Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Transkript

1 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Referencenummer: Naturvejleder: Helen Blegebrønd Holm Arbejdssted: Næstved Kommune Adresse: Rådmandshaven 20 Postnummer/By: 4700 Næstved (Se vejledningen bagerst i dokumentet før du skriver årsrapporten) Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: Med begyndelsen af 2010 fløjtede vi naturbaseprojektet i gang. Projektet har til formål at danne nye rammer der skal initiere naturformidling og naturaktiviteter i de lokale miljøer. De nye rammer bliver løftestang for undervisere, sundhedspersonale, foreningsledere og private til at flytte flere aktiviteter ud. For at understøtte det lokale engagement og ejerskab starter enhver naturbase med en lokal borgergruppe. Naturbaserne placeres i grundprincippet fysisk efter initiativer fra lokale borgere. Derudover er der skolernes og andre institutioners beliggenhed, transportmuligheder og ejerforhold at tage hensyn til. Målet er at oprette 10 naturbaser. Heraf er en mobil og kommer til at have til huse i en stor trailer der kan køres ud til steder hvor der er langt til grej og formidling. I dette første år af projektet har dannelsen af borgergrupper været i fokus, sideløbende med at skaffe økonomi til både de bløde og fysiske dele. Vi har fået dannet 4 borgergrupper og hermed placeret 4 naturbaser. De første to skal bygges når frosten er af jorden. Derudover er der en SFO der selv har taget initiativ til at bygge en bålhytte, som vi i starten af 2011 etablerer en borgergruppe omkring, der skal udvide bålhytten til en naturbase. Dannelsen af borgergrupper er foregået med mindre borgermøder hvor jeg har taget udgangspunkt i ildsjæle i lokalområderne, der enten har henvendt sig direkte eller grupper der har været i gang i forbindelse med skovrejsning eller andre naturområder. Herfra udbygger vi gruppen igennem åbne møder hvor fremmøderne har været meget svingende. Der har været en fin pressedækning af møderne, hvilket har spredt ringene og resulteret i at borgere fra andre områder i kommunen henvender sig og efterspørger naturbase til deres lokalområde. I øjeblikket har vi måttet prioritere hvilke steder vi tager fat først for ikke at danne en pukkel af opstart af borgergrupper. I november tog en gruppe på 18 borgere på studietur til Fyn for at se på hvordan naturbaser og bålhuse kan se ud. Det resulterede i en fælles viden og et fælles udgangspunkt for at prioritere hvilke funktioner og faciliteter vores egne naturbaser skal indeholde. Med udgangen af 2010 er vi klar til at etablere de første naturbaser. Det er trukket mere ud end forventet. Vi ville gerne have bygget de første naturbaser i efteråret, men dels har borgerprocessen taget længere tid end først antaget, det har taget længere tid at få tilladelser og aftaler og de fysiske faciliteter ude på stederne på plads inden byggerierne og vi har ikke haft de fornødne midler. Det lysner nu og vi kan gå i gang med at grave og bygge når frosten slipper jorden. 1

