International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
International Auditing and Assurance Standards Board International Federation of Accountants 545 Fifth Avenue, 14 th Floor New York, New York 10017 USA Denne Internationale Standard om Revision (), Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision er udarbejdet af International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB), en uafhængig standard udstedende organisation, der indgår i International Federation of Accountants (IFAC). IAASB har til formål at udstede standarder af høj kvalitet om revision og andre erklæringer med sikkerhed samt bidrage til en større tilnærmelse af internationale og nationale standarder for på den måde at styrke kvaliteten og ensartetheden af praksis på verdensplan og styrke offentlighedens tillid til den globale revisions - og erklæringsprofession. Den originale engelsksprogede publikation kan downloades gratis fra IFAC s website: http://www.ifac.org. Den godkendte tekst er den engelsksprogede udgave. IFAC s mål er at tjene offentlighedens interesser, styrke regnskabsprofessionen på globalt plan og bidrage til udviklingen af en stærk international økonomi ved at etablere og fremme efterlevelsen af faglige standarder af høj kvalitet og den internationale ensretning af sådanne standarder samt udtale sig om forhold af interesse for offentligheden på områder, hvor professionens ekspertise er relevant. April 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering er tilladt forudsat, at sådanne kopier skal anvendes ved undervisning eller privat og hverken sælges eller formidles, og forudsat, at hver kopi bibeholder teksten: April 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Anvendes med tilladelse af IFAC. Kontakt permissions@ifac.org, dersom der ønskes tilladelse til at gengive, sælge eller videresende dette dokument. I andre situationer kræves IFAC s skriftlige tilladelse for at gengive, sælge, videresende eller gøre anden tilsvarende brug af dette dokument ud over, hvad loven tillader. Kontakt permissions@ifac.org Denne Internationale Standard om Revision (), Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision er udgivet på engelsk af International Auditing and Assurance Standard Board i International Federation for Accountants (IFAC) i april 2009 og oversat til dansk af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og genudgivet med tilladelse fra IFAC. IFAC har overvejet processen for oversættelsen af International Standard on Auditing oversættelsen er udført i overensstemmelse med Policy Statement Policy for Translation and Reproducing Standards Issued by IFAC. Den godkendte tekst i samtlige Internationale Standarder om Revision, der udgives af IFAC, er den originale engelske tekst. Engelsk udgave af International Standard om Revision (), Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Dansk udgave af International Standard om Revision () Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision 2011, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Originaltitel: International Standard on Auditing (), Materiality in planning and performing an audit. ISBN: 978-1-934779-97-2
VÆSENTLIGHED VED PLANLÆGNING OG UDFØRELSE AF EN REVISION (Træder i kraft for revision af regnskaber for perioder, der begynder den 15. december 2009 eller senere*) INDHOLDSFORTEGNELSE Afsnit Indledning Omfanget af denne ISA...1 Væsentlighed i forbindelse med en revision...2 6 Ikrafttrædelsesdato... 7 Mål...8 Definition...9 Krav Fastsættelse af væsentlighed og væsentlighed ved udførelsen i forbindelse med planlægning af revisionen... 10-11 Genovervejelse efterhånden som revisionen skrider frem...12 13 Dokumentation... 14 Vejledning og andet forklarende materiale Væsentlighed og revisionsrisiko...a1 Fastsættelse af væsentlighed og væsentlighed ved udførelsen i forbindelse med planlægning af revisionen...a2 - A12 Genovervejelse efterhånden som revisionen skrider frem...a13 * Ikrafttrædelse i Danmark udskudt med 12 måneder., Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision skal læses i sammenhæng med ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med de Internationale Standarder om Revision.
