OmEnergi Maj 2012 TEMA: Internationale elforbindelser Nye elforbindelser skal have værdi for samfundet EU vil styrke el-infrastrukturen
Indhold Elforbindelser giver billigere VE... 4 Fart på ny el-infrastruktur i EU... 6 Vindkraft mere værd med stærke kabler... 8 Projekter analyseres med fire scenarier... 10 På vej mod fælles elmarked i 2014... 12 Store gevinster ved elnet til havs... 14 Energiens veje i fokus... 16 EU s trekløver på elmarkedet... 18 Synspunkter... 20 Anlægsprojekter... 22 Noter... 26 Film... 27 2
OmEnergi udkommer med to temanumre om året og udgives af Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede el- og gasnet i Danmark. Energinet.dk er ejet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og har ansvaret for forsyningssikkerheden og for at sikre velfungerende konkurrence på el- og gasmarkedet. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Hans Mogensen, tlf. 76 22 48 00 hmo@energinet.dk Journalist: Steen Hartvig steen@hartvig.com Redaktionssekretær: Karin Tronbech Hansen, tlf. 76 22 48 07 ktr@energinet.dk Øvrig redaktion: Signe Horn Rosted, Kim Behnke, Carsten Vittrup, Henrik Sauvr, Nicolai Kipp, Peter Jørgensen, Peter Børre Eriksen og Antje Gesa Orths. Forside: Torben Glar Nielsen, Klaus Thostrup og Signe Horn Rosted. Fotograf: Red Star Photo. Layout: hej@blikfang.nu Tryk: Clausen Grafisk Cikorievej 20 5220 Odense SØ Tlf. 66 11 30 34 www.clausengrafisk.dk Trykt på miljøvenligt papir. ISSN-nr. 1901 1989. Oplag: 5.000. 100 procent VE kræver gode forbindelser Det nye, brede energiforlig markerer en milepæl i omstillingen til 100 pct. vedvarende energi i den danske energiforsyning i 2050. Målet nås ikke kun ved at producere mere VE. Vi skal også bruge mindre energi og bruge energien mere effektivt. Dette betyder, at en markant større del af vores energiforbrug i fremtiden vil være baseret på el, som til mange formål er mest energieffektivt. Energiforliget betyder, at vindkraften i 2020 skal udgøre halvdelen af vores elforbrug. I 2011 var andelen 28 pct. Det er således en meget ambitiøs omstilling, vi står over for, men det kan lade sig gøre, når vi bruger de værktøjer, vi har, og fortsat udvikler nye. Vi skal sikre en høj fleksibilitet i forbrug og produktion af energi bl.a. med et intelligent elnet, så forbrugerne kan flytte noget af elforbruget til tidspunkter, hvor vinden blæser, og elprisen derfor typisk er lavere. Fleksibiliteten i forbrug og er vigtig og nødvendig, men kan ikke stå alene. En stærk el-infrastruktur både i Danmark og i hele det sammenhængende europæiske elsystem er nødvendig for at sikre, at omstillingen til vedvarende energi sker på den mest omkostningseffektive måde. Derved sikres også, at vindkraften kan handles i et internationalt elmarked og transporteres til der, hvor forbruget er, og hvor vindkraften har størst værdi. Danmark er et lille elmarked, men vi ligger centralt mellem det nordiske system med megen vandkraft, som kan fungere som et batteri for vindkraften, og de store forbrugscentre syd for os. Ved at sørge for at de samfundsøkonomisk rentable elforbindelser til nabolandene bliver bygget, sikres, at vi vedbliver at være et centralt bindeled i det europæiske energisystem. Dette hæver værdien af den danske vindkraftproduktion og giver adgang til den billigste strøm på elmarkederne omkring os. På den måde er stærke transmissionsforbindelser både i Danmark og til vores nabolande med til at begrænse udgifterne til at omstille til vedvarende energi. Torben Glar Nielsen Direktør i Energinet.dk Foto: Palle Peter Skov 3
Internationale elforbindelser Et velfungerende europæisk elmarked med stærke elforbindelser giver produktionen fra vindmøller og solceller en højere markedsværdi. Det gør det - ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel - billigere for EU s medlemslande at gennemføre målet om mere vedvarende energi. Derfor er der stort behov for EU s infrastrukturpakke netop nu, mener både Energinet.dk og Dansk Energi. INFRASTRUKTUR Elforbindelser giv Energinet.dk s administrerende direktør Peder Ø. Andreasen og Dansk Energis administrerende direktør Lars Aagaard er begge tilfredse med, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag, der kan sikre udbygning af de europæiske transmissionsforbindelser i takt med det stigende antal vindmøller og solcelleanlæg i Europa. Positive nordiske erfaringer Hvor ligger den største nytænkning i infrastrukturpakken? - I erkendelsen af, at de europæiske elnet skal prioriteres på europæisk niveau for at skabe et fælles velfungerende elmarked. Uden en integreret udbygning af infrastrukturen vil det blive dyrere for skatteyderne og forbrugerne at gennemføre den ønskede grønne omstilling, mener Lars Aagaard. - Kommissionen har med sine forslag ladet sig inspirere af de positive nordiske erfaringer med at analysere transmissionsforbindelser efter deres værdi for samfundet og tilrettelægge udbygningen af infrastrukturen i regionale pakker. Denne strategiske nytænkning gør det lettere at håndtere de flaskehalse, der aktuelt skaber problemer for udviklingen af et fælles europæisk elmarked, tilføjer Peder Ø. Andreasen. Samfundsøkonomiske analyser Hvad kan I som danske aktører bidrage med i den videre proces? - Energinet.dk er parat til at gå aktivt ind i opgaven med at udvikle metoder til samfundsøkonomiske analyser. Vi har i Danmark demonstreret, at infrastrukturen kan udbygges i et tempo, der kan følge selv meget ambitiøse VE-planer, og at det kan gøres omkostningseffektivt, når nye projekter kan prioriteres efter deres værdi for samfundet, siger Peder Ø. Andreasen. Han henviser til, at reguleringen af nogle nationale TSO er betyder, at projekter prioriteres ud fra det selskabsøkonomiske og ikke samfundsøkonomiske afkast, investeringen kan give de private ejere, selv om de har stor europæisk betydning. - I Dansk Energi er vi helt enige i, at reguleringen af transmissionsselskaberne må bringes på 4
