Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?

Transkript

1 1. Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? Ny båd Båden - B 31 mak II - var leveret på Baunevej, hvor det var lykkes for os at få den placeret diagonalt på græsplænen, med kølen gravet ned, så den ikke ragede op over hustagene. Denne gang kunne man købe et apteringssæt. Vores båd var en mak II, vi købte et apteringssæt der var i overskud fra dengang, man havde mak 1. Vi havde gode forbindelser, så fik det stort set gratis. Det betød dog, at der var rigtig megen tilpasning. Mak I havde meget lavere lofthøjde end mak II, Det løste Flemming ved at lave en limtræsbjælke i teaktræ, som derefter skulle tilpasses, så den fulgte ruffen. Det tog tid, den var flot, den lå hen over skotne, så de fik stabiliserende virkning, som de skulle have. Overskabene var også for lave, så der blev øget oven over alle skabe. Uanset at man køber et apteringssæt, så skal det tilpasses. Det er rimeligt råt tilpasset, så der skal megen stregning, prøvning, savning og filing til inde det passer. Derefter skal det limes - svejses fast i lod og vage. Denne gang var vi dog klogere, så båden var sat af, så den stod så tæt på lod og vage, som det kunne lade sig gøre. Det gjorde det - om ikke nemt, så nemmere end i RJ 85- eren. Der var fokus på båden. Det smitter jo af på en lille dreng. Selvom han kun var 1½ år så ville han gerne hjælpe sin far. Det var dog forbudt for ham at komme i båden. En dag tog han en skruetrækker, stolprede hen til stigen, og begyndte at kravle op. Jeg fik øje på ham da han var halvt oppe - båden var gravet ned, så det var vel tre trin, men med en skruetrækker i hånden. Steen var 1½ 2 år, Susanne 7, så vi havde nok at se til. Flemming mødte kl. 5 om morgenen, og byggede båd til kl Jeg var typen, der skulle tidligt i seng for at fungere, men det blev der da lavet om på. Jeg for ud, kaldte på Flemming, der var i både. Steen var heldigvis så koncentreret om at kravle på stige, at han ikke opfattede det. Vi fik ham ned uden uheld. 1

2 Ville jeg snakke med Flemming var det mellem 0,00 og 0, 30, - så jeg blev nat-pige. Men det var sejt. Endelig var apteringen slut, og båden skulle i vandet. Naboer, aktive hjælpere og venner, der havde lagt øre til blev inviteret til at møde på Baunevej, for at fejre, at båden kom væk. 10. juni Søsætning med båddåb "" var apteret, klar til søsætning. Vi skal have båddåb lørdag d. 10. juni. Vi er sent på den. Indbydelserne er ikke færdige, de skal senest være ude på mandag, for båddåben er på lørdag. Vi når det. Selve dagen - den 10 juni på Baunevej er alt rødglødende! Kl ankommer vognmanden. Han får besked på at han skal slappe af til bundmalingen kommer. Bådemalingen kommer pr. ildbud (Ester) fra Frederikssund. Hun er der kl og kl præcist hare Flemming smurt den på, og båden bliver løftet ud af haven. Det er et dejligt syn. Hele vejen er tilskuere. Gæsterne er der også. Ernst hvisker noget om en tosset vognmand (hysterisk), men det er da ikke så galt. Båden bliver løftet op af hullet, ud af haven, op over hækken, og op på bådtransporten. Vi er klar til at køre. Vi må ikke lave følge, men det gør vi. Alle gæsterne følger efter i deres biler. Båden skal søsættes i 2

