DESIGNIDÉ EN STRØM AF TANKER, IDÉER & LØSNINGER... DTU det bli r til noget DTU visuel identitet Designretningslinier 2.3
INDHOLD FORTEGNELSE BAGGRUND NAVN 3 DESIGNSYSTEM 4 VISUEL IDENTITET 5 DESIGNPLATFORM LOGO 6 BOMÆRKE 8 BRAND PROMISE 9 INSTITUT- & CENTERMÆRKE 10 SAMARBEJDER PÅ INSTITUTNIVEAU 12 PERSONLIG NIVEAU FARVER 13 TYPOGRAFI 15 BILLEDER 17 5. ELEMENTET 19 PAPIR 24 LAYOUTPRINCIPPER 25 DESIGNSYSTEM BEGREPSAPPARAT 26 OPSUMMERING 27 SAMARBEJDER INTERNE PROJEKT PARTNERS SPONSORERING DESIGNEKSEMPEL BREVLINIE 28 SAMLEMAPPE & CD 31 POWERPOINT 32 INVITATION & NAVNEANNONCER 34 KAMPAGNER 35 BROCHUREOPSLAG 36 CORPORATE INFORMATIONSMATERIALER 37 RAPPORTER 40 RAPPORTOPSLAG 43 HJEMMESIDE 44 STILELEMENTER 47 DTUs nye design er i udvikling Formålet med designguide 2.2 er at give en præsentation af DTUs nye visuelle identitet. Designets grundelementer, logo, farver og typografi ligger fast, men de viste eksempler på implementering kan i nogle tilfælde blive ændret undervejs. De afsnit der ikke er færdigudviklet endnu er markerede i lysegrå, se indholdsfortegnelse til venstre. Anvendelse af retningslinierne Guiden er med sine retningslinier det designværktøj, der skal følges. For nogle af designprogrammets grundelementer vil der være faste regler, hvorimod der for andre emner blot vil være nogle retningslinier som bør følges. For de mere markedsorienterede kommunikationsmaterialer viser guiden eksempler til inspiration. Du finder altid den seneste versionen af retningslinierne på vores hjemmeside. Gennem versionsnummeret på forsiden (2.2) vil du vide, om du har den seneste udgave. Dette kan du også tjekke via fodnoterne på de enkelte sider. Husk at udstyre dine leverandører og samarbejdspartnere med de seneste retningslinierne eller henvise dem til vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål Hvis du er i tvivl om designguiden eller dens anvendelse kan du rette henvendelse til kommunikationschef Tine Kjær Hassager, tkh@adm.dtu.dk, (+45) 45 25 10 67 Retningslinierne er Danmarks Tekniske Universitets ejendom. Designet er udviklet og dokumenteret af Identity- People sammen med DTUs kommunikationschef Tine Kjær Hassager.
BAGGRUND NAVN CORPORATE BRAND Den 1. januar 2007 blev Det nye DTU skabt ved sammenlægning af DTU og sektorforskningsinstitutionerne Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Rumcenter og Danmarks TransportForskning. Med solide kompetencer inden for undervisning, forskning og myndighedsbetjening skal vi være ambitiøse. Vores mål er at DTU bliver placeret som et internationalt eliteuniversitet på niveau med de bedste tekniske universiteter i Verden. Det kræver bl.a. konsekvens og vedholdenhed i den måde, hvorpå vi bruger vores navne og vores visuelle identitet. Tanken med designmanualen er ikke at lægge snævre og detaljerede rammer for institutternes kommunikation. Formålet er at sikre en sammenhæng på tværs af de mange enheder og at DTU fremtræder på en konsekvent måde. Institutnavne I navngivningen af institutterne er valgt en syntaks, som baserer sig på en kombination af en kortform med DTU som en integreret del af navnet og et klassisk institutnavn, fx DTU Miljø Institut for Miljø og Ressourcer DTU Fysik Institut for Fysik Navngivningen understøtter opbygningen af DTU som corporate brand. Det er kendt fra store, internationale koncerner, men er sjælden i universitetsverdenen. Universitets navn Med baggrund i en række redegørelser har bestyrelsen truffet beslutning om, at der skal skabes et klart og konsekvent fælles brand gennem udnyttelsen af akronymet DTU og gennem en fælles identitet. DTU skal opbygges som et stærk corporate brand. Det kræver at vi altid har DTU med som afsender, og hvor det giver mening også DTU-logoet. I Danmark er DTU kendt, så her behøver vi ikke altid at benytte hele navnet Danmarks Tekniske Universitet. I udlandet er det anderledes. Her er det vigtigt at vi kobler akronymet DTU med vores engelske navn Technical University of Denmark. 3 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
