Nr. 94 december 2007. Tre piger p togt 6 rs fors g med linolieprimer Sommerst vne i Assens 2008

Nr. 94 december 2007 Tre piger p togt 6 rs fors g med linolieprimer Sommerst vne i Assens 2008

Bestyrelsen og kontakt Lokale initiativer Nr. 94, december 2007 Medlemsblad for DFÑL, Dansk Forening for Ñldre LystfartÄjer. Udkommer 4 gange Érligt. Ansvarshavende redaktår Simon Hansen Tryk Deslers Bogtrykkeri, Assens Redaktion og annoncer Simon Hansen, 22981674, eller bladet@defaele.dk Annoncepriser Helside 800,- Halvside 500,- Tredjedel side 400,- Fjerdel side 300,- Andre formater efter aftale. Rabat ved gentagelse. FarvetillÅg: 800,- Artikler og fotos Ring eller mail os lige, hvis du vil sende artikler eller fotos til bladet. Vi vil meget gerne modtage stof. Stort som smét. Formand Ove Juhl Udbyvej 37 4780 Stege 5538 8631, formanden@defaele.dk NÄstformand Simon Hansen Bygaden 72, OrÄ 4300 HolbÅk 2298 1674, bladet@defaele.dk Carl Bisgaard Brusbjergvej 5, Trunderup 5683 Haarby 6473 3015, cab@cowi.dk JÄrgen C. Heidemann Skovbakken 22, Skt. Klemens 5260 Odense S 6615 0402, jhe.hjem@webspeed.dk Foreningens sekretariat Medlemskab, standere m.m. Birte Molbech Holstebrogade 4, 3.t.v. 2100 KÄbenhavn Ç 3538 0165, medlem@defaele.dk 2 "Kort 112" Bruno Jensen AGFvej 2 8260 Viby J Tlf 8611 5485 E-mail brj@ats.dk "SkarÅksen" NÄstved Kaj Albertsen Yrsavej 3, 4700 NÅstved Tlf. 5373 0841 "Ç-havet", Sydfyn Gunnar Kristensen Odensevej 3, Verninge 5690 Tommerup Tlf. 6475 1631 "KjÅbenhavnske träsejlere" Niels Laursen laursenniels@gmail.com Billedet pé forsiden HelsingÄrjollen Vuska pé sommertogt i 1960erne. Ombord er de tre veninder Lisbeth, Charlotte og Birgit. LÅs historien inde i bladet, hvor vi bringer 3 afsnit af Lisbeth Kofoeds rejsebeskrivelse.

En god ven er gäet bort Det er med sorg i sinde, at jeg fik at vide, at Torben Rix er däd. Torben mädte jeg färste gang ved sommerståvnet i Örhus, hvor vi lé ved siden af hinanden, samtalen faldt selvfälgelig hurtigt pé vore béde, og jeg var ikke i tvivl om, at Torben elskede de béde, han havde ejet gennem tiden og isår Diana III, som han ejede til sidst. Torben kunne fortålle lange historier om dem og de ture han sejlede med dem, og det var ikke altid sméture - i sommeren 2006 var han ÇstersÄen rundt i Diana III. I Ér var planen at sejle rundt til de danske sméhavne og registrere, hvad der var af bevaringsvårdige béde - her ville Torbens erhverv som arkitekt ogsé have våret til stor hjålp, men denne tur métte desvårre aflyses pé grund af helbredet. Ved Torbens däd var han medlem af bestyrelsen i DFÑL, og her lårte vi ham at kende som Ün, der brånder for sagen, isår var Torben manden bag vores nye flotte design. Vi vil altid huske Torben for hans gode humär, og den sidste gang, jeg talte med ham, nogle fé uger fär hans däd, var han optimistisk og skulle snart raskmeldes. Jeg héber ogsé der er dejlige béde, dür hvor han er nu. Vores tanker gér isår ogsé til Torbens hustru, Hanne. Ñre våre hans minde. PÄ bestyrelsens vegne Ove Juhl Torben Rix stod fadder til DFÅL s nye logo, og var ved sin déd i fuld gang med at udvikle et system for nummerskilte til alle bäde i DFÅL s register. Det nye logo blev taget i brug ved sidste generalforsamling, hvor Torben selv hejsede DFÅL s nye stander foran sejlklubbens hus i Ñrhus havn. 3

Kom pä bädkig i vinter SÉ tager vi hul pé vinterens medlemsarrangementer. De populåre lokale Öben BÉd fortsåtter. Ideen er enkel: Hvis du vil have besäg af andre tråsejlere ved din béd, skal du bare finde en dag og mäde op ved din béd. SÉ har gåsterne selv kaffe og godt humär med. MÉske er du ved at renovere noget, eller ogsé vil du bare gerne vise vinterbéden frem. Det giver et par glade timer med hyggelig bédsnak pé en kold vinterdag. Har du lyst til at holde Öben BÉd, kan du kontakte Ove Juhl, som holder i trédene. Hans adresse finder du pé side 2 i bladet. LÅrdag 1. marts i Horsens I Horsens er den Nordiske Krydser, Briand VII, kommet pé VÅrft. Lauget for Briands Bevarelse har käbt béden af Danmarks Museum for Lystsejlads og er ved at renovere den. Bla. er det sandsynligvis originale oregon-dåk samt märe bundstokke ved at blive udskiftet. Restaureringen af Briand kan fälges pé laugets hjemmeside: www.briand-7.dk/ LÄrdag den 1 marts kl. 1300 er der Ében béd. Som fär vil det ogsé denne gang våre muligt at nyde medbragt kaffe og kage i ly inden däre. Adressen er: Horsens YachtvÅrft, Gammelhavn 3, Horsens. 4

