Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011



Relaterede dokumenter
Naturvejleder Faxe Kom med på tur!

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2011

Naturvejleder Faxe Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe Kom med på tur!

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2013

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2014

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Kort projektbeskrivelse for formidlingsprojektet. Naturvejleder Faxe år

Ny Naturvejlederordning fra 2016

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

SOMMERARRANGEMENTER I NATURPARK LILLEBÆLT 2017

Årsrapport 2008 Naturvejlederen ved Præstø Fjord

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

KOM UD OG LÆR! - om sjov motion og hårdt arbejde. Forløb 29 IDRÆT 2-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - og bliv uddannet LANDSBYGUIDE. Forløb 30 HISTORIE 4-6 klasse

Årsrapport 2009 Naturvejlederen ved Præstø Fjord

KOM UD OG LÆR! - om Andelstidens landsby. Forløb 16 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Samsø Naturskoles og Blå-Flag Centers Naturture og aktiviteter: Maj - september, 2019

KOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer. Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

OPLEV NATUREN I BALLERUP

Naturoplevelser i Fredericia Kommune 2017

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturensdag. Friluftsfestival. Besøg de deltagende foreninger! Der er masser af muligheder for en snak, tips og tricks og sjove aktiviteter!

Naturens dag. Friluftsfestival. Besøg de deltagende foreninger! Der er masser af muligheder for en snak, tips og tricks og sjove aktiviteter!

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven

KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler. Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Velkommen til DN Faxes nyhedsbrev

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

REBILD NATURSKOLER. Indsatsområde:

Naturvejlederløntilskud

Blå Flag program Ud i det blå i Sønderborg Kommune

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole

Velkommen til DN Faxes første nyhedsbrev

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler

PDF Created with deskpdf PDF Writer - Trial ::

Blå Flag program 2019

KOM UD OG LÆR! - om Juelsmindebanen. Forløb 15 HISTORIE 4-6 klasse

kys frøen Hvem kan deltage Alle

Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL

KOM UD OG LÆR! - om simple maskiner. Forløb 20 NAT/TEK 4-6 klasse

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015

Vuggestue området. Bevægelse og leg. Muse workshop for de helt små

KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012

Sommer Juni, Juli, August

ET HAV AF OPLEVELSER... BLÅ FLAG ARRANGEMENTER - SOMMER 2016

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Fokus på naturen i Norddjurs

Naturvejlederens årsrapport 2018

SOMMERSKOLEN. Uge Et tilbud til børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse

Vi håber, I har lyst til at være med.

07. MARTS Naturvejledningen i aktiviteter og formidling i NATURVEJLEDNING. Foredragsholder: Elise Hvelplund Brink

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved

Blå Flag program Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Årsrapport 2006 & Årsplaner 2007

KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser

Natur, sundhed & livskvalitet

Ideoplæg til det videre arbejde med vision og strategi for Stevns Naturcenter SNC

Med dette lille nyhedsbrev ønskes I alle en glædelig jul vi ses i det nye år

Naturcenter HINDSGAVL

KOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug. Forløb 26 NAT/TEK 4-6 klasse

SOMMERSKOLEN UGERNE 27 OG 28. Et tilbud til børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse

KULTURGYNGEN ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM KULTURELT SAMRÅD OG SKOLERNE I HALSNÆS KOMMUNE

Naturvejlederløntilskud Årsrapport Referencenummer: Navn naturvejleder: Helen Holm. Navn arbejdsgiver: Center for Uddannelse

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

Sommerskole Kulturelt Netværk Kerteminde 2018

KOM UD OG LÆR! - om landbrugets historie. Forløb 08 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og Aktiviteter Juni - august Samsø Kommune, Naturafdelingen

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juli - august Samsø Kommune, Naturafdelingen

Naturoplevelser på Djursland 9. juli 16. juli

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juni - august Samsø Kommune, Naturafdelingen

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

KOM UD OG LÆR! Størrelser på bygninger, rumfang af kornlæs og kornsiloer, markernes arealer, planteavlerens udbytter o.m.m.

