Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med pct. siden krisen. Jobomsætningen faldt for. kvartal i træk Ledigheden er steget relativt meget i Lavt, men nogenlunde stabilt antal jobannoncer Højeste antal konkurser og tvangsauktioner siden Relativt få varslede afskedigelser i november Stort og stabilt overskud på handelsbalancen Jobomsætningen faldt for. kvartal i træk I. kvartal har knap. personer, hvilket svarer til hver femte beskæftigede, skiftet eller fået arbejde inden for det sidste år. Det er ca.. færre end i. kvartal, jf. figur. På ugebasis svarer det til ca.. jobskift pr. uge. Jobomsætningen er hermed reduceret med knap pr, siden den økonomiske krise begyndte. Da jobomsætningen toppede i, fandt ca.. personer et nyt job hver uge. Selvom jobomsætningen er faldet, som følge af den økonomiske krise, er den i dag på niveau med. Figur. Jobomsætningen faldt i. kvartal. personer. personer. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Anm.: Antal beskæftigede som er startet i deres nuværende arbejde indenfor det seneste år, Sæsonkorrigeret,. kvartal til. kvartal. Databrud i. kvt. gør at tallene før og efter bruddet skal sammenlignes med forsigtighed.

2 Kilde: Særudtræk på s Statistiks AKU, samt egen sæsonkorrigering. Ugens analyse: Den danske ledighed er nu kun den. laveste i EU Ledigheden er steget relativt meget i Før den internationale økonomiske krise havde sammen med Holland den laveste ledighed i EU. I dag er den danske ledighed kun den. laveste ledighed i EU. Der er således flere lande, hvor ledigheden er steget mindre under den økonomiske krise end i. Kigger man på de lande, som vi normalt sammenligner os med, er ledigheden i de fleste lande begyndt at stige på nogenlunde samme tidspunkt omkring. halvår. Men hvor meget krisen har påvirket udviklingen i ledigheden, har været forskelligt fra land til land, jf. figur. Den svenske ledighed var før krisen mere end dobbelt så høj som den danske, men har siden slutningen af ligget på nogenlunde samme niveau som den danske ledighed. De seneste tre måneder har ledigheden i Sverige ligget under den danske ledighed. Ledigheden i Norge har ligesom i ligget på et relativt lavt niveau før krisen, men hvor den danske ledighed har været stigende under krisen, er den norske ledighed forblevet på et nogenlunde stabilt niveau omkring de pr. Også i Holland var ledigheden relativ lav før den økonomiske krise, og ledigheden i Holland og lå på stort set samme niveau. Under krisen er den hollandske ledighed dog ikke steget nær så meget som den danske. Eksempelvis er den hollandske ledighed steget med lidt over prpoint fra sommeren til efteråret, mens den danske ledighed er steget med næsten prpoint i samme periode. Det betyder, at den danske ledighed nu er knap prpoint højere end i Holland. Ledigheden i Tyskland er i dag lavere end før den økonomiske krise. Ledigheden i Tyskland steg svagt i starten af den økonomiske krise. Men gennem de seneste to år har den tyske ledighed været næsten konstant faldende. Det betyder, at Tyskland nu har en lavere ledighed end i. At Tyskland har haft en faldende ledighed under den økonomiske krise, skal blandt andet ses i lyset af en forbedret tysk konkurrenceevne med en lav lønstigningstakt og en kraftig øget eksport de seneste par år. Både Storbritannien og Frankrig har haft en relativ stor stigning i ledigheden frem til sommeren/efteråret. Herefter har ledigheden ligget nogenlunde stabilt, mens den danske ledighed derimod er fortsat med stige indtil efteråret. På det seneste er ledigheden i Storbritannien dog steget en anelse igen. Forskellen mellem den danske ledighed og ledigheden i Storbritannien og Frankrig er hermed blevet indsnævret under krisen, men har fortsat en lavere ledighed end i både Storbritannien og Frankrig.