L rdag 11. februar i K benhavn Cleo er en smuk 55 kvm. klassekutter fra 1920. Hun fik ny ejer for et par ƒr siden og en l bende renovering er gƒet i gang. Cleo er i mangt og meget original, og renoveringen er i trƒd med bƒdens oprindelighed. I ƒr er fribordet renskrabet og der skal udf res en del reparationer pƒ det. Ruffet skal ogsƒ have en st rre omgang. Kom pƒ bes g og oplev en autentisk, stor kutter, dem er der ikke mange tilbage af i vore havne. Bƒden stƒr pƒ Frems bƒdplads ved Svanm llehavnen lige over for Frems Restaurant. Sp rg efter den, sƒ finder du os. L rdag den 11. februar klokken 13, Ved Frems restaurant, Svanem llehavnen, K benhavn. L rdag 8. marts i Svendborg Ellida, der ved sommerst vnet 2006 i Dagel kke blev bevaringspr mieret, er i en l bende renoveringsproces og skal nu have nyt d k og ny mast. Vi er inviteret pƒ bes g hos Peter Folke Olsen, der har bƒden stƒende hjemme, Kyseborgstr de 1, 5700 Svendborg, l rdag 8 marts kl 14. Det ligger lige ved siden af Sct. Nicolai Kirke. Nƒr vi har set, hvad der er at vise frem, samles vi inde privat hos Alice og Peter vi medbringer som vanligt the/kaffe og kager. Der er plads til ca 20 deltagere. Vi kan parkere i umiddelbar n rhed pƒ Amtsavisens P-plads. 5

De dejlige MÉlarbÄde Tekst: Simon Hansen Det ser dejligt ud, her hvor Anna, en Màlar 25, ejet af Per Carstens i Svendborg, er i fin balance pé et skarpt kryds. MàlarbÉdene er meget velsejlende, hvor isår den store Màlar 30 er berygtet for at våre lynhurtig. Men ogsé M25 kan fälge med. FÄrst M22, så kom M30 MàlarbÉdene er svenske konstruktioner, som den dag i dag kan samle store kapsejladsfelter. Det hele begyndte med béden Màlar 22, som den berämte konstruktär Gustaf Estlander tegnede. BÉden blev pråsenteret i 1930 og blev meget hurtigt populår. I alt er der bygget knap 140 M22. Nogle kunne imidlertid tånke sig at se en stärre variant af béden fra Estlanders hénd. Men han däde desvårre inden han fik tegnet den stärre béd. En konkurrence blev udskrevet, og her läb den unge Lage Eklund af med sejren. Og det skulle vise sig, at hans M30 ogsé blev en Ågte klassiker. Den färste var klar til sejlads i 1933, og hele 91 béde blev bygget fra 1933 til 1970. Derefter blev den bygget i glasfiber, og der bygges stadig til klassen. Med et lystal pé hele 1,14 kan den snildt tage kampen op med moderne konstruktioner. M25 er et efterkrigsbarn M25 kom til verden i 1947, tegnet af Erik Nilsson som en ny entypeklasse. Tallet 25 refererer til sejlarealet pé den 10 meter lange béd. Der er ogsé en M15 fra begyndelsen af 1950erne. Den blev ikke nogen helt stor klasse, men der er da bygget et par snese af slagsen. Og hvorfor hedder de sé MàlarbÉde? Màlaren er Sveriges tredje stärste sä, og stråkker sig mod vest fra Stockholm. PÉ Màlaren er der en stor trafik af sével lyst som erhvervsfartäjer, og det var Màlarens sejlforbund, der fik bédene udviklet. Se mere: www.mbat.nu Klassikernes historie 6

EntypebÄd MÅlar 25, M25 D47 LÄngde overalt 10,00 m Bredde 2,10 m Deplacement 2.21 ton LÄngde i vandlinien 7,28 m DybgÅende 1,30 m Sejlareal 25 kvm Konstrueret af Erik Nilsson, Sverige, 1947 7