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2015

Tilbud til skoler til 10. klasse

EN UGE MED KUNST, KROP OG NATUR PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR

Transkript:

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011 Referencenummer: Navn naturvejleder: Sara Gelskov Navn arbejdsgiver: Tove Damholt Arbejdssted: Østsjællands Museum Adresse: Højerup Bygade 38 Postnummer/By: 4660 Store Heddinge Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: Året 2011 var året hvor det første støttepunkt i Naturrum ved Præstø Fjord kunne åbne i Fiskerhuset på Feddet. Det var en stor og festlig dag. Samtidig åbnede en række poster rundt om Præstø Fjord i forbindelse med det digitale formidlingsprojekt Put-Danmark-i-lommen. Året har desuden budt på mange både åbne og lukkede ture, for mange forskellige målgrupper, planlagt og afholdt med mange forskellige samarbejdspartnere. Naturambassadørprojektet har her på projektets andet år virkelig vist sit potentiale, og har været højt prioriteret. Der er i den forbindelse blevet afholdt en række lærerkurser og foretaget kortlægning af skolernes muligheder. Naturvejlederen har endvidere været inviteret med i en udviklingsgruppe i forbindelse med et nyt skolebyggeri i Haslev, hvor der skal bygges en skole hvis hele opbygning tager udgangspunkt i at lærerene skal benytte udeskole som undervisningsform. Udeskole har i det hele taget været et emne der har fyldt en del i naturvejlederens arbejde i 2011. Delmål 1: Naturambassadørprojektet Der har i året været afholdt 2 netværksmøder for alle naturambassadørerne, og en fast rutine for afholdelse af møderne er fundet. Der har været arbejdet med et virtuelt arbejdsrum med lokale undervisningsoplæg med adgang for alle faxelærere via skolernes fælles intranet. Arbejdsrummet redigeres af naturambassadøren på Svalebækskolen. 1

Der blev i samarbejde med naturvejleder Kirsten Føns, Stevns Naturcenter afholdt et tværfagligt lærerkursus om kridt og kalk for Stevns og Faxe Kommuner d. 28.-29. april 2011. Naturvejlederen har også afholdt to kørekortkurser til Faxelærere, der ønsker at kunne benytte naturbasen i Fiskerhuset på egen hånd. Naturbasen har siden været booket af lærere på kurset. I september afholdt naturvejlederen et 3 timers udeskolekursus, som en del af et længere fagkursus udbudt af Faxe Kommune om natur og teknik. Se beskrivelser af kurser i bilag 2. Der har været afholdt individuelle ambassadørforløb på følgende tre skoler i 2012: - Møllevangsskolen i Rønnede. Naturvejlederen gennemførte i samarbejde med skolens to naturambassadører, Henrik og Conny, et opstartsmøde hvilket vil sige et interview med en registrering af skolens nuværende brug af naturen og naturvejledertilbuddene i undervisningen. Den første aftale indenfor projektet blev en præsentation af naturvejledertilbuddet på et lærerrådsmøde. Den anden del af det individuelle ambassadørforløb blev aftalt til at være en kursusdag for hele lærerkollegiet om udeskole, med undertitlen kan udeskole være inkluderende?. Kursusdagen er aftalt til d. 24/3, 2012. Naturvejlederen har også forsøgt (indtil videre uden held) at komme i dialog med en lokal skovejer ang. Møllevangskolens brug af hans private skov. - Bavneskolen i Dalby. På Bavneskolen har de også valgt at have to naturambassadører frem for kun en. Aftalen på Bavneskolen blev at der skulle holdes et 3 timers lærerkursus for hele lærerkollegiet. Kursusdagen indeholdt bl.a. en kortlægningsøvelse. Her blev lokaliteter som lærerene gennem årene har besøgt og brugt i deres undervisning kortlagt. Der blev arbejdet i en time med at sætte nåle i tre landkort, der viste hhv. skolens egen grund, nærområdet indenfor gåafstand og hele Faxe Kommune. Hver nål var nummeret og blev fulgt af en note med informationer om det faglige emne, selve lokaliteten, klassetrin osv. Se evt. de fortrykte noter i bilag 4. Naturambassadør, Stina gik efterfølgende i gang med at indtaste alle punkter og informationer på et webbaseret kort i Googlemaps. (Se evt. kortet på http://g.co/maps/9a3jr ) Udover det webbaserede kort kan noterne også læses i en fysisk mappe, der findes i skolens materialesamling. Kurset fortsatte med en udeskole inspirationstur på skolens område, samt en præsentation af Østsjællands Museums Geologivogn, der er et rullende geologiværksted fyldt med undervisningsoplæg om geologi. - Rolloskolen i Faxe. Skolen har i året 2011 ligget lidt underdrejet pga. heftige besparelser og skift i ledelse, så projektet har endnu kun udmøntet sig i forberedelser til en aftalt kursusdag for lærerne. Skolens naturambassadør, Helene har truffet aftale med ledelsen om et 1½ times oplæg med naturvejlederen på et lærerrådsmøde. Ønsket er at vi gentager kortlægningsøvelsen på samme vis som ovenfor beskrevet for Bavneskolen. Til forskel fra forløbet på Bavneskolen er det planen at naturvejleder og ambassadør bagefter udvælger 10 stensikre turforslag, der til gengæld er grundigt beskrevet og følges af undervisningsoplæg. Undervisningsoplæg og beskrivelser af de 10 lokaliteter kommer til at stå i en mappe på lærerværelse. Kursus for lærerne holdes d. 31. januar 2012. Delmål 2: Børn i naturen Lukkede ture Der blev i 2011 afholdt i alt 34 ture for forskellige grupper, heraf var langt de fleste ture for skoleklasser fra Faxe Kommune. Se tabel under punktet Liste over formidlingsarrangementer. Blandt årets lukkede ture for grupper kan fx nævnes: 2

