Den nye årsregnskabslov

Hovedopgave Cand.merc.aud. Institut for regnskab Forfatter: Rikke Lilleris Nielsen Vejleder: Frank Thinggaard Den nye årsregnskabslov En vurdering af regnskabsbrugernes nytteværdi samt en vurdering af regnskabspraksis umiddelbart før den nye årsregnskabslov trådte i kraft med udgangspunkt i koncerngoodwill, leasing, udskudt skat og afledte finansielle instrumenter. Handelshøjskolen i Århus Maj 2004

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Disposition... 6 1.3 Afgrænsninger... 9 1.4 Anvendte forkortelser... 10 2 Byggeklodsmodellen... 11 3 Regnskabsteorier... 14 3.1 Den transaktionsbaserede regnskabsteori... 14 3.2 Den værdibaserede regnskabsteori... 16 4 Et retvisende billede... 18 5 Begrebsrammen... 20 5.1 Brugerne og deres informationsbehov begrebsrammens 1. niveau... 20 5.2 Regnskabets kvalitative egenskaber begrebsrammens 2. niveau... 22 5.2.1 Relevans... 23 5.2.2 Pålidelighed... 24 5.2.3 Sammenlignelighed... 24 5.2.4 Grundlæggende forudsætninger... 25 5.3 Definitioner af regnskabets elementer begrebsrammens 3. niveau... 28 5.4 Indregning og måling begrebsrammens 4. niveau... 29 5.5 Klassifikation begrebsrammens 5. niveau... 29 6 Udvælgelse af virksomheder til brug for analysen af regnskabspraksis... 30 7 Koncerngoodwill... 32 7.1 Den gamle årsregnskabslov... 32 7.2 Den nye årsregnskabslov... 35 7.3 Vurdering af regnskabsbrugernes nytteværdi... 36 7.4 Regnskabspraksis... 40 7.5 Delkonklusion... 43 8 Leasing... 45 8.1 Den gamle årsregnskabslov... 47 8.1.1 Danske regnskabsvejledninger... 48 8.2 Den nye årsregnskabslov... 49 8.3 Vurdering af regnskabsbrugernes nytteværdi... 52 8.4 Regnskabspraksis... 56 8.5 Delkonklusion... 58 9 Udskudt skat... 60 9.1 Den gamle årsregnskabslov... 61 9.1.1 Regnskabsvejledning 14 Indkomstskatter... 62 9.2 Den nye årsregnskabslov... 64 9.3 Vurdering af regnskabsbrugernes nytteværdi... 65 9.4 Regnskabspraksis... 68 9.5 Delkonklusion... 70 10 Afledte finansielle instrumenter... 72 10.1 Den gamle årsregnskabslov... 75 10.1.1 Regnskabsvejledning 9 Valutaomregning... 77 10.1.2 Regnskabsvejledning 15 Finansielle instrumenter: Oplysninger og modregning... 79 1

10.2 Den nye årsregnskabslov... 79 10.3 Vurdering af regnskabsbrugernes nytteværdi... 84 10.4 Regnskabspraksis... 87 10.5 Delkonklusion... 93 11 Konklusion... 95 12 English summary... 101 Litteraturliste Bilag 2

1 Indledning Den nye årsregnskabslov trådte i kraft for regnskabsår, der startede den 1. januar 2002 eller senere, og har medført store ændringer i forhold til den tidligere årsregnskabslov. Den internationale og teknologiske udvikling har medført, at den tidligere årsregnskabslov ikke var tidssvarende, da der ikke var sket betydelige ændringer siden 1981. Den nye årsregnskabslov er blevet ændret på væsentlige punkter, og et af formålene med at ændre årsregnskabsloven var at bringe den i overensstemmelse med den internationale udvikling, da den stigende internationalisering øger behovet for en harmonisering af regnskabsreglerne globalt. Generelt går udviklingen hurtigere og hurtigere, hvilket indebærer, at regnskabsinformationen i højere grad skal være fremadrettet, da historiske regnskabsinformationer ikke længere er egnede til at vurdere den fremtidige udvikling. 1 Derfor har man med den nye årsregnskabslov ønsket at bevæge sig væk fra den transaktionsbaserede regnskabsteori i retningen mod den værdibaserede regnskabsteori. Dette indebærer således, at man i højere grad sigter mod at opgøre de reelle værdier i virksomheden. 2 Bestemmelserne i den nye årsregnskabslov følger i stort omfang de internationale regnskabsstandarder, hvilket indebærer, at det er muligt i større omfang end tidligere at sammenligne regnskaber på tværs af landegrænserne. Endvidere har man med den nye årsregnskabslov haft et mål om at tilgodese brugernes ønsker om regnskabsinformation, da der i dag findes flere regnskabsbrugere, end da loven trådte i kraft i 1981. Den nye gruppe af regnskabsbrugere har ofte ikke meget forstand på regnskabsvæsen, hvorfor man har forsøgt at tilpasse årsregnskabet, så det også kan anvendes af disse regnskabsbrugere. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at man har konkretiseret begrebet et retvisende billede ved hjælp af en begrebsramme. Begrebsrammen skal således sikre, at regnskabsbrugerne får relevante, pålidelige og sammenlignelige informationer. Et retvisende billede omfatter endvidere nu hele årsrapporten, hvilket vil sige resultatopgørelse, balance, noter, pengestrømsopgørelse og eventuelle supplerende beretninger, som virksomheden frivilligt afgiver i tilknytning til de finansielle opgørelser. Grunden til at et retvisende billede er udvidet til også at omfatte de supplerende beretninger skyldes, at regnskabsbrugere i stigende grad tillægger ikke-finansielle informationer stor betydning, når de skal træffe beslutninger. 3 1 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 24 2 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 8 3 Revision af årsregnskabsloven en gennemgang af hovedtræk fra Regnskabsrådets rapport, Henrik Steffensen, RR.1999.05.0008 3