Indledning Omfanget af denne ISA 1. Denne ISA omhandler revisors ansvar for at anvende begrebet væsentlighed ved planlægning og udførelse af revision af et regnskab. ISA 450 1 forklarer, hvorledes væsentlighed anvendes ved vurdering af indvirkningen af konstaterede fejlinformationer på revisionen samt ved vurdering af indvirkningen af eventuelle ikke-korrigerede fejlinformationer i regnskabet. Væsentlighed i forbindelse med en revision 2. I regnskabsmæssige begrebsrammer redegøres der ofte for væsentlighed i forbindelse med udarbejdelse og aflæggelse af regnskaber. Selvom der måske i regnskabsmæssige begrebsrammer redegøres for væsentlighed på forskellig vis, er den generelle forklaring deri, at: fejlinformationer, herunder udeladelser, betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller tilsammen påvirker de økonomiske beslutninger, som brugere træffer på grundlag af regnskabet vurderinger vedrørende væsentlighed foretages under de givne omstændigheder og påvirkes af størrelsen eller arten af en fejlinformation eller en kombination af begge, og vurderinger vedrørende forhold, der er væsentlige for regnskabsbrugere, er baseret på overvejelser om de almindelige behov for finansielle oplysninger hos brugere som en samlet gruppe 2. Der tages ikke hensyn til fejlinformationens mulige indvirkning på bestemte individuelle brugere, hvis behov kan variere meget. 3. En sådan redegørelse udgør, hvis den er indeholdt i den relevante regnskabsmæssige begrebsramme, en referenceramme, som revisor anvender ved fastsættelse af væsentlighed for revisionen. Hvis der ikke redegøres for væsentlighed i den relevante regnskabsmæssige begrebsramme, anvender revisor de i afsnit 2 beskrevne karakteristika som referenceramme. 4. Revisors fastsættelse af væsentlighed er et spørgsmål om faglig vurdering og påvirkes af revisors opfattelse af regnskabsbrugeres behov for finansielle oplysninger. I denne sammenhæng er det rimeligt, at revisor forudsætter, at brugere: (a) (b) (c) har en rimelig viden om forretningsmæssige og økonomiske aktiviteter samt regnskabsvæsen og vilje til at læse oplysningerne i regnskabet med rimelig omhu forstår, at regnskaber udarbejdes, aflægges og revideres ud fra niveauer af væsentlighed anerkender, at der er iboende usikkerheder ved målingen af de beløb, som er baseret på anvendelse af skøn, vurdering og overvejelse af fremtidige begivenheder, og 1 ISA 450, Vurdering af fejlinformation konstateret under revisionen. 2 For eksempel indikerer Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements, der blev vedtaget af International Accounting Standards Board i april 2001, at udsendelse af regnskaber, der imødekommer behovene hos indskydere af risikovillig kapital i en virksomhed, der har overskud som målsætning, også vil imødekomme de fleste af de behov, som andre regnskabsbrugere måtte have. Side 1
(d) træffer rimelige økonomiske beslutninger på grundlag af oplysningerne i regnskabet. 5. Revisor anvender væsentlighed både ved planlægningen og udførelsen af revisionen, ved vurdering af indvirkningen på revisionen af konstaterede fejlinformationer under revisionen samt ved vurdering af indvirkningen af eventuelle ikke-korrigerede fejlinformationer på regnskabet og udformningen af konklusionen i revisors erklæring (jf. afsnit A1). 6. I forbindelse med revisionsplanlægningen vurderer revisor størrelsen af fejlinformationer, der vil blive betragtet som væsentlig. En sådan vurdering danner grundlag for at: (a) fastlægge arten, den tidsmæssige placering og omfanget af risikovurderingshandlinger (b) (c) identificere og vurdere risiciene for væsentlig fejlinformation og fastlægge arten, den tidsmæssige placering og omfanget af yderligere revisionshandlinger. Væsentlighed, der fastsættes i forbindelse med revisionsplanlægningen, angiver ikke nødvendigvis en beløbsmæssig grænse for, hvornår ikke-korrigerede fejlinformationer enkeltvis eller tilsammen altid vil blive vurderet som uvæsentlige. De omstændigheder, der knytter sig til visse fejlinformationer, kan resultere i, at revisor vurderer dem som væsentlige, selvom den fastsatte væsentlighed ikke er overskredet. Selvom det ikke er praktisk muligt at udforme revisionshandlinger til opdagelse af fejlinformationer, der kan være væsentlige alene på grund af deres art, overvejer revisor ikke blot størrelsen, men også arten af ikkekorrigerede fejlinformationer og de særlige omstændigheder, de forekommer under, når deres indvirkning på regnskabet vurderes 3. Ikrafttrædelsesdato 7. Denne ISA træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder den 15. december 2009 eller senere. Mål 8. Revisors mål er en passende anvendelse af begrebet væsentlighed ved planlægning og udførelse af revisionen. Definition 9. I ISA erne vil udtrykket væsentlighed ved udførelsen sige et eller flere beløb, som revisor har fastsat, og som er mindre end væsentlighed for regnskabet som helhed med henblik på at reducere sandsynligheden for, at den samlede mængde ikkekorrigerede og uopdagede fejlinformationer overstiger væsentlighed for regnskabet som helhed, til et passende lavt niveau. Hvor det er relevant, kan væsentlighed ved udførelsen også dække over et eller flere beløb, som revisor har fastsat lavere end væsentlighedsniveauet eller -niveauerne for bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger. Krav 3 ISA 450, Vurdering af fejlinformationer konstateret under revisionen, afsnit A16. Side 2
