Tilbageblik: Vejret og klimaet i 2015 Af John Cappelen, DMI Denne artikel fokuserer på vejret og klimaet i 2015 i det danske rigsfælleskab og i den store verden. Læs om varme, kulde, nedbør, tørke, storme, ozon, isforhold og vandstand med fokus på markante eller ekstreme vejrforhold. Vejråret 2015 i Danmark i stikord 2015 blev det niende varmeste år (sammen med 1934) med det næst laveste antal frostdøgn siden 1874. Det blev det næst vådeste år, og antal soltimer var lidt under gennemsnittet for perioden 2001-2010. Det blev et blæsende år. Seks blæsevejr kom på den danske stormliste. Tre var i januar (Unavngiven samt Dagmar og Egon), to i november (Freja og Gorm) og én i december (Helga). Vinteren 2014-2015 blev den syvende vådeste siden 1874. Foråret blev det niende vådeste siden 1874. Sommeren var ikke så langt fra gennemsnittet, og efteråret var lunt og vådt med kun enkelte frostdøgn. Vinteren 2015-2016 startede med en varm og våd december. Der var landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt en enkelt regional varmebølge i august. Der var enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn igennem sommeren. Ved en del lejligheder fra maj til september var der kraftig regn og tillige skybrud. Første skybrud kom den 5. maj. Der var et usædvanligt kraftigt skybrud i København den 4. september med hagl. Der var en usædvanlig snestorm 21-22. november. Ja, træk lige vejret - det var en hurtig gennemgang af det danske vejr-år. Nedenfor uddybes lidt. Måned Gennemsnit C maks. C min. C Nedbør mm Soltimer December 3,3 (1,6/2,2) 11,3-15,3 118 (66/61) 46 (43/45) Januar 3,0 (0,0/1,5) 11,1-10,0 97 (57/66) 48 (43/47) Februar 2,1 (0,0/1,2) 9,7-13,6 30 (38/50) 60 (69/71) Vinter 2,8 (0,5/1,9) 11,3-15,3 245 (161/180) 153 (155/159) Marts 4,7 (2,1/3,0) 14,6-6,5 66 (46/43) 127 (110/146) April 7,0 (5,7/7,5) 20,9-6,1 27 (41/37) 241 (162/198) Maj 9,7 (10,8/11,4) 23,1-4,2 86 (48/53) 184 (209/235) Forår 7,1 (6,2/7,3) 23,1-6,5 179 (135/133) 551 (481/578) Juni 12,7 (14,3/14,6) 26,0 2,2 59 (55/68) 209 (209/239) Juli 15,5 (15,6/17,4) 31,9 2,1 86 (66/77) 211 (196/232) August 17,4 (15,7/17,2) 31,5 2,8 69 (67/91) 242 (186/196) Sommer 15,2 (15,2/16,4) 31,9 2,1 214 (188/236) 662 (591/667) September 13,2 (12,7/13,8) 23,8 0,7 94 (73/62) 164 (128/162) Oktober 9,5 (9,1/9,4) 19,6-0,9 29 (76/83) 89 (87/111) November 7,5 (4,7/5,7) 15,7-9,9 146 (79/75) 52 (54/58) Efterår 10,1 (8,8/9,7) 23,8-9,9 269 (228/220) 305 (269/331) December 6,7 (1,6/2,2) 13,4-4,0 115 (66/61) 36 (43/45) Året 9,1 (7,7/8,8) 31,9-13,6 904 (712/765) 1.662 (1.495/1.739) Tabel 1. Landstal Danmark december 2014 december 2015. Tal i parentes er normal/gennemsnit for perioderne 1961-1990/2001-2010. Vejret, 147, maj 2016 side 1
C 10.0 Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2015 Korrigerede værdier 9.5 9.0 8.5 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for den globale temperatur (figur 7) ser vi her på det seneste en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den «fede» blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års glidende gennemsnit. Et Gauss filter giver en mere jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større vægt end temperaturværdier omkring disse. Filterværdier er også beregnet for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien opdateres. Grafik: John Cappelen. Året var forholdsvis varmt Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for 2015 opgjort til 9,1 C. Det er 1,4 C over normalgennemsnittet (7,7 C) beregnet over perioden 1961-90, og 0,3 C varmere end det seneste 10 års dekade-gennemsnit på 8,8 C beregnet på perioden 2001-2010. Det blev det niende varmeste år (sammen med 1934), siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874, følgende tendensen i temperaturens udvikling i Danmark Figur 2. Fordelingen af Danmarks årsnedbør i 2015. Der var store forskelle henover landet. Grafik: Mikael Scharling. side 2 Vejret, 147, maj 2016
mm 950 Danmarks årsnedbør 1874-2015 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Figur 3. Danmarks årsnedbør siden 1874. Den fede kurve er 9 års Gauss-filtrerede værdier; se forklaring i figur 1. Grafik: John Cappelen. set i de sidste årtier (se figur 1). I denne artikel refererer normal til WMO s standard klimatologiske normal for perioden 1961-1990, men tallene sammenlignes også med gennemsnittet over den nyeste dekade 2001-2010 eller andre gennemsnit, hvor perioden er angivet. Den laveste temperatur i Danmark i 2015 blev -13,6 C, registreret den 4. februar ved Års i Himmerland. Årets højeste temperatur på 31,9 C blev målt i Rønne på Bornholm den 5. juli. Årets samlede antal frostdøgn blev 34,3 for landet som helhed. Det er meget under normalen for 1961-90, der er 84 døgn, og næst laveste antal frostdøgn, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Det laveste antal forekom i 2014 med 30,9 i alt. At året 2015 var varmt, vidner også midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer om. Hvad angår midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det for året 2015 ottende højest (sammen med 1992 og 2002), siden disse målinger blev landsdækkende i 1953. Hvad angår midlet af de daglige minimumtemperaturer var det syvende højest (sammen med 1990). Temperaturens udvikling siden 1874 i Danmark Den gennemsnitlige årlige temperatur varierer fra sted til sted og fra år til år. Fra sted til sted er den gennemsnitlige årstemperatur omkring 1 grad lavere i midten af Jylland end i de kystnære områder. Fra år til år kan der være store spring (se figur 1). Det hidtil koldeste år er 1879, det eneste år under 6 grader, det hidtil varmeste år registreret var 2014 med hele 10,0 C. De ti varmeste år er spredt fra 1930 erne og frem til nu. Siden 1988 har næsten hvert år været varmere end normalt, og det er en kendsgerning, at ud af de sidste 28 år i Danmark har 25 været varmere end normalt (1961-1990). Kun 1993, 1996 og 2010 har været koldere. I de seneste årtier har landstemperaturen vist en kraftigt stigende tendens. Siden 1870 erne er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 C. Næst vådeste år siden 1874 Året havde stort overskud af Vejret, 147, maj 2016 side 3