er billigere VE niveau med EU s energi- og klimapolitiske ambitioner. Der er behov for, at de enkelte nationale TSO er arbejder, som om de er ét fælles europæisk selskab, siger Lars Aagaard. Omkostningerne skal fordeles En stor aktuel udfordring er, at fordelene ved en ny national transmissionsforbindelse godt kan være større i nabolandene end for den TSO, der skal etablere og drive forbindelsen. Et aktuelt eksempel er den interne tyske flaskehals over Elben. TenneT, der har ansvaret for elsystemet i den del af Tyskland, har tilsyneladende ikke tilstrækkelige selskabsøkonomiske incitamenter eller nødvendige tilladelser til at udbygge forbindelsen. Men udbygningen er afgørende for at kunne føre elproduktion fra havvindmølleparkerne i Nordsøen til de store elforbrugere i Centraleuropa. - Vi satser på, at vi samtidig med en fælles samfundsøkonomisk analyse også finder en metode til at fordele omkostningerne, så de i højere grad følger fordelene. Kommissionen har foreslået en tilskudspulje som bidrag til at løse denne gordiske knude. Men med en hensigtsmæssig regulering og omkostningsfordeling skal markedet nok sørge for at få etableret de rentable forbindelser. De 9 mia. EUR, som Kommissionen vil fordele på prioriterede projekter, gør efter vores mening bedre gavn som investeringer i teknologisk innovation til støtte for den grønne omstilling af energisektoren, siger Peder Ø. Andreasen. Dansk Energi ser frem til, at debatten om infrastrukturpakken kan skærpe politikernes og offentlighedens fokus på transmissionsforbindelsernes betydning for udbygningen med vind og sol: - Højspændingsmaster er ikke så populære i befolkningen som havvindmøller. Men uden de forkætrede ledninger kan vi ikke omstille Europas elproduktion til en decentral forsyning baseret på lokale energikilder, siger Lars Aagaard. Han tilføjer, at Dansk Energi gerne ser, at andre aktører i elsektoren end TSO erne får en formel adgang til at anbefale, at værdifulde transmissionsforbindelser får en prioriteret status som projekt af fælles interesse (PCI). Fælles europæiske forbindelser Infrastrukturpakken fastsætter kriterier for udvælgelse af projekter af europæisk interesse (Projects of Common Interests PCI). Disse forbindelser skal fremme etableringen af fire prioriterede korridorer og får en særstatus med adgang til hurtigere godkendelse og fordelagtig finansiering. Kommissionen vil selv have den endelige kompetence til at udvælge PCI er. 1 billion EUR til elsektoren Frem til 2020 er der ifølge EU-Kommissionen brug for at investere ca. 1.000 mia. EUR i den europæiske elsektor. Produktionskapaciteten skal fornys og udvides for ca. 500 mia. EUR, heraf ca. 350 mia. EUR til VE-anlæg. Der skal investeres ca. 140 mia. EUR i transmissionsforbindelser og ca. 400 mia. EUR i distributionsnet. Peder Ø. Andreasen og Lars Aagaard (th) er enige om, at infrastrukturpakken er et vigtigt initiativ. Foto: Ricky John Molloy 5
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR EU-Kommissionen ønsker, at udbygningen af el-infrastrukturen prioriteres efter projekternes værdi for samfundet. Vigtige projekter skal godkendes hurtigere og evt. støttes via nye økonomiske incitamenter. Det skal sikre udbygningen af det europæiske elnet og skabe fysiske forudsætninger for et velfungerende europæisk elmarked med stigende mængder el fra vedvarende energi. Fart på ny el-infrastruktur i Forslaget til infrastrukturpakken blev offentliggjort af EU- Kommissionen i oktober 2011 som efterfølger til den 3. liberaliseringspakke, der satte rammerne for udviklingen af et fælles europæisk energimarked. Ifølge international rådgiver Signe Horn Rosted fra Energinet.dk er forslaget udtryk for, at EU-Kommissionen erkender, at der er behov for markante initiativer på europæisk niveau, hvis udbygningen af infrastrukturen skal kunne følge med den planlagte udbygning med vedvarende energi. Infrastrukturen skal bidrage til at realisere EU s langsigtede vision for en grøn omstilling, hvor den stigende afhængighed af importeret kul og olie skal erstattes af lokal og regional energiproduktion: Vandkraft fra Nordskandinavien skal kunne blandes med vind fra Nordsøen og Østersøen, sol fra Sydeuropa og Nordafrika og biomasse fra Central- og Østeuropa på ét velfungerende elmarked. Den miljøvenlige elproduktion vil så blive produceret, hvor anlæggene er mest produktive, og en effektiv konkurrence på markedet vil sikre forbrugerne lavest mulige priser. Prioriterede projekter Det centrale element i infrastrukturpakken er projekter af europæisk interesse, der betegnes som PCI (Projects of Common Interest). Disse projekter skal identificeres gennem samfundsøkonomiske analyser af deres værdi på regionalt niveau. De skal i første omgang udpeges af regionale grupper i fire korridorer, som har særlig betydning for sammenhængskraften i det europæiske elmarked. De regionale grupper får deltagere fra EU-Kommissionen, de nationale TSO er, deres samarbejdsorganisation ENTSO-E, nationale regulatorer (i Danmark Energitilsynet) og disses samarbejdsorganisation ACER. Grupperne indstiller en prioriteret liste over emner til PCI er til EU-Kommissionen, der har den endelige afgørelse. Grupperne vil formentlig indstille op til et halvt hundrede projekter, hvorefter EU-Kommissionen træffer den endelige afgørelse. PCI-listen opdateres hvert andet år. - Det er vigtigt for Energinet.dk, at ENTSO-E s tiårige netudviklingsplan TYNDP fastholdes som udgangspunkt for udvælgelsen af PCI-forbindelserne, som det allerede er foreslået af EU-Kommissionen. Den tiårige udviklingsplan er central, fordi den giver et helhedsorienteret fokus på planlægningen af den europæiske el-infrastruktur. Derfor er det også vigtigt, at vi allerede på nationalt plan sikrer en åben udvælgelsesproces, der også inddrager kommercielle aktører, for at opnå den bredest mulige opbakning til TYNDP og dermed i sidste ende listen over prioriterede forbindelser (PCI-listen), siger Signe Horn Rosted. Tværnational fordeling af omkostninger Et andet vigtigt element i infrastrukturpakken er et forslag til en fast-track myndighedsgodkendelse af de nye projekter samtidig med en stærkere inddragelse af offentligheden. For Danmark kan de evt. nye regler især blive vigtige i forbindelse med etableringen af grænseoverskridende forbindelser. Forventningen er her, at forslaget kan effektivisere de nuværende ofte lange godkendelsesprocesser i nogle af Danmarks nabolande. Den nye fast-track ordning for godkendelser vil dog alene gælde forbindelser med PCI-status. Den sidste hovedklump i infrastrukturpakken gælder 6 Flaskehals ved Elben Den aktuelle flaskehals over Elben er et eksempel på en intern national forbindelse af stor regional betydning. Over de næste år vil flaskehalsen blive endnu mere udtalt, fordi der inden 2018 skal tilsluttes ca. 10.000 MW vindkraft i Slesvig-Holsten. Den tyske plan er, at denne vindproduktion skal afsættes til forbrugere længere sydpå i Tyskland. Udover intern tysk transport begrænser flaskehalsen transit og eksport fra Skandinavien til forbrugscentre i Central- og Sydtyskland. En forøgelse af kapaciteten over Elben er derfor af stor regional værdi.