BAGGRUND DESIGNSYSTEM KOMMUNIKATIONSHIERARKI Den visuelle identitet - som gennemgås på de efterfølgende sider - understøtter opbygningen af DTU som corporate brand og tilgodeser de forskellige elementer eller niveauer i navnehierarkiet. Principperne i kommunikationshierarkiet er: På corporate niveau - hvor vi alene taler om DTU har DTU hele fladen. DTU Corporate niveau I forhold til det enkelte institut er der samtidig fire navneelementer i spil. Ud fra et corporate branding perspektiv vil det naturlige navnehierarki være: Universitetet Instituttet Undergruppen (fx center) Personen På institutniveau er DTU også med På centerniveau har vi hele stien: Tilknytningen til instituttet og selvfølgelig til DTU På personniveau er det afgørende at DTU kommer med af hensyn til kreditering af citationer og af hensyn til brandingen. Herudover kan tilknytning til institut og center medtages. Institutnavn Centernavn Institutnavn DTU Institutniveau DTU Centerniveau Over for dette står, at i et akademisk/forskningsperspektiv er hierarkiet ofte nedefra og op, hvor den enkelte person skal profilere sig og sit forskningsfelt, og hvor personen og undergruppen er kendt af ligemænd i udlandet og i Danmark. Personnavn DTU Personniveau Der må her ske en afvejning af de to perspektiver. DTU skal opbygges som masterbrand, samtidig med at institutter og centre har den frihed, som er nødvendig i en stor og dynamisk organisation. Balancen mellem kravet om DTU-aftryk og institutfrihed er illustreret i kommunikationsprincippet. KOMMUNIKATIONSPRINCIP En del (ca. 20 pct.) er låst fast til DTU. Størstedelen er til de resterende niveauers kommunikation. Her lægges der op til en konsekvent visuel håndtering af niveaunavne, men med en fleksibel kommunikation i øvrigt. Areal for corporate niveau Areal for øvrige niveauer 4 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
BAGGRUND VISUEL IDENTITET DTUs PERSONLIGHED Efter beslutningen om at det nye DTU skal have en fælles identitet og brand, har opgaven og udfordringen været at skabe et design der både er emotionelt, har særpræg, er moderne og samtidigt er relevant for alle her på DTU. Det har samtidigt været vigtigt at beholde en vis genkendelse af DTU i det nye design. DTU s personlighed Helhedsorienteret Solid I udvikling DTUs logo repræsenterer vores værdier, og skal fungere som en garanti for universitetet. For at skabe et mere moderne og nutidigt udtryk, er det eksisterende logo derfor blevet opdateret. Institutternes og centrenes særidentiteter, er blevet erstattet med institut- eller centremærker for at styrke det visuelle udtryk og tydeliggøre relationen mellem DTU og institutterne/centrene og derved afspejle bredden og dybden i universitetet. Kreativ Målrettet Succes På forkant Designidéen En strøm af tanker, idéer og løsninger visualiserer den kreative proces, der præger universitetet. Selve processen skildres i den såkaldte frise, som består af matematiske tegn, symboler og formler som er relevante for os her på DTU de formidler videnskabsindhold og udtrykker det analytiske og rationelle. Mønstret kan forandres og tilpasses, hvilket gør det til et fleksibelt designværktøj. Den kreativitet, energi og glæde, som vi har på DTU, kommer til udtryk gennem den unikke og stærke farvepalet samt i billederne. Vores design er også blevet opdateret med en ny og moderne skrift, der har teknik-karakter. Vores tag-line DTU det bli r til noget formidler nytten og kan integreres i designet på en fleksibel måde. Troværdig Forskningsbaseret Idealistisk Ansvarlig Stærk Kvalitet Åben Engageret Løsningsorienteret Designets opgave er at understøtte DTUs potentiale og visualisere strategien. DTUs personlighed illustreres med hjælp af billedet ovenfor, som er været bruget som input i designudviklingsprocessen. 