nedbør både i forhold til normal og dekadegennemsnit. Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 904 millimeter i 2015, hvilket er 192 millimeter eller 27% over normalen (1961-90; 712 mm), og 139 millimeter eller 18% over gennemsnittet (2001-2010; 765 mm). Det blev det næst våde- Januar 9. vådeste siden 1874. Mild med gns. sol og overskud af varme og nedbør ift. 1961-90 og 2001-2010. Blæsevejr 2-3 Uden navn. Dobbelt blæsevejr Dagmar og Egon 9-11. Februar Varmere, tørrere og solfattigere ift. både 1961-90 og 2001-2010. Blæsevejr 7-8. Vinter 7. vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med 9. mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december 2014, tre i januar og ét i februar. Ud af dem kom de tre fra januar på den danske stormliste. Marts Varm og våd med lille overskud af sol ift normal 1961-90. April 6. solrigeste. I øvrigt tørrere og lidt koldere end gns. for 2001-2010. Påsken (2-6.) var kølig, tør og solrig med maxt omkring 11 C, samt nattefrost alle dage. Maj Kold med 7. laveste højeste maxt siden 1874. 2. vådeste siden 1874 (med maj 1969) og solfattigste siden 1996. Middel maxt 10. laveste (med maj 1997). Årets første skybrud den 5. Forår 9. vådeste siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gns. for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste maxt, 9. højeste laveste mint (med foråret 1967 og 1983) og 10. mindste antal frostdøgn (med foråret 1961) siden 1874. Juni 10. koldeste siden 1874 (med jun. 2012 og 1918). Middel mint lavest (med jun. 1955,1962,1975,1987 og 1991), middel af maxt 5. laveste siden 1953. Sol og nedbør tæt på 1961-90 normalen. Sankthans aften de fleste steder solrig og tør. Temperaturer 14-17 C, vinden let til jævn. Juli Temperaturmæssigt gns., våd, lidt solrigere ift. 1961-90. Kølig, våd, lidt solfattigere ift. 2001-10. Middel mint 10. laveste siden 1953 (med jul. 1963 og 1970). Landsdækkende varmebølge/regionale hedebølger start juli. Vindstød af stormstyrke 9-10. August 8. solrigeste siden 1920 (med aug. 1944), mere tør og gns. varm ift. 2001-10. Regional varmebølge midt august. Vindstød af stormstyrke. Sommer Lidt koldere, lidt mere tør og med gns. solskin ift. 2001-2010. Der er varme- og hedebølger og enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn. Ved en del lejligheder i alle tre sommermåneder kraftig regn, og i juli og august tillige skybrud. September Overskud af nedbør, underskud af varme, og solskinsmæssig gns. ift. 2001-10. Kraftigt skybrud i Kbh. den 4. med hagl. Ny september-rekord for lufttryk siden 1874. Oktober Tørreste siden 1972. Gns. mht. temperatur, men solfattigere ift. 2001-2010. Første frost 19. okt. Vi skal 9 år tilbage for at finde en senere første nattefrost. November 2. vådeste og 3. varmeste (med nov. 1953 og 2014) siden 1874. Gns. mht. soltimer. Snestorm 21-22. To blæsevejr Freja/Gorm. Middel mint/maxt hhv. 7. (med nov. 1963) og 2. højeste siden 1953. 10. højeste maxt (med nov. 1984). Efterår Lunt og vådt med underskud af sol ift. 2001-2010 og det vådeste efterår siden 1998. Middel mint 6. højeste (med efteråret 2001, 2005 og 2011), middel maxt 10. højeste siden 1953. Lavt antal frostdøgn og første frost ret sent. Ved flere lejligheder i september kraftig regn og skybrud. Usædvanlig snestorm og 2 blæsevejr i november. Begge blæsevejr på den danske stormliste. December 2. varmeste og 7. vådeste siden 1874 og med lidt under gns. soltimer, 2. højeste mint og 5. højeste maxt (med dec. 1994) siden 1874. Middel mint/maxt begge 2. højeste siden 1953. 4. laveste antal frostdøgn. Blæsevejr Helga på den danske stormliste. Våd weekend i Midtjylland 5-6. Våd weekend 26-27. Tredje højeste døgnnedbør siden 1874. Ingen hvid jul, der var lun med både regn og sol. Året 2. vådeste og 9. varmeste (med 1934) samt 2. laveste antal frostdøgn siden 1874. Middel mint/maxt hhv. 7. (med 1990) og 8. højeste (med 1992 og 2002) siden 1953. Antal soltimer lidt under gns. for 2001-2010. Blæsende år. 6 blæsevejr på den danske stormliste. Se detaljer under de enkelte måneder/sæsoner. Tabel 2. Vejret 2015 i Danmark - måned for måned, sæsoner og året - i stikord. Rekorder er angivet med rødt. side 4 Vejret, 147, maj 2016
ste år siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. Der var store forskelle i nedbøren henover landet, se figur 2. Nedbørens udvikling siden 1874 i Danmark Den gennemsnitlige årlige landsnedbør varierer ligesom temperaturen meget fra år til år og fra sted til sted. Gennemsnitlig regner det mest i Midtjylland med over 900 mm og mindst i Kattegat regionen og ved Bornholm, ca. 500 mm. Den mindste årsnedbør for landet som helhed var 466 mm i 1947, og den højeste var 905 mm i 1999. Den årlige nedbør på landsplan i Danmark er steget omkring 100 mm siden 1870 erne, se figur 3. Nær gennemsnitligt solskin i 2015 Antal soltimer i 2015 var lidt under gennemsnittet. Der blev registreret 1.662 solskinstimer over Danmark i 2015, hvilket er 167 timer eller 11% over normalen (1961-90; 1.495 timer). Sammenlignes med dekadegennemsnit (2001-2010; 1.739 timer) har solen dog skinnet 77 timer eller 4% under gennemsnittet. Udviklingen i solskin siden 1920 i Danmark Gennemsnitligt årlig akkumulerede solskinstimer udviser selvfølgelig også variation fra år til år og fra sted til sted. Den midterste del af Jylland har det laveste antal timer, mens Kattegat regionen og Bornholm har det højeste. Det solrigeste år var 1947 med 1.878 timer, mens det solfattigste var 1987 med 1.287 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. I 2002 gik DMI over til en ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder, at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes, selvom alle værdier bagud er forsøgt korrigeret på bedste vis for at opnå tilpasning til det nye niveau. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en stigende tendens i Danmark (også fraset perioden 2002-2014, hvor ny instrumentering kan have spillet ind). Tilsvarende er der registreret et faldende skydække. Et blæsende år - seks blæsevejr på den danske stormliste i 2015 Tre blæsevejr ramte Danmark i januar. Den 2-3. januar passerede et blæsevejr landet. Det blev ikke navngivet. Det blev på den danske stormliste klassificeret som en regional klasse1 (w1) (http:// www.dmi.dk/fileadmin/user_ upload/stormlisten/storme-2. pdf). Klasse 1 er den laveste klasse i det danske system, der går op til klasse 4. Noget usædvanligt passerede en uge senere 9-11. januar to blæsevejr lige efter hinanden, nemlig Dagmar og Egon. Dagmar rasede i 12 timer med højeste 10-minutters middelvind på 25,7 m/s målt ved Kegnæs Fyr og højeste vindstød på 35,0 m/s (orkanstyrke) ved Vojens. Den blev på den danske stormliste klassificeret som en regional klasse 1 (w1). Egon var mere potent og varede omkring 30 timer med højeste 10-minutters middelvind på 29,2 m/s (stærk storm) målt i Hirtshals og højeste vindstød på 38,6 m/s (orkanstyrke) på Sjællands Odde. Den blev klassificeret som en regional klasse 2 (w2) på den danske stormliste. Danmark fik en blæsende weekend 7-8. februar med vindstød af stormstyrke flere steder. Et dybt lavtryk bevægede sig lørdag ind over Nordskandinavien fra vest. I Norge blev stormen kaldt Ole. Vi fik her i landet en snert af stormen at føle. Under lørdagens og søndagens blæst var den højeste 10-minutters gennemsnitsvind 21,2 m/s, som blev målt ved Gilleleje. Søndag formiddag fik Esbjerg det kraftigste vindstød med 29,4 m/s. Blæsevejret blev ikke klassificeret på den danske stormliste. Juni og juli var en del blæsende ind imellem. I døgnet mellem 9-10. juli blæste det en del med vindstød af stormstyrke flere steder. Den 26. juli blev det til stormende kuling i vindstødene enkelte steder. I august var der vindstød af stormstyrke enkelte steder. Natten til 22. oktober blev blæsende. Ved en enkelt station registrerede DMI vindstød af stærk stormstyrke. Middelvinden nåede dog ikke over stormende kuling. To blæsevejr ramte Danmark i november. Det første Freja ramte 7-8. november med højeste vindstød på 34,6 m/s (orkan) og en højeste middelvind på 27,3 m/s (storm) målt ved Hanstholm. Den anden Gorm passerede 29. november, og det højeste vindstød blev på 45,9 m/s (orkan). Den højeste middelvind blev målt til 35,9 m/s (orkan), begge målt ved Gniben på Sjællands Odde. Freja blev klassificeret som en national klasse 1 (W1) på den danske stormliste. Gorm blev klassificeret som en Vejret, 147, maj 2016 side 5
regional klasse 3 (w3). Klasse 3 er den næsthøjeste klasse i det danske system og oversættes med stærk, orkanlignende storm. Et blæsevejr Helga ramte for det meste Jylland og mest Nordjylland den 4. december. Den højeste middelvind på 27,1 m/s og højeste vindstød på 34,5 m/s blev begge målt i Hirtshals. Helga blev klassificeret som en national klasse 1 (w1) på den danske stormliste. Et blæsevejr bevægede sig hen over landet om aftenen og natten mellem den 21-22. december. Der var storm i vindstødene en del steder ved kysterne, men også nogle steder længere inde i landet. Højeste målte vindstød var på 30,7 m/s, som svarer til stærk storm, og det blev målt ved Røsnæs Fyr om aftenen den 21/12. Også to andre steder blev der målt stærk storm i vindstødene, og det var i Torsminde med 29,0 m/sek. og ved Hammer Odde, ligeledes med 29,0 m/s. Højeste 10-minutters vindhastighed blev målt til 23,2 m/s, som svarer til stormende kuling. Men som helhed lå blæsevejret under grænsen for en klasse 1, og kom derfor ikke på den danske stormliste. Årets sidste blæsevejr ramte landet 24-25. december. Højeste 10-minutters vind blev registreret ved Hanstholm med 20,8 m/s (stormende kuling). På det meste af den jyske vestkyst blæste det mellem 15-20 m/s. Højeste vindstød blev registreret samme sted med 28,4 m/s (storm). Blæsevejret kom ikke på den danske stormliste. Der var rekord i lufttryk Den 29. september blev der side 6 Vejret, 147, maj 2016 registreret en ny septemberrekord for lufttryk (reduceret til havoverfladen), siden målingernes start i 1874. Lufttrykket i Danmark sneg sig nogle steder over 1042 hpa. Sammenlignet med lufttrykket tilbage i tiden tre steder i landet, Vestervig (Nordjylland), Nordby(Fanø) og Hammer Odde Fyr (Bornholm) viste det sig, at vi klart slog den hidtidige september-rekord fra 18. september 1904, hvor lufttrykket som det højeste kom op på 1038,8 hpa ved Hammer Odde på Bornholm. Rekorden for det højeste lufttryk overhovedet målt i Danmark er 1062,5 hpa den 23. januar 1907. Syvende vådeste vinter med en del blæsevejr Kalendervinteren 2014-2015 (DJF) var som helhed den syvende vådeste siden 1874. Der var pænt overskud af varme og det niende laveste antal frostdøgn. Solskinsmæssigt var det nær normalt. Seks blæsevejr ramte landet igennem denne vinter, to i december 2014, tre i januar og ét i februar. Ud af dem kom de tre fra januar på den danske stormliste (se flere detaljer ovenfor). Alle tre vintermåneder lå temperaturmæssigt både over normalen/gennemsnittet. December 2014 havde pænt overskud af varme, blev fjerde vådeste og med vinterligt vejr i den sidste uge. Januar 2015 havde overskud af varme og blev niende vådeste med gennemsnitligt solskin. Den var mild og våd i første halvdel og koldere sidste halvdel med frost og lidt sne. Februar 2015 havde overskud af varme og et underskud af nedbør og solskin. Niende vådeste forår med årets første skybrud 5. maj Kalenderforåret 2015 (MAM) var som helhed det niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. Foråret var anelse koldere og solfattigere end dekadegennemsnittet. Det var det solfattigste siden foråret 2010. Der blev registreret den sjette laveste højeste maksimumtemperatur, den niende højeste laveste minimumtemperatur (sammen med foråret 1967 og foråret 1983) og det tiende mindste antal frostdøgn i et forår siden 1874. Marts blev både varmere, vådere og solfattigere end dekadegennemsnittet. April blev lidt koldere og tørrere end dekadegennemsnittet og den sjette solrigeste siden 1920. Maj blev koldere og solfattigere end dekadegennemsnittet, faktisk den solfattigste siden 1996 samt den næst vådeste siden 1874 (sammen med maj 1969), faktisk den vådeste siden maj 1983. Årets første skybrud kom den 5. maj. Lidt kølig sommer med både varme- og hedebølger, kraftig regn og skybrud Kalendersommeren 2015 (JJA) var som helhed lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. dekadegennemsnittet. Der var landsdækkende varmebølge, regionale og lokale hede- og varmebølge samt enkelte sommerdøgn (temperaturen skal overstige 25 C), men ingen tropedøgn (dvs. temperaturen når på intet tidspunkt ned på 20 C). Ved en del lejligheder i alle tre sommermåneder var der kraftig regn, og i juli og august tillige skybrud. Juni blev den tiende koldeste