EU omkostningsfordelingen. I dag er der mange vigtige forbindelser, der ikke bliver bygget, fordi gevinsterne ved forbindelserne ligger uden for de områder, som forbindelserne berører fysisk. Dette problem adresseres i infrastrukturpakken, hvor omkostningerne i langt højere grad skal kunne fordeles efter, hvor gevinsterne er. Omkostninger ved de prioriterede forbindelser skal dermed kunne fordeles på TSO erne efter nettogevinster. Det gælder i særdeleshed grænseoverskridende forbindelser, men kan principielt også omfatte interne nationale net af stor regional betydning. Samtidig forventes en ny finansiel støttemekanisme (Connecting Europe Facility - CEF) oprettet, der kan bidrage til realiseringen af de forbindelser, der primært har regionale gevinster. EU-Kommissionen har foreslået, at der afsættes ca. 9 mia. EUR til CEF, der skal kunne yde mellem 50 og 80 pct. støtte til de prioriterede forbindelser, ligesom der åbnes for særlige projektobligationer og lån fra den Europæiske Investeringsbank EIB. Illustration: Franck Wagnersen Fire prioriterede korridorer EU-Kommissionen har udpeget fire prioriterede korridorer, hvor PCI-forbindelser udvælges: Nordsø-offshore net (NSOG, læs mere side 14-15), Østersø-forbindelsen BEMIP-el, nord-syd forbindelse i Vesteuropa (NSI WE) med forbindelse til Nordafrika og nord-syd forbindelse i det centrale og sydlige Østeuropa (NSI EE). 7
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Danske mål om at gøre el- og varmeproduktionen CO 2 -fri i 2035 skaber behov for flere og stærkere elforbindelser til udenlandske prisområder. Energinet.dk analyserer derfor allerede nu flere nye mulige kabler til udlandet, da det tager mange år at etablere sådanne forbindelser. Vindkraft mere med stærke kab Danmark er med ca. 5.000 MW eltransmissionsforbindelser til udlandet en meget aktiv aktør i den nordeuropæiske eludveksling. De stærke udlandsforbindelser er en afgørende forudsætning for, at Danmark har kunnet integrere stadig større mængder vindkraft i sin elforsyning, og at den miljøvenlige produktion kan få en højere værdi på elmarkedet. Med stadig højere målsætninger for udbygning med dansk vindkraft vokser behovet for forbindelser til udlandet tilsvarende, understreger Energinet.dk s udviklingsdirektør Dorthe Vinther. Vindkraft-el over grænserne Energinet.dk planlægger udbygningen af det danske transmissionsnet på grundlag af to overordnede opgaver: - Vi skal sørge for høj forsyningssikkerhed, dvs. at danskerne altid kan få el ud af kontakterne, når de har brug for det, uanset om det blæser eller er vindstille. Med en høj vindkraftproduktion er det en fordel at have flere afsætningskanaler, så vi kan sælge elproduktionen til områder med de højeste markedspriser. Tilsvarende skal vi kunne importere fra flere prisområder, når vindmøllerne ikke kan dække deres normale del af forbruget i Danmark. - Desuden skal vi af hensyn til de danske elforbrugere sørge for et velfungerende elmarked med en effektiv konkurrence, der kan holde priserne så lave som muligt. - Løsningen af begge opgaver kræver stærke udlandsforbindelser. Med de nuværende ca. 5.000 MW udlandsforbindelser kan vi dække 80 pct. af det danske spidslastbehov med import fra udlandet, når de danske vindmøller står stille. Med 50 pct. vind i 2020 skal vi helst have mere udlandskapacitet for at sikre den højeste værdi af vindproduktionen. Med et mål om 100 pct. vedvarende energi i el- og varmeproduktionen i 2035 skal vi etablere yderligere forbindelser både for at kunne løse opgaven, og fordi det kan betale sig for samfundet, siger Dorthe Vinther. Samspil med syv prisområder For at sikre den størst mulige værdi af de danske vindmøllers elproduktion arbejder Energinet.dk for på sigt at få stærke forbindelser til alle de syv prisområder i Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, der kan forbindes direkte til den danske elproduktion. Energinet.dk melder sine mål og ønsker ind til de europæiske transmissionsselskabers samarbejdsorganisation ENTSO-E, der indarbejder dem i sin tiårige udbygningsplan TYNDP. På den danske ønskeseddel står aktuelt en 600 MW forbindelse til de planlagte danske og tyske havvindmølleparker på Kriegers Flak i Østersøen, en 700 MW forbindelse til Holland via COBRAcable og en tilkobling til en planlagt forbindelse langs den tyske vestkyst. Desuden vurderer 8 Danske udlandsforbindelser Danmarks el-udvekslingsforbindelser til udlandet kan importere 1.040 MW mellem Jylland og Norge, 680 MW mellem Jylland og Sverige, 950 MW mellem Jylland og Tyskland, 1.300 MW mellem Sjælland og Sverige, 600 MW mellem Sjælland og Tyskland samt 60 MW mellem Bornholm og Sverige, i alt 4.630 MW, og vi kan eksportere noget mere, i alt 5.580 MW. Aktuelt udbygges med 700 MW mere til Norge, som idriftsættes i 2014.
Realiseres Planlægges Undersøges Grænseflade mod prisområde Norge Sverige værd Skagerrak 4 ler Vestdanmark - England Øresund Kriegers Flak Energinet.dk, om en forbindelse til Storbritannien er realistisk, også set i sammenhæng med et vindmølle offshore net i Nordsøen. Disse forbindelser ligger ud over de to transmissionsforbindelser, der p.t. er under opførelse: en intern dansk forstærkning af 400 kv nettet på Kassø-Tjele strækningen og udbygning af forbindelsen til Norge med Skagerrak 4 på 700 MW. COBRAcable Holland Energinet.dk agerer proaktivt I en længere tidshorisont kan det ifølge Dorthe Vinther blive attraktivt med yderligere forbindelser ud af landet. Det kunne fx være en forbindelser fra Jylland til et af de norske prisområder og til Sverige. Desuden bliver der utvivlsomt brug for også at forstærke interne danske forbindelser både i Jylland og på Sjælland. - I samarbejde med vores udenlandske partnere analyserer vi, hvilke forbindelser der skaber den største samfundsmæssige merværdi, bl.a. fordi de kan øge konkurrencen på det danske elmarked og skabe flere afsætningskanaler for elproduktionen fra de danske vindmøller. Vi har opbygget et godt navn internationalt i kraft af vores hurtige beslutningsproces og evnen til at gennemføre nye projekter effektivt. - Det er vigtigt at handle proaktivt i dette samarbejde, for vi konkurrerer med de andre TSO er om først at etablere forbindelser, der er økonomisk bæredygtige. Nogle af de projekter, som vi har en national interesse i, risikerer at miste værdi for det danske samfund, hvis de overhales af andre projekter, fremhæver udviklingsdirektøren. Tyskland For at få størst mulig værdi ud af elproduktionen fra de danske vindmøller arbejder Energinet.dk på at forbinde det danske elsystem til de omkringliggende prisområder. Illustration: Blikfang.nu Stærke forbindelser er god økonomi for samfundet. Udviklingsdirektør Dorthe Vinther, Energinet.dk Foto: Ole Christiansen. 9
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Når Energinet.dk skal tage stilling til nye projekter, bliver deres værdi for samfundet først vurderet med brug af fire scenarier. Den form for analyser sikrer, at nye transmissionsforbindelser kun etableres, hvis de forventes at blive en god forretning for samfundet. Brug af scenarier er en metode til at afprøve beslutningers robusthed i forhold til forskellige mulige fremtider. Projekter analyseres med fire scenarier Energinet.dk anvender en praksis, der betyder, at mulige projekter for transmissionsforbindelser bliver prioriteret efter deres værdi for samfundet og ikke efter den selskabsøkonomiske værdi, sådan som det indtil nu har været tilfældet i nogle andre europæiske lande. Denne samfundsøkonomiske vurdering har været medvirkende til, at Danmark har stærke udlandsforbindelser i forhold til sit samlede elforbrug, og at der er skabt grundlag for at indpasse stadig større mængder el fra vindmøller i det danske elsystem. Projekternes samfundsøkonomiske overskud opgøres i form af forbindelsernes virkning på Energinet.dk s flaskehalsindtægter samt nytteværdien for henholdsvis forbrugerne og producenterne. Analysen af værdien for det danske samfund suppleres med en tilsvarende analyse af værdien i forbindelsernes partnerlande og regionen. EU-Kommissionen foreslår i sin infrastrukturpakke, at denne metode i fremtiden skal bruges på alle projekter af væsentlig betydning i Europa. Tre effekter af forbindelser Ifølge Peter Børre Eriksen, der er chef for systemanalyse i Energinet.dk, vil en ny transmissionsforbindelse mellem to (pris)områder i Europa påvirke den samfundsøkonomiske velfærd gennem tre effekter: - Adgangen til et andet marked vil påvirke prisdannelsen og dermed ændre forbrugernes overskud. I et eksisterende højprisområde vil forbrugerne få gavn af lavere markedspriser. Til gengæld vil forbrugerne i et lavprisområde opleve højere priser. - Også producenterne påvirkes af adgangen til et andet marked med den modsatte effekt af forbrugerne. Lavprisområdets producenter får øget adgang til et område med højere markedspriser og kan derfor øge deres indtjening, mens højprisområdets producenter udsættes for mere konkurrence og må sælge til lavere priser med mindre overskud. - Endelig påvirker kapaciteten i udvekslingsforbindelserne også de systemansvarlige operatørers (TSO eres) flaskehalsindtægter. De opstår, når der på grund af begrænset kapacitet mellem to prisområder er en prisforskel, siger Peter Børre Eriksen. Robuste analyser med scenarier For at kunne identificere de projekter, der vurderes at få den største værdi for samfundet, analyserer Energinet.dk projekterne op mod en referencefremskrivning, der danner basis for investeringsbeslutningen, samt fire forskellige danske scenarier, der indeholder forskellige grader af internationalt og miljømæssigt fokus. Desuden bliver udvekslingsforbindelser med udlandet analyseret på grundlag af tilsvarende scenarier for, hvordan produktionskapaciteten og sammensætningen af elproduktionen kan udvikle sig i de lande, der 10 Samfundsøkonomi i elforbindelser Der er samfundsøkonomisk overskud i en elforbindelse, som forbinder to markeder, hvis gevinsten for elforbrugerne og elproducenterne samt indtægten fra flaskehalse tilsammen overstiger omkostningerne til at bygge og drive forbindelsen. Forbrugerne på markedet med de højeste omkostninger til elproduktion vil opleve et fald i elpriserne, der er større end det fald i indtjeningen, som elproducenterne vil opleve. Omvendt på markedet med de lave produktionsomkostninger. Flaskehalsindtægter kommer, fordi elektriciteten der transporteres i elforbindelsen sælges billigere i lavprisområdet, end den købes i højprisområdet. Flaskehalsindtægten tilfalder ejerne af forbindelsen.
Miljø høj prioritet Grønnevang Greenville National fokus Blåvang Blueville Internationalt fokus Illustration: Franck Wagnersen Miljø lavere prioritet grænser op til Danmark. Det gør det muligt at beregne forbindelsernes værdi for det europæiske eller regionale elmarked. Energinet.dk gennemfører løbende sådanne analyser for at kortlægge og prioritere nye transmissionsforbindelser fra Danmark til omverdenen. Referencefremskrivningen samt scenarierne gøres operationelle ved brug af markedsmodeller, der kan simulere prisdannelsen time for time. Modellerne skal derfor indeholde beskrivelser af alle tilgængelige elproduktionsanlæg og af elforbrug samt mulighederne for at gøre dele af elforbruget fleksibelt. Desuden arbejder Energinet.dk med netmodeller, der kan beregne om den eltekniske stabilitet i det danske 4 De scenarier elsystem stadig er tilfredsstillende efter udbygningen med en ny forbindelse. Modellerne er opbygget, så de også kan belyse virkningen af forskellige mængder elbiler, varmepumper og lignende i fremtiden. - Beregningerne med disse modeller kan ikke give os præcise svar på forbindelsernes fremtidige værdi, da ingen med sikkerhed kender fremtiden. Men ved at sammenligne projekternes værdi i de fire forskellige scenarier får vi et billede af robustheden af det forventede økonomiske udbytte for samfundet, fordi vi kan beregne projekternes følsomhed over for forskellige fremtider med hensyn til valg af produktionsteknologier, udbygning af vedvarende energi, etc. siger Peter Børre Eriksen. Siden 2007 har Energinet.dk analyseret nye udvekslingsforbindelser med brug af fire scenarier for udviklingen frem imod 2030: Greenville med internationalt fokus og høj miljøprofil, Blueville med internationalt fokus og lavere miljøprofil, Grønnevang med nationalt fokus og høj miljøprofil samt Blåvang med nationalt fokus og lavere miljøprofil. 11
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Med udgangspunkt i det velfungerende nordiske elmarked arbejder de transmissionsansvarlige selskaber (TSO er) nu på at koble de eksisterende elbørser i det nordvestlige Europa sammen til ét fælles elmarked inden udgangen af 2012. I 2014 skal markedet udvides med de resterende EU-lande. Det fælles elmarked skal både omfatte spotmarkedet og det efterfølgende intraday marked. På vej mod fælles elmarked i 2014 I den 3. liberaliseringspakke fik TSO erne til opgave at udvikle et fælles indre elmarked. I praksis foregår dette i samarbejde med de europæiske elbørser. Her er målet at gøre elmarkedet likvidt, så det er i stand til at indpasse de stigende mængder el fra vedvarende energi. Velfungerende rammer for elmarkedet hænger uløseligt sammen med den fysiske infrastruktur. Ifølge Energinet.dk s markedschef Klaus Thostrup har den nordiske elbørs Nord Pool Spot og de nordiske TSO ers mangeårige fælles opbygning af det nordiske elmarked taget udgangspunkt i velfungerende udvekslingsforbindelser, planlagt og etableret af TSO erne i fællesskab. Et velfungerende elmarked i Norden har været afgørende for at sikre de rette prisincitamenter til etablering af ny infrastruktur, idet store prisforskelle i elmarkedet mellem naboområder har peget på behovet for udbygning med ny infrastruktur. Gradvis markedsopbygning For at kunne skabe et effektivt europæisk elmarked skal der laves fælles EU-regler for både marked og drift (Network Codes). De regionale elbørser skal kobles sammen, så markedsaktørerne kan handle på et fælles marked, og der skal være tilstrækkelig kapacitet i de grænseoverskridende forbindelser til at sikre, at den stigende mængde vedvarende energi kan sælges der, hvor dens værdi er størst. Klaus Thostrup siger, at det er en proces, hvor man er nødt til at gå gradvis frem: - Nord Pool Spot har fungeret som en effektiv ramme for et velfungerende nordisk marked i mange år og har derfor været en god model for, hvordan man kan opbygge regionale elmarkeder. Tyske og franske elbørser gik i 2008 sammen i EPEX, der omfatter elmarkederne i Tyskland og Frankrig. I 2010 blev de to landes markeder koblet sammen med markederne i Holland, Belgien og Luxembourg i det såkaldte CWE-markedskoblingsprojekt (Central Western Europe), der med implicitte auktioner, som vi har kendt fra Norden siden 1990 erne, har bidraget til et velfungerende elmarked i de fem lande. Med implicitte auktioner tildeles overføringskapacitet samtidig med elhandelen, så leverandørerne ikke skal købe deres el ét sted og skaffe sig adgang til fysisk transport et andet sted. Senest blev der i november 2010 via markedskoblingsselskabet EMCC (se faktaboks) også skabt mulighed for handel mellem det centraleuropæiske og det nordiske elmarked. - I løbet af 2012 vil vi skabe en stærkere markedskobling med én fælles prisberegning for hele Nordvesteuropa, inklusiv Storbritannien. De involverede TSO er arbejder derfor aktuelt på at udvikle en hensigtsmæssig model, så vi i de næste to år gradvis kan få de øvrige regionale markeder i Europa koblet på. På den måde sigter vi efter ét fælles europæisk elmarked inden udgangen af 2014, fortæller Klaus Thostrup. Markedsmæssige incitamenter Det er ambitionen hos de involverede TSO er, at det fælles elmarked skal omfatte både spotmarkedet og det efterfølgende intraday marked (se faktaboks). Desuden skal markederne være anvendelige for de producenter af vedvarende energi, der får stadig større betydning på elmarkedet i takt med, at EU s medlemslande skal opfylde deres bindende mål om vedvarende energis andel af elforbruget frem mod 12 Sammenkobling af elmarkeder European Market Coupling Company (EMCC) blev etableret i 2008 for at knytte det tyske marked sammen med Norden. Selskabet er stiftet af Nord Pool Spot, European Energy Exchange (EEX), 50Hertz Transmission GmbH, TenneT TSO GmbH og Energinet.dk. Selskabets hjemmeside er www.marketcoupling.com.
To typer elmarkeder På spotmarkedet (day ahead) indsender leverandører og producenter et døgn i forvejen købs- og salgsbud, hvorefter elbørserne matcher disse bud under hensyn til de begrænsninger i elnettet, som de systemansvarlige virksomheder har oplyst. På intraday markedet har markedsaktørerne mulighed for selv at udligne ubalancer helt frem til typisk en time før driftstimen. Opbygningen af ét fælles europæisk elmarked må nødvendigvis ske i etaper. Inden for ENTSO-E samarbejdet er der enighed om, at hele det nordvestlige Europa skal kobles sammen til ét stort marked i år som optakt til ét fælles europæisk elmarked i 2014. Illustration: Blikfang.nu UK-Irland 2012 Norden 2012 Baltikum 2014 Central-Vest Central-Øst Syd-Vest Central-Syd 2020. Projektet er nu gået ind i en afsluttende fase, hvor markedsdesignet skal føres ud i praksis. En af de store udfordringer har været at gøre intraday markedet tilstrækkeligt likvidt. Særligt i det nordiske elmarked har det indtil nu ikke været attraktivt nok for markedsaktørerne selv at udligne ubalancer. Dette skyldes især, at markedsaktørerne i høj grad vælger at lade TSO erne stå for udligningen af eventuelle ubalancer i balancemarkedet frem for selv at gøre det i intraday markedet. Samtidig er der større transaktionsomkostninger forbundet med handlen på intraday markedet, der kræver 24 timers aktivitet og overvågning af markedet. Til trods herfor vægter markedsaktørerne et velfungerende intraday marked højt, da det udgør en permanent mulighed for aktørerne til selv at minimere deres risici ved større prognosefejl eller udfald af forbindelser. Men der er forventning om, at den kraftige udbygning med vedvarende energi i Europa vil gøre intraday markedet mere likvidt, idet ubalancerne forventes at vokse. Samtidig bliver det større og mere likvide marked i Tyskland åbnet for de danske markedsaktører. Med markedskoblingen vil handelspladserne dermed blive større og mere effektive. Fysiske forbindelser er en forudsætning for velfungerende elmarkeder. Klaus Thostrup, Markedschef i Energinet.dk Foto: Palle Peter Skov. 13