2 Delmål: (Beskrivelse af hvad du har opnået inden for de forskellige delmål. Dvs. aktiviteter, resultater mv.) Delmål 1: Parat start løb For at komme i gang med projektet var det nødvendigt at foretage forskellige beregninger, beslutninger og prognoser. Derudover få sammensat en projektgruppe der kunne understøtte projektet med noget af det praktiske arbejde. I denne fase fortsætter fondssøgningen som var påbegyndt før projektets start. Igennem et kursus i projektledelse blev jeg som projektleder opgraderet med værktøjer til at igangsætte og lede et projekt. Det resulterede i et grundigt arbejde med Interessentanalyse, Kommunikationsplan og Risikoanalyse, samt milepælsplanen. Dette arbejde viser sig at være et godt grundlag at arbejde med projektet på. Milepælsplanen bliver justeret på plads med mellemrum og fungerer som den løbende tjekliste. Projektgruppen blev dannet med repræsentanter for instanserne bag projektet. Projektgruppen har været samlet 4 gange på det første år og har bidraget primært til Interessentanalyse, Kommunikationsplan og Risikoanalyse, samt beliggenheder for naturbaserne, funktioner og samarbejdspartnere. Det er en lidt svær opgave at få en projektgruppe til at fungere i projektet og en opgave der stadig ikke er helt løst. I starten af projektet søgte og fik vi penge fra Grønne Partnerskaber og LAG. Vi søger nu løbende penge til forskellige poster i projektet, og har senest fået det ind vi har brug for til grej til naturbaserne. Der mangler stadig nogle penge, men vi samtidig kunnet nedsætte flere poster på budgettet efter vi er kommet i gang og set hvordan det giver mest mening at arbejde med f.eks. borgerinddragelse. Allerede før projektperioden startede, havde den første borgergruppe meldt sig. De havde hørt om projektet og kunne se at det lå i tråd med deres øvrige projekter i lokalområdet omkring Glumsø. Det blev den første borgergruppe som samtidig blev prøvekaniner og banebrydere. Her har jeg haft mulighed for at gøre mig erfaringer med en måde at arbejde med borgerinddragelse på jeg kan bruge videre ud i projektet. Delmål 2: Afgrænsning I løbet af det første halve år i projektet stod det klart at projektet var på vej ud af en meget administrativ tung tangent. Det viste sig ved at jeg som projektleder havde for mange poster der skulle løses fra kontoret og kunne dermed se at det ville blive svært at nå nok i marken for at få gennemført det hele projektet handlede om. Derfor fik vi skåret de elementer i projektledelsen der ikke var strengt nødvendige ned og skåret visse elementer fra. Hjemmesiden blev parkeret til der er en naturbase etableret og nogle af værktøjerne blev forladt. Det mundede ud i et mere overskueligt og gennemsigtigt projekt. Delmål 3: Borgerne i sving Efter den første borgergruppe havde taget initiativet til at komme i gang kom der en række møder hvor vi fik etableret den egentlige borgergruppe der skulle stå bag naturbasen. Et af møderne mundede ud i et arrangement i forbindelse med den årlige byfest i Glumsø. Her fik vi en masse mennesker i tale igennem vores minimalistiske naturbase bygget til lejligheden i reb og rafter af spejderne i byen. Her fik vi en liste på 25 lokale borgere der var interesseret i at være med eller i alt fald holdes orienteret. Flere er dukket op senere i forbindelse med møder og aktiviteter. Samme event tændte en gnist hos en borger fra den anden ende af kommunen, hvor vi kort efter fik etableret endnu en borgergruppe. Her greb vi det anderledes an og inviterede til en tur i skoven hvor naturbasen skal ligge med efterfølgende kaffe og brainstorm. Her arbejder flere borgere selv videre og alle mødes her i starten af 2011 for at lægge en plan for naturbasen i Folkeskoven i Brøderup- Tappernøje. I Næstved Kommune er der inden for de sidste par år rejst to nye skove og en tredje er på vej. I forbindelse med skovrejsningen har der været borgere inddraget til planlægning af skovene. Den første skovgruppe havde under skovrejsningen vist interesse for at fortsætte som gruppe og senere understøtte flere projekter i skoven. De blev den næste borgergruppe. Vi valgte at tage fat i dem da der allerede var en interesseret grupper og da der ligger både en stor skole og daginstitutioner i gåafstand til skoven. Her er planen at vi får bygget naturbase nummer to. 2