Fastsættelse af væsentlighed og væsentlighed ved udførelsen i forbindelse med planlægning af revisionen 10. Når den overordnede revisionsstrategi fastlægges, skal revisor fastsætte væsentlighed for regnskabet som helhed. Hvis der efter virksomhedens specifikke forhold er en eller flere bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger, hvor fejlinformationer, der beløbsmæssigt ligger under væsentlighed for regnskabet som helhed, med rimelighed kan forventes at påvirke de økonomiske beslutninger, som brugere træffer på grundlag af regnskabet, skal revisor også fastsætte det eller de væsentlighedsniveauer, der skal anvendes på disse bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger (jf. afsnit A2-A11). 11. Revisor skal fastsætte væsentlighed ved udførelsen for at kunne vurdere risiciene for væsentlig fejlinformation og bestemme arten, den tidsmæssige placering og omfanget af yderligere revisionshandlinger (jf. afsnit A12). Genovervejelse efterhånden som revisionen skrider frem 12. Revisor skal ændre væsentlighed for regnskabet som helhed (og, hvis det er relevant, væsentlighedsniveauet eller -niveauerne for bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger), hvis revisor under revisionen bliver opmærksom på information, der ville have fået revisor til at fastsætte et andet (eller andre) beløb til at starte med (jf. afsnit A13). 13. Hvis revisor konkluderer, at det er passende med en væsentlighed for regnskabet som helhed (og, hvis det er relevant, væsentlighedsniveauet eller -niveauerne for bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger), der er lavere end den væsentlighed, som blev fastlagt indledningsvist, skal revisor afgøre, om det er nødvendigt at ændre væsentlighed ved udførelsen, og om arten, den tidsmæssige placering og omfanget af de yderligere revisionshandlinger stadig er passende. Dokumentation 14. Revisor skal i revisionsdokumentationen inkludere følgende beløb og de faktorer, der blev overvejet ved fastlæggelsen af disse beløb 4 : (a) væsentlighed for regnskabet som helhed (se afsnit 10) (b) (c) (d) væsentlighedsniveauet eller -niveauerne for bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger, hvis dette er relevant (se afsnit 10) væsentlighed ved udførelsen (se afsnit 11) og enhver genovervejelse af a)-c), efterhånden som revisionen skrider frem (se afsnit 12-13). *** Vejledning og andet forklarende materiale Væsentlighed og revisionsrisiko (jf. afsnit 5) A1. Ved udførelse af revision af regnskaber er revisors overordnede mål at opnå høj grad af sikkerhed for, hvorvidt regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om den skyldes besvigelser eller fejl. Dette sætter revisor i stand til at 4 ISA 230, Revisionsdokumentation, afsnit 8-11 og afsnit A6. Side 3
udtrykke en konklusion om, hvorvidt regnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med en relevant regnskabsmæssig begrebsramme, og til at afgive erklæring om regnskabet og kommunikere sine iagttagelser i overensstemmelse med ISA'erne 5. Revisor opnår høj grad af sikkerhed ved at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, således at revisionsrisikoen reduceres til et acceptabelt lavt niveau 6. Revisionsrisikoen er risikoen for, at revisor udtrykker en forkert revisionskonklusion, når regnskabet indeholder væsentlig fejlformation. Revisionsrisikoen er en funktion af risiciene for væsentlig fejlinformation og opdagelsesrisikoen 7. Væsentlighed og revisionsrisiko vurderes under hele revisionen, især når: (a) risiciene for væsentlig fejlinformation identificeres og vurderes 8 (b) (c) arten, den tidsmæssige placering og omfanget af yderligere revisionshandlinger fastlægges 9, og indvirkningen af eventuelle ikke-korrigerede fejlinformationer på regnskabet vurderes 10 og ved udformningen af konklusionen i revisors erklæring 11 Fastsættelse af væsentlighed og væsentlighed ved udførelsen i forbindelse med planlægning af revisionen Særlige overvejelser vedrørende offentlige virksomheder (jf. afsnit 10) A2. Lovgivende myndigheder og andre myndigheder er ofte de primære