1.1 Problemformulering Den nye årsregnskabslov trådte i kraft for regnskabsår, der startede den 1. januar 2002 og senere. Formålet med at indføre en ny årsregnskabslov var bl.a., at det skulle være muligt for danske selskaber at aflægge regnskaber efter samme standarder som udenlandske virksomheder samtidig med, at den skulle øge nytteværdien af årsregnskabet for regnskabsbrugerne. Disse mål søges bl.a. opnået ved, at der i den nye årsregnskabslov er færre valgmuligheder for virksomhederne, flere aktiver og forpligtelser skal indregnes, og der skal i større omfang ske anvendelse af dagsværdier. Formålet med denne opgave er derfor at vurdere, hvorvidt den nye årsregnskabslov lever op til målsætningen om at øge nytteværdien af regnskabsinformationen for regnskabsbrugerne, og vurdere om den nye årsregnskabslov har haft indflydelse på regnskabspraksis, eller om der var sket en tilpasning, før den trådte i kraft. Ved vurderingen af regnskabsbrugernes nytteværdi vil der blive taget udgangspunkt i begrebsrammens kvalitative karakteristika. Det vil således blive vurderet, om bestemmelserne om indregning og måling i den nye årsregnskabslov bevirker at regnskabsinformationerne er blevet mere pålidelige, relevante og sammenlignelige. Med hensyn til vurderingen af om den nye årsregnskabslov har haft indflydelse på regnskabspraksis, vil der blive taget udgangspunkt i regnskaber fra år 2001 for store virksomheder og børsnoterede virksomheder. Det vil således blive vurderet, om den nye årsregnskabslov har betydet noget i praksis, eller om virksomhederne umiddelbart inden den nye årsregnskabslov trådte i kraft havde tilpasset regnskabspraksis. I tilfælde af, at den nye årsregnskabslov har haft indflydelse på regnskabspraksis, vil det endvidere blive vurderet, om der er forskel på, hvilken indflydelse den har haft for henholdsvis store og børsnoterede selskaber. Der vil ikke være tale om en udtømmende vurdering af den nye årsregnskabslov, men derimod en vurdering på følgende områder; koncerngoodwill, leasing, udskudt skat og afledte finansielle instrumenter. Disse poster er valgt, da den gamle årsregnskabslov enten havde meget brede bestemmelser, eller slet ikke regulerede områderne, hvilket eksempelvis indebar, at der i nogle tilfælde ikke skete indregning i balancen. Det findes derfor interessant at vurdere, om der er sket ændringer på disse områder, der bevirker, at regnskabsbrugernes nytteværdi er øget. Problemstillingerne er følgende; 4