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR 14 TSO er fra landene omkring Nordsøen har i de seneste år analyseret, hvordan de mange planlagte havvindmølleparker bedst kan kobles til det europæiske elnet. Foreløbige resultater tyder på, at der vil være gevinster ved en fælles udvikling af et integreret Nordsø-net, der også forbinder havvindmøllerne med de grænseoverskridende forbindelser. Store gevinster ved elnet til havs Den regionale gruppe, der arbejder med planerne om et fælles elnet i Nordsøen, betragtes i den europæiske samarbejdsorganisation ENTSO-E som en god model for, hvordan fremtidige projekter af særlig europæisk interesse (PCI), kan analyseres med den metode, som EU-Kommissionen foreslår i sin infrastrukturpakke. Avanceret Nordsø-net North Seas Countries Offshore Grid Initiative (NSCOGI) er en af de grupper, der på tværs af landegrænserne skal identificere de udvekslingsforbindelser, der, baseret på ENTSO-E s TYNDP, er egnet til at opnå PCI-status. En af arbejdsgrupperne under NSCOGI er i gang med detaljeret at analysere, hvordan de havvindmølleparker, der planlægges i regionen, teknisk kan kobles sammen på den mest omkostningseffektive måde. Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra de ti landes ministerier, TSO er, regulatorer og EU-Kommissionen, analyserer scenarier for elnet i Nordsøen frem mod 2030. I denne periode forventer Nordsø-landene at installere mellem 55.000 MW og 120.000 MW havvindmøller. Udviklingen kan ske gradvis fra den eksisterende radiale metode, hvor elproduktionen fra havvindmølleparker føres direkte i land via en særskilt forbindelse, til en integreret løsning, som kombinerer ilandføring og internationale forbindelser til et gennemtænkt Nordsø-net. De tekniske undersøgelser gennemføres af mere end 50 TSO-eksperter fra de 10 lande. En model for samfundsnytte De udvekslingsforbindelser, som Nordsø-landene overvejer at etablere i perioden frem mod 2030, skal ifølge infrastrukturpakken prioriteres ud fra deres samfundsøkonomiske værdi. Med afsæt i det fremtidige Nordsø-nets mulige udviklingstrin (se faktaboks side 15) skal de enkelte projekter prioriteres efter deres samfundsnytte for hele regionen. De nationale regulatorer får ved deres deltagelse i gruppen også bedre betingelser for at kunne fastsætte de omkostninger til ny infrastruktur, som TSO erne må indregne i deres tariffer. Chefingeniør Antje Orths fra Energinet.dk s Systemanalyse siger, at NSCOGI-samarbejdet siden sin begyndelse i december 2010 har været et utrolig effektivt samarbejdsforum, fordi alle parter sidder ved samme bord, hurtigt kan udveksle informationer, og der skabes konsensus undervejs, inden slutresultatet er fundet. - Arbejdet med at vurdere den samfundsmæssige værdi i de forskellige udformninger af det fremtidige Nordsø-net bygger på meget detaljerede data fra de enkelte regeringer om produktionskapacitet, produktionstyper samt brændsel og fremskrivninger af forbruget for perioden frem til 2030. 14
Fire trin for Nordsø-nettet Første trin omfatter den eksisterende radiale løsning, hvor de nationale havvindmølleparker kobles direkte til land uden om eksisterende eller planlagte grænseoverskridende forbindelser. I næste trin samles havvindmølleparkerne lokalt, før elproduktionen føres i land, i det tredje kobles vindmøllerne på forbindelser mellem to lande, og i det sidste arbejdes der med en fuldt integreret løsning. Overgang mellem trin er glidende. NSCOGI-initiativet North Sea Countries Offshore Grid Initiative blev etableret officielt 3. december 2010 af regeringerne i Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Luxembourg, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Der blev nedsat en styregruppe med regeringsrepræsentanter og EU-Kommissionen. Det praktiske arbejde udføres i tre arbejdsgrupper som er sammensat af ministerier, regulatorer, EU-Kommissionen, nationale TSO er og nationale regulatorer. Arbejdet mellem disse tre grupper koordineres i en programbestyrelse. En løsning, der kobler havvindmølleparker og grænseoverskridende udvekslingsforbindelser sammen i ét integreret supernet i Nordsøen, vil på sigt skabe de største samfundsmæssige værdier. Illustration: Tekstur Disse dataset er suppleret med TSO-datasets, som indeholder tekniske detaljer, som er nødvendige for at kunne gennemføre simuleringer. Samtidig har vi måttet tage højde for, at der aktuelt er bindende EU-mål for VE-udbygning og CO 2-reduktion i 2020, men endnu ikke for den følgende periode frem til 2030, siger hun. Samme samarbejdsmodel bruges nu også i de andre regionale fora, som siden marts 2012 har arbejdet under EU- Kommissionens rammer, med samme mål om at identificere PCI projekter. 10 pct. besparelse ved integration Den store mængde data er brugt til at simulere den forventede eludveksling i markedsmodeller, der tager højde for markedets prissignaler, marginale produktionsomkostninger i de enkelte anlæg m.v. På det grundlag beregnes behovet for at udbygge de grænseoverskridende forbindelser i Nordsø-området, og der udformes designs for offshore-net, baseret på hhv. en fortsættelse af radiale forbindelser og den avancerede integrerede udformning. I denne fase benyttes data fra en omfattende analyse af mulighederne for udvikling af ny netteknologi frem til 2030, som blev gennemført af TSO erne i samarbejde med industrien for NSCOGI. Analysen af fremtidens Nordsø-net munder ud i en vurdering af konsekvenserne for det øvrige elnet i Europa, og der afsluttes med en samfundsøkonomisk vurdering af de to netdesigns. Den regionale gruppes analyse ventes afsluttet med udgangen af 2012. En indledende første undersøgelse fra februar 2011 tyder på, at der kan være betydelige gevinster ved at satse på den avancerede integrerede løsning: Den resulterede i en besparelse på omkring 10 pct., svarende til ca. 7 mia. EUR, i forhold til en fortsat udbygning med radiale forbindelser. Der fandtes også andre gevinster: Bedre sikkerhed for afsætning af havvindmøllernes elproduktion ved at knytte den til forskellige markeder, gevinst for miljøet ved at optimere ilandføring med færre og større forbindelser frem for mange små, industrien får i tide vigtige signaler og kan begynde at forberede forsyningskæden m.v. Nordsø-samarbejdet danner model for regionale, europæiske samarbejder Antje Orths, Chefingeniør i Energinet.dk s Systemanalyse. Foto: Palle Peter Skov 15