regnskabsbrugere, når det drejer sig om offentlige virksomheder. Regnskabet kan desuden bruges som grundlag for at træffe beslutninger, der ikke er af økonomisk art. Fastsættelsen af væsentlighed for regnskabet som helhed (og, hvor det er relevant, væsentlighedsniveauet eller -niveauerne for bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger) ved revision af regnskabet for en offentlig virksomhed påvirkes derfor af lov, øvrig regulering eller anden myndighed og af lovgivende myndigheders og offentlighedens behov for finansielle oplysninger om programmer inden for den offentlige sektor. Anvendelse af benchmarks til at fastsætte væsentlighed for regnskabet som helhed (jf. afsnit 10) A3. Fastsættelse af væsentlighed indebærer, at der udøves faglig vurdering. Der anvendes ofte en procentsats på et valgt benchmark som udgangspunkt for fastsættelsen af væsentlighed for regnskabet som helhed. Faktorer, som kan påvirke identifikationen af et passende benchmark, inkluderer følgende: elementerne i regnskabet (f.eks. aktiver, forpligtelser, egenkapital, omsætning og omkostninger) 5 ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med de Internationale Standarder om Revision, afsnit 11. 6 ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med de Internationale Standarder om Revision, afsnit 17. 7 ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med de Internationale Standarder om Revision, afsnit 13(c). 8, Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision. 9 ISA 330, Revisors reaktion på vurderede risici. 10 ISA 450, Vurdering af fejlinformationer konstateret under revisionen... 11 ISA 700, Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et regnskab. Side 4
om der er forhold, som brugerne af den pågældende virksomheds regnskab ofte fokuserer på (f.eks. fokuserer brugere ofte på overskud, omsætning eller nettoaktiver for at vurdere virksomhedens finansielle præstationer) virksomhedens art, hvor virksomheden befinder sig i sin livscyklus, og virksomhedens branche og økonomiske miljø ejerforhold i virksomheden og den måde, hvorpå den er finansieret (hvis en virksomhed for eksempel udelukkende finansieres ved hjælp af gæld i stedet for egenkapital, kan brugere lægge mere vægt på aktiver og sikkerhed i aktiverne end på virksomhedens indtjening), og de pågældende benchmarks relative volatilitet. A4. Eksempler på benchmarks, der afhængigt af virksomhedens forhold kan være passende, kan omfatte forskellige kategorier af rapporterede delresultater, såsom overskud før skat, nettoomsætning, bruttoresultat og samlede omkostninger, den samlede egenkapital eller værdien af nettoaktiver. Overskud før skat fra fortsættende aktiviteter bruges ofte for virksomheder, der har overskud som målsætning. Når overskud før skat fra fortsættende aktiviteter er svingende, kan andre benchmarks være mere hensigtsmæssige, f.eks. bruttoresultat eller nettoomsætning. A5. Med hensyn til det valgte benchmark omfatter relevante finansielle data normalt tidligere perioders regnskabsmæssige resultat og finansielle stilling, det regnskabsmæssige resultat og den finansielle stilling for perioden til dato samt budgetter eller prognoser for indeværende periode, som er korrigeret for væsentlige ændringer i virksomhedens forhold (f.eks. en væsentlig virksomhedsovertagelse) samt relevante ændringer i forholdene i virksomhedens branche eller økonomiske miljø. Når eksempelvis væsentlighed for regnskabet som helhed for en bestemt virksomhed som udgangspunkt fastsættes på grundlag af en procentdel af overskud før skat fra fortsættende aktiviteter, kan omstændigheder, der forårsager et usædvanligt fald eller en usædvanlig stigning i et sådant overskud, få revisor til at konkludere, at væsentlighed for regnskabet som helhed fastsættes mere hensigtsmæssigt ved at anvende et normaliseret overskud før skat fra fortsættende aktiviteter på baggrund af tidligere resultater. A6. Væsentlighed relaterer sig til det regnskab, som revisor afgiver erklæring om. Hvis regnskabet er udarbejdet for en regnskabsperiode på over eller under tolv måneder, hvilket kan være tilfældet for en ny virksomhed eller ved ændring af regnskabsperioden, relaterer væsentlighed sig til det regnskab, der er udarbejdet for den pågældende regnskabsperiode. A7. Fastsættelse af den procentsats, der skal anvendes på et valgt benchmark, indebærer, at der skal udøves faglig vurdering. Der er sammenhæng mellem procentsatsen og det valgte benchmark, idet den procentsats, der bruges på overskud før skat fra fortsættende aktiviteter, normalt er højere end den procentsats, der bruges på nettoomsætning. Revisor kan f.eks. vurdere, at 5 % af overskuddet før skat fra fortsættende aktiviteter er passende for en virksomhed inden for fremstillingsindustrien, der har overskud som målsætning, men at 1 % af nettoomsætningen eller de samlede omkostninger er passende for en virksomhed, der ikke har overskud som målsætning. Alt efter omstændighederne kan en højere eller lavere procent dog også være passende. Side 5