- Sofiendalskolens 7. klasse havde sat naturvejlederen i stævne ved nogle vandhuller placeret på privat jord. Det spændende ved de tre vandhuller var at vi kendte vandhullernes forhistorie og kunne lave hypoteser om hvad vi ville finde i vandhullerne der lå indenfor en radius på et par hundrede meter. Et var renset op og havde så vidt vides ikke fået tilført næringsstoffer, et var renset men havde været brugt til opdræt af andefugle til jagt og et var temmelig forurenet. Naturvejlederen kom med alt grejet, læreren med planer for undervisningen, og eleverne samlede på dagen resultater til deres biologirapporter de bagefter skulle arbejde med hjemme på skolen. - Naturvejlederen har i samarbejde med ekstern guide på Geomuseum Faxe, Randi Johansen deltaget i et arrangement for udsatte unge, støttet af 18 puljen med midler til frivilligt socialt arbejde. De unge blev i grupper sendt rundt til poster med oplevelser og pulsaktiviteter. Der var fx kajaktur, fossiljagt og mountainbiketur. Naturvejleder Faxe deltog med bålaktiviteter og madlavning over bål ved frokosttid. - Den kommunale tandklinik i Faxe havde booket naturvejlederen til en skovtur som en del af deres julefrokost. Man så for sig en smuk vandretur gennem en krystaltindrende og snedækket skov, med en stilhed kun brudt af de lette fodtrin fra rensdyrene foran julemandens kane Nå nej sådan blev det ikke, for vi havde et regnvejr uden lige, alt var vådt, gløggen kun halvlunken, og vores lysesiv-både kunne søsættes direkte i skovbunden!!! Men humøret var heldigvis højt hele vejen gennem aktiviteterne i skoven, og som deltagerne bagefter med et stort grin sagde så ville det blive den julefrokost de altid vil kunne huske. Offentlige ture Der blev i 2011 afholdt 16 offentlige ture, der emnemæssigt falder under både delmål 2 og 3. Se turene i tabel under punktet Liste over formidlingsarrangementer. Se også folder med årets offentlige ture i Bilag 1. Blandt årets offentlige ture kan fx nævnes: - Naturens Dag d. 11. september 2011. Her havde naturvejlederen i samarbejde med frivillige fra den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening inviteret til aktiviteter ved Fed Havn, på Feddet. Turen blev også afholdt i samarbejde med specialestuderende i biologi Line Raft Calum, der har undersøgt Præstø Fjords fiskebestand. Første halvdel af arrangementet var rettet mod familier og bød på smådyrsfiskeri og tømning af ruser på stranden. Anden halvdel var et oplæg om fjordens miljø og fiskebestand af specialestuderende Line Raft Calum. Arrangementet lagde også op til en diskussion af fjordens tilstand. - Naturvejlederen ledte den korte og familiemålrettede rute ved årets Vandrefestival, der blev arrangeret af Faxe Kommunes Kulturforvaltning. Vandrefestivalen var meget vel orkestreret og vi havde en meget høj deltagelse på alle tre ture. Der var mellem 75-120 gæster på hver af de tre ruter, hvilket er et meget fint besøgstal i denne del af landet. - Naturvejlederen var deltager i et arrangement i samarbejde med en social boligforening og kommunens SSP medarbejdere. Naturvejlederen afholdt GPS løb med opgaver om den bynære natur i deres egen baggård. Det var en virkelig positiv oplevelse at opleve hvor meget børn og unge gik ind i at løse opgaverne. Naturbasen ved Strandparken Den planlagte Naturbase ved Strandparken, som ellers var rigtig godt på vej i 2010, blev i 2011 udsat da først fredningsbestemmelser gjorde at hyttens placering måtte flyttes, og siden at den ny byggegrund døjede med for høj vandstand på grund af den våde sommer. Vi håber i stedet at 2012 bliver året hvor basen kan opføres. 3