5 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM LOGO LOGO GRUNDFORME DTU har fået et moderniseret logo DTUs logo består af to elementer: navnetrækket og bomærket (DTU og de tre stilliserede løver). Logoet er blevet moderniseret og tilpasset DTUs nye corporate design. DTUs logo er et masterbrand, der benyttes i alle kommunikationsmaterialer. Logoet skal bruges i sammenhæng med alle virksomhedens aktiviteter. Antallet af logovarianter er reduceret Antallet af logovarianter er reduceret, så navnetrækket fremover benyttes i én eller to linier. Logoet findes også i en engelsk variant. Logoversioner Nederst til højre vises samtlige versioner af logoet. Logoet med navnetrækket i én linie og med bomærket placeret til højre benyttes som udgangspunkt altid. Når det ikke egner sig at placere logoet til højre på implementeringen, fx på kuverter, bruges logoet med bomærket til venstre. Logoet med navnetrækket i to linier bruges kun når pladsen er meget begrænset. SAMTLIGE VERSIONER AF LOGOET Farver Hver logoversion eksisterer i tre udførelser: i farve (rødtgråt bomærke, sort tekst), i sort-hvidt (sort-gråt bomærke, sort tekst) og i hvidt (negative). Baggrundsfarve Logoet skal altid præsenteres på en tydelig måde. Derfor skal farvelogoet og det sort-hvide logo bruges imod en hvid baggrund. Det hvide logo bruges i farvesammenhæng imod en DTU-rød baggrund og en sort baggrund i sort-hvid sammenhæng eller når den bruges imod billeder. Det hvide logo kan som undtagelse bruges imod en af DTUs sekundærfarver, fx i kampagner. 6 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM LOGO PRINCIP FOR LOGOFRIZONE Placering Logoet med bomærket til højre skal placeres i højre hjørne på formatet, mens logoet med bomærket til venstre i stedet placeres oppe i venstre hjørne. Mindste størrelse For at sikre at logotypen præsenteres på en tydelig måde er der fastsat en tilladt mindste størrelse på 6 mm i højden. Frizone Omkring logoet skal der altid være en frizone, hvor der ikke må placeres andre objekter. Illustrationen til højre viser hvordan frizonen beregnes. Visitkortene er dog en undtagelse for princippet om frizone, da der ellers ikke er plads nok. Logo-pakke på internettet Adgang til logo-pakken med logotyper i forskellige filformater vil findes på vores internet. Husk at udstyre eksterne leverandører med det rigtige logo eller henvis dem til vores hjemmeside. 7 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM BOMÆRKE SAMTLIGE VERSIONER AF BOMÆRKE Brug af bomærke Bomærket (DTU og de tre stilliserede løver) bruges når det er institutter eller centre der er afsender, for at fremhæve koblingen til DTU (se mere i afsnit om institut- og centermærke). Bomærket bruges også på en corporate implementering når pladsen er meget begrænset, fx på en pin. Placering Bomærket skal helst placeres oppe i højre hjørne af formatet, men kan også placeres oppe i venstre hjørne. I enkelte tilfælde kan bomærket centreres fx på t-shirts eller flag. Mindste størrelse For at sikre at bomærket præsenteres på en tydelig måde er den mindste tilladte størrelse fastsat til 4 mm i højden. PRINCIP FOR BOMÆRKEFRIZONE Frizone Rundt omkring bomærket skal der altid være en frizone, hvor andre objekter ikke må placeres dette gælder dog ikke tag-line (se mere i næste afsnit om Brand Promise). Nederst til højre vises frizonen for bomærket. Pakke med bomærket på internettet Adgang til bomærke-pakken med bomærker i forskellige filformater findes på vores internet. Husk at udstyre eksterne leverandører med det rigtige bomærke eller henvis dem til vores hjemmeside. Bomærket kan du også skabe ved at bruge en af logo-filene og fjerne navnetrækket. 