PÄ jagt efter Lykke-Per II Kan nogen af bladets lösere mon hjölpe med at finde motorbäden Lykkeper II? 'Lykkeper II' var bygget af E. Larsen (svendestykke) hos SÄren Larsens SkibsvÅrft i NykÄbing Mors i 1937. Type bagdåkskrydser 'Greif' med långde overalt 10,61m. Den sejlede färst under navnet 'La Danesa' til den 30. april 1938, da den i Limfjorden mädte 'Lykkeper' (Érg. ca. 1925) af Aalborg med min bedstefar som 'reder' og den faste besåtning af gode venner (dette baseret pé skibsjournalen, som jeg har sammen med meget andet materiale om béden). Under frokostophold i LÄgstÄr talte ejerne sammen om deres béde, og det endte hurtigt med en byttehandel. Derefter skiftede bedstefars nye béd navn til 'Lykkeper II'. Jeg har selv som barn og ung våret pé mange skänne sejlture i béden, - gode oplevelser med familien og en stemning af eventyr, som aldrig helt glemmes. Endda en käretur siddende i cockpittet, mens béden pé blokvogn blev kärt fra garagen i VejgÉrd de ca. 4 km til Vestre BÉdehavn i Aalborg. Efter at familien desvårre solgte béden i 1970, har den haft en råkke ejere, og jeg har ved lidt opsägning flere gange städt pé den rundt om i Danmark og talt med ejerne. Sidste kontakt var i GisselÄre ved Kalundborg i 1998, hvor den lé under nyt navn 'Prinsesse Louise'. Siden har jeg ikke set motorbéden, og jeg har desvårre ingen viden om, hvad der er sket med den. Lidt om ejerne: 1937-1938 E. (Svend?) Larsen, NykÄbing Mors. BÉ- 1947, Aalborg. Original overbygning. den däbt 'La Danesa' 1938-1963 Jens Lassen Studstrup (min bedstefar), Aalborg. BÉden omdäbt til 'Lykkeper II' 1963-1970 Ester Studstrup (min bedstemor ejede den efter bedstefars däd), Aalborg 1970-1974?? Arkitekt Knud W. Orland, Aalborg 1974??-1985 Ole Godsk, Juelsminde 1985-1994 Merete og Varny Madsen, Odense 1994-1998 Jens BlomstrÄm, Faaborg. BÉden omdäbt til 'Susanne E.' 1998-?? Jan Hovgaard, Kalundborg. BÉden omdäbt til 'Prinsesse Louise'. Oplysninger om konstruktären Arthur Tiller: http://www.fky.org/yachtsportarchiv/sdokumente/tiller1936.html Jeg héber at den gamle motorbéd eksisterer endnu, og jeg vil meget gerne häre om det, hvis du kender til den. Jette & Frank Studstrup, Strandvejen 52, 8000 Ñrhus Tlf. 45 88 5509 8

1998 ved GisselÉre. Navnestandere Prikken over i'et pä enhver smuk Åldre lystbäd. Individuelle navnestandere syes. Du bestemmer farver (alle flagdugfarver) og stçrrelse. Ring/skriv og fä et tibud. Henvendelse Asta GraunbÇl Telefon: 32 84 79 14 Mail: asta_graunbl@yahoo.dk 9

Tre piger pä togt, del 3 Af Lisbeth Kofoed 19. juli. Morgenstund har guld i mund, igen. Omsider tärnede vi ud og provianterede i GÉsetÉrnets by. PÉ havnen bekendtgjorde häjttaleren, at nu blev alle piratjollerne trukket i havn pé grund af vindstille. Metreorologerne lovede dog vind over middag. Den er i orden, sagde vi, vi tar afsted straks efter frokost og såtter kurs mod AgersÄ, Äen vi långtes efter at lågge til ved. Et storsléet syn var det at sejle under broen. Den ses efterhénden i alle vinkler og perspektiver, og vi sträg afsted for agtenvind. Birgit fik overlad styringen - hun har sin egen idü om, hvordan det skal gäres. Hun sidder altid med hovedet helt nede i kompasset. SÉ ved jeg, at vi sejler med garanteret Ün grads näjagtighed! Vi satte kurs 300 grader mod AgersÄs räde fyr. Nu mé vi have lov til at prale lidt: Undervejs overhalede vi en stor tysk tremaster sejlskib, og béde kaptajn og skoledrengene ombord sagde vittigheder og grinede fjollet, for det kunne de jo ikke rigtig lide. (Slet ikke fordi vi var tre piger). En komisk situation opstod, da kaptajnen indgéende studerede mine to säde gaster i kikkert. De ville ikke beglos og vendte ryggen til. Han gloede videre. SÉ udvandrede de i harme til kahytten, og jeg sad og grinede, sé térerne läb. Siden drejede vi hen ad VejrÄ til, for slatne sejl, og vi lé i dynger af vandmånd og iagttog, forresten, en strämvending. Det lignede toppede bälger, og vinden var, ganske rigtigt, ved at gé om fra NÇ til vestlig. Det blåste nu en lun og konstant vind, og vi sejlede til 01 nat. Det var en oplevelse. Helt stjerneklart og stille, og samtidig en spåndende orienteringsleg at tyde fyrenes vinkler og blinkfyr og regne ud, hvor vi befinder os. Charlotte tog en lur, Birgit og jeg skiftedes ved roret. Man holdtes végen af udbrug som: Se, der er quick-blinket ved kabelledningen til AgersÄ, og se, der er OmÄ fyr i grän vinkel. Pludselig mens vi duvede for halvvind langs AgersÄ sydspids og sad i en säd landlig duft af dugvédt hä, stod der bundgarnspåle ca. 10 meter fremme. Jeg opdagede dem ved, at et lys ligesom slukkedes kort, og hérene rejste sig pé hovedet, for nu var der bud efter os igen! Birgit! Der er påle lige forude, skynd dig, drej roret våk fra dig! Jeg räbte: Birgit! Der er pçle lige forude, skynd dig, drej roret vçk fra dig! Skuden drejede vçk og udad, men jeg skulle ikke sejle mere i nat, endsige finde AgersÉ Havn i bçlgmérke. Vi smed anker anker og satte flermuslygten. Jeg rystede sädan pä hçnderne, at läget til pwetroleumsbeholderen i lygten rég ud af fingrene og - plump - i 10

