Indtil videre (samlede digte)

Transkript

1 pia juul Indtil videre (samlede digte) TIDERNE SKIFTER Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 3 23/04/

2 Indtil videre Copyright 2012 Pia Juul/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Palatino hos An:Sats, Espergærde Tryk: Printinghouse POZKAL ISBN xxx-x Printed in Poland 2012 TIDERNE SKIFTER Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf Fax tiderneskifter@tiderneskifter.dk Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 4 23/04/

3 INDHOLD levende og lukket (1985) 7 i brand måske (1987) 53 Forgjort (1989) 103 En død mands nys (1993) 139 sagde jeg, siger jeg (1999) 181 Adresser (2002) 243 Helt i skoven (2005) 259 Radioteateret (2010) 313 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 5 23/04/

4 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 6 23/04/

5 levende og lukket My arms were taken away from me, she sang. I was punished for clinging. Anaïs Nin, House of Incest Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 7 23/04/

6 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 8 23/04/

7 skægstubbene på den trivelige morgenglade mand i shorts med sang. han slår på en klokke. bukker, byder os ind. og jeg er så lille at jeg kan løftes. 9 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 9 23/04/

8 mellem træer over nålene på nøgne fødder skuret spanden stanken som går med derfra ind i hendes voksne liv og altid selv omkring hans håndryg med hårene blegt og blødt 10 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 10 23/04/

9 spærrene på kryds sneen blir båret knitrefrosten ude de sorte åbne munde samler sig med sang i den firkantede måne begynder drømmen sensommerskjul i nattens kjoler alle læber løber bag hjørnet holdte åndedræt tag fat hovmodets vej er ishvid 11 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 11 23/04/

10 den graviditet hun bær det snirklerum ned over ryggen gror en grøftekant som de slår hver sommer hun sover på den kolde jord 12 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 12 23/04/

11 søvnen fulgte hjulspor i fløjlsvand dis svanernes klap insektsvalerne hånden bryder spejlet dråberne i mønstre hæver åren og smadrer den mod broen braget, splinterne 13 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 13 23/04/

12 danser ned over hendes søvn ansigtet kroppen hun op i hans åbne øjne muren gul af sol havet blåt af himmel drivende våd af drivende vand i kaskader gennem lagnerne vand glatslebet glas der skiller dem fra havet og hinanden men hen over sandet vådt og dråberne blandet med kyssene tungerne bløde og våde blir alting eet stort levende maleri 14 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 14 23/04/

13 slår tøjet igen og igen mod stenen husmoderligt piget med sommerbenene skrå i floden fuldmånedryppene blir til en rivende strøm og her løber han stolt ind i maleriet overkroppen mandigt bar hænderne stærke løfter hende ud af kraften mens natten falder ligger han lytter forundret til hendes gråd 15 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 15 23/04/

14 zigzagslangetungespids lynet røde ar efter spyttet giften brænder nakken knækket åndedrættet heftigt i stød den flade hånd på vandring samler regnen ligger i lynet forgiftet 16 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 16 23/04/

15 byhus som havet men hvert øjeblik helligt alt slukkes og snøres bruset udefra og gusen der kravler over trinnet mandens bank på alle døre næsen hen ved fedtede ruder vindhyl render i telefontråden hun trækker alting til slukker 17 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 17 23/04/

16 optændt spiser hun. glemmer. skræmmelyset lader hun bag sig. ganske kort ligger skyggen i sandet. synger sin prøvesang. lykkes. manden er glat. fin. det er ham der er pigen. hendes ringehånd løftet. gab. gnider kinden ind i hans ord. mange. lydene sluger tonerne. slaget dumpt. med hænderne i siderne. han leger med albuevinduerne. hinker. med så hun smiler. 18 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 18 23/04/

17 sommerfugl sol tungt over tegltaget kærtegn køn i køn over mursten da er den væk lilla inde i sorte ringe vingen op hvert lille dybt hul i huden råber på menneskebid 19 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 19 23/04/

18 den farlige glashimmel hvor de faldne stjerner stadig lyser gennem døden svajer den naive frue glider med i rytmen skænker fra tinkanden det skabte det formede æltede under hendes hånd barnegråden stuvet af vejen støvletrampet lyder gennem lampelyset og hun rækker aftenkaffen frem 20 Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 20 23/04/