8 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM BRAND PROMISE TAG-LINE BRAND PROMISE Konsekvent brug af eksisterende tag-line DTUs tag-line: DTU det bli r til noget, er DTUs særlige brand promise udtrykt i én sætning. Tag-line kan bruges i vores kommunikation, når det er naturligt og relevant, dog er det vigtigt at tag-line bruges på en konsekvent måde. DTUs tag-line kan bruges i mange sammenhæng, fx i kampagner som en del af bomærket. Tag-line må også bruges som en del af det 5. element (se mere i afsnittet om det 5. element). Tag-line må kun bruges med bomærket, ikke sammen med logoet i sin helhed. Designprincipperne for tag-line finder du i afsnittet om det 5. elementet. DTU det bli r til noget SAMTLIGE VERSIONER AF BOMÆRKE MED TAG-LINE Pakke med bomærket inkl. tag-line på internettet På vores internet findes adgang til en standardpakke med bomærker der indholder tag-line i forskellige filformater. Husk at udstyre eksterne leverandører med de rigtige bomærke eller henvis dem til vores hjemmeside. 9 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM INSTITUT- & CENTERMÆRKE INSTITUTMÆRKE, SAMTLIGE DANSKE VERSIONER Nyt princip for institut- og centerafsender DTU har fået et nyt princip for institut- og centerafsender. Et fastsat fælles design for institut- eller centermærker erstatter brugen af egne logotyper og visuelle identiteter. Den nye struktur vil tydeliggøre relationerne mellem institutter, centre og DTU, hvorved DTU som corporate brand bliver styrket. Herved understreges dybden og bredden i universitetets virkefelt, hvilket vil være til fordel for hele virksomheden. I det nye system kommunikeres institut- og centernavne klart og let afkodeligt. Kortnavnet i institutternes navnetræk er specielt designet, så det får mere mærkekarakter og træder tydeligere frem. Institutnavnet i klassisk form og hele centernavnet sættes i den corporate typografi Neo Sans. Alle institutter og/alle centre vil fremstå ligeværdige. Versioner af mærket Institut- og centernavne fremhæves med en bjælke under eller til venstre for navnetrækket. Som udgangspunkt, skal mærket med bjælke under navnet bruges. Mærket med bjælke til venstre bruges i lang-smal format, fx i top-banneret på hjemmesiden. Farver I farvesammenhæng bruges mærker med rød bjælke. En grå version af mærkerne vil også være tilgængelig til brug i sort-hvid sammenhæng. Desuden vil mærket findes i en negativ (hvid) udførelse til placering imod en DTU-rød baggrund eller til placering ovenpå billeder. Til højre vises eksempler på mærker i de forskellige versioner for henholdsvis et institut og center. CENTERMÆRKE, SAMTLIGE DANSKE VERSIONER Centernavn Institutnavn Klassisk Form Centernavn Institutnavn Klassisk Form DTU Fysik Institut for Fysik Centernavn Institutnavn Klassisk Form Centernavn Institutnavn Klassisk Form Centernavn Institutnavn Klassisk Form Centernavn Institutnavn Klassisk Form 10 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM INSTITUT- & CENTERMÆRKE PRINCIP FOR BEREGNING AF STØRRELSE Placering og størrelse Der eksisterer ikke nogen præcis formel for beregningen af institut- og centerafsenderens størrelse i forhold til DTUs bomærke, men et godt princip er at lade mærket med den røde bjælke under navnetrækket have samme højde som selve bomærket. Institut- og centerafsender placeres diagonalt i forhold til bomærket og skal ligge på linie med øvrige designelementer. De to principper ses til højre og kan også ses på skitserne i afsnittet Designeksempel, Rapporter. Baggrund og frizone Institut- og centerafsender bruges imod en hvid eller en DTU-rød baggrund. Det negative hvide mærke placeres på en DTU-rød baggrund i farvesammenhæng og en sort baggrund i sort-hvid sammenhæng. Rundt omkring afsenderenmærke skal der altid være en frizone, hvor andre objekter ikke må placeres. Princippet er illustreret nederst til højre og kan også ses på skitserne i afsnittet Designeksempel, Rapporter. Pakke med institutmærker på internettet På vores internet findes en standardpakke med institutmærke i forskellige filformater. Husk at udstyre eksterne leverandører med det rigtige institutmærke eller henvis dem til vores hjemmeside. PLACERINGSPRINCIP PRINCIP FOR AFSENDERFRIZONE Skabe centermærke Skabeloner til at skabe centermærker i forskellige filformater findes tilgængeligt på vores internet. 