siden 1874 (sammen med juni 1918 og juni 2012). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste (sammen med juni er 1955,1962,1975,1987 og 1991) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer det femte laveste siden 1953. Ved Abed på Lolland registrerede DMI det første sommerdøgn i 2015 den 13. juni. Juni blev tørrere i forhold til dekadegennemsnittet, men lå solskinsmæssigt præcist på normalen, dog solfattigere i forhold til dekadegennemsnittet. Juli blev normal temperaturmæssigt og havde nogle få sommerdøgn, men ingen tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det tiende laveste siden 1953. I starten af juli blev der budt på en landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger, og der blev målt over 30 C flere steder i landet. Juli havde overskud af nedbør i forhold til dekadegennemsnittet, og solskinsmæssigt lå den over normalen, men under dekadegennemsnittet. August blev en anelse varmere end dekadegennemsnittet og den varmeste august siden 2009. Måneden havde nogle få sommerdøgn, samt en del lokale og en enkelt regional varmebølge. August blev mere tør og langt mere solrig end dekadegennemsnittet. Lunt og vådt efterår med underskud af solskin, sen frost og to blæsevejr Kalenderefteråret 2015 (SON) var som helhed lunt og vådt med underskud af sol ift. dekadegennemsnittet. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet af de daglige minimumstemperaturer var det sjette højeste (sammen med efteråret 2001, 2005 og 2011) og midlet af de daglige maksimumstemperaturer det tiende højeste siden 1953. September havde overskud af nedbør, underskud af varme, og solskinsmæssig var den gennemsnitlig ift. dekadegennemsnittet. Ved flere lejligheder i september var der kraftig regn og skybrud, specielt 4. september, hvor der var dobbelt skybrud i København under et ret voldsomt regn- og haglvejr. Der var en ny september-rekord for lufttryk siden målingernes start i 1874. Oktober blev den tørreste oktober siden 1972. Den var gennemsnitlig mht. temperatur, men solfattigere ift. dekadegennemsnittet. Den første frost kom ret sent; 19. oktober og der var et lavt antal frostdøgn. Vi skal 9 år tilbage for at finde en senere første nattefrost. November blev den næst vådeste og tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Den blev gennemsnitlig solskinsmæssigt. Midlet af de daglige minimumstemperaturer blev syvende højest og midlet af de daglige maksimumstemperaturer næst højest siden 1953. Der blev registreret den tiende højeste maksimumtemperatur i en november siden 1874. Der var en usædvanlig snestorm 21-22. november. I november var der to storme Freja og Gorm, der begge kom på den danske stormliste. Starten på en ny vinter blev meget varm og våd med et blæsevejr Vinteren 2015-2016 (DJF) startede med en december, der var den næst varmeste og syvende vådeste siden 1874 og med lidt under gennemsnitligt soltimer. Midlet af de daglige minimumog maksimumtemperaturer var de næst højeste siden 1953. Den næsthøjeste laveste minimumtemperatur, den femte højeste maksimumtemperatur (sammen med 1994), det fjerde laveste antal frostdøgn og den tredje højeste døgnnedbør siden 1874 blev også registreret. Der var et blæsevejr Helga den 4., der kom på den danske stormliste. Ozonlaget over Danmark 2015 Ozonlaget over Danmark var i perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat for en markant udtynding, som var karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 4). I den periode var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af 1990 erne er ozonlaget over Danmark imidlertid ikke ændret signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 330 DU (gennemsnit for 1994-2014). Tallet for 2015 er 340 DU. Det er især januar, februar og november, der havde høje værdier. Det ses bl.a. i de daglige ozonmålingerne i København (figur 5). Hvis vi ser bort fra 1992 og 1993 (efter Pinatubo) har vi ingen tendens/trend de seneste over 20 år. Men i den store sammenhæng er det ikke nok at se isoleret på Danmark/ København. Kurven viser i øvrigt store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i vinter/forår, hvor en forholdsvis høj temperatur i fx 1998, 1999 og 2004 ikke gav anledning til syn- Vejret, 147, maj 2016 side 7
Figur 4. Ozonlaget over Danmark 1979-2015. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2015 over Danmark 340 DU. Det er 3% højere end gennemsnittet for årene 1994-2014 (330 DU). Grafik: Paul Eriksen. DMI. Figur 5. Ozonlaget over København 2015. Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne «flyttes» ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis «tyndt» i højtryksvejr, og forholdsvis «tykt» i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i 2015. Grøn kurve=middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988. Blå og rød kurve=hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI. derlig ozonnedbrydning, mens en forholdsvis lav temperatur i fx 1995, 1996, 1997 og 2000 gav markant ozonnedbrydning. Alle ligger på lur efter en statistisk signifikant positiv trend siden midt i halvfemserne. I den forbindelse er det sædvane at smide 1992 og 1993 væk, fordi de var så påvirkede af Pinatuboudbruddet i 1991. Men det er farligt at udlede noget for en enkelt geografisk lokalitet, fordi der er geografiske forskelle pga. lokale forhold. Hvis vi alligevel forsøger at se, om der er en trend for København for perioden fra og med 1994 får vi følgende: ingen signifikant trend på 2 sigma-niveau (95% af residualerne falder indenfor 2 standardafvigelser), som man normalt kræver for at tale om en signifikant trend, men det er efterhånden virkelig tæt på. Men trenden er signifikant på 1-sigma niveau (68% af residualerne falder indenfor en standardafvigelse). Der er en generel forventning til, at de næste 10-20 år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være genoprettet omkring midten af dette århundrede som følge af Montreal-protokollens tiltag. Figur 5 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for 2015. På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. Tórshavn på Færøerne 2015 Året 2015 i Tórshavn havde en gennemsnitstemperatur lidt over dekadegennemsnittet. Vinter, forår og sommer var lidt koldere end dekadegennemsnittet. Efterår og december 2015 i Tórshavn var varmere. Det var den varmeste oktober siden 1920; tredje varmeste siden 1890. side 8 Vejret, 147, maj 2016