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Der er en bred forståelse i EU s medlemslande for, at der skal investeres meget store beløb for at opbygge en velfungerende el-infrastruktur. Men store nationale forskelle i regulering og organisering af de systemansvarlige TSO ers opgaver gør det vanskeligt at nå en fælles holdning. Det danske formandskab har taget udfordringen op. Energiens veje i Danmark er et af de medlemslande, der har liberaliseret elmarkedet mest effektivt. Med det statsejede og uafhængige Energinet.dk som ansvarlig for at organisere elmarkedet og etablere den nødvendige fysiske infrastruktur har Danmark skabt en model, som EU-Kommissionen i høj grad har taget til sig i sit forslag til infrastrukturpakke. Samfundsøkonomi eller egeninteresser Det er imidlertid langt fra alle medlemslande, der har valgt den model. Der er stadig mange privatejede TSO-selskaber, der i højere grad investerer ud fra ejernes økonomiske egeninteresser end ud fra en samfundsøkonomisk nytteværdi. - Det er de politiske realiteter, som det danske formandskab må arbejde med. Formandskabets opgave er at skabe den bredest mulige enighed også selv om vi fra dansk side principielt kan tilslutte os Kommissionens forslag om, at el-infrastrukturen udbygges efter overordnede samfundsøkonomiske kriterier, siger afdelingschef Morten Bæk fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Han står i spidsen for det hold af forhandlere, som søger at skabe en fælles holdning blandt medlemslandene i sagen i dialog med Europa-Parlamentet. Investeringer på 200 mia. EUR Blandt medlemslandene er der en generel tilslutning til Kommissionens vurdering af, at der frem til 2020 skal investeres omkring 200 mia. EUR (knap 1,5 billioner DKK) alene i de overordnede transmissionsforbindelser. Der er også en erkendelse af, at de private TSO er formentlig højst vil investere halvdelen af dette beløb, og at der derfor skal handles på EU-niveau. Danmark satser først og fremmest på at opnå en generel accept af, at infrastrukturprojekter skal prioriteres efter regionale samfundsøkonomiske kriterier, og en enighed om hvordan omkostningerne til projekter af særlig strategisk betydning (PCI) skal fordeles. Det er pga. de store nationale forskelle i sig selv en stor udfordring. Dertil kommer, at de økonomiske muligheder afhænger af budgettet for 2014-20, som ikke kan nå at blive forhandlet færdig inden sommer. Strategisk prioritering Der er nu brug for en anden tilgang til el-infrastrukturprojekter i EU. Med den nuværende støtteordning kunne de nationale TSO er ansøge om EU-støtte til konkrete projekter. I fremtiden bør de fælles midler reserveres til PCI-projekter, der kan fremme udviklingen af EU s indre marked og ind- 16
Som formand for EU s ministerråd spiller klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard en central rolle i forhandlingerne om infrastrukturpakken. (Fotos: EU s Ministerråd) fokus pasningen af de store mængder decentral elproduktion fra vedvarende energi. - Energiministrene bekræftede i februar den strategiske betydning af de 12 korridorer i Kommissionens meddelelse. ENTSO-E s 10-årige strategiplan TYNDP vil være grundlaget for den fælles strategiske prioritering, og vi satser blandt andet på at kunne bruge erfaringerne fra arbejdet med Østersø-Baltikum-korridoren (BEMIP) som inspiration, oplyser Morten Bæk. Krav til strategiske projekter Danmark vil forsøge at skabe enighed om, hvilke krav EU skal stille til de særligt vigtige projekter (PCI), der kan regne med støtte fra EU. - Der er uden tvivl meget på spil her for medlemslandene. Og det politiske fokus er ikke blevet mindre efter Tysklands beslutning om at afvikle sine atomkraftværker. Der synes at være politisk enighed om behovet for at udbygge el-infrastrukturen i Europa, men der er stor forskel på, hvad medlemslandene mener der skal til - og hvad EU skal bidrage til. - Fra formandskabets side har vi forsøgt at bringe energiministrene tilbage i helikopteren for at fastholde forståelsen af en brændende platform under forhandlingerne om infrastrukturpakken. På det uformelle energiministerrådsmøde 19.-20. april i Horsens lagde vi således op til en åben drøftelse af, hvordan fremtiden for Europas energiinfrastruktur ser ud, tilføjer Morten Bæk. Det betragtes som en succes, hvis det inden sommer lykkes at opnå en fælles holdning til forordningens kapitel 2 om udvælgelseskriterier og -proces for projekter af særlig strategisk betydning (PCI) samt kapitel 4 om regulatoriske aspekter, herunder hvordan omkostninger for PCI-projekter fordeles. Det følgende cypriotiske formandskab skal så forsøge at opnå enighed om harmoniserede nationale regler for myndighedsgodkendelse og forhandle med Parlamentet, hvor den første afstemning i ITRE-udvalget ventes i slutningen af maj. EU s infrastrukturpakke EU-Kommissionens forslag til forordning COM(2011)658 og forslag til EU støttemekanisme COM(2011) 665 indeholder følgende hovedelementer: 12 prioriterede korridorer for el og gas med regler for udpegning af prioriterede projekte,r PCI-projekter Regler for hurtigere og mere gennemskuelig proces for national godkendelse af PCI-projekter Fælles analysemetode for beregning af PCI-projekters samfundsøkonomiske værdi og fordeling af omkostninger En Connecting Europe Facility (CEF) med en tilskudsramme på 9,12 mia. EUR (knap 70 mia. DKK) til energi, herunder el- og gastransmissionsforbindelser. 17
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Siden midten af 1990 erne har EU gennemført tre liberaliseringspakker, der har til formål at opbygge fælles energimarkeder for el og gas. Der er skabt nye organisationer og agenturer, bl.a. ENTSO-E og ACER, der skal sikre, at markederne fungerer med effektiv konkurrence og god forsyningssikkerhed. Nu giver en ny infrastrukturpakke ENTSO-E og ACER endnu flere opgaver. EU s trekløver på Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen har været den drivende kraft i opbygningen af et fælles europæisk marked for hhv. elektricitet og gas. Kommissionen henviste i 1990 erne til regler om konkurrenceforhold og det indre marked for at kunne foreslå de første direktiver om liberalisering. De blev vedtaget i 1996 og indeholdt bl.a. regler om markedsåbning og tredjeparts adgang til elnettet. I 2003 blev den anden liberaliseringspakke vedtaget med regler om bl.a. net- og transmissionsselskabers uafhængighed af producentinteresser og åbning af elmarkederne for alle kunder senest 1. juli 2007. I 2009 blev den tredje liberaliseringspakke vedtaget. Denne pakke skærpede kravene til adskillelsen mellem produktionsselskaberne og transmissionsnettet og gik samtidig endnu videre i bestræbelserne på at liberalisere markedet. Her blev de europæiske transmissionsselskabers samarbejde gjort obligatorisk med oprettelse af ENTSO-E, og der blev skabt et særligt agentur for samarbejdet mellem de nationale regulatorer (ACER). Det overordnede mål for den tredje liberaliseringspakke er, at der senest med udgangen af 2014 er etableret et velfungerende fælles elmarked, der omfatter alle EU s medlemslande og associerede lande. Med sit nyeste forslag til en infrastrukturpakke, der består af en ny infrastrukturforordning og en EU støttemekanisme Connecting Europe Facility, søger Kommissionen at fremme den fysiske energiinfrastruktur, der skal understøtte et velfungerende marked med indpasning af stadig større mængder el fra vedvarende energi. Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu ENTSO-E European Network of Transmission System Operators (ENTSO-E) er et bindende europæisk TSO-samarbejde med hovedsæde i Bruxelles, der har været fuldt operationel siden 1. juli 2009. ENTSO-E har bidraget til at styrke samarbejdet mellem TSO erne både regionalt og på europæisk plan. Dette samarbejde er afgørende for at opnå effektive og velfungerende markeder med den nødvendige udbygning af nettet, høj forsyningssikkerhed og indpasning af mere vedvarende energi. ENTSO-E udarbejder forslag til net- og markedsregler, som efter godkendelse i EU-Kommissionen bliver bindende forordninger. Hvert andet år offentliggør ENTSO-E tiårige netudviklingsplaner (TYNDP). Med vedtagelse af infrastrukturpakken skal projekter være nævnt i disse planer for at opnå status som projekt af fælles europæisk interesse (PCI) og derigennem få adgang til særlig EU-støtte. ENTSO-E udarbejder også F&U-planer, der udpeger teknologiske udfordringer, som bør håndteres af TSO erne i fællesskab. Desuden har ENTSO-E ansvaret for at udarbejde prognoser for, om produktionskapaciteten er stor nok til at dække det forventede behov sommer og vinter samt prognoser på mellem og lang sigt. ENTSO-E har p.t. 41 europæiske TSO er som medlemmer fra de 27 EU medlemslande og 8 samarbejdende europæiske lande. Det praktiske arbejde er organiseret i fire komiteer, der arbejder med hhv. marked, udvikling, F&U samt systemdrift, og som støttes af en juridisk gruppe. Komiteerne nedsætter arbejdsgrupper med specifikke faglige opgaver. Det øverste organ er General Assembly, der har Energinet.dk s adm. direktør Peder Ø. Andreasen som dansk medlem. ENTSO-E s hjemmeside: www.entsoe.eu 18
elmarkedet ACER Agency for Cooperation of Energy Regulators blev oprettet som en del af tredje liberaliseringspakke. Agenturet har ansvaret for samarbejdet mellem nationale reguleringsmyndigheder for både el og gas og har været fuldt operationel siden 3. marts 2011. ACER skal koordinere den nationale regulering på europæisk niveau og overvåge samarbejdet mellem TSO erne, herunder kommentere den tiårige netudviklingsplan. Desuden skal agenturet overvåge de indre markeder for el og gas med kompetence til at gribe ind i spørgsmål om grænseoverskridende infrastruktur, f.eks. ved håndtering af flaskehalse i elsystemet. ACER administrerer reglerne om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (REMIT), der bl.a. fastsætter rammer for engrosmarkedet, så misbrug af markedsmagt forebygges. Til daglig arbejder ACER tæt sammen med de nationale regulatorers egen samarbejdsorganisation Council of European Energy Regulators (CEER), der har 29 medlemmer og sekretariat i Bruxelles. CEER beskæftiger sig bl.a. med udvikling af Smart Grid, bæredygtighed og forbrugerspørgsmål. ACER s sekretariat er placeret i Ljubjana, Slovenien og ledes af en direktør, der står til ansvar for et repræsentantskab og en bestyrelse. Danmarks repræsentant er direktør Finn Dehlbæk, der leder Energitilsynets sekretariat. ACER s hjemmeside: www.acer.europa.eu Foto: Robert Attermann 19
Internationale elforbindelser INFRASTRUKTUR Forskellige interesser Der er forskellige interesser knyttet til opbygningen af et fælles elmarked med tilhørende infrastruktur. Forbrugerne er opsat på en effektiv konkurrence, der kan sikre lave priser. TSO erne skal ikke længere kun varetage snævre nationale interesser, men også tænke europæisk, og forskerne analyserer infrastrukturen i en bredere systemmæssig sammenhæng. Her præsenteres nogle synspunkter. INFRASTRUKTUR Effektivt marked en fordel for elforbrugerne Indkøbschef Steen Vohlander, formand for Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE): De store danske elforbrugere, der er organiseret i Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), er grundlæggende godt tilfredse med udsigten til et mere velfungerende elmarked. - Det er helt i vores interesse, at EU nu lægger op til en mere integreret planlægning, hvor udbygningen af den fysiske infrastruktur knyttes tættere til sammenkoblingen af de regionale markeder. Når der samtidig lægges op til, at projekter for nye udvekslingsforbindelser i højere grad skal prioriteres efter deres samfundsnytte på regionalt plan, kan vi kun bakke op. - For os er det afgørende, at der skabes rimelig sikkerhed for, at forbrugernes udgifter til infrastrukturen bliver kompenseret med lavere markedspriser i kraft af en mere effektiv konkurrence, siger formanden for FSE, indkøbschef Steen Vohlander fra Jernstøberiet Dania A/S. FSE mener også, at et fælles europæisk elmarked fra 2014 bliver en stor fordel for internationalt orienterede danske virksomheder med produktion forskellige steder i Europa. FSE s hjemmeside: www.fse.dk Brug for flere investeringer i Europas el-infrastruktur Chef for National Grids Bruxelles-kontor Graeme Steele: National Grid, der som TSO har ansvaret for el-transmissionsnettet i England og Wales, hilser EU-Kommissionens forslag til infrastrukturpakke velkommen. Med de ambitiøse engelske udbygningsplaner for havvindmølleparker kommer internationale udvekslingsforbindelser til at spille en stadig større rolle for National Grid. - Kommissionens forslag vil bidrage til de investeringer i infrastruktur, der er nødvendige for at realisere EU s energiog klimamål. De fire hovedelementer hurtigere godkendelser, ændret regulering og nye incitamenter, særlig støtte til vigtige udvekslingsforbindelser og den nye økonomiske støttemekanisme (Connecting Europe Facility) ser ud til at kunne håndtere de vigtigste udfordringer. - Forsinkede godkendelser skader gennemførelsen af vitale udvekslingsforbindelser og må derfor håndteres hensigtsmæssigt, samtidig med at vi fastholder en aktiv dialog med alle involverede interessenter. UK og Danmark er som en del af offshore-nettet i Nordsøen parter i en af de 12 prioriterede korridorer i infrastrukturpakken. Vi ser derfor frem til at samarbejde med Energinet.dk om opgaverne i infrastrukturpakken, siger Graeme Steele, der er chef for National Grids Bruxelles-kontor. National Grid og Energinet.dk har igangsat et forstudie af en elektrisk forbindelse mellem Danmark og England. Studiet ventes afsluttet inden udgangen af 2012. National Grids engelske hjemmeside: www.nationalgrid.com/uk/electricity 20