Særlige overvejelser vedrørende mindre virksomheder A8. Når en virksomheds overskud før skat fra fortsættende aktiviteter konsekvent er lavt, hvilket kan være tilfældet i en ejerledet virksomhed, hvor ejeren får størstedelen af overskuddet før skat i form af vederlag, kan det være mere relevant med et benchmark såsom overskud før vederlag og skat. Særlige overvejelser vedrørende offentlige virksomheder A9. Ved revision af en offentlig virksomhed kan de samlede omkostninger eller nettoomkostninger (omkostninger minus indtægter eller udbetalinger minus indbetalinger) være passende benchmarks for programaktiviteter. Forvalter en offentlig virksomhed offentlige aktiver, kan aktiverne være et hensigtsmæssigt benchmark. Væsentlighedsniveau eller -niveauer for bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger (jf. afsnit 10) A10. Faktorer, der kan tyde på, at der findes en eller flere bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger, hvor fejlinformationer med beløb, der ligger under væsentlighed for regnskabet som helhed, med rimelighed kan forventes at påvirke de økonomiske beslutninger, som brugere træffer på grundlag af regnskabet, inkluderer følgende: hvorvidt lov, øvrig regulering eller den relevante regnskabsmæssige begrebsramme påvirker brugeres forventninger til måling af eller oplysning om visse forhold (f.eks. transaktioner med nærtstående parter og vederlag til den daglige og den øverste ledelse) nøgleoplysningerne i regnskabet i relation til virksomhedens branche (f.eks. en medicinalvirksomheds forsknings- og udviklingsomkostninger) hvorvidt der fokuseres på et bestemt forhold vedrørende virksomhedens aktiviteter, som er oplyst særskilt i regnskabet (f.eks. en nyerhvervet virksomhed). A11. Når det overvejes, om der efter virksomhedens specifikke forhold findes sådanne grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger, kan revisor finde det nyttigt at opnå en forståelse af den daglige og den øverste ledelses holdninger og forventninger. Væsentlighed ved udførelsen (jf. afsnit 11) A12. Hvis revisionen planlægges udelukkende med henblik på at opdage individuelt væsentlige fejlinformationer, overses det faktum, at den samlede mængde individuelt uvæsentlige fejlinformationer kan medføre, at regnskabet indeholder væsentlig fejlinformation, ligesom der ikke levnes plads til eventuelle uopdagede fejlinformationer. Væsentlighed ved udførelsen (der som nævnt er et eller flere beløb) fastlægges for at reducere sandsynligheden for, at de samlede ikkekorrigerede og uopdagede fejlinformationer i regnskabet ligger over væsentlighed for regnskabet som helhed, til et passende lavt niveau. Tilsvarende fastlægges væsentlighed, der relaterer sig til et væsentlighedsniveau for en bestemt gruppe af transaktioner, balanceposter eller oplysninger, med henblik på at reducere sandsynligheden for, at den samlede mængde ikke-korrigerede og uopdagede fejlinformationer i den pågældende gruppe af transaktioner, balanceposter eller Side 6
oplysninger ligger over væsentlighedsniveauet for den pågældende gruppe af transaktioner, balanceposter eller oplysninger, til et passende lavt niveau. Fastlæggelsen af væsentlighed ved udførelsen er ikke en simpel automatisk beregning og indebærer, at der skal udøves faglig vurdering. Fastlæggelsen påvirkes af revisors forståelse af virksomheden, som opdateres i forbindelse med udførelsen af risikovurderingshandlingerne, og af arten og omfanget af de fejlinformationer, der blev konstateret under tidligere revisioner, og dermed revisors forventninger om fejlinformationer i indeværende periode. Genovervejelse efterhånden som revisionen skrider frem (jf. afsnit 12) A13. Det kan være nødvendigt at ændre væsentlighed for regnskabet som helhed (og, hvor det er relevant, væsentlighedsniveauet eller -niveauerne for bestemte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysninger) som følge af ændringer i omstændighederne indtruffet under revisionen (f.eks. en beslutning om at afhænde en stor del af virksomhedens forretningsaktiviteter), nye oplysninger eller ændringer i revisors forståelse af virksomheden og dens aktiviteter som følge af udførelsen af yderligere revisionshandlinger. Hvis det under revisionen f.eks. ser ud til, at det faktiske regnskabsmæssige resultat sandsynligvis vil afvige væsentligt fra det forventede resultat ved periodens udgang, som oprindeligt blev anvendt til at fastlægge væsentlighed for regnskabet som helhed, genovervejer revisor denne væsentlighed. Side 7