Året i Tórshavn var vådere og solfattigere end dekadegennemsnittet. Året 2015 fik i hovedstaden Tórshavn en gennemsnitstemperatur på 7,1 C. Normalen er 6,5 C og dekadegennemsnittet 7,2 C. Tendensen i temperaturens udvikling set i de sidste årtier er dermed fortsat (se figur 6). Det varmeste år var 2014 med 8,1 C og det koldeste år var 1892 med 4,9 C. Den højeste temperatur i 2015 i Tórshavn blev 16,9 C registreret i august, mens den laveste temperatur var -5,0 C i februar. Vinter, forår og sommer var lidt koldere end dekadegennemsnittet. Efterår og december 2015 i Tórshavn var varmere end gennemsnittet. Det var den varmeste oktober siden 1920 og den tredje varmeste siden 1890. Året var med 1.687 mm nedbør vådere end normalen (1.284 mm) og også vådere end dekadegennemsnittet (1.320 mm). 2015 var blandt de ti vådeste år siden de regelmæssige målinger startede i 1890. Vinter, forår og efterår var vådere og sommeren tørrere end gennemsnittet. Specielt vinter var våd, vådeste siden 1894 og næst vådest siden 1890, ikke mindst fordi januar 2015 var den vådeste januar siden 1993 og næst vådeste januar siden 1890. Gennem den alt i alt tørre sommer var specielt juni tør. December 2015 var vådere end normal/dekadegennemsnit. Solen skinnede i 932 timer, mindre end gennemsnittet 2007-2014: 996 soltimer (perioden med strålingsmålinger fra nyt instrument). Forår og efterår var nær gennemsnittet. Vinter og sommer var solfattigere. Som sædvanlig var der til tider blæsende vejr med stormstyrke i forbindelse med lavtrykspassager. Grønland 2015 Gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015, både set ift. normal/dekadegennemsnit Figur 6. Udviklingen i årsmiddeltemperaturen siden 1873 for stationer i Danmark, Færøerne og Grønland. Temperaturerne i Grønland i de sidste over 140 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30 erne og 40 erne, der var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens. På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70 erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne. 2001-2010 var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland. Grafik: John Cappelen. Vejret, 147, maj 2016 side 9
var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive de fleste steder i det kystnære Østgrønland. Dette billede gjorde sig stort set gældende for både vinter, forår, efterår og december 2015. Sommeren derimod havde positive anomalier næsten alle steder. I Danmarkshavn havde man den varmeste januar registreret, -14,6 C i gennemsnit for måneden og den koldeste maj registreret, -11,1 C. Ved DMI station Summit (3220 m.o.h) midt på Indlandsisen var gennemsnitstemperatur-anomalien for hele året negativ; vinter, forår og sommer negative; efterår positiv og december negativ. Ny laveste august temperaturrekord for station Summit: -39,6 C den 28. august, samt ny laveste temperaturrekord for oktober samme sted: -55,2 C den 24. oktober (tangering af tidligere rekord fra 31. oktober 2007). De negative gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015 for fleste steder i det kystnære Vestgrønland var bemærkelsesværdige set på baggrund af tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier. Gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015, både set ift. normal og dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive de fleste steder i det kystnære Østgrønland. I Kangerlussuaq var anomalien ift. normal på -1,8ºC (-3,7ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -1,4ºC/-2,7ºC i Nuuk. I Ittoqqortoormiit var anomalien ift. normal +2,7ºC og +1,9ºC for både Station Nord og side 10 Vejret, 147, maj 2016 Danmarkshavn samt +1,6ºC for Kap Morris Jesup. De negative gennemsnitstemperatur-anomalier for 2015 for fleste steder i det kystnære Vestgrønland var bemærkelsesværdige set på baggrund af tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier (se figur 6). Vinterens (DJF) 2014-2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive sine steder i det kystnære Østgrønland. I Narsarsuaq var anomalien ift. normal på -2,5ºC (-4,2ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -2,4ºC/-3,6ºC i Nuuk. For Kap Morris Jesup var anomalien ift. normal +4.6ºC, +3,6ºC for Station Nord samt +2,6ºC i Danmarkshavn. I Danmarkshavn havde man den varmeste januar, -14,6 C i gennemsnit for måneden, siden målingerne startede i 1949. Det var en anomali på +8,5ºC ift. normal og +6,8ºC ift. dekadegennemsnit. Forårets (MAM) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal og dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive sine steder i det kystnære Østgrønland. Upernavik, Aasiaat, Sisimiut, Kangerlussuaq, Nuuk, Paamiut, Narsarsuaq, Qaqortoq og Prins Christian Sund i Vest- og Sydgrønland var alle koldere end både normal/dekadegennemsnit. I Narsarsuaq var anomalien ift. normal på -2,6ºC (-4,4ºC ift. dekadegennemsnit. I Danmarkshavn havde man den koldeste maj registreret, -11,1 C i gennemsnit for måneden. Det var en anomali på -4,6ºC ift. normal og -5,5ºC ift. dekadegennemsnit. Sommerens (JJA) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, set ift. normal, var positive de fleste steder i det kystnære Grønland. Anomalierne var ift. normal: Pituffik +2,1ºC, Upernavik +1,8ºC, Aasiaat +1,5ºC, Sisimiut +1,0ºC, Nuuk +1,4ºC, Qaqortoq +1,0ºC, Narsarsuaq +1,0ºC, Ittoqqortoormiit +1,2 ºC og Danmarkshavn +1,2 ºC. Sammenlignet med dekadegennemsnit var billedet mere komplekst. Efterårets (SON) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland (undtagen i det nordvestligste hjørne), positive sine steder i det kystnære Østgrønland. I Kangerlussuaq var anomalien ift. normal på -2,3ºC (-3,5ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -1,9ºC/-2,8ºC i Ilulissat. I Danmarkshavn var anomalien ift. normal +3,2ºC og +3,1ºC for Station Nord. Decembers 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive ift. normal sine steder i det kystnære Østgrønland. I Kangerlussuaq var anomalien ift. normal på -5,4ºC (-7,9ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -3,6ºC/- 5,0ºC i Ilulissat. I Ittoqqortoormiit var anomalien ift. 1961-90 normal +3,1ºC. Ved DMI stationen Summit (3220 moh) midt på Indlandsisen var 2015 gennemsnitstemperatur-anomalien set for hele året negativ; vinter, forår og sommer negative; efterår positiv og december negativ. Der blev her re-
Key findings gistreret en ny laveste temperaturrekord for august, da termometret 28. august kom ned på -39,6 C. En ny laveste temperaturrekord for oktober blev det også til, da der blev registreret -55,2 C den 24. oktober. Det tangerede den tidligere rekord fra 31. oktober 2007. I hovedstaden Nuuk var 2015 med en årsmiddeltemperatur på -2,8 C koldere end både dekadegennemsnit (-0,1 C) og normalen (-1,4 C). Den højeste temperatur 19,8 C forekom i august og den laveste temperatur; -19,7 C i december. Der var en del huller i Nuuk s nedbørsserie for 2015, så årsværdien kan ikke udregnes og kan derved ikke sammenlignes med normalen (752 mm) og dekadegennemsnittet (870 mm). Årsrapport Danmarks Klima 2015 I Danmarks Klima 2015 kan der læses om vejrets udvikling henover året i Danmark. Rapporten, der hedder DMI Rapport 16-01, er tilgængelig på DMI s Internetsider. 2015 blev globalt set rekordvarmt Den globale kombinerede landog havoverfladetemperatur (i det følgende blot omtalt som den globale temperatur) for 2015 blev omkring 0,76 ± 0,09 C over 1961-1990 normalen på ca. 14 C og ca. 1 C over 1850-1900 gennemsnittet. Usikkerhederne er større og sværere at estimere ift. den lange periode 1850-1990. Året blev det varmeste år, siden optegnelserne begyndte i 1850. Det er også det 30. år i træk, at den globale temperatur er over normalen. Samtidig er femten af Global average temperature anomaly ( C) 0.5 0.5 Figur 7. De årlige temperaturanomalier 1850-2015, i forhold til perioden 1961- TEMPERATURE 1990, fra alle tre institutioner HadCRU (datasæt HadCRUT.4.4.0.0), NOAA/ NCEI (datasæt NOAAGlobalTemp) og NASA/GISS (datasæt GISTEMP). Data In 2015, begynder global warmth i 1850 reached for HadCRU record levels og i 1880 as for NCEI og GISS. Det grå område a result repræsenterer of the long-term usikkerheden rise in global i HadCRUT.4.4.0.0 temperatures (caused mostly by humanity s emissions data (95 % konfidensinterval). Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of greenhouse gases) combined with the effects of East Anglia, begge UK. of a developing El Niño. 0 1850 1900 1950 2000 Year The global average near-surface temperature for 2015 was the warmest on record by a clear margin, according to data sources 1 analysed by WMO (Figure 1). The global average temperature for the year was about 0.76 ± 0.09 C above the 1961 1990 average, and approximately 1 C above the 1850 1900 average. Uncertainties relative to the period 1850 1900 are larger and more difficult to estimate. de seksten varmeste år placeret i det 21. århundrede. Se figur 7. Ovenstående tal er baseret på et gennemsnit af de tre vigtigste globale datasæt fra hhv. 1) Hadley Centre/Climate Research Unit (HadCRU; datasæt HADCRUT.4.4.0.0) ved Hadley Centre, Exeter, og University These estimates are based on air-temperature data gathered at meteorological stations over land, and sea-surface temperatures measured 0.8 1 HadCRUT4.4.0.0 produced by El Niño the Met Office Hadley Centre in collaboration with the Climatic Neutral Research Unit at the University of East Anglia (both in the United La Niña 0.6 Kingdom); GISTEMP produced by the National Aeronautics and Space Administration, Goddard Institute for Space Studies (United States); and NOAAGlobal- Temp produced 0.4 by the National Oceanic and Atmospheric Administration National Centers for Environmental Information (United States). The number quoted is an average of those three 0.2 datasets. Its uncertainty is taken from the HadCRUT4 dataset. Temperature anomaly ( C) 0.0 0.2 Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit NOAA National Centers for Environmental Information NASA Goddard Institute for Space Studies at sea, both by ships in the voluntary observing fleet and by drifting and moored buoys. The estimates are corroborated by an analysis produced by the Japan Meteorological Agency. Global average temperatures can also be estimated using output from reanalyses. In a reanalysis, historical observations from many different instruments are combined using a of East Anglia i Storbritannien, 2) National Climatic Data Center (NOAA/NCDC; datasæt GISTEMP) i Asheville, USA, og 3) NASA Goddard Institute for Space Studies (NASA/GISS; datasæt NOAAGlobalTemp) i New York, on record USA. near the surface. Andre datasæt producerer modern weather forecasting system, in order to give a comprehensive record of weather and climate. Two long-term reanalyses were surveyed: the ERA-Interim reanalysis, produced by the European Centre for Medium-Range Weather Forecasts, and the JRA-55 reanalysis, produced by the Japan Meteorological Agency. The central estimates for both of those reanalyses indicate that 2015 was the warmest year The global average of temperatures over land areas shows that 2015 was the joint warmest year on record over land: 2005, 2007 and 2010 are comparable. The global average temperature over the sea surface in 2015 was equal to the 2014 record. The combination of high land and sea temperatures made 2015 a record year overall. Significant warmth was recorded over the majority of observed land areas (Figure 2). Particularly warm were large areas of South Figur 8. Årlige (jan-dec) anomalier for de globale middeltemperaturer fra 1950 til 2015 i forhold til perioden 1961-1990, baseret på et gennemsnit af de tre datasæt GISTEMP, NOAAGlobalTemp the year, og HADCRUT.4.4.0.0. negative sea-level De blå er anomalies år, der er påvirket of about af La Niña, de røde påvirket 10 af cm El Niño, were og reported de neutrale in år the er grå. Marshall Kilde: [1]. Islands, the Federated States of Micronesia and Papua New Guinea. Vejret, The anomalies 147, maj 2016 were smaller side 11 than those observed during the 1997/1998 El Niño. By contrast, sea levels along the Equator east Figure 6. Global annual average temperature anomalies (difference from the 1961 1990 average) based on an average of the three global temperature 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Year F a a 1 2 g t p O i t U o g t i T N d t a A N f I N t p A A I S ( H K R U U ph Ni te ab re ac So ye af al an In Ce Ni sp tiv diff co or ue At