Delmål 3: Vejen til naturen/naturrum Præstø Fjord I juni 2011 blev der, som nævnt i resumeet rundet en vigtig milepæl for Naturrumsprojektet. Naturrum Præstø Fjord kunne indvie Fiskerhuset som det første støttepunkt i projektet. Fiskerhuset har hen over det sidste år gennemgået både en renovering og en opgradering mht. udstilling og faciliteter. Det er nu muligt for den helt almindelige gæst at benytte køkkenet, med vask, brændekomfur og spisekrog. Der er i skolestuen adgang til naturfaglige bøger og læse-højt-bøger for børn, og dertil bløde møbler at sidde i. Gæster kan også tænde op i brændeovnen - hvis det er indendørsvejr, eller benytte de ny borde og bænke i haven - når det er dejligt vejr ude. Naturbasen er færdigindrettet til brug for lærere og naturvejleder. Der er i haven gamle træbåde, som man må kravle op i, og informationer at hente på den ny infotavle på støttepunktets Fjordpost. Ved fjordposten kan der også downloades filmklip på mobiltelefonen, filmklip der formidler et nyt emne for hver af de fire årstider. Filmklippene og bluetooth teknologien er en del af Put-Danmark-i-lommen pilotprojektet. Sidst men ikke mindst er der indrettet en ny og taktil udstilling i børnehøjde i husets udstillingsrum. Udstillingen fortæller historien om livet som fisker i Fiskerhuset. En autentisk historie opbygget fra bl.a. naturvejlederens interview med en søn af den sidste fiskerfamilie, der var bosat i huset frem til midten af 1900-tallet. Udstillingen er centreret omkring en imponerende skulptur af en Gedde udskåret i et stort stykke egetræ. De mange egnstypiske fiskeredskaber i huset er endvidere blevet mærket med formidlende tekst så nysgerrige kan gå på opdagelse i de gamle redskabers form og funktion. Samtidig med indvielse af naturrumsudstillingen blev der også åbnet en ny kunstudstilling af værker malet af de frivillige i Fiskerhusgruppen. De frivillige har også været aktive medspillere på opbygning og indretning af Fiskerhuset i forbindelse med Naturrumsprojektet, så åbningen af de to udstillinger gik vældig fint hånd i hånd. Se folder for kunstudstilling i Bilag 3. Naturvejlederens timer blev i foråret 2011 specifikt rettet mod færdiggørelse af udstillingen i Fiskerhuset, det havde højeste prioritet. Naturvejleder Faxe har dog også arbejdet i større og mindre omfang med udkast til audioguides ved 5 fjordposter i samarbejde med ekstern naturvejleder, udvikling af tekst på infotavler ved fjordposter på Feddet, samt tekst til generel folder for Naturrum Præstø Fjord. Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: (F.eks. bidrag til netværksarbejde, oplægsholder på NVL-uddannelsen, artikler til NVL-bladet eller naturvejleder.net ol.) - Deltagelse i årskonference for Naturvejledernetværket april 2011 - Deltagelse i netværksmøde om planlægning af naturvejleder årskonference i det regionale netværk i 2013. Andet: (Arbejde der rækker ud over delmålene) - Deltagelse i Learning Museum, et samarbejdsprojekt mellem museumsformidlere, læreruddannere og lærerstuderende. 4

Liste over formidlingsarrangementer: (Type arrangementer, hvor mange arrangementer, antal deltagere) Åbne ture og arrangementer i alt 16 ture: Dato Samarbejdspartner Arrangement Deltagere 23.01.11 Geomuseum Faxe Byg din egen stenfigur 27 20.02.11 Geomuseum Faxe Lav dit eget dyrespor 22 18.06.11 Ren Strand - Udviklingsafdelingen Aktiviteter i skov og på strand 18 26.06.11 Naturrumsprojektet Åbning af udstilling 95 Fiskerhusgruppen 01.07.11 Blå flag Faxe Kommune Aktiviteter på stranden 16 05.07.11 Blå flag Faxe Kommune Geologitur på stranden 25 07.07.11 Frøgården og SSP GPS løb om natur ved Frøgården 44 08.07.11 Blå Flag Faxe Kommune Krible-krabletur på stranden 7 12.07.11 Blå Flag Faxe Kommune Aftentur på Feddet 25 15.07.11 Blå Flag Faxe Kommune Aktiviteter på stranden 30 21.08.11 DN Faxe Insektsafari 7 04.09.11 Faxe Kommune Vandrefestival 11.09.11 Danmarks Naturfredningsforening Faxe 30.10.11 Østsjællands Museum SG, Helle Ålsbøl og Katrine Bruun 20.11.11 Geomuseum Faxe 04.12.11 Geomuseum Faxe Vandretur på Feddet for familier Naturens dag - strandaktiviteter og foredrag Allehelgenstur i Haslev Orned 75 37 25 Kalkmaleri for hele familien 13 Fugle og fjerværksted 0 Lukkede ture og arrangementer i alt 34 ture: Dato Institution Arrangement Deltagere 26.01.11 Skoletur Gps-løb i Nordskoven 22 02.03.11 Haslev Privatskole GPS løb 20 06.04.11 Haslev Privatskole Forårstur ved Kaisholm 21 28.04.11 Sara Gelskov og Kirsten Føns Lærerkursus, i Faxe Kalkbrud og Faxe kirke 29.04.11 Sara Gelskov og Kirsten Lærerkursus, på Stevns Holtug Føns og Klint 02.05.11 Hylleholt Skole Naturvejledning ved Kalkbrud og Faxe kirke 12 12 36 5

