-19.00 Vi slutter forløbet med en gudstjeneste og et let traktement i Kirkehuset, som forældre, bedsteforældre og søskende indbydes særligt til at deltage i. Vi henter børnene på skolen kl. 12.30. Når undervisningen er slut, forventer vi, at de børn, der ikke bor i gå-afstand fra Kirkehuset eller ikke selv kan gå hjem, bliver hentet af deres forældre, som er meget velkomne til at møde i god tid og tage del i undervisningens afsluttende minutter. I begyndelsen af det nye år kommer der et brev til alle elever og forældre på 4. årgang på Hundslund Skole med indbydelse til et fyraftensmøde i Kirkehuset, hvor tilmeldingen vil foregå. Therese og jeg glæder os til at være sammen med rigtig mange børn på 4. årgang, som er fyldt med spørgelyst, virkelyst, sund skepsis og nysgerrighed. 7

Gospeldag Vi skal synge gospelsange igen en hel lørdag ligesom sidst. Det bliver den 2. februar, hvor vi begynder kl. 9.00 i Kirkehuset i Hundslund med kaffe og opvarmning. Therese Tomshøj og Philip Hoe står for dagen og vil vælge gospelsange, som alle kan være med til at synge. Sanglyst er eneste forudsætning for at deltage. Der vil blive serveret mad og drikke i løbet af dagen, og kl. 17.00 slutter vi i Hundslund kirke, hvor alle inviteres til at komme og høre resultatet af dagens gospelsang. Tag gerne sangglade venner og bekendte med. Therese og Philip beder om tilmelding på forhånd, så de kan planlægge dagen i forhold til antallet af deltagere. Der skal være mindst 15 deltagere, for at dagen kan gennemføres. Sidste år var vi over 30, så mon ikke det er en smal sag for os at stille med et stort kor af gospelsangere. Tilmelding til: organist Philip Hoe på tlf. 26 18 57 78 eller mail: philip_hoe_@hotmail.com, eller til kirkesanger Therese Tomshøj på tlf. 26 12 05 60 eller mail: t_race_t@hotmail.com senest fredag den 18. januar 2013. 8

Fastelavnsgudstjenester Det er Fastelavn søndag den 10. februar, og i den anledning holder vi fastelavnsgudstjeneste for små og store i Hundslund kirke kl. 9.00. Tidspunktet er lagt så tidligt, så fastelavnssoldaterne kan nå at være med, inden de begynder deres vandring kl. 10.00. Den udgår fra kirken, som byder på en godbid at gå på. Alle er velkomne til at deltage, gerne udklædte. Kl. 14.00 i Torrild kirke holder vi som sædvanlig fastelavnsgudstjeneste for små og store, gerne udklædte, hvorefter Torrild Borger- og Idrætsforening indbyder til tøndeslagning i forsamlingshuset. Mysteriet om Hundslund kirke og dens storhed Den ældste skriftlige kilde, hvor navnet Hunzlund optræder, er fra 1285. Ifølge bog over danske stednavne betyder navnet den lille skov med hundene. Arkæologiske fund viser, at der har boet folk i Hundslund lige siden jernalderen. Naturvejleder Ole Sørensen, Odder Museum, vil, sammen med mig, Sonja Nicolaisen, tage tilhørerne med på en fortællerejse fra vikingetid til nutid, hvor udgangspunktet for fortællingerne er kirkens rum, kirkens inventar og ikke mindst personerne bag. Dette skal tænkes helt bogstaveligt, for i Hundslund kirke hænger et meget stort epitaf et gravminde. Men hvem er denne Morten Mikkelsen, som angiveligt levede i 1693, og som åbenbart havde råd til at bekoste dette epitaf, der må have kostet en bondegård. Denne og mange andre spændende historier vil blive fortalt i kirkens smukke og usædvanligt store rum. Vi slutter aftenen i Kirkehuset med kaffe og dramatiske fortællinger om hekseprocesserne i Hundslund-området. Fortælleaftenen finder sted torsdag den 28. februar kl. 19.30 i Hundslund kirke og er arrangeret i samarbejde mellem kirken og Odder Museum. Alle er velkomne, og der er gratis adgang. 9

Det kirkelige møde Det årlige gudstjenestefællesskab med efterfølgende frokost og foredrag mellem Valgmenighedskirken i Odder og sognekirkerne i Odder Provsti, også kaldet Det Kirkelige Møde, finder sted søndag den 3. marts 2013. Gudstjenesten begynder kl. 10.30 i Odder sognekirke, hvorefter der er frokost og foredrag i kirkecenteret. Årets gæst er forfatteren Jens Smærup Sørensen. Af hensyn til frokosten er det nødvendigt med tilmelding på forhånd. Det kan ske direkte til kirkekontoret i Odder, tlf. 87 80 25 30. Frokosten koster 50 kr., som betales på dagen. TV2 Østjylland på besøg På Alle helgens dag søndag den 4. november var TV2 Østjylland på besøg i Hundslund kirke, forud for gudstjenesten kl. 14.00. De ville gerne tale med præsten og fotografere fra gudstjenesten. Det sidste fik de ikke lov til. I stedet fotograferede de inden gudstjenesten og stillede et par spørgsmål til nogle af kirkegængerne. Der faldt mange gode svar. Anledningen til besøget og interviewet var, at det efter sigende er i Østjylland, de fleste mennesker overvejer at melde sig ud af folkekirken. Det ville man så høre en østjysk præsts og østjyske kirkegængeres mening om. Om TV-holdet fik, hvad de kom efter, tvivler jeg lidt på, men gode billeder kom der i hvert fald ud af det. Foto: Hanne Wienberg Forfatteren og det sakrale Det er overskriften både på gudstjeneste og efterfølgende foredrag i hhv. Hundslund kirke og i Kirkehuset søndag den 10. marts 2013. Ved gudstjenesten kl. 14.00 vil forfatteren Henning Mortensen, som i sit hus i Sondrup har forfattet en lang række romaner og underfundige fortællinger, prædike over teksten til Midfaste, nemlig Joh 6,1-15, som handler om bespisningen af de fem tusind. Efter gudstjenesten samles vi omkring kaffebordet i Kirkehuset, hvor Henning Mortensen vil gå mere i dybden med, hvordan forfatteren møder det sakrale. Vel mødt til alle. 10

Meddelelser Høstoffer I forbindelse med høstgudstjenesterne søndag den 23. september 2012 blev der samlet ind til Folkekirkens Nødhjælp. Ved arrangementet efter gudstjenesten i Hundslund kirke blev høstoffergaverne solgt ved auktion, som indbragte et beløb på i alt 3.160,00 kr. Desuden var der lagt 189,50 i kirkebøssen. Ved gudstjenesten i Torrild kirke og det efterfølgende samvær i forsamlingshuset blev der indsamlet i alt 411,50 kr. Tak for alle bidrag. Nye takster på kirkegårdene Pr. 1. januar 2013 træder der nye takster i kraft for erhvervelse af gravsteder m.m. på provstiets kirkegårde. Det gælder altså også kirkegårdene i Hundslund og Torrild. Vores graver Jens T. Pedersen har ved en tidligere lejlighed, på K-dagen i oktober, redegjort for, hvordan de nye takster skal forstås, og nu er der desuden lavet en folder med kirkegårdstaksterne. Folderen ligger fremme i kirkerne og i Kirkehuset til brug for alle interesserede. Det samlede beløb er sendt Folkekirkens Nødhjælp. 11

Nye menighedsråd Til valget til menighedsrådene blev der i begge sogne kun opstillet én kandidatliste. Det betyder, at de første 6 hhv. 5 kandidater på listen er valgt til menighedsrådet i hhv. Hundslund sogn og Torrild sogn. Fra og med 1. søndag i advent består det nye menighedsråd i Hundslund består af: Carsten Juhl Jensen, Anders Moseholt, Claus Christiansen, Preben Østergaard, Anders Bach og Hanne Bülow. Det nye menighedsråd i Torrild består af Bjarne Skipper, Herdis Moesby, Bent Lind Kristensen, Karen M. Kristiansen, Ulla Pedersen. Valgperioden for menighedsrådene er 4 år og varer frem til november 2016. Menighedsrådet i Hundslund har konstitueret sig med Carsten Juhl Jensen som formand, Anders Moseholt som næstformand, Hanne Bülow som kasserer, Preben Østergaard som kirkeværge og kontaktperson og Anders Bach som sekretær. Menighedsrådet i Torrild har konstitueret sig med Bjarne Skipper som formand, Herdis Moesby som næstformand, Bent Lind Kristensen som kasserer, Karen M. Kristiansen som kirkeværge og Ulla Pedersen som kontaktperson. Bent Lind Kristensen er desuden udpeget som regnskabsfører for begge sogne. Kirkebogsføring Personregistrering og kirkebogsføring for de to sogne varetages af kirkekontoret ved Odder sognekirke, og alle henvendelser vedrørende f.eks. udskrift af attester, navneændring, navngivning, faderskab m.m. bedes venligst rettet direkte dertil. Adressen er Kirkesti 3, 8300 Odder, tlf. 87 80 25 30. Alle henvendelser om dåb, vielse eller bisættelse/begravelse skal stadig rettes direkte til sognepræsten, Sonja Nicolaisen, tlf. 40 45 84 77, mail: sonn@km.dk. Julegave fra Lions Club, Odder Hundslund og Torrild sogne har igen i år modtaget en andel af de penge, der er indkommet ved salget af Lions Clubs lodsedler. Pengene er tænkt som en hjælp til familier eller enlige, som er økonomisk trængte, og hos hvem en pengegave kan være med til at sprede juleglæde. Jeg modtager gerne henvendelse fra folk, som trænger til økonomisk hjælp, eller ved om nogen, der gør. Jeg vil så prøve at fordele pengene efter behov. På sognenes vegne takker jeg Lions Club for pengegaven. Sonja Nicolaisen, sognepræst Præstens ferie og fravær Jeg har fri i weekenden 12.-13. januar, samt i perioden 11.-17. februar. I mit fravær passes embedet af sognepræst Hanna Nissen, Gosmer-Halling, som træffes på tf. 86 55 60 50, mail: hnis@km.dk. 12

Kirkebladet har ændret udseende Menighedsrådene har længe leget med tanken om at ændre Kirkebladets udseende og gøre det lidt mere spændende og appetitvækkende. De tanker er nu blevet til virkelighed, og denne udgave af Kirkebladet er det første skud. Det har været målet at forny og forbedre, hvor det kunne gøres med fordel, og samtidig bevare fordelene ved det gamle udseende. Indholdet står præsten stadig for, og det har ikke ændret sig væsentligt, men vil fortsat fortælle om dagen og vejen i Hundslund og Torrild sogne. Det kan dog ikke undgå at tage farve af det nye layout, som Jette Ziegler, der bor i Oldrup og arbejder med marketing og kommunikation står bag. Om det skriver Jette Ziegler: Kirkebladet er et traditionsrigt medie, som læses og gemmes til genlæsning. I dag, hvor alting ofte går meget hurtigt, og alt helst skal kunne læses på internettet, er det en fornøjelse og glæde at arbejde med det trykte medie. Kirkebladet vil fremover afspejle årets gang også i layout. Dette er den første udgave i nyt layout, som helt sikkert vil udvikle sig i samarbejde med menighedsrådene og Sonja Nicolaisen. 13

Kalender Oversigt over arrangementer Søndag 16. dec. 14.00 Søndag 16. dec. 19.00 Torsdag 20. dec. 8.00 Torsdag 20. dec. 10.00 Torrild kirke: Julegudstjeneste for børn Hundslund kirke: Julekoncert Hundslund kirke: Julegudstjeneste for skolen Hundslund kirke: julegudstjeneste for børnehave og dagpleje 2013 Torsdag 3. jan. 14.30 Kirkehuset, Hundslund: K-dag Torsdag 17. jan. 19.30 Samtaleaften om tro og kristendom. Torrild forsamlingshus Tirsdag 22. jan. 12.30 Kirkehuset, Hundslund: Mini-konfirmander I Lørdag 26. jan. 13.00 Bjerager kirke: Kirkehøjskole II (for tilmeldte) Lørdag 2. feb. 9.00 Kirkehuset, Hundslund: Gospeldag Torsdag 7. feb. 14.30 Kirkehuset, Hundslund: K-dag Søndag 10. feb. 9.00 Hundslund kirke: Fastelavnsgudstjeneste Søndag 10. feb. 14.00 Torrild kirke: Fastelavnsgudstjeneste Tirsdag 19. feb. 12.30 Kirkehuset, Hundslund: Mini-konfirmander II Lørdag 23. feb. 13.00 Halling kirke: Kirkehøjskole III (for tilmeldte) Torsdag 28. feb. 19.30 Hundslund kirke: Fortælleaften Søndag 3. marts 10.30 Tirsdag 5. marts 12.30 Torsdag 7. marts 14.30 Søndag 10. marts 14.00 Tirsdag 19. marts 12.30 Tirsdag 19. marts 17.00 Odder sognekirke: Det kirkelige møde Kirkehuset, Hundslund: Mini-konfirmander III Kirkehuset, Hundslund: K-dag Hundslund kirke: Gudstjeneste med gæsteprædikant Kirkehuset, Hundslund: Mini-konfirmander IV Hundslund kirke: Afslutning for mini-konfirmander 14

Adresser Sognepræst: Graver: Kirketjener: Hundslund og Torrild kirker: Sonja Nicolaisen Præstekontoret, Landevejen 5, 8350 Hundslund Tlf. 4045 8477 eller 8655 0012 - email: sonn@km.dk Træffes ikke med sikkerhed fredag. Privatadresse: Smedegade 91B, 8700 Horsens Hundslund og Torrild kirker: Jens T. Pedersen Graverkontoret, Bilsbækvej 34, Ørting, 8300 Odder Tlf. 3033 7860. Træffes ikke søndag email: graver@oertingfallingkirker.dk Hundslund kirke: Folmer Christiansen, Landevejen 5, 8350 Hundslund Tlf 8655 0191. Træffes ikke mandag Folmer Christiansen fungerer tillige som gravermedhjælper. Torrild kirke: Jens Erik Sørensen, Haldshavevej 226, Torrild, 8300 Odder Tlf. 8653 1196. Kirkeværge: Hundslund kirke: Preben Østergaard, Landevejen 22, 8350 Hundslund Tlf. 8655 0363 email: pjho@mail.dk Torrild kirke: Karen Kristiansen, Vandværksvej 4, Torrild, 8300 Odder Tlf. 8653 1533, email: bk@torrild.dk Formand for menighedsrådet: Hundslund: Carsten Juhl Jensen, Tudsdamvej 17, 8350 Hundslund Tlf. 8655 0302 email: cjj@tudsdam.dk Torrild: Bjarne Funch Skipper, Krogstrupvej 1, Torrild, 8300 Odder Tlf. 8653 1508 email: skipper@torrild.dk 15

Hundslund Torrild Søndag 9. dec. 2. s. i advent Ingen 19.00 1 Søndag 16. dec. 3. s. i advent 19.00 2 14.00 3 SN Torsdag 20. dec. - 8.00 / 10.00 4 SN - Søndag 23. dec. 4. s. i advent Ingen Ingen Mandag 24. dec. Juleaften 16.00 SN 14.30 SN Tirsdag 25. dec. Juledag 10.30 SN 9.00 SN Onsdag 26. dec. 2. juledag Ingen Ingen Søndag 30. dec. Julesøndag 9.00 SN 10.30 SN 2013 Tirsdag 1. jan. Nytårsdag 16.00 SN 19.00 SN Søndag 6. jan. Helligtrekongers søndag 10.30 SN 9.00 SN Søndag 13. jan. 1. s. e. H3K Ingen Ingen Søndag 20. jan. Sidste s. e. H3K 10.30 SN 16.30 SN Søndag 27. jan. Septuagesima 9.00 SN 10.30 SN Søndag 3. feb. Seksagesima 19.00 5 SN Ingen Søndag 10. feb. Fastelavn 9.00 6 SN 14.00 6 SN Søndag 17. feb. 1. s. i fasten 10.30 DS Ingen Søndag 24. feb. 2. s. i fasten 19.00 SN 10.30 SN Søndag 3. marts 3. s. i fasten 10.30 i Odder sognekirke 7 Søndag 10. marts Midfaste 14.00 8 HM/SN Ingen Søndag 17. marts Mariæ bebudelsesdag Ingen 10.30 SN Tirsdag 19. marts 17.00 9 SN Søndag 24. marts Palmesøndag 10.30 SN 9.00 SN Torsdag 28. marts Skærtorsdag 19.00 SN 17.00 SN Fredag 29. marts Langfredag 9.00 SN 10.30 SN Søndag 31. marts Påskedag 10.30 SN 9.00 SN Mandag 1. april Anden påskedag Ingen Ingen Kirkebladet omdeles i 2013 i følgende uger: 12, 26, 38, 49. Ansvarshavende: Sonja Nicolaisen Layout: PRo2Com og Tankestreg Tryk: Kolind Bogtrykkeri = våbenhuskaffe SN: Sonja Nicolaisen DS: Dorte Sørensen HN: Hanna Nissen 1 De Ni Læsninger 2 Julekoncert 3 Julegudstjeneste særligt for børn 4 Julegudstjeneste for skolen kl. 8.00, for børnehave og dagpleje kl. 10.00 5 Lysmesse i anledning af kyndelmisse 6 Familiegudstjeneste i anledning af Fastelavn 7 Det kirkelige møde i Odder 8 Gæsteprædikant Henning Mortensen,Sondrup med efterfølgende foredrag i Kirkehuset 9 Afslutningsgudstjeneste for mini-konfirmander På søndage uden gudstjenester i pastoratet henvises til nabokirkerne, f.eks. Odder sognekirke, hvor der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.30.