11 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM SAMARBEJDER PÅ INSTITUTNIVEAU VERSIONER EKSEMPEL Hvornår bruger man institutmærke med navn i tre linier I nogle sammenhænge, for eksempel i forbindelse med forskningssamarbejdsprojekter kan der være behov for, at institutnavn og DTU bomærke optræder sammen med andre eksterne institut-logoer. Det institut der er med i projekter står i fokus, men det er vigtigt at DTU også visuelt er med afsender. Herved understreges dybden og bredden i universitetets virkefelt, hvilket vil være til fordel for hele virksomheden. Det er kun tilladt at bruge institutmærke i tre linier ved samarbejdsprojekter. Versioner af mærket Institutnavne i tre linier fremhæves med en bjælke til venstre for navnetrækket. DTU fremhæves med bomærket til højre. Se eksempler til højre. Farver I farvesammenhæng bruges mærker med rød bjælke. En grå version af mærkerne vil også være tilgængelig til brug i sort-hvid sammenhæng. Desuden vil mærket findes i en negativ (hvid) udgave til placering på en DTU-rød baggrund eller til placering ovenpå billeder. Til højre vises eksempler på mærker i de forskellige versioner. Placering og størrelse Placering og størrelse er en konsekvens af hvilken aftale der er truffet mellem partene og er altså helt afhængig af den sammenhæng det indgår i. Pakke med institutmærke i tre linier på internettet På vores hjemmeside og på Portalen kan du finde en standardpakke med institutmærke og DTU bomærke i tre linier. 12 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM FARVER P R I M Æ R FA RVE R DTUs kendetegn er rødt Primærfarverne er fortsat DTU-rød og DTU-grå, som bl.a. er de farver der benyttes i logoet. Den røde farve er dén som kendetegner DTU. En ny unik farvepalet Den nye farvepalet omfatter fjorten nye sekundærfarver samt hvid, sort, grå og sølv. De sekundære farver bruges fortrinsvis til tekstfremhævelser, bokse, streger, grafer m.v. I særlige tilfælde, fx i kampagnemateriale, kan sekundærfarverne benyttes i store farveflader. Sekundærfarverne fremtræder også i det 5. element. Bemærk at RGB- og HEX-farverne er websikre. Primærfarve DTU Grå CMYK: 0/0/0/56 RGB: 153/153/153 HEX: 999999 PMS: Cool Grey 8 Sølv Sølv er et alternativ til grå, og bruges på implementeringer der skal være mere eksklusive eller trænger til et ekstra løft, fx skilte eller indersiden af en mappe. Primærfarve DTU Rød CMYK: 0/91/72/23 RGB: 153/0/0 HEX: 990000 PMS: 187 Baggrundsfarve Baggrunden skal fortrinsvis være hvid eller DTU-rød i farve-sammenhæng, og sort eller hvid i sort-hvide sammenhæng. S E KU N DÆ R FA RVE R Bemærk at RGB- og HEX-farverne er webbsikre. Toner af farverne Farverne må gerne, hvis det er nødvendigt for den optimale anvendelse, nedtones, fx på internettet dog skal justeringerne foretages med forsigtighed, sådan at udtrykket stadigt holder sig indenfor rammerne af DTUs visuelle identitet. Farvereferencer Det er vigtigt at huske at farverne ikke optræder ens på forskellige skærme og printere. Derfor kan skærmen eller et print ikke bruges som reference for retningslinierne ved produktioner. I stedet skal farvespecifikationerne, som ses til højre, følges. Farverne vil også være inkluderede i skabeloner når det er relevant. Hvid, sort og valfri grå CMYK: 0 100% sort RGB: 255/255/255 0/0/0 HEX: FFFFFF, CCCCCC, 999999, 666666, 333333, 000000 PMS: Cool Gray 1 11, Process Black Sølv PMS: 877 Sekundærfarve 12 CMYK: 0/25/100/0 RGB: 