Det var i de glade 60 ere, at Lisbeth sammen med veninderne Charlotte ifårt tidstypisk frisure (t.v.) og Birgit (t.h) tog pç sommertogt med HelsingÅrjollen Vuska. Fjerde og sidste del fålger i néste blad. 11 vandet. Men skidt, man skal aldrig Årgre sig over bagateller. Jeg var oppe utallige gange og ved 2-3 tiden blåste det stadig mere op, og vi lé dérligt og red pé bälger, der smäg sig om nåsset fra OmÄsund. BundgarnspÅlene huede mig ikke rigtig, sé stakkels Charlotte métte purres og hjålpe med at sejle béden ind til AgersÄ havn i bugten lige ved. Nu var det lyst, og sikken en solopgang! Der var noget uhyggeligt ved dens orangeräde skin. Det var frisk - til kuling nu, og det var det blevet. 20. juli. Vor plan, at hale ankeret nåsten ind, sé såtte sejl og dreje skarpt udad, våk fra pålene, läb ganske ud i sandet. Vi néede ikke at vende, men drev allerede ned mod de forbandede påle. BÄgestrÄmmens mareridt gentog sig. Men da handlede Charlotte, gåve gast, ForstsÖtter side 14

6 rs fors g med linolieprimer Tidligere brugte man blym nje med rimeligt resultat. Giftvirkningen fra blyet holdt rƒd pƒ afstand. Men blym nje er nu om dage forbudt til den slags, og er noget s rdeles giftigt stads at arbejde med. Efter mange diskussioner med gamle bƒdebyggere og malerkyndige, besluttede jeg at lave en primer baseret pƒ jernm nje og zinkhvidt. Jernm nje er en linoliemaling med pigmentet H matit, og zinkhvidt er linoliemaling med pigmentet zinkoxid. Den har jeg nu brugt i 6 ƒr med s rdeles godt resultat. Men inden da blev hele bƒden omhyggelig impr gneret med koldpresset linolie tilsat fungicid mod svamp. Jeg brugte knap 40 liter ved at sm re bƒden over nogle vintermƒneder. Til sidst var den m ttet, tr et blev ved med at se olievƒdt ud. Dermed var tr ets evne til at suge vand reduceret betydelig. N ste trin var sƒ at prime, eller grundmale. Det Det nye ror har f et tre gange jern-zinkmaling. Af Simon Hansen For snart otte ƒr siden k bte jeg Saxon, en kutter fra 1946 bygget i l rk pƒ eg. Da bƒden kom pƒ land var det tydeligt, at malingen havde det ganske skidt. Den boblede hist og her, skallede af under vandlinien og pƒ jernk len. Vinteren 2002 skrabede jeg derfor al maling af bƒden, fra bund til top, udvendig og indvendig. En varmluftpistol fik nemt den blanke oliemaling til at l sne. Noget tr gere gik det i bunden. Men af kom den da. Min analyse l d sƒdan: Malingen skaller af, fordi fugt i tr et danner dampbobler under malingen, som sƒ slipper sit greb. For at stoppe dette, mƒtte tr et forhindres i at optage sƒ meget fugt, og en ny maling skulle kunne lade evt. damp passere ud men ikke ind. Derfor besluttede jeg at arbejde med linolieprodukter. De tillader jo fugtpassage. Sp rgsmƒlet var bare, hvordan et linolie-system skulle bygges op? Da jeg lagde nyt d k, fik d ksbj lkerne to gange jern-zink-maling p toppen for at beskytte dem. 12