90N 60N 30N 0 30S 60S 90S 180 120W 60W 0 60E 120E 180 10 5 3 2 1 0.5 0 0.5 1 2 3 5 10 Temperature difference ( C) compared to the 1961 1990 average Figur 9. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) for 2015 i forhold til perioden 1961-90, baseret på datasættet HAD- CRUT.4.4.0.0. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. erica, Africa, much of Europe, North-East Few land areas experienced significant asia, the lignende Middle resultater. East En and reanalyse western hav parts under en of El Niño conditions og effekten when bemærkelsesværdig averaged var Sydamerika, colder-than-average Afrika, det meste af Europa, area over the y rth America. (JRA-55), Continental foretaget af Japan temperature Meteorological på de records globale temperaturer, One notably så re set for Asia and Agency South og America. en reanalyse (ERA-Interrim reanalysis) fra fortsætte sin påvirkning et stykke betegnelse for verdensdelene The den Russian stærke El Niño the i Antarctic, 2015 vil det where nordøstlige the Eurasien positive (fælles- phase o eration Det had Europæiske its warmest Center for year Medium-Range the 1961 1990 Weather Forecasts average. China Figur 10 viser also skematisk several et typisk months. og de In vestlige the positive dele af Nordame- phase of S on tid record, efter toppunktet at Southern i december. Annular Europa og Mode Asien), (SAM) Mellemøsten persisted C above its warmest (ECMWF) year fastslår on ligeledes, record at (since nedbørs-anomali at least mønster, westerly der winds er rika. strengthen Temperaturrekorder and contract blev sat tow 1) and 102015 of its var provinces det varmeste experienced år registreret. mens figur 11 viser nedbøranorika. Rusland fik et rekordvarmt begunstiget record under Antarctica. en El Niño, That for regionerne induces Asien cooling og Sydame- over mo rmth. Europe experienced either its secondrmest year El Niño (after 2014) or its warmest, Tillige and vil El Niño Peninsula. påvirke dan-october 1961-1990. saw Kina a change have også to det less extr East Antarctica and warming over the Anta malier for 2015. år, 2,16 C over normalen for 5 was either Varmende the El warmest Niño er og kølende year in nelsen a number og udviklingen values af tropiske of the varmeste SAM år index siden 1961 through og i 10 to the countries La Niña er (Estonia, vigtige Finland, drivkræfter bag Spain) cykloner, or was således of at the dannelsen year and af Kina s a warming provinser blev relative det til re-tkord. For regionen Some Europa north-eastern endte a ave of the top naturlig three variation warmest i klimasystemet. Gennem 2015 udvikledes undertrykkes og hurricanes og 2015 meget nær det meget varme years (Germany, af hurricanes i over Nordatlanten the continent. nce, Slovenia, Republic of Moldova, Hungary, of North America were colder than ave en stærk El Niño, der toppede Tyfoner i Stillehavet fremmes, 2014 og i en række lande var bia). Africa i december. and Oceania Den var på each nogle experienced således som det during også er set the i year. der enten rekordvarmt (Estland, ir second-warmest områder sammenlignelig year on med record. de 2015, se afsnittet om tropiske Finland og Spanien), eller året stærke Niño er i 1997/1998 og cykloner senere. PRECIPITATION lå i top 3 AND (Tyskland, SNOW Frankrig, COV 1982/1983. El Niño er typisk associeret med højere globale tem- Temperaturer set regionalt Serbien). I regionerne Afrika og Slovenien, Moldova, Ungarn, In a typical year the distribution of pre peraturer både ved overfladen I 2015 (jan dec) blev der registreret en del varme tation over is det highly næst variable varmeste nogensinde. at regional and l Oceanien blev 2015 hver især det (figur 8) og i troposfæren. Der er typisk en forsinkelse mellem opvarmningen af det tropiske Stilleråder, hvor varmen affected var særlig many ligt regions koldere end around gennemsnitligt the world an meste af Verden (Figur scales; 9). Om- 2015 was Kun no få exception. områder var Rainfall betyde- extre some cases, led to flooding and drought. side 12 Vejret, 147, maj 2016 section below on regional extremes prov more details on rainfall extremes and rel
ño ral iña al s e ), r Niño and La Niña. During an El Niño, sea-surface temperatures in the eastern tropical Pacific rise above average. This leads to a weakening or reversal of the prevailing trade winds, which for året. Et særlig koldt område mange signifikante acts klima-afvigelser og episoder i 2015 Southern er beskre- Oscillation is the leading mode of to reinforce kistan surface og Afghanistan. warming. The El Niño var store dele af Antarktis, da den positive fase af den Ant- vet for de enkelte verdensdele. year-to-year global Snedækket climate på variability. den nordlige El Niño Arktiske Oscillation (AOO) eller affects the global halvkugle atmospheric circulation, The Southern Annular Mode Den globale nedbør altering weather Ifølge patterns data fra Global around Snow the Lab, world (SAM) var fremherskende i flere Den globale gennemsnitlige and temporarily akkumulerede nedbør i 2015 frem- vintersnedækket på den nordlige Rutgers elevating University global temperatures. i USA, var måneder, hvilket medfører at vestenvindsbæltet i det sydlige går af figur 11. Som In 2015, sædvanlig sea-surface halvkugle temperatures i løbet af foråret in the på Eastocean forstærkes og rykkes mere var nedbørsmønstret præget af 28,5 millioner km 2, hvilket er Year Central Pacific increased, exceeding typical El mod Antarktis og det giver som områder med usædvanlig Niño thresholds lav og under during gennemsnittet, northern hemisphere og det 8. resultat kulde over det meste af høj nedbør. Områder spring. med Atmospheric bemærkelsesværdig of about tive lav årlig of a developing ned- fik sit El 4. Niño, laveste such forårs-snedække as the pressure laveste indicators registreret. were