3 I mange år har det i en lille kystskov ved Klinteby og Bisserup været en naturskole drevet af tidligere Fuglebjerg Kommune. Stedet er nu overgået til Næstved Kommune og stadig i brug. Stedet er ikke bemandet, men åbent for alle både skoler, foreninger og private og bruges meget til både dagture og overnatning. Tilknyttet stedet er der en brugergruppe med repræsentanter for forskellige brugere og interessenter i skoven. Stedet har forskellige friluftsfaciliteter, men mangler helt formidling. Derfor er det oplagt at udbygge naturskolen og området til en naturbase med formidling, grej og et par nye faciliteter. I nærhed til skoven er der planer om at etablere et stort vådområde i forbindelse med Bjørnebækken der løber vest for skoven. Brugergruppen bag naturskolen er interesserede i at indgå i naturbasenettet og et forløb er aftalt med dem, så vi får flere borgere og brugeres ideer med. Delmål 4: Studietur I november deltog 18 borgere på en studietur til Fyn hvor shelterbygmester Steffen Holberg viste os tre pladser med bålhuse, shelters, motionsbaner og et fugletårn. Formålet med studieturen var at inspirere borgergrupperne og at danne et fællesbillede af hvad et bålhus og en naturbase kan være. Det lykkedes i høj grad og gav tilmed en stor viden om hvordan tingene bygges, materialevalg, baggrunde for forskellige valg af faciliteter og materialer m.v., samt en masse gode drøftelser deltagerne imellem. Deltagerne repræsenterede flere af borgergrupperne samt et par ansatte på forvaltningsplan. Der er planlagt tre studieture igennem projektet. Delmål 5: 1. Naturbase indvielse Ifølge planen skulle de første tre naturbaser stå klar i Det blev klart at det ikke var muligt på grund af økonomi, at borgerinddragelsen var mere tidskrævende end antaget og manglende erfaring med søgning af tilladelser og hvor lang tid det kan tage. Borgerprocesserne har været meget givtige og har krævet den tid det har fået. Jeg har som projektleder lært en masse som jeg kan tage med videre til de næste processer, der ikke nødvendigvis kommer til at tage lige så lang tid. Vi har valgt at holde fast ved at vi rammer på 10 naturbaser inden udgangen af 2012 alligevel, da vi kan se at vi kan hente noget tid hjem på erfaringerne.... Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: (F.eks. bidrag til netværksarbejde, oplægsholder på NVL-uddannelsen, artikler til NVL-bladet eller naturvejleder.net ol.) Lokalt naturvejledernetværk inden for kommunens grænser. Vi er fire naturvejleder der arbejder på at synliggøre naturvejledningen igennem fælles hjemmeside, plakater og aktiviteter. I 2010 deltog vi på middelaldermarked midt i Næstved med en boplads der formidlede eksempler på afhængighed til naturen, bl.a. Susåen, bierne, pil, jagt, fiskeri i middelalderen. Andet: (Arbejde der rækker ud over delmålene) Ved siden af naturbaseprojektet har jeg specielt i første halvår af 2010 haft forløb med skoleklasser og enkelte andre grupper. I sidste halvår har det været mindre i det jeg primært har arbejdet på naturbaseprojektet. Liste over formidlingsarrangementer: (Type arrangementer, hvor mange arrangementer, antal deltagere) I alt 47 arrangementer i 2010 med i alt 863 børn og 716 voksne, i alt 1579 personer. Heraf: 12 borgermøde med i alt 127 deltagere og 8 offentlige ture med i alt 635 deltagere. Tallet for de offentlige ture er temmelig højt fordi der indgår to markedsdage hvor der var henholdsvis 200 og 150 mennesker i aktivitet, samt en vandrefestival tur med 45 deltagere. Derudover ca. 25 aktiviteter i forbindelse med skole eller anden undervisning og et par familieture. 3

4 Det skal her tilføjes at mit løntilskud ikke går på formidlingsarrangementer men på opbygning af naturbaser på baggrund af borgerinddragelse. Derfor det lave antal. Næste år bliver færre idet tiden prioriteres til etableringen og aktiviteter relateret til naturbaserne. Eventuelle kommentarer til administrationen: (Kommentarer/idéer til samspillet med Friluftsrådets administration eller med Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen) Bilagsfortegnelse: (F.eks. bilag med liste over udgivelser fra året der er gået, uddybende materiale vedr. aktiviteter ol.) Milepælsoversigt Artikel og annonceringer fra Næstvedbladet Program og billeder fra studieturen Brev til styregruppen november Billeder fra Folkeskoven Billeder fra Glumsø Rapporten er udfærdiget af: Navn: Helen Blegebrønd Holm Dato: 6. januar

5 Vejledning: Når du skriver årsrapporten, skal du have for øje hvad der er formålet, og hvem modtagerne er. Der er flere mål med årsrapporten. Den skal kunne fungere som orientering og dokumentation over for Friluftsrådet og evt. over for din direkte arbejdsgiver. Endvidere vil årsrapporten blive tilgængelig for andre naturvejledere. Det er tanken at du derved kan være med til at inspirere andre og selv finde inspiration omkring naturvejledning. Fremhæv derfor gerne eksempler på succesfulde arrangementer ol. du har haft gennem året, som kan være til inspiration for andre. Hvad gjorde at de blev succeser? Det kan også være refleksioner over ting, der ikke fungerede, og hvordan det kan gøres anderledes. Endelig kan du anvende årsrapporten som et evalueringsredskab i dit eget arbejde. Forventningerne til omfanget af årsrapporten er 5-10 sider + evt. bilag. Fotos er velkomne i årsrapporten. Husk at komprimere dem, så filen med rapporten ikke bliver for stor. Sammen med rapporten sendes tre gode fotos fra årets naturvejledning som selvstændige filer i god opløsning. Friluftsrådet kan med henvisning til kilden frit anvende disse fotos i forbindelse med Friluftsrådets årsberetning, hjemmeside mv. Årsrapport og årsplan (benyt selvstændigt skema til årsplanen) skal være Friluftsrådet i hænde senest d. 15. januar OBS OBS OBS: Husk at vedhæfte tre gode fotos fra årets naturvejledning 5