3 Mosede Havn. Vognmanden beslutter, at køre ad Køgevej og den ny Karlslunde Strandvej. Flemming, Susanne, Steen og jeg forrest, så vognmanden, og til sidst følget. Vognmanden har bedt os køre langsomt. Det gør vi, men han snegler sig af sted. Det samme gør følget, men de øvrige trafikanter tager det fin. - Det var meget idyllisk. Vi følte os ovenpå. Nu er vi der næsten. Vi er ved S-togsbroen ud for Mosede Fort. Klokken er Det er bare flot. Vi er veltilfredse. Der er 50 m til lyskurven, så til højre, om et øjeblik, så er vi der. Flemming kiggede bagud, vi var kommet lidt foran... Broen - Skreg Flemming og bakkede som om jorden ville gå under. Båden kan ikke komme under. Den kan da snildt være der dit pjattehoved, - han bakkede som en vild, jeg viftede vildt ud af vinduet. - Nu vognmanden havde set det. Holdt stille, Flemming snakkede med ham. Vognmanden sagde, at han kunne komme under. Han kørte dog meget forsigtigt under broen. Vi kiggede, jo båden kunne lige sniges under... Holdt...halvt inde under broen, stødet båden på. Nu blev vognmandens temperament synlig. Hele følget skulle bakke. Vognmanden lavede mærkelige hovedtegn. Var hidsig, sendte os væk. Tag ned i havnen, så kommer jeg med båden.. Det var jo ærgerligt, men hvad! Der var ikke sket noget, så vi og bådfølget kørte videre. Vi var noget forsinket, da vi nåede havnevej. Havnevej er et kaos. Der er DM i speedbåde, cykler og biler er efterladt, hvor der var plads, uanset om der er parkering forbudt eller ej. Både vejen og tangen ud til havnen er totalt ufremkommelig. Vi er blege og dybt bekymrede. Allerede på Baunevej, havde vognmanden brokket sig over at skulle til Mosede Havn en lørdag. Oven på den for lave bro, så ville dette her være som at komme olie på det nys antændte bål. 3

4 Vi for smidt vores bil. Flemming styrter ud og rundt for at finde havnefogden - forgæves. Til sidst fandt han stævnelederen, Fik ham til at kaldte ejerne af bilerne, men selvfølgelig uden resultat. Vi er dybt bekymrede. Nu der næsten gået en time fra vi var ved broen, der var for lav. Hvor bliver vognmanden af. Åh... se, der kommer en bådtransport... lettelsen skylder igennem os... det er bare ikke vores. - Nu er jeg helt bleg. Er han var returneret med båden, det kan han da ikke... Bådtransporten var mindre end den vores båd ville komme med. Den kunne ikke komme igennem. Nu gik vores gæster i gang - det er godt med friske gæster - De tog simpelthen fat i bilerne, en for en, og der var mange, løftede dem cm for cm, til de var helt ud til siden, så bådtransporten kunne komme frem. Vores båd... hvor blev den af. Jeg gik op til Køgevej og spejdede. Stadig intet i sigte. Flemming og jeg blev enige om, at han skulle køre hjem, og se om den var læsset af i haven 1. Så kom han. Selv på afstand kunne vi se, at han var sur. Jeg strøg ned i havnen for at se, om den anden bådtransport var færdig, - der er ikke plads til to - det var han heldigvis. Ham fik jeg til at køre. Flemming snakkede og snakkede med vores vognmand - han ville sku' ikke ned i det eldorado. Stævnet var lige slut, så det vrimlede med folk, biler osv. Så nu kom den anden transport, der skulle være væk før vores kunne komme derud. Nu går det helt galt tænkte jeg. Nu er det slut. - Men det hjalp, når han ka'... som han brummede ku' han sku' også nok. Alle åndede lettede op. 1 - historierne om at vognmanden var vred /tosset allerede på Baunevej florerede vildt hen over ølkassen, der var fundet frem. 4

5 Jeg var meget betænkelig og helt befippet, Flemming og jeg blev enige om, at jeg måtte døbe båden, når den var kommet i vandet, men så viste vognmanden alligevel sin pæne side. Selvfølgelig var der da tid til at den kunne blive døbt på vej i var på vej i vandet. Flasken blev svinget. Proppen sprang og båden navngivet "". Med ønsket om, at lykke, held og godt sømandskab må følge dig, så skænker jeg dig en logbog til evigt minde om den fortumlede tilværelse, du sikkert får. God vind og Lykke på søen. Herefter blev Susannes båd - en gul optimist købt brugt og hentet i Ramløse - søsat Mosede Havn og navngivet: Bølle Bob. Vi drog til Baunevej til kaffe! - Tidsplanen var oprindelig til det - og vi manglede et bord, som stafetterne lige skulle hente hos Birger. De kom snøvlende med bordet. Derefter g gik det stærkt med at få dækket bord for sulten havde meldt sig for længe siden, og tidsplanen var overskredet med flere timer. Menu: Laks i hvidvinsgele Vragflæsk Jordbærtærte Der var en festlig aften, med flere sange om genbrug, kaptajn, admiral mm - og ikke mindst rigtig højt humør. Festen sluttede kl. 3,30. 5