255/204/0 HEX: FFCC00 PMS: 115 Sekundærfarve 7 CMYK: 50/100/0/0 RGB: 153/0/102 HEX: 990066 PMS: 249 Sekundærfarve 1 CMYK: 0/50/100/0 RGB: 255/153/0 HEX: FF9900 PMS: 144 Sekundærfarve 8 CMYK: 75/100/0/0 RGB: 102/0/102 HEX: 660066 PMS: 2613 Sekundærfarve 2 CMYK: 0/75/100/0 RGB: 255/102/0 HEX: FF6600 PMS: 1665 Sekundærfarve 9 CMYK: 75/75/0/0 RGB: 102/0/153 HEX: 660099 PMS: 7447 Sekundærfarve 3 CMYK: 0/100/100/0 RGB: 255/0/0 HEX: FF0000 PMS: 185 Sekundærfarve 13 CMYK: 75/50/0/0 RGB: 51/102/204 HEX: 3366CC PMS: 660 Sekundærfarve 4 CMYK: 0/100/100/50 RGB: 153/0/0 HEX: 990000 PMS: 202 Sekundærfarve 10 CMYK: 50/0/0/0 RGB: 51/204/255 HEX: 33CCFF PMS: 2905 Sekundærfarve 5 CMYK: 0/100/0/0 RGB: 255/0/153 HEX: FF0099 PMS: Process Magenta Sekundærfarve 11 CMYK: 25/0/100/0 RGB: 153/204/51 HEX: 99CC33 PMS: 389 Sekundærfarve 6 CMYK: 25/100/0/0 RGB: 204/51/153 HEX: CC3399 PMS: 220 Sekundærfarve 14 CMYK: 50/0/100/0 RGB: 102/204/0 HEX: 66CC00 PMS: 375 13 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
20 10 DESIGNPLATFORM FARVER 0 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 FARVEPRIORITERING I GRAFER MV Farver i grafer For at lette afkodningen af grafer m.m. skal der skabes så stor en kontrast som muligt mellem de farver der benyttes. Her kan den prioriterede rækkefølge for brug af farverne, som er vist på illustrationen til højre, med fordel benyttes. Dette er specielt relevant på corporate niveau. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 Signaturforklaring til gul graf Signaturforklaring til lilla graf Signaturforklaring til blå graf Signaturforklaring til brun graf 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 14 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM TYPOGRAFI P R I M Æ RS K R I F TE R DTU får nye corporate skrifttyper Skrifttyperne Neo Sans og Minion er DTUs nye corporate skrifter, og bruges overalt i det kommunikations- og markedsføringsmateriale som produceres med professionelle dtp-programmer internt og eksternt. Skriften Neo Sans er kendetegnet ved et blødt udtryk og ved en meget enkel teknik-karakter. Neo Sans som er en moderne men tidløs skrift, står i fin kontrast til Minion, som er en klassisk skrift. Tilsammen skaber de to skrifter et markant og stilfuldt skriftbillede. Brug af primærskriftene Neo Sans egner sig bedst til rubrikker, manchetter, citater, tabeller, grafiktekster, taltegn, billedtekster og andre typer af korte tekster. Minion kan med fordel bruges til længere tekster som fx brødtekst i årsrapporter, brochurer, annoncer, m.v. Neo Sans Til kortere brødtekst i Neo Sans bruges Light eller Regular. Neo Sans Ultra og Black er meget sorte, og giver et meget tungt indtryk og bør derfor undgås. Den tyndeste stil er Neo Sans Light, og den kan ikke bruges på en farvet baggrund eller et billede, da skriften derved risikerer ikke at fremtræde tydeligt. Skriften Neo Sans fungerer godt i versaler. Derfor er det en mulighed at bruge korte rubrikker eller fodnoter der er sat i versaler. Her er det dog vigtigt at spatiere teksten, så læsbarheden stadig er god. Neo Sans Neo Sans Light Neo Sans Regular Neo Sans Medium Neo Sans Bold Neo Sans Black Neo Sans Ultra Neo Sans Light Italic Neo Sans Italic Neo Sans Medium Italic Neo Sans Bold Italic Neo Sans Black Italic Neo Sans Ultra Italic Minion Der kan også bruges to forskellige vægte af Neo Sans sammen i en rubrik, som er sat i versaler (se fx rubrikken på den her side eller indeholdsfortegnelsen). I disse tilfælde bør der være én vægt mellem de to valgte der bruges, fx Light sammen med Medium eller Regular sammen med Bold. Minion Regular Minion Italic Minion Semibold Minion Semibold Italic Minion Bold Minion Bold Italic π Ω µ π Ω µ π Ω µ π Ω µ π Ω µ π Ω µ 15 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM TYPOGRAFI SEKUNDÆRSKRIFTER Størrelse og linieafstand Neo Sans er en temmelig