tykke lag pƒ nok 75% af k lens overflade. Jeg skrabede al l s rust af og k rte den over med stƒlb rste pƒ vinkelsliberen. Afsluttede med en b rstning i vƒd linolie. Sƒ malede jeg den med min jern-zink-maling. Resultatet har v ret s rdeles tilfredsstillende. Afskalningen pƒ fribordet holdt helt op allerede f rste ƒr. Pƒ jernk len svandt afskalningen til ca. 25% af overfladen f rste ƒr, 10% andet ƒr og nu er der kun enkelte smƒ pletter af rustgennemslag. Siden grundbehandlingen med renskrabning, oliering og priming med jern-zink-maling, har jeg hvert ƒr ved optagningen trykspulet bunden for at fƒ l s bundmaling af. I l bet af vinteren har jeg str get et lag jern-zink-maling over den matte, gamle men fastsiddende bundmaling. Olien binder det l se kobberpigment, omtrent som var det en kobberbaseret linoliemaling. Om forƒret har jeg sƒ pƒ ny malet med bl d bundmaling. Det har over de nu seks ƒr dannet en st rk, fleksibel bund af kobberholdig maling oven pƒ grundingen med jern-zink-maling. Min konklusion er, at metoden fungerer s rdeles godt, jeg har fƒet stoppet afskalningen, og har tillige fƒet nogle billige malinger uden opl sningsmidler at arbejde med. Jern-zink-m njen laves nemmest ved at blande 1 liter jernm nje, en halv liter kogt linolie med fungicid og en stor tube zinkhvidt (kunstnerfarver). Man kan ogsƒ skaffe pigmenterne og blande op helt fra bunden. Vigtigt er bare, at jernpigmentet er h matit og ikke jernoxid som biprodukt fra industrien. Det er der nemlig skadelige svovlforbindelser i. Pƒ fribordet har jeg brugt almindelig hvid linoliemaling (baseret pƒ kogt linolie, ellers er den ikke st rk nok) og tilsat ekstra zinkhvidt. Zinkhvidt giver en lidt hƒrdere maling samtidig med at zinken har en giftvirkning. brugte jeg jern-zink-malingen til. Bunden fik tre gange, to gange pƒ fribordet og tre gange i bunden indvendig. Det er vigtigt at linoliemaling tr kkes ud i tynde lag med en stiv ringpensel, og ikke l gges pƒ i halvtykke lag som en alkydmaling. Mellem hver gang h rdede malingen en uges tid, fra weekend til weekend. Fribordet blev sƒ malet hvidt med en hvid linoliemaling, og bunden fik et par gange almindelig bl d kobberbundmaling. Den h fter fint pƒ linoliemalingen. Jernk len var s rlig slem, her faldt rustskaller af i Jernkƒlen efter optagning og trykspulning. Der massive rustangreb er stort set stoppet, og der en n sten ingen afskalninger. Du kan l se mere p www.klassiskebaade.dk, g ind under Saxon og Renoveringen. 13

Forstsat fra side 11 som sad ved roret. Med fast hénd og en portion held, fik hun drejet os skrét ind mellem to påle (vi holdt vejret i de sekunder) og gled fint igennem. Der var gudskelov ingen net pé. Ankeret havde bragt en have af säplanter med op. Det var noget glat stads pé dåk, sé det räg ud med nogle päse vand. Hvor var det skänt at komme ilå for kastevinde og bälgespräjt og se AgersÄ MÄlle knejse over bakken. I tre kryds var vi inde. FortÄjede ved den lå mole, slukkede lanterne og flagermuslygte, satte fender og solsejl og gik til käjs igen. Birgit havde sovet fra hele oplevelsen! Efter mange timer pé säen, er det nu herligt med en dag i land. SÅrlig pé en Ä som AgersÄ. Vi travede gennem idylliske landskaber, lugtede bondeland. Her smed vi skoende og vadede over et ret bredt vandbålte for at gé i land pé den lille Ä, Egholm. Bunden var Åkel, smärbläd mudder, og vi undgik heller ikke buksevand, men derefter var livet paradisisk de nåste timer, for vi smed alt täjet og lagde os til rette i lå af en sandklit og lod bare solen bage og brånde nattens strabadser ud af kroppene. Vi gik ogsé en dejlig aftentur runt AgersÄ sydspids over lave engdrag med stupide käer og néede sejlrenden mellem OmÄ og AgersÄ. Der stér fyret med 16 farvede vinkler, der hjalp os frem sidste nat. At vi skulle havne pé AgersÄ fé dage snere, var der ingen der drämte om! 21. juli. Vi opdagede, at vi faktisk er néet halvvejs SjÅlland rundt i den forläbne uge og fatter, som en naturlig reaktion heraf, den foreläbige plan at gé til KorsÄr og skaffe säkort og proviant og, hvis vejret er godt, gé vest om SjÅlland den sidste uge. Tre stemte for, ingen imod! Der var stadig hérdt vejr, béde vind og sträm imod, men det var ikke nädvendigt at rebe. SÄmÅrkerne fortalte, at strämmen var sejg, det gjorde tiden ogsé. Fra klokken 11 til 18 fik vi lov til at slide i kryds for en ringe gevinst. Men et dejligt farvand var det. Omkring os lé SprogÄ, Langeland og VestsjÅlland. Endelig néede vi KorsÄr havn og fandt en god plads, midt i vandmåndfamilier og lange, brune tangtréde. Rom havde vi ikke, men kastede os kort efter over to retfårdigt parterede bäffer om minut-kartoffelmos, for derefter at synke dette medens vi styrtede afsted til den nårmeste biograf til 19-forestillingen. Det havde vi féeten voldsom lyst til under den sammenbidte, stådige kamp derude. Een stännede det fromme Änske, at der ikke spilledes Lemmy-film, som i Vordingborg. Nej, vi fik sémånd vort behov for rimatik dåkket långe fremover - vi sé nemlig en dansk film, Baronessen fra benzintanken, med Ghita NÄrby. FÄrst i mekanikerdragt og siden i hvide kniplinger. Et billigt grin og nogle véde Äjne. Men skåbnens veje er uransagelige, for da vi kom ned til havnen bagefter fik vi Äje pé et kendt skiv, danabéden Viffert af Aarhus med mine foråldre og säster Ruth, og Ditte, hunden. At vore veje krydsedes métte der srikkes en kop gensynskaffe pé. Men i Vuska var sengeredningsritualet langt, sé vi bräd tidligt op. Solv, vind og styring gär tråt. 22. juli. Det var nok heldigt, at vi nu sammen sejler mod StubbekÄbing, i stedet for at lege havkrydser. Vi fik kryds hele vejen til AgersÄ, men sé en flot solnedgang. 23. juli. Tidlig start, men vinden däde, og vi fik en ende. Da fars péhångsmotor sagde blop, ankrede vi under Knudshoved. FortsÖttes og afsluttes i nöste nummer af bladet. 14

LÅserne skriver Ejeren af SSB-bÄden Margot, Hugo HÉrlych Karlsen og Max Vinners fortsötter diskussionen om den férste SSB-bÄd. Denne gang med et indlög af Max Vinner. Af Max Vinner Jeg har fälgende kommentar til Hugo HÄrlych Karlsen, der er forvirret over min péstand om at hans béd "Margot II" ikke var den färste béd konstrueret til SSB-klassen: Der er en kilde til péstanden. I "Kendingsbog for danske LystfartÄjer 1937", udgivet af Andersen og Pedersen, KÄbenhavn V, stér pé side 36 under nr 382 "Hebe": "FÄrste SSB-Baad i Danmark". Jan Ebert nåvner ogsé historien pé side 156 og 157 i färste bind af sit 2-bindsvÅrk "Danske lystbéde", Cervus 1986. (Jeg har sendt fotokopier af de relevante sider i de to bäger til Hugo og Simon). Kan kilden have ret? Ja, det kan den godt. Sagen er at SSA- og SSB-bÉdene bliver vedtaget pé Sejlerdagen i 1923 som konstruktionsklasser. FÄrst i 1929 antages SSB-bÉden som "entypebéd", medens SSA forbliver konstruktionsklasse, alt ifälge de punktreferater, der kan låses i de to udgaver af Dansk Sejlunions héndbog "Tik SÄs" henholdsvis 1954 og 1962. I de fire Ér, der gér fra 1923 til 1927, hvor "Margot II" bliver säsat har der våret rigelig tid for en konstruktär til at tegne en béd efter konstruktionsreglerne til SSB og fé den bygget, ikke mindst nér konstuktärens far, Svend Svendsen, ejede et af datidens bedste og mest kendte vårfter. Jeg var ikke fädt i 1927; det er der nåppe mange af de fåle, der er, men jeg mindes at have härt historien om familien Svendsens SSB-bÉd pé Sejlklubben Sundets bédeplads som ung. Det har nok våret af min stårkt savnede ven Einar Vind Hansen, der i 1926 blev udlårt som bédebygger hos Svend Svendsens bror den ikke mindre kendte Jacob Svendsen pé RevshaleÄen. Kan kilden have ret? Ja, det kan den godt. Sagen er at Men der er ingen tvivl om at "Margot II" er den färst byggede entypebéd efter Anton Witts tegninger og derfor med rette kom til at båre "SSB D 1" i sejlet, da klassen var vedtaget. Det eneste beklagelige ved den sag er, at vi kommer til at savne "Margot" her pé Roskilde fjord, hvor den var hjemmehärende inden Hugo käbte den og gav den et nyt godt hjem i Çstjylland. Men vi har da heldigvis stadig SSB D 3 "Nina" (bygget 1929) tilbage. Den ligger Herslev, og kan hvis man er heldig endnu ses under sejl pé fjorden. 15

SmÄt & godt fra foreningen Generalforamling Örets generalforsamling bliver lärdag den 29. marts 2008. Sandsynligvis i Sundby Sejlforening, KÄbenhavn, sé reserver dagen allerede nu. Indkaldelse mm. kommer i nåste nummer af bladet. Alle medlemmer er velkomne til generalforsamlingen, som ud over det formelle ogsé er en god lejlighed til at fé snakket med andre tråbédsvenner. Velkommen til nye medlemmer Foreningen bliver ved med at fé nye medlemmer. Vi byder jer et varmt velkommen og glåder os til at mädes béde pé vand og pé land. Irving Eist Knabstrupvej 65 2700 BrÄnshÄj Spidsgatter Morild Lars Helbro og Frank RÄdgÉrd Seefahrtkreutzer Sidse Carl Madsen Byskovvej 42 Onsevig 4913 Horslunde Spidsgatter Anemone Peder Luntang-Jensen Lebymarksvej 14 5985 SÄby Platgatter Karl Erik Säe-Knudsen Fagerviksbacken 1 76019 Furusund Sverige Spidsgatter Naval Joakim Quistorff-Refn og Lin Rosa SpaabÅk Burmeistersgade 32, 5. 1429 Kbh. K Zephyr Kystkrydser Eva Noer Kondrup Skt. AnnÅ Gade 49, 4. 1416 Kbh. K Nordisk FolkebÉd Amanda Kaare SÄrensen Anemonevej 15 A 7600 Struer 45 m2 Kutter Ada 16

Assens Sejlklub er vörter ved sommerens DFÅL-stÖvne. Og her er et brev fra klubben til alle DFÅL-medlemmer! 17

En helt ny mäde at bygge trçdçk Af Simon Hansen En ny méde at lave et massivt trådåk. Uden trådåkkets kendte problemer. SÉdan kan man kort beskrive bédebygger Finn Nielsens X-plank skibsdåk. Det traditionelle, massive trådåk har mange fordele, siger Finn Nielsen. Men vi kender ogsé alle problemet med dåk, der har féet tärkerevner og ikke långere kan holde tåt. KrydsfinerdÅkket lider ikke af dün skavank, men til gengåld kan det ikke bruges pé et dåk, der er dobbelt-krumt. Overfladen er sjåldent ret kän at se pé og sé slides det Äverste lag finer jo hurtigt. BÄdebygger Finn Nielsen, LÉgstÉr, har specialiseret sig i tröbäde, her ses han foran en model af en jolle. Massivt dçk i fem lag Finn Nielsens svar er et dåk, der er limet op af massivt trå i flere lag: X-planken er bygget op af fem lige tykke lag af tilnårmet spejlskéret trå. Lagenes fiberretning er skiftende lagt pé langs og pé tvårs, med langsgéende fibre i yderlagene, siger Finn Nielsen. Plankerne forsynes med fingerslidser i begge kanter og limes sé sammen, kant mod kant. Plankerne skal limes sammen senest 24 timer efter de er hävlet og fråset, og til det bruger Finn Nielsen en phenolresorcinol lim. PÉ den méde bygges hele dåkket op som Ün sammenhångende enhed af 5 lag trå. DÅkkets overflade er derfor kun det spejlskérne trå, og det har ikke de karakteristiske sorte fuger, som vi har vånnet os til pé trådåk. Men netop fugerne i trådåkket, er en del af det traditionelle trådåks problem: UtÅthederne i almindelige trådåk ser man ofte netop i forbindelse fugerne. Fugerne er for mig at se derfor en del af problemet, siger Finn Nielsen. Den nye metode er udviklet pé bédebyggeriet i LÄgstÄr. De limede dåk kan laves fra 20 til 60 mm tykkelse, og plankerne kan fés i bredder mellem 40 og 130 mm. SÉ systemet fungerer béde til lystbéde og store erhvervsfartäjer. X-plankdÅkket er stivere og stårkere end et almindeligt massivt dåk. De tvårgéende fibre gär, at man kan mindske dåksbjålkernes dimensioner, hvis man har behov for mere rum under dåk. Man vil ogsé kunne bygge et sårligt isolerende lag ind i dåkket, siger Finn Nielsen. Det fårdige dåk skal blot behandles med olie en gang om Éret, derudover kråver det ingen vedligeholdelse, siger Finn Nielsen. 18

Husky 25 Priside : 69.900 Kr. Efter 23 Ér med TÄsen har jeg besluttet mig til at präve en lidt stärre béd. Derfor Änsker jeg at sålge min Husky 25 der er bygget pé Nolds vårft i NÅstved, i perioden 1982 til 1984. Den blev säsat färste gang i juli 1984, hvor jeg käbte béden der er registreret som H D21. Husky bédene er klinkbyggede af folkebédstypen; men er i modsåtning til folkebéden bygget pé egetråsspanter der er beklådt med maghognibord. Den er med sin långde pé 7,85 m, bredde pé 2,45 m og en dybgang pé 1,3m, 0,2 m långere og 0,25 m bredere samt et bor häjere end den nordiske folkebéd, der méler 7,64 m og 2,20m. Alle maghognibord er gennemgéende fra for til agter uden laskesamlinger. Fribor, kahytssider og cockpit, fremstér som blanklakkeret. DÅkket er udfärt af massive teaktråsplanker med vandfast krydsfiner som underlag. TÄsen er udstyret med tråmast og bom. Storsejl er fra 2002 med gennemgéende sejlpinde. Der er rullegenua og Furlex 100 rullestag fra 2004, samt en spiler af Åldre dato. Den har bom- og cockpilttelt, og er udstyret med en Vire 12 hk benzinmotor der er hovedrenoveret i 2004, samt to stk. 12 v batterier. Den har flotte hynder og 4 stk. sovepladser, ferskvandstank og to gasplus. Af udstyr har den, Shipmate VHF, AP Phillips navigator MK8 GPS, Silva kompas, anker og fortäjninger. Bukke og klodser til vinteropbevaring. BÉden ligger i KÄge Marina bro 3, eller pé KÄge boatcenters plads. Yderligere oplysning af medlem nr. 1305, Bent SÄrensen, Magleparken 80 st.th. 2750 Ballerup Tlf. 28115962 eller 61607854 e-mail ehssax@get2net.dk 19