03.05.11 Hylleholt Skole Naturvejledning ved workshop 36 på skole 04.05.11 Hylleholt Skole Naturvejledning på stranden 36 ved Højerup 06.05.11 Hylleholt Skole 2 stk bh. klasser Naturvejledning 43 i skov nær skolen 11.05.11 Haslev Privatskole Knogleaktiviteter 16 12.05.11 Dalby SFO Smådyr ved åen 24 23.05.11 Hylleholt Skole smådyr ved stranden 25 23.05.11 Hylleholt Skole smådyr ved stranden 25 24.05.11 Hylleholt Skole smådyr ved stranden 25 24.05.11 Hylleholt Skole smådyr ved stranden 25 26.05.11 Korup skole Knogleaktiviteter 16 15.06.11 Det Grønne Hus Køge Tur på Feddet, personalegruppe 22 19.06.11 Faxe Kommune, personaleforening Tur til stranden 30 25.06.11 Faxe Geomuseum/ Bålarrangement 30 udsatte unge projekt 29.06.11 Faxe Sommerskole Vandaktiviteter ved Feddet 17 18.08.11 Rolloskolen Samarbejdsøvelser 19 24.08.11 Sofiendalskolen Livet i søen 14 25.08.11 Fiskerhusgruppen Arrangement for frivillige og arbejdsgruppe 12 30.08.11 Bavneskolen Livet ved stranden 18 31.08.11 Vibeengskolen Lærerkursus 47 07.09.11 Faxe Kommune Lærerkursus 23 15.09.11 Bavneskolen Lærerkursus for Bavneskolen 22 16.09.11 Lundebakkeskolen Orienteringsløb i skoven 24 16.09.11 Hylleholt skolen Tur til naturbasen 60 22.09.11 Bavneskolen Undersøgelse af Tryggevælde å 20 28.09.11 Faxe Kommune Lærerkursus for Faxelærere 25 28.11.11 Haslev Privatskole Sansetur med indskoling 18 6

30.11.11 Haslev Privatskole Sansetur med indskoling 17 13.12.11 Faxe Børnetandklinik Skovtur med firmagruppe Haslev 27 Eventuelle kommentarer til administrationen: (Kommentarer/idéer til samspillet med Friluftsrådets administration eller med Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen) I leder efter mål på effekten af naturvejledning. Jeg tænker at man kunne overveje at bruge antallet af personer der er aktive i frivilliggrupper knyttet til naturvejlederprojekterne. Der må kunne argumenteres for at det at være frivillig også giver øget livskvalitet og sundhed. Og det er ikke sjældent at sådanne frivilliggrupper netop er oprettet af eller støttet af naturvejledere. Vi har fx 10 personer i vores Fiskerhusgruppe. Bilagsfortegnelse: (F.eks. bilag med liste over udgivelser fra året der er gået, uddybende materiale vedr. aktiviteter ol.) Bilag 1: Folder med offentlige naturvejlederture i 2011 Bilag 2: Oversigt med årets afholdte lærerkurser Bilag 3: Folder om årets natur og kunstudstilling i naturrum Fiskerhuset Bilag 4: Fortrykt skema til kortlægning af mulighederne i skolernes lokalområder Rapporten er udfærdiget af: Navn: Sara Gelskov Dato: 5/1, 2012 7