Den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill har i de seneste år været udsat for en del kritik. Koncerngoodwill opstår ved køb af virksomhed, og udgør ofte et forholdsvis stort beløb, hvorved den regnskabsmæssige behandling får stor betydning for virksomheders resultat og egenkapital. 4 Den gamle årsregnskabslov gav virksomhederne flere valgmuligheder for behandlingen af koncerngoodwill, hvilket medførte, at det eksempelvis var svært for regnskabsbrugerne at foretage sammenligninger af forskellige virksomheder. Endvidere gav det virksomhedens ledelse mulighed for at påvirke resultatet, i den retning de ønskede. I de seneste år er flere og flere virksomheder begyndt at lease deres aktiver frem for at købe dem. Ved en leasingkontrakt får leasingtager brugsretten til det pågældende aktiv, mens leasinggiver har ejendomsretten. Leasingtager får også den risiko, der ville være, såfremt man havde købt aktivet. Dette indebærer derfor, at leasingaftaler i nogle tilfælde kan sidestilles med lånefinansiering, da leasinggiver reelt set kun varetager en finansieringsfunktion. I den gamle årsregnskabslov var der ikke krav om, at sådanne leasingaftaler skulle indregnes. En af grundene til at lease aktiver i stedet for at købe dem kunne derfor være, at virksomheden kom til at fremstå mere rentabel. 5 Dette indebar, at det kunne være svært for regnskabsbrugerne at sammenligne selskaber, der købte deres aktiver med selskaber, der leasede deres aktiver. Endvidere indebar det, at virksomhedens ledelse i høj grad havde mulighed for at påvirke resultatet og nøgletallene. Udskudt skat opstår som følge af, at der er forskel på opgørelsen af årsregnskabet og skatteregnskabet, hvilket skyldes at de skal tjene forskellige formål. Med hensyn til den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat var der i den gamle årsregnskabslov flere valgmuligheder. Dette indebar således, at det kunne være svært for regnskabsbrugerne at foretage sammenligninger af forskellige virksomheders regnskab. Endvidere kunne det være svært for regnskabsbrugerne at gennemskue virksomhedens fremtidige skattebyrde. Valgmulighederne for den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat bevirkede også, at ledelsen havde mulighed for at påvirke resultatet. Afledte finansielle instrumenter anvendes i stigende omfang af virksomheder til risikoafdækning, og i den gamle årsregnskabslov var der ingen bestemmelser, der direkte regulerede området, 4 Goodwill i forbindelse med virksomhedsovertagelser, Michael Sten Larsen, RR.1997.10.0014 5 Leasing særlige udfordringer for virksomhederne, Henriette Kühl Olufsen m.fl., RR.2002.10.0006 5

hvorfor reguleringen måtte ske ud fra de generelle principper. Dette indebar, at de afledte finansielle instrumenter alt andet lige ikke kom til at fremgå af regnskabet, selvom der ofte er tale om væsentlige værdier, der kan have stor indflydelse på virksomhedens fremtidige resultat. 6 1.2 Disposition Indledningsvis vil der være en kort gennemgang af strukturen i den nye årsregnskabslov, der er baseret på den såkaldte byggeklodsmodel. Det er en ny struktur i forhold til den gamle årsregnskabslov, og formålet er at samle bestemmelserne for alle virksomheder i én lov samtidig med, at man ønsker at gøre loven mere overskuelig. Opgaven vil udelukkende beskæftige sig med virksomheder i klasse C og D, hvilket vil sige store og børsnoterede selskaber, da bestemmelserne om indregning og måling på de fire udvalgte områder formodes at have haft størst betydning for disse typer af virksomheder, idet de skal følge flere og mere detaljerede bestemmelser i forhold til de øvrige regnskabsklasser. Regnskabsklasse C og D vil endvidere have flere regnskabsbrugere end de andre regnskabsklasser 7, hvilket således indebærer, at det alt andet lige vil være for de to klassers regnskabsbrugere, at nytteværdien af regnskabsinformationen vil have størst betydning. Derefter vil der være en kort beskrivelse af de to grundlæggende regnskabsteorier; den transaktionsbaserede regnskabsteori og den værdibaserede regnskabsteori, idet man i den nye årsregnskabslov har haft til hensigt at bevæge sig væk fra den transaktionsbaserede regnskabsteori i retningen mod den værdibaserede regnskabsteori. 8 Der vil være en beskrivelse af de væsentligste forskelle på de to teorier. Derefter vil der være en kort redegørelse for, hvad der forstås ved begrebet et retvisende billede, der er en generalklausul, som alle bestemmelserne i loven skal fortolkes i overensstemmelse med. Derefter vil der være en redegørelse for begrebsrammen, der som følge af den nye årsregnskabslov er blevet en del af den danske regnskabsregulering, idet den skal uddybe og tydeliggøre begrebet et retvisende billede. Begrebsrammen i den nye årsregnskabslov tager udgangspunkt i IASC s begrebsramme. Der er dog ikke helt overensstemmelse mellem IASC s begrebsramme og begrebsrammen i den nye årsregnskabslov 9, og de væsentligste forskelle vil derfor blive fremhævet. 6 IAS32 Finansielle instrumenter (I), Jesper Olsen, RR.2000.07.0036 7 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 167 8 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 8 9 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 170-171 6

Da formålet med denne opgave bl.a. er at vurdere, hvorvidt den nye årsregnskabslov har øget brugernes nytteværdi af regnskabsinformationen, vil der blive lagt størst vægt på begrebsrammens 2. niveau, idet vurderingen af regnskabsbrugernes nytteværdi vil ske med udgangspunkt i de kvalitative karakteristika, der omfatter pålidelighed, relevans og sammenlignelighed. Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov er beskrevet i begrebsrammens første niveau, og da opgaven udelukkende beskæftiger sig med store og børsnoterede virksomheder, findes investorens informationsbehov at være dækkende. Dette skyldes, at investorernes informationsbehov anses for at være så omfattende, at de derfor også vil dække de øvrige gruppers behov. 10 Derefter vil der være et afsnit, der kort beskriver hvordan de virksomheder, der indgår i analysen af regnskabspraksis for år 2001, er blevet udvalgt. Virksomhederne i klasse C er tilfældig udvalgt ved hjælp af databasen CD-DIRECT, og udvælgelsen af de børsnoterede virksomheder er foretaget med udgangspunkt i de virksomheder, der indgår i KPMGs Dansk regnskabspraksis 2000 en analyse af børsnoterede selskaber. Derefter vil de fire områder; koncerngoodwill, leasing, udskudt skat og afledte finansielle instrumenter blive behandlet hver for sig. De fire områder vil blive vægtet ens i opgaven. Under hvert af de fire områder behandles først spørgsmålet om, hvorvidt regnskabsbrugernes nytteværdi af regnskabsinformationen er øget, og derefter behandles spørgsmålet om, hvorvidt den nye årsregnskabslov har haft indflydelse på regnskabspraksis, eller om der var sket en tilpasning før den trådte i kraft. Behandlingen af de fire områder følger samme struktur, hvilken er beskrevet i det følgende. Indledningsvis vil der være en kort gennemgang af de definitioner og begreber, der knytter sig til de enkelte områder, hvor formålet er at give en grundlæggende forståelse for det pågældende område. Derefter vil der være en kort gennemgang af bestemmelserne om indregning og måling i den gamle årsregnskabslov med henblik på at fremhæve de væsentligste problemstillinger. Der vil i den forbindelse blive inddraget danske regnskabsvejledninger i det omfang, det findes relevant. Formålet med denne gennemgang er at give et grundlag for sammenligning med den nye årsregnskabslov, når det skal vurderes, om den nye årsregnskabslov har øget nytteværdien af 10 Teoretiske refleksioner over forslag til ny årsregnskabslov, Jens O. Elling, RR.2000.11.0006 7

regnskabsinformationen for regnskabsbrugerne. Det er valgt at inddrage de danske regnskabsvejledninger til trods for, at det kun er de børsnoterede selskaber, der har pligt til at følge dem, da det antages, at regnskabsvejledningerne generelt har bidraget til fortolkning af den gamle årsregnskabslov på de punkter, hvor den enten har været uklar, eller ikke har haft konkrete bestemmelser. Derefter vil bestemmelserne om indregning og måling i den nye årsregnskabslov blive gennemgået. Dette vil ske med det formål efterfølgende at vurdere, hvorvidt bestemmelserne om indregning og måling i den nye årsregnskabslov har øget nytteværdien af regnskabsinformationerne for regnskabsbrugerne i forhold til bestemmelserne i den gamle årsregnskabslov. Vurderingen vil tage udgangspunkt i begrebsrammens 2. niveau, som udgør de kvalitative karakteristika. Det vil således blive vurderet, om bestemmelserne i den nye årsregnskabslov bevirker at regnskabsinformationerne er blevet mere pålidelige, relevante og sammenlignelige i forhold til den tidligere årsregnskabslov. I forbindelse med gennemgangen af den nye årsregnskabslov vil der, i det omfang det findes relevant, blive inddraget internationale regnskabsstandarder, da den nye årsregnskabslov på nogle punkter ikke har detaljerede bestemmelser, hvorfor der i stedet henvises til de internationale regnskabsstandarder. Derefter behandles det andet spørgsmål, om hvorvidt den nye årsregnskabslov har haft indflydelse på regnskabspraksis, eller om virksomhederne allerede havde tilpasset regnskabspraksis på de fire områder, før den nye årsregnskabslov trådte i kraft. Analysen af dansk regnskabspraksis i år 2001 vil blive udarbejdet med udgangspunkt i Dansk regnskabspraksis 2000 en analyse af børsnoterede selskaber, der er udarbejdet af KPMG. I analysen for år 2001 vil der indgå 20 store virksomheder i klasse C og 20 børsnoterede virksomheder, hvor formålet er at se på regnskabspraksis, umiddelbart før den nye årsregnskabslov trådte i kraft, og vurdere hvilken indflydelse den har haft. For de børsnoterede virksomheders vedkommende vil der endvidere være en sammenligning med regnskabspraksis for år 1998, hvilken fremgår af KPMGs analyse af regnskabspraksis for 2000, hvor formålet er at vurdere, om de børsnoterede selskaber bevæger sig i retningen af bestemmelserne i den nye årsregnskabslov, før de er forpligtet til det. Det er valgt kun at sammenligne de børsnoterede virksomheders regnskabspraksis i år 2001 med år 1998, idet der er en formodning om, at der for denne regnskabsklasse hurtigere vil ske en tilpasning til den nye årsregnskabslov, da de er forpligtet til at følge de danske regnskabsvejledninger, samtidig med at 8