Nordamerika also indicathe det year, østlige negative Antarktis sea-level og varme anomalies 10 over cm were den antarktiske reported in halvø. the Marshall I bør inkluderede Islands, Mellemamerika difference between registreret. Tahiti and Der var Darwin, mange enhanced snestorme, the dateline, der ramte and det nordøstlige a weakening the oktober Federated blev States der dog of budt Micronesia på og and Caribien, Papua det convection nordøstlige near New en Guinea. ændring The til mindre anomalies ekstreme were Sydamerika smaller than herunder or reversal Brasilien, of the USA trade i løbet winds. af februar. El Niño Boston continued og to sydlige strengthen og Worcester and peaked (Massachusetts) in December. those værdier observed af SAM-indekset during the og frem 1997/1998 dele af El det Niño. centrale- By til contrast, udgangen sea af året levels betød along det var-thmere dateline tilstande were i forhold above til gen- average: donesien that is og also det sydlige key areas Afrika. were sinde comparable og den snerigeste to those vinter. recorded I Europa, Equator dele east af Sydøstasien, At its peak, In-sea-surface fik den snerigeste temperatures måned nogen- in some of the symptomatic nemsnittet over of an dette El kontinent. Niño. Områder med høj during årlig nedbør the exceptionally Boston faldt strong der 164,6 El Niño cm sne events i De østlige dele af Nordamerika omfattede det sydlige of 1997/1998 USA, Mexico, Peru, det nordlige of the Chile, peak det sea-surface normalt får temperature i en hel sæson. anomalies and februar, 1982/1983, hvilket though er mere end the byen location EL var NIÑO koldere end gennemsnittet i løbet af året. Mht. til det kolde meste af Bolivia, was Paraguay, further det to the west in 2015. Variations område i Atlanten in the temperature syd for Grønland, se of ocean the tropical afsnittet senere. Pacific combine gentina, det with sydøstlige El Niño Europa, affects rainfall Omfanget and af weather Indlandsisens patterns in of sydlige the surface Brasilien, det nordlige Ar- Indlandsisen på Grønland waters atmospheric Flere detaljer feedbacks kan ses to af drive kortet side18-19 og læses i [1], hvor sydøstlige Kina, områder af Pa- i 2015 var det 11. højeste the dele two af distinct det centrale many Asien, places det around overfladesmeltning the world. på Although Grønland the registre- 1960 1970 1980 1990 2000 2010 ia, Drier Wetter Mixed (seasonal reversal) Sep Feb Dec May Aug Nov Jun Oct Wet Jan Apr Dry Jun Oct Jul Sep May Sep Mar Jul Oct Feb Sep Jun Sep Nov All year Sep Oct Sep Jan All year n Feb Mar Feb May Nov Apr May Jan Sep May Jan Feb Aug Dec s ) Figur 10. Skematisk viser figuren nedbørs-anomalier begunstiget under en El Niño. Kortet er baseret på historiske antal forekomster under tidligere El Niño er. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office, UK. Vejret, 147, maj 2016 side 13
Centre, Deutscher Wetterdienst, Germany) 90N 60N 30N 0 30S 60S 6 ret (siden 1978) og ca. 85.000 km 2 over 1981-2010 gennemsnittet. Det var over gennemsnittet, men ikke usædvanligt set på baggrund af det seneste årti. Det totale omfang af sommeroverfladesmeltning i rekordåret 2012 var mere end 300.000 km 2 over 1981-2010 gennemsnittet. Ved Summit midt på Grønlands Indlandsis var gennemsnitstemperaturen både vinter, forår og sommer under gennemsnittet. En ny Serbia). Africa and Oceania each experienced their second-warmest year on record. 90S 180 120W 60W 0 60E 120E 180 0.1 0.2 0.3 0.4 0.6 0.7 0.8 0.9 Percentile of 1951 2010 reference period Figur 11. Global årlig (jan-dec) nedbør for landområder 2015 udtrykt som percentiler i forhold til perioden 1951-2010. Kilde: [1]. Global Precipitation Climatology Center, Deutscher WetterDienst (GPCC DWD), Tyskland. Extent (million km 2 ) 4.0 3.5 3.0 2.5 rekord lav temperatur i august på -39,6 C blev registreret den 28. Den 24. oktober blev der registreret en rekordlav temperatur på -55,2 C, en tangering af den ældre rekord fra 31. oktober 2007 (se også afsnit: Grønland 2015). Den arktiske/antarktiske havis På den nordlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus af arktisk havis normalt i marts og når et minimum i september. Extent (million km 2 ) 8 7 6 5 4 during the year. PRECIPITATION AND Siden regelmæssige In a typical satellitmålinger begyndte i slutningen af year the dist tation is highly variable a 1970 erne, har der været et generelt fald i omfanget af arktisk scales; 2015 was no exceptio affected many regions arou havis igennem hele den sæsonmæssige some cyklus. cases, led to floodin I 2015 section nåede omfanget below af on arktisk havis more sit årlige details maksimum on rainfall ex regional 25. februar. impacts. 14.54 mill. km 2 blev tallet, og det var det laveste maksimum-omfang On the registreret annual i satellitmålingerne unusually og 1,10 high mill. km rainfall 2 (F scale, th under gennemsnittet southern areas for 1981- of the Uni 2010 og Peru, 0,13 mill. northern km 2 under Chile, den most tidligere State rekord of sat Bolivia, i 2011. Paraguay, Det mindste northern omfang af havis Argentina, blev registreret den 11. september, hvor north omfanget var 4,41 mill. km 2. Det var det fjerde laveste minimumomfang i satellitmålingerne (figur 12). Den 30. december var der en usædvanlig tilførsel af varm luft mod polområdet. Det medførte plusgrader den dag (+ 0,7 C), omend kortvarigt, ved en bøjevejrstation nær Nordpolen. På den sydlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus af havis i Antarktis typisk omkring september eller oktober, og når et minimum i februar eller marts. Det årlige maksimum-omfang af havisdækket i 2015 på 18,83 Fig ice the (le the (rig (So an NO 2.0 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 Year 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 Figur 12. Omfanget af havis (mill. km 2 ) 1979-2015. Venstre: Februar/Sydlige halvkugle. Højre: September/Nordlige halvkugle. Kilde: [1]. NSIDC; NOAA. precise details of any single El Niño will differ, CRYOSPHERE certain side 14 recurrent Vejret, patterns 147, maj 2016 might be expected during a strong El Niño. In the northern hemisphere, the seasonal cycle of Arctic sea-ice extent usually peaks in March Year