Naturvejleder Faxe Naturvejleder Faxe er et treårigt projekt der er oprettet i et samarbejde mellem Østsjællands Museum, Friluftsrådet og Faxe Kommunes forvaltninger for kultur-, natur- og skoleområdet. Naturvejlederen er ansat ved Østsjællands Museum og har kontor på Geomuseum Faxe. Naturvejleder Faxe 2011 Kom med på tur! Ture for alle Naturvejleder Faxe laver ture for skoler, institutioner og private grupper. På hverdage er det gratis for skoler og institutioner fra Faxe Kommune at booke en tur med naturvejlederen. Læs mere om Naturvejleder Faxe på hjemmesiden www.geomuseumfaxe.dk Naturrum Fiskerhuset Naturrum Fiskerhuset ligger på Feddet, og står altid åbent for publikum. Her er der: Naturbase som skoler kan låne grej i Kunstudstilling af naturmotiver fra Præstø Fjord Udstilling om husets og fjordens liv Thekøkken og læsekrog med naturbøger Borde og stole hvor man kan spise sin madpakke Kontakt Naturvejleder Sara Gelskov Naturvejleder Faxe Geomuseum Faxe Østervej 2, 4640 Faxe Tlf.: 51 23 51 02 naturvejleder@oesm.dk www.geomuseumfaxe.dk