mange børsnoterede selskaber frivilligt følger de internationale regnskabsstandarder. Såfremt den nye årsregnskabslov har haft indflydelse på regnskabspraksis, vil det endvidere blive vurderet, om der har været forskel på, hvilken indflydelse den har haft på virksomheder i regnskabsklasse C og D. Analysen i år 2001 vil kun tage udgangspunkt i 20 virksomheder for såvel virksomhederne i klasse C og de børsnoterede selskaber, hvilket naturligvis indebærer, at der ikke på denne baggrund kan drages konklusioner om alle virksomheder i disse klasser, men det er derimod hensigten at give et billede af den anvendte regnskabspraksis for disse 20 virksomheder. Endvidere er KPMGs analyse baseret på 50 virksomheder, hvilket ligeledes indebærer, at resultaterne for år 1998 og år 2001 ikke er direkte sammenlignelige. Hovedvægten vil være på vurderingen af regnskabsbrugerens nytteværdi af regnskabsinformationen. 1.3 Afgrænsninger Opgaven vil udelukkende vurdere, hvorvidt den nye årsregnskabslov lever op til forventningerne om øget nytteværdi for regnskabsbrugerne, og hvorvidt den har haft indflydelse på regnskabspraksis i forhold til de fire områder; koncerngoodwill, leasing, udskudt skat og afledte finansielle instrumenter. Endvidere vil der udelukkende blive set på indregning og måling for koncerngoodwill, leasing, udskudt skat og afledte finansielle instrumenter. Dette indebærer således, at der ikke vil blive taget hensyn til bestemmelserne om oplysningskrav. Endvidere vil der heller ikke blive taget hensyn til skattemæssige forhold. Med hensyn til koncerngoodwill afgrænses der fra at behandle badwill, da det sjældent forekommer i praksis. 11 Endvidere vil der heller ikke blive taget hensyn til aktivitetsgoodwill og internt oparbejdet goodwill. I henhold til afsnittet om leasing vil der udelukkende blive taget hensyn til leasingtagers regnskab, hvorfor der ikke vil blive taget hensyn til den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakten i leasinggivers regnskab. 11 Goodwill i forbindelse med virksomhedsovertagelser, Michael Sten Larsen, RR.1997.10.0014 9

Med hensyn til afledte finansielle instrumenter vil der ikke blive taget hensyn til den regnskabsmæssige behandling af de primære finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter består af både primære og afledte finansielle instrumenter, men i denne opgave vil bestemmelserne for afledte finansielle instrumenter udelukkende blive behandlet. Dette skyldes, at de to grupper regnskabsmæssigt behandles forskelligt, og det vil i denne opgave være for omfattende at behandle hele området. 1.4 Anvendte forkortelser Bek. Bekendtgørelse om udarbejdelse, indsendelse og offentliggørelse af årsregnskab m.v. og andre regnskabsmæssige dokumenter i Erhverv- og Selskabsstyrelsen (Årsregnskabsbekendtgørelsen) FAS Financial Accounting Standard FASB Financial Accounting Standards Board IAS International Accounting Standard IASC International Accounting Standards Committee RV Regnskabsvejledninger (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) Den gamle årsregnskabslov Årsregnskabsloven af 1981 (lovbek. Nr. 526 af 17. juni 1996) Den nye Årsregnskabslov Lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab 10

2 Byggeklodsmodellen Af den nye årsregnskabslovs 1 fremgår det hvilke typer af virksomheder, der er omfattet af lovens bestemmelser. I den gamle årsregnskabