Hotel Pro Forma ELLEN Tekst af Morten Søndergaard
1. Ellen, jeg vil bo i dit navn, Ellen Ellen er det hus, hvor jeg vil bo en gang. En gang igen. Bare en gang til, Ellen. Vi går og hedder Ellen. Hvad hedder du? Menneskenes navne er dråber af syre, der er brændt ind i dem. Navnet er en sti, der snævrer sig ind, bliver mindre, løber igennem os og forsvinder ind i skoven. Ellen er vild. Hendes navn er et sted kun beboeligt af hende. I lyset af hendes navn vokser det træ, man bygger violiner af: Elletræet, lyt til mol-tonerne, der leger i vinden. Ellen er faret vild. Hendes navn er et sted kun beboeligt af hende. I lyset af hendes navn vokser det træ man bygger violiner af: Elletræet, lyt til mol-tonerne, der leger i vinden. Ellen flækker ikke. Elletræ flækker ikke. Derfor egner det sig til instrumenter. Ellen, det er det eneste af vores træer der kan stå med rødderne helt under vand i lang tid. Selv en meter dybt vand kan den klare. At få ilt transporteret ned til rødderne er et problem, som de andre træer ikke har løst, men som elletræet har. Derfor står Ellen alene, de steder hvor den trives. Derfor står Ellen alene. Elletræ er eminent brænde og hugges om i ung alder. Får de lov, bliver elletræer op til 25 meter høje. Af elletræ får man de bedste træsko.
Vi sidder ved vores eksistensbord. Det er helt andre steder end det, der bliver kaldt hjem, jeg har følt mig hjemme. Det er ikke altid der, vi bor, at vi har hjemme. Jeg har undertiden følt mig mere hjemme på rejse, undervejs fra et sted til et andet. Vi følger med vores dyr. De steder jeg har boet i mit liv, har selvfølgelig været med til at præge mig. Men aldrig selve lejligheden eller huset, altid omgivelserne, kvarteret, landskabet. Der var en gang en Ellen der drog ud i verden. Og blev der.
2. Enten Ellen eller ingen. Se, der står et skilt, som peger i begge retninger, tutti le direzioni, har vi ikke altid elsket det skilt? Alle retninger! Vi elsker at pege. Se! Vi er ret værdifulde og trives alle vegne. I vand eller på mineralsk nogenlunde dybgrundet og frisk bund. Vi indtager en særstilling og vandrer forsynet med rodknolde og vores arme kan skærme mod frost. Vi undgår stærke skygger, hvem gør ikke det? Vi er fremragende ammer. Det man lægger mærke til hos ellen er dens skulpturelle samlinger af stammer, elletrunter kaldes de. Fra et virvar af gamle mosklædte stubbe skyder ranke stammer op. Vedblivende og med en smal lysende vinge, halvt i lys, halvt i skygge, falder en lille nød. Det bliver siddende længe i os, en klang vist nok. Vi er vist nok omvendte æg. Vi er vist nok klæbrige på begge sider. Vi kan se den fladtrykte nød blive ved med at falde. Vi kan flyde længe på vandet. Elletræ og vand hører sammen. De mørkegrønne blade har en særhed. Når de først i november falder til jorden eller i vandet, bliver de ved med at være grønne. Vi spreder lys og skyder gerne i virvar af gamle mosklædte stubbe i moser, hvis vi får lov at leve. Bronzealdermanden (Tollundmanden) har også sagt Ellen. Vi har rustbrunt hår og vores nerver indeholder mange garvestoffer. Vi elsker lysdrag og undgår mørke. Brug af søm og skruer giver sjældent problemer. Men skygge kan Ellen ikke tåle.
3. Ingen Ellen uden torne. Stien ender her, men hvis man går ned i kælderen og åbner den gule lem, vil man se, at stien fører videre og blander sig med en lille bæk Vi færdes på stier, vi bor inde i husene, vi sidder i stolen, i solen, i bussen, i toget med bøger i skødet. Jeg går ind i et hus, men kommer ud af et andet. Inde i husene er der huse. Inde i menneskene er der ord. Hjemblind Hjemfalden Hjemfærd Hjemgift Hjemgæld Hjemløs Hjemsendelse Hjemsted Hjemsøgelser Hjemve. Er der nogen spørgsmål? - Denne vase har vi arvet efter vores mor, hun arvede den også og den har altid været gemt væk, så den ikke gik i stykker. Er den mon noget værd? - Jeg har fået denne smilende hund for mange år siden af min farmor. Hvad er den værd? - Denne stol var vores fars yndlingsstol. Den er i brunt skind og i meget fin stand. Vi har tænkt os at sælge den men først vil vi gerne høre om den har nogen værdi. - Denne figur har jeg arvet efter min søster som har arvet den efter sin onkel. Hvad er den værd? - Vi har arvet dette hoved fra vores mor. Har det mon nogen værdi? - Vi kunne godt tænke os at få en pris på denne stol. Den er 110cm høj - Jeg har to Elvis-dukker Den hvide dukke har kunnet spille "Love me tender" og den anden kan stadig spille "Jailhouserock". Er de noget værd? - Vi fik denne platte foræret for nogle år siden. Den har fået et skår foroven. Er den til at smide ud eller er det noget man skal bevare? - Denne kaffemølle fik min mor i 1925. Har den nogen anden værdi end affektionsværdi?
En bolig er et sted i et stykke tid. Så bliver det til et andet sted. Vi rejser. Vi skal videre. Vi bor mange steder. I jordhuler, slotte, myretuer, igloer, brændeskure, lejligheder, bikuber, stærekasser, grotter i klipper, boligblokke, herregårde, villaer, sommerhuse, skure af bølgeblik, lossepladser, kirkegårde, parcelhuse, hytter af siv og ler, containere, campingvogne, mobile homes, venteværelser. Vi kan ikke blive her. Men et hjem? Et hjem er i sidste ende dér hvor man føler sig hjemme. Og så sagde han: hjem bliver visse steder på en kvindes krop; øjne, skønhedspletterne, talje, kvinde kroppen, der rummer den eneste bolig, der virkelig er værd at hjemsøge: kussen. Der samles eller ophæves alle steder, alle konturer. Han ønsker ikke at være noget andet sted. Jeg kan ikke leve uden dig, Ellen. Tvekønnede og med en vinget nød, usymmetriske og savtakkede, med næsten kuglerunde blomster, sådan forgrener vi os og begynder tidligt at revne på langs og stryges med jordoverfladen. Vi står i lys, allerhelst i lys, i sommervældet, og blomstrer hvert år. Vi tåler stærk vind.
4. En Ellen er en Ellen. En eller anden. Nej. Aldrig en anden Ellen. En Ellen kommer sjældent alene. Vi har stor spredeevne. Vi ligner for øvrigt hinanden meget. Kun bliver vi knap så store på skyggefulde steder, og vi har ikke mange naturlige fjender. Lys er vores faste bopæl. Vi vil være i lys. Vi søger ly. Vi har ret til at være her. Vi siger: Hjemsavn. Hjemstavn. Vi er indfødt i lys men affødt af mørke. Vi står altid i lys.
5. Almindelig Judasøre, Bittersød Trævlhat, Blodplettet Koralsvamp, Blånende Nøgenhat, Brændende Mælkehat, Bævrende Åresvamp, Cinnobersvamp, Dråbehat, Elleslørhat, Farvebold, Fjerbladet Slørhat, Foranderlig Slørhat, Grædende Mørkhat, Grå slimslør, Guldgaffel, Gulskive, Hjortetrøffel, Hundestinksvamp, Høj posesvamp, Ildsporesvamp, Jensens Vokshat, Jordtunge, Klokkemorkel, Krølhåret Pragtbæger, Krystal Støvbold, Kuljordbær, Mild Mælkehat, Oksetunge, Pindsvine Støvbold, Prægtig Champingnon, Ravebold, Rhododendron Bøllesyge, Rødmende Fluesvamp, Rødmende Pjaltesporesvamp, Rustbæger, Satans Rørhat, Skønfodet Rørhat, Skær Huesvamp, Snehvid Fluesvamp, Snyltekølle, Spejlsporesvamp, Spids, Nøgenhat, Stjernebold, Stinkende, Tragthat, Sødtduftende Parasolhat, Sydlig Agerhat, Troldsmør, Tågetragthat, Tåresvamp, Ægte Ridderhat, Æsel Ørebæger. Jeg hedder Ellen. Hvad hedder du?
6. En Ellen i hånden er bedre end ti på taget. Alting tæller. Jeg tæller til ti. Du er nummer elleve. Man skal gå op over bakkerne for at komme til mit hus. Jeg går op til mit tomme hus på bakken, det udøver en vanvittig tiltrækning på mig. Ellefolket bor i bakkerne. Ellekonge. Ellepige. Ellevild. Ellevild er den, som har mistet forstanden ved Ellefolkets trolddom. Dampe står omkring elletrunterne i ellekrattet. Frem danser elverpiger. Det kræver mandshjerte at stå imod de dejlige piger og deres forførende sang mellem de gamle elletræer. Danser en ung mand med pigerne, bliver det hans sidste dans. Så skal han dø samme nat. For sent opdager han at pigerne er hule som elletrunter i ryggen. Elleskud er en pludseligt opstået sygdom eller smerte, der i følge folketroen skyldes ellefolks pileskud. Vi er hjemme alle vegne og kommer mange steder fra. Vi er talrige, også i Sydeuropa. Ja, netop i Sydeuropa, hvor lyset er stærkt og skyggerne kraftige. Vi kommer sent og rejser tidligt. Sådan er det bedst. Egypterne siger at verden er de hjemløses hus. Huse bliver hurtigt slidt af jordskorpen.
Men er der forskel på et hus og et hjem? Er der forskel på et hjem og en bolig? En bolig er en lugt. Her lugter af jasminer, her lugter af grønlangkål. Her lugter af øl, her lugter af søvn. Her lugter af vasketøj. Her lugter af influenza. Her lugter af pengemangel. Her lugter af regnestykker og katekismus. Her lugter af egernblod. Her lugter af børneopdragelse og fjernsyn. Nu skal vi se fjernsyn. Nu skal vi sove. En bolig er et sted i et stykke tid. Så bliver det til et andet sted. Vi kommer ikke ud af stedet. Vi er stedet. Jeg ældes. Du ældes. Vi ældes Skilt: Og lykken den går fra dør til dør som en stor træt skildpadde.
7. Folk tror de kan klare alting på egen hånd. Er du Ellen, så vær det. Ellen? Ja? Dine dyr er sultne. Alle mine dyr er i skoven. Vi vil ikke hjem. Alle de dyr der hører til huset. En hel flok dyr. Jeg er en flok. Min flok lægger sig ned i græsset. Græsset er køligt. Døren til huset står åben. Græsset gror og vi er glade. Mine dyr er gået et andet sted hen. Hvornår er vi der? I går for hurtigt, jeg kan ikke følge med. Jeg sparkede grisene, lige i trynen. Det er derfor de har flade tryner så man kan sparke dem, så man bedre kan ramme. Dyrenes bure står åbne.
Påfugle er vigtige Er I klar? Vi kommer for sent. Vi har glemt vores adresse. Vi er et helt folkeregister af drømme. Vi vil gerne findes. Vi er eftersøgt i alle landets aviser, vi sidder i biler, helst røde og med læderindtræk. Hvor er hjem? Hjem er et andet sted. Vi kommer. Ikke ud af stedet. Vi er stedet. Stedet er et mellemrum. Sådan overlever vi, vi stoler på hinanden, over tærsklerne Vi er et mødested for mange steder. Så længe det varer. Stedet er et lyspunkt. Som om stedet var et lys. I stedet for stedet. Vi begynder at gå ud af stedet. Vi vender os om. Se: stedet er en lysstråle, der hvor vi stod.