stor skrift og bør derfor være lidt mindre end hvad den normalt plejer. Linieafstand bør være ca 30% større end skriftestørrelsen (fx 10/13 punkter). Minion bruges på samme måde som en standard serif-skrift. DTU beholder sekundærskrifterne DTU beholder Arial som sin skrift til korrespondance, internt producerede rapporter m.m. samt Verdana til de digitale medier fx internet og PowerPoint. Times New Roman bruges som alternativ til Arial i rapporter, når der er behov for en serif-skrift, og primærskriften Minion ikke er tilgængelig. Arial Regular Arial Bold Verdana Regular Verdana Bold Arial Italic Arial Bold Italic Verdana Italic Verdana Bold Italic Matematiske tegn Er der behov for brug af matematiske tegn, som mangler i Neo Sans, Arial eller i Verdana, anbefales Minion eller Times New Roman. Man må dog ikke blande skriftene. Adgang til skrifterne Interne kommunikationsfagfolk skal kontakte Afdeling for Policy og Kommunikation, for installation af primærskrifterne Neo Sans og Minion. Sekundærskriftene findes på vores computere og vil være en del af de skabeloner, vi bruger dagligt. Times New Roman Regular Ω µ Times New Roman Italic Ω µ Times New Roman Bold Ω µ Times New Roman Bold Italic Ω µ 16 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM BILLEDER EKSEMPEL PÅ BESKRIVENDE BILLEDER DTU får en ny corporate billedstil Billeder er et meget stærkt værktøj til kommunikation. For at udnytte denne styrke og kraft optimalt skal billeder bruges på en mere konsekvent måde end hidtil. Den nye billedstil er opdelt i tre temaer: beskrivende billeder, abstrakte billeder og fritlagte billeder. Beskrivende billeder De beskrivende billeder er konkrete og relevante motiver, der understøtter den aktuelle kommunikation. Billederne skal udtrykke professionalisme og opfattes som positive, varme, imødekommende og menneskelige. Det skal tilstræbes, at der på de beskrivende billeder er farver, der er i slægtskab med DTU-farvepaletten. Hvis et billede ikke er i en optimal kvalitet (fototeknisk), kan det med fordel bruges i sort-hvid. 17 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM BILLEDER EKSEMPEL PÅ ABSTRAKTE BILLEDER Abstrakte billeder De abstrakte billeder skal være spændende, inspirerende og relevante. De er derfor skabt med basis fra et DTU-fænomen eller et objekt der relaterer til DTUs virkefelt. For at forstærke det visuelle udtryk må billederne gerne indeholde farver med slægtskab til DTUs farvepalet og være fotograferet helt tæt på. De abstrakte billeder bruges især på corporate niveau (årsberetning m.v.) og kan fx bruges som forsideillustrationer på institut- og centerniveau. Fritlagte billeder De fritlagte billeder bruges især som en del af det 5. element (se afsnittet om det 5. element) men kan også benyttes i kampagner m.v. Adgang til billeder I de fleste tilfælde vil vores leverandører hjælpe os med billedbehovet, men ind imellem må vi selv sørge for at finde de billeder, vi har brug for. Man kan enten henvende sig direkte til en fotograf, gå igennem et billedbureau eller benytte vores egen billeddatabase. Vores billeddatabase vil løbende blive opdateret med billeder, information om databasen finder du på vores intranet. EKSEMPEL PÅ FRITLAGTE BILLEDER DTU har desuden en aftale med billedbureauet Colourbox, ønsker du adgang hertil kan du kontakte Afdeling for Policy og Kommunikation. 18 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM 5. ELEMENTET KOMPLET 5. ELEMENT CORPORATE NIVEAU DTU har fået et nyt dekorationselement DTU har fået et nyt dekorationselement som illustrerer kreativitet, signalerer et relevant videnskabeligt indhold og skaber sammenhæng på tværs af universitetet. Det kan samtidigt varieres og tilpasses lokale forhold, fx et instituts faglige virkefelt. Det 5. element består af flere dele Det 5. element består af op til fire dele der kan sammensættes efter behov: frisen, formlen, et fritlagt fotografi og DTUs tag-line. Formel Frise Fritlagt billede Frisen er basis i dekorationselementet og kan bruges alene uden de andre elementer. På corporate niveau bruges det 5. element med billeder og en formel der repræsenterer hele DTUs virkefelt. Formlen, som er variabel, kan tilpasses konkret anvendelse, fx ved at benytte en særlig formel der kendetegner et instituts særlige virkefelt. Det fritlagte billede kan også varieres og tilpasses den konkrete anvendelse. DTUs tag-line bruges der hvor det giver mening og er relevant. Brug af dekorationselementet Det 5. element skal altid fremstå på en elegant og sofistikeret måde. Der er ingen krav til, at det 5. element skal bruges på alle kommunikationsmaterialer. Kontakt Afdeling for Policy og Kommunikation hvis du ønsker at benytte frisen. DTU det bli r til noget DTUs tag-line 19 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM 5. ELEMENTET FRISEN I GRÅT Principper for brug af frisen: Anvendelse Frisen kan bruges alene, imod en hvid baggrund, DTU-rød baggrund eller imod et billede. Versioner Frisen kan benyttes både i farve, grå og hvid. Placering Frisen skal altid gå helt ud til kanten på enten den ene eller den anden side af overfladen, som vist på illustrationen nederst til højre. På den måde er det aldrig hele frisen der kan ses på implementeringen. Størrelse Størrelsen på frisen er helt afhængig af den specifikke implementering, som den optræder i. Ved at ændre størrelsen på frisen kan det stærke indtryk, som frisen giver nedtones. Dette kan også gøres ved transparens, som er omtalt nedenfor. TRANSPARENT FRISE OVER ET BILLEDE Transparens Frisen kan gøres transparent. På den måde bevares identitetselementet, men fremtræder i et mere nedtonet udtryk. Der kan bruges to forskellige transparenseffekter Normal eller Multiply. Normal egner sig godt til en hvid frise og Multiply til en farvefrise, men det er stadigt afhængigt af billedetype og hvilken effekt, man vil opnå. Frise-pakke på internettet På vores internet findes adgang til en standardpakke med friser i forskellige filformater. Husk at udstyre eksterne leverandører med den rigtige frise eller henvis dem til vores hjemmeside. 20 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3
DESIGNPLATFORM 5. ELEMENTET EKSEMPEL PÅ FRITLAGTE BILLEDER Principper for brug af fritlagte billeder: Billedmotiv Motivet i de fritlagte billeder skal som udgangspunkt være relevante for virksomheden eller det specifikke budskab. Indholdet kan portrættere noget levende mennesker, dyr, natur eller konkrete objekter. Natur Farve Farvebilleder foretrækkes, sådan at sort-hvid billeder kun bruges i sort-hvid sammenhæng. Mennesker Antal For at fastholde et roligt og afbalanceret design benyttes kun ét fritlagt billede ad gangen. Placering Placeringen af billederne er afhængig af, hvad der skal kommunikeres. Friheden er derfor ganske stor, men de fritlagte billeder skal dog medtænkes som en del af det 5. element. Er billederne ikke fritlagte på enten en eller flere sider, skal disse sider gå frem til overfladens kant. Størrelse Der er ingen faste krav til størrelsen på de fritlagte billeder, dog påvirker billedtypen, placeringen i forhold til frisen og den sammenhæng som billedet skal optræde i, hvilken størrelse der fungerer godt for at opnå balance. Adgang til fritlagte billeder I de fleste tilfælde vil vores leverandører hjælpe os med billedbehovet, men ind imellem må vi selv sørge for at finde de billeder, vi har brug for. Man kan enten henvende sig direkte til et billedbureau eller benytte vores egen billeddatabase. DTU har desuden en aftale med billedbureauet Colourbox, ønsker du adgang hertil kan du kontakte Afdeling for Policy og Kommunikation. Dyr, organismer, bakterier & virus Objekter 21 DTU VISUEL IDENTITET DESIGNRETNINGSLINIER 2.3