3 Figur. Udvikling i ledighedspren i udvalgte lande, sæsonkorrigeret Sverige Norge o jan- maj- jan- maj- sep- Storbrit. Sverige Tyskland sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- Tyskland jan- maj- sep- jan- maj- Storbritannien sep- jan- maj- sep- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- USA o o jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- Holland jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- Frankrig jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- EU- Norge maj- sep- jan- maj- sep- Holland maj- sep- jan- maj- sep- Frankrig maj- sep- jan- maj- sep- o USA EU- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- Anm.: Der findes kun ledighedsoplysninger for Storbritannien til og med august og for Norge til og med september. For de øvrige lande er ledighedsudviklingen frem til oktober vist. Internationalt set anvendes harmoniserede ledighedsopgørelse baseret på spørgeskemaundersøgelser. Derfor kan ledighedstallet for ikke direkte sammenlignes med det officielle registerbaserede ledighedstal fra s Statistik. Kilde: Eurostat. Det er kun i USA, at ledigheden er steget i nogenlunde samme omfang som i. Det seneste år er den amerikanske ledighed dog faldet, mens den danske ledighed har været uændret. Det betyder, at spændet mellem den danske og amerikanske ledighed er blevet mindre, og nu kun har en ledighed, der er omkring prpoint lavere end i USA. Ledigheden i ligger dog stadig under Kigger man på udviklingen i EU som helhed, er den danske ledighed steget mere end EU-gennemsnittet. Ledigheden i ligger dog fortsat

4 gennemsnittet for EU en del lavere end EU-gennemsnittet. Ugens tendens: Godt. nye jobannoncer Nogenlunde stabil udvikling siden starten af Lavt, men nogenlunde stabilt antal jobannoncer I november var det samlede antal nye jobannoncer på godt.. Det viser nye tal fra Jobindex.dk. Da en jobannonce gennemsnitligt indeholder omkring, stilling, svarer antallet af jobannoncer i november til godt. stillinger. I størstedelen af og har antallet af nye jobannoncer ligget på et niveau på omkring -. jobannoncer, mens tendensen siden da har været en anelse mere positiv, jf. figur. Siden starten af har antallet af jobannoncer således ligget nogenlunde stabilt omkring. nye jobannoncer hver måned. Figur. For. måned i træk ligger antallet af jobannoncer omkring..... Antal jobannoncer Antal jobannoncer.. jan- sep- maj- jan- sep- maj- jan- sep- maj- jan- sep- maj- Anm.: Antal jobannoncer på internettet, sæsonkorrigeret, juni november. Kilde: Jobindex.dk Niveauet er fortsat markant under niveauet i slutningen af. I forhold til toppunktet i december, er antallet af nye jobannoncer, faldet med omkring. jobannoncer eller knap pct. Fald i det private, men stigning i det offentlige Igennem og i starten af var antallet af nye jobannoncer i den private sektor stigende, mens antallet af nye jobannoncer var faldende i den offentlige sektor. Denne udvikling medførte, at det samlede antal jobannoncer forblev nogenlunde stabilt. De nyeste tal viser dog en lidt anden tendens, med et mindre fald i antallet af nye jobannoncer i den private sektor, og en stigning i antallet af nye jobannoncer i den offentlige sektor.

5

6 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). Inflation, okt- Årlig lønstigningstakt ),. kvt. Antal ledige. okt- Ledighedspr, okt- Beskæftigelse ).. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: s Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri nov- - Bygge og anlæg - nov- - Servicesektoren - nov- -- faktiske tal -- Varslede fyringer nov- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: s Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige. okt- - Dagpengemodtagere. okt- - Kontanthjælpsmodtagere. okt- Aktiverede. okt- - Dagpengemodtagere. okt- - Kontanthjælpsmodtagere. okt- Bruttoledighed. okt- -- faktiske tal -- Starthjælp. okt- Introduktionsydelse. okt- Ikke arb.parate kth. okt- Revalidering. okt- Forrevalidering. okt- Sygedagpenge. okt- Ledighedsydelse. okt- Fleksjob. okt- Førtidspension. okt- Efterløn ). okt- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Figur A. Højeste antal konkurser og tvangsauktioner siden Antal jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- Tvangsauktioner Konkurser mar- maj- jul- sep- nov- mar- jul- nov- Anm.: Antal konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, januar - November Kilde: s Statistik Figur B. Relativt få varslede afskedigelser i november Antal personer dec- mar- Gennemsnit angivet ved: jun- sep- dec- mar- jun- sep- dec- mar- jun- sep- dec- mar- jun Anm.: Antal personer, der er blevet varslet fyret, faktiske tal, dec. nov. samt årligt gennemsnit af varslede fyringer fra dec. til nov. - Kilde: Jobindsats.dk Figur C. Stort og stabilt overskud på handelsbalancen Mia. kr. jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- apr- jul- okt- Handelsbalance (v. akse) Import (h. akse) Eksport (h. akse) Anm.: Udviklingen i eksport, import og handelsbalance (ekskl. skibe og fly mv.), sæsonkorrigeret, januar oktober. Kilde: s Statistik. Antal personer Mia. kr.