Ren Strand - Ren Natur 18. Juni, kl. 14.00-16.00 Mødested: Strandparken, Strandvejen 7, Faxe Ladeplads. Arrangør: Udviklingsenheden, Faxe Kommune. Naturvejlederen og klimamedarbejderen inviterer på natur og miljøaktiviteter som en del af Faxe Kommunes Ren Strand kampagne. På dagen kan man fx deltage i et spændende orienteringsløb med spørgsmål og opgaver, købe grillpølser og bage snobrød på bålet. Gratis. Åbning af ny udstilling i Fiskerhuset 26. juni, tidspunkt: Se dagspressen i ugen op til. Mødested: Fiskerhuset, Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe. Arrangør: Faxe Kommune og Naturvejleder Faxe. Det smukke lille Fiskerhus på Feddet har fået en ny udstilling. Kunstnere fra Fiskerhusgruppen åbner deres ny udstilling af naturmotiver fra området omkring Præstø Fjord. Dagen vil byde på rundvisning, åbningstale, hyggelige børneaktiviteter i den dejlige have, og lidt godt til ganen. Gratis. Familieaktiviteter på stranden 1. juli, kl. 10.00-13.00 Mødested: Foran informationen ved Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe. Arrangør: Faxe Kommune og Naturvejleder Faxe. Vi samler materialer på stranden og kigger på det i lup, laver en lille stensamling og collager af de planter og andre ting og sager, vi finder. Desuden bliver der måske mulighed for at bygge flotte sandslotte. Gratis. Sten for hele familien 5. juli, kl. 11.00-13.00 Mødested: Foran informationen ved Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe. Arrangør: Faxe Kommune og Naturvejleder Faxe. Kom med på en rundtur i geologiens verden. Vi skal gå en tur langs stranden, samle sten i lange baner, og høre historien om hvordan jordens dramatiske kræfter har skabt de flotte sten på stranden. Gratis. Aktiviteter for børn i Frøgården 7. juli, kl. 13.00-17.00 Mødested: Frøgården, 4690 Haslev Arrangør: Frøgården og Naturvejleder Faxe Frøgården Boligforening og Naturvejleder Faxe inviterer til naturaktiviteter for børn i de bølgende grønne bakker omkring Frøgården. Gratis. Krible-krabledyr på stranden 8. juli, kl. 10.00-13.00 Mødested: Foran informationen ved Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe. Arrangør: Faxe Kommune og Naturvejleder Faxe. Kom med på en hyggelig tur til stranden med naturvejlederen og oplev det vrimlende dyreliv i vandkanten. Der er fiskenet, waders og vandkikkerter til dem, der vil låne. Husk skiftetøj at få våde ærmer og sokker er en del af oplevelsen! Gratis. Aftentur langs stranden for hele familien 12. juli, kl. 19.00-21.00 Mødested: Foran informationen ved Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe. Arrangør: Faxe Kommune og Naturvejleder Faxe. Kom med på en vandretur langs vandkanten ved aftentide. Naturvejlederen fortæller hvordan stranden er dannet og sammen finder vi spændende dyr og planter. Hvad gør dyrene om natten? Kender havets dyr forskel på nat og dag? Turen slutter med at vi går gennem skoven tilbage til campingpladsen. Gratis. Familieaktiviteter på stranden 15. juli, 10.00-13.00 Mødested: Foran informationen ved Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe Arrangør: Faxe Kommune og Naturvejleder Faxe. Vi samler materialer på stranden og kigger på det i lup, laver en lille stensamling og collager af de planter og andre ting og sager, vi finder. Desuden bliver der måske mulighed for at bygge flotte sand-slotte. Gratis. Insektsafari på Skoleengen 21. august, kl. 11.00-13.00 Mødested: Broen ved Skoleengens nordside. Der kan parkeres ved Haslev Gymnasium, Skolegade 31, 4690 Haslev. Følg grusstien på højre side af bygningerne, kryds boldbanen og I er fremme ved broen. Arrangør: Naturvejleder Faxe. Kom med på en spændende insektsafari på skoleengen. Vi skal prøve at bruge mange forskellige slags fangstredskaber, og undervejs kigger vi på alt det vi fanger. Naturvejlederen medbringer masser af net, forstørrelsesglas og akvarier. 20 kr. pr. pers. Vandrefestival i Faxe Kommune 4. september, kl. 11.00-14.00 Mødested: P-pladsen ved Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe. Arrangør: Charlotte Iisager, Faxe Kommune, tlf. 40 47 10 13. Kom med på en hyggelig motionstur for børnefamilier. Der vil være fortællinger og oplevelser på ruten der er 4,6 km lang. Naturstierne kan være fugtige og kuperede så tag godt fodtøj på, og vær forberedt på ind i mellem at skulle løfte klapvognen. Gratis. Naturens dag 11. september, kl.11.00-13.00 Mødested: Fed Havn, Feddet. Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening og Naturvejleder Faxe. Fed Havn byder på rammerne for en spændende dag i fjordens navn. Vi skal fiske med net og garn og får hjælp af biologistuderende Line Raft Calum, der har arbejdet med at undersøge fjordens fiskeliv. Naturvejlederen har waders og net med til både børn og voksne. Gratis. Naturaktiviteter på Haslev Museum - Kulturnat 30. september, kl. 18.00-21.00 Mødested: Haslev Museum, Frederiksgade 6, 4690 Haslev. Arrangør: Haslev Museum. Haslev Museum inviterer til kulturnat i naturens tegn. Naturvejlederen fortæller om skrivekridt i naturen, og står for familievenlige aktiviteter. Gratis. Allehelgenstur i Haslev Orned 30. oktober, kl. 14.00-16.00 Mødested: Nordskoven, ved indgangen til skoven bag Sklerosehospitalet. Der kan parkeres ved p-pladsen på Ringstedvej 106 D, 4690 Haslev. Arrangør: Østsjællands Museum og Naturvejleder Faxe. Går du og venter spændt på Halloween eller Allehelgensaften som det egentligt hedder. Så kom med på en uhyggelig skovtur i Nordskoven og hør om det gode og det onde, om skovens magiske planter, hekse, genfærd og mørkets magter. Der vil være præmie til bedste udklædning. Klapvogne kan ikke komme med på hele vandreturen, de kan parkeres ved bålpladsen. 20 kr. pr. pers. Kalkmaleri for børn og voksne - Aktive søndage 20. november, kl. 14.00-16.00 Mødested: Geomuseum Faxe, Kanten, Østervej 2, 4640 Faxe. Arrangør: Geomuseum Faxe og Naturvejleder Faxe. På denne aktive søndag vil naturvejlederen fortælle spændende historier om kalkmalerier. Vi skal høre om drager og prinsesser, livet i middelalderen, kalk og farver og hvordan man malede de smukke kalkmalerier. Imens får alle lov til at male deres eget kalkmaleri af gammeldags pigmenter rørt op med æggehvide. Pris: Adgangsbillet til museet. Fugle og fjerværksted - Aktive søndage 4. december, kl. 14.00-16.00 Mødested: Geomuseum Faxe, Kanten, Østervej 2, 4640 Faxe. Arrangør: Geomuseum Faxe og Naturvejleder Faxe. Snit din egen blækpen af en smuk svanefjer og skriv en julehilsen til venner og familie. Naturvejlederen sætter gang i sjove fugleaktiviteter, hvor man skal bruge både hoved og hænder. Pris: Adgangsbillet til museet.