Corall 7mS 20 Coral er bygget i Sverige i 1921 med Axel Nygren som konstruktär. Hjemhavn: LynÅs plads 842. MÉl: L/B/D: 12,71 m, 2,20 m. 1.70 m. VÅgt sejlklar: 6050 kg, med 3000 kg blykäl. Konstruktion: Mahogany pé eg. med professiomel glasfiberoverflade. 4 sovepladser. Gode sejl: Storsejl 39 m2, rullegenua 25 m2, stormfok 15 m2, spiler 70 m2. Motor: 9,5 Hk elmotor med 700 KWH batterikapacitet. Vintertelt. BÉdplads i LynÅs kan evt. overtages. Corall er fuldt udrustet til Hav- og Kapsejlads med bla.a. GPS, VHF og elektronisk kompas m.v. Priside: 185.000. Torben Juul Laursen 47 98 17 74

HF Industri & Marine 12,5 kvm. krydser En "mini Drage" fra Anker og Jensen 1953. Oregonpine pé eg. Meget fin original stand. 38.000 kr. Se DFÑL s hjemmeside, kontakt Joakim 5022 4212 Tlf. 6220 1312 Fax 6220 1477 www.hfmarine.dk Berg 38 kvm klassespidsgatter Neptun III er skän, hurtig og velsejlende spidsgatter. S38 D4 er til salg for kr. 51.000,- BÉden ligger pé land ved SvanemÄllehavnen. LÅrk pé eg med kobbernitter. TeakdÅk og selvlånsende cockpit. Volvo Penta 7 hk diesel indenbords. Ruftaget har féet lagt epoxy i sommer, eftermontering af lister, lakarbejde m.m. mangler, derfor den lave pris. Kompas, GPS, VHF, lod, log. optimus m. 2 blus, sejl og meget mere. Velindrettet med en masse skabsplads og gode käjer med fine hynder. Kontakt: Lars F. Hansen, lfredensborg@hotmail.com 21

Tore Herlin Havkrydser Mahogny Havkrydser konstruktär Tore Herlin. Bygget i Kristianstad 1962. LÅngde :10,26 m Bredde:2,66 m Dybgang: 1,70 m VÅgt 6.800 kg. Motor Nanni diesel fra 1999 29 hk. BÉden er totalt istandsat. Nye hynder fra 2006. Storsejl med gennemgéende sejlpinde fra 2003 rulle og genau fra 2004. En meget flot béd. Pantry med komfur og ovn, bompressenning og sprayhood fra 2003, cokpittelt 2004. Instrumenter fra 2000, vhf, navigator, log og lod, radio med CD. BÉden kan ses i Hundige havn. Pris. 195.000,- Skovgaard-Mortensen, Yacht Bureau ApS, Hejren 30, 2670 Greve, Tlf: +45 43690060 22

Mahogny-motorbÅd 1950 Bygget af mahogny pé eg, lårk i bunden og teaktrå, kravelbygget. Bygget 1959, konstruktär Philip Rasmussen, Svendborg. LÅngde 8,72 m, bredde 2,73 m, dybgang 0,8 m. Motor Perkins 48 hk diesel, ferskvandskälet fra 1980, renoveret 2001 og med Hurth gear, fast aksel og rustfri propel. Fart ca. 7-8 knob. BrÅndstofforbrug ca. 5 liter i timen. 300 liter bråndstoftanke. BÉden har for- og agterkahyt med i alt 4 käjepladser og et stort rummeligt cockpit. Al aptering af mahogny. BlÉ presenning. FartÄjer er udstyret med VHF (Dancom), GPS (Garmin 128 fra 1999), magnesyn kompas, ekkolod, 12 V strämsystem med Tystor lader til landsträm (220V9. 12 V käleskab (Vibocold), TV, 2 kogeblus til flaskegas, rustfri stélvask, sätoilet og héndvask, 200 liter rustfri vand til ferskvand. Ny redningsfléde fra 2006 og sårdeles velholdt udstyr (fendere, tovvårk, hynder osv.) Originale tegninger kan medfälge. Tilstandsrapport fra 2001 forefindes. SÅrdeles velholdt, kun Ün ejer fra ny. Pris: 165.000,- Kontakt: telefon 3251 7515, mail: h.f.kofoed@webspeed.dk. 23

DF L c/o Birte Molbech Holstebrogade 4, 3.t.v. ++++1215++++ 2100 K benhavn B Fik i eftermiddags lige et vend ud i Lilleb lt - ud at runde Heln s Fyr. Nu er skyggerne lange, solen kun ca 14 grader over kimingen kl 14. Sluttede ved mastekranen. Der var s den s son. Jƒrgen Hediemann 24 ISSN 1902-0163 ƒrets sidste tur