Oversigt over lærerkurser i 2012 Dato Arrangør Kursusbeskrivelse 28.04 Naturvejleder Faxe og Stevns Naturcenter 29.04 Naturvejleder Faxe og Stevns Naturcenter 31.08 Naturvejleder Faxe og Vibeengskolen 07.09 Naturvejleder Faxe og Faxe Kommune 15.09 Naturvejleder Faxe og Bavneskolen 28.09 Naturvejleder Faxe og Faxe Kommune Lærerkursus, i Faxe Kalkbrud og Faxe Kirke. Tværfagligt inspirationskursus om udeskole med temaerne geologi, evolution, kalkens kulturhistorie, samt udeskole generelt. Lærerkursus, på Stevns Holtug og Klint. Tværfagligt inspirationskursus om udeskole med temaerne geologi, jordbundsbiologi og botanik, samt fysik og kemiforsøg med kalk. Kørekortkursus til brugen af naturbasen i Fiskerhuset med temaer som grej, sikkerhed, og faglighed. Kørekortkursus til brugen af naturbasen i Fiskerhuset med temaer som grej, sikkerhed, og faglighed. Lærerkursus for Bavneskolen med kortlægningsøvelse af skolens nærnatur, et inspirationsoplæg om udeskole og præsentation af Geologivognen. Lærerkursus for Faxelærere. Udeskole generelt, mulighederne i Faxe, undervisningsmaterialer og netværk. Samarbejdsøvelser og ideudvikling.

Om kunstværkerne Landskabet og naturen omkring Feddet og Præstø Fjord vedbliver at betage og inspirere. For 6. år i træk udstiller en gruppe lokale kunstnere reproduktioner af deres værker i Fiskerhuset på Feddet. Alle værker er malet på baggrund af motiver fundet i landskabet og naturen omkring Præstø Fjord. Kortet Kortet over fjorden viser, hvor nogle af de forskellige malerier er blevet til. Gå på opdagelse i naturen, tag madkurven med og eventuelt malergrej eller kamera, så kan du selv indfange de flotte motiver ved fjorden. NATUR OG KUNST VED PRÆSTØ FJORD Naturrum Fiskerhuset Elsebeth Møller Marianne Piil Henny Nielsen Fiskerhuset Fiskerhuset har i de sidste to år gennemgået en istandsættelse og fået nye udstillinger i forbindelse med formidlingsprojektet, Naturrum Præstø Fjord. Huset rummer udover kunstudstillingen også: - Naturbase - Udstilling om huset og fjordens liv - Thekøkken og læsekrog - Borde og bænke til at spise madpakken Kontakt Sara Gelskov Naturvejleder Faxe Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe Tlf. 51 23 51 02 naturvejleder@oesm.dk www.geomuseumfaxe.dk Præstø Fjord Præstø Helena Jensen Feddet Leif Kabelmann Denne folder er udgivet med støtte fra Per Henriksen Vivian Camille Tonsgaard Lokale kunstnere fra foreningen Fiskerhusgruppen udstiller deres motiver fra Præstø Fjord i naturcenter Fiskerhuset

Charlotte Clante Kissendrupvej 8 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 56 71 76 05 cc@charlotteclante.dk www.charlotteclante.dk Helena Jensen Næbvej 51 4720 Præstø Tlf. 55 99 29 91 violas@c.dk Marianne Piil Alfavej 6 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 22 43 71 33 mariannepiil@hotmail.com Mona Goltermann Parkvej 13, st. 2300 Kbh. S Tlf. 32 51 60 66 Mobil 40 42 60 66 rymo@youmail.dk Leif Kabelmann Fredensvej 8 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 56 71 63 61 leif.kabelmann@mail.dk Vivian Camille Tonsgaard Garderhøjen 56 4671 Strøby Tlf. 56 57 44 09 Mobil 20 35 63 39 viviankunst@gmail.com Karsten Grønborg Hylleholtvej 16 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 56 71 68 08 green.castle@mail.tele.dk Elsebeth Møller Møllehusvej 28, Smerup 4653 Karise Tlf. 56 71 03 16 elsebeth.moller@mail.dk Per Henriksen Hestehavevej 78 4720 Præstø Tlf. 55 99 20 32 per@akku-art.dk www.akku-art.dk Henny Nielsen Egemosevej 10 4640 Faxe Tlf. 56 72 52 34 Mobil 23 90 60 40 nielsen660@hotmail.com Se alle billederne i Fiskerhuset på Feddet Fiskerhuset står åbent hver dag og der er gratis adgang

Sted: Emne/titel for aktivitet: Undervisningsmateriale: Klassetrin: Fag: Lærerens navn: Evt. kontakt: Sted: Emne/aktivitet: Undervisningsmateriale: Klassetrin: Fag: Lærerens navn: Evt. kontakt: Sted: Emne/titel for aktivitet: Undervisningsmateriale: Klassetrin: Fag: Lærerens navn: Evt. kontakt: Sted: Emne/titel for aktivitet: Undervisningsmateriale: Klassetrin: Fag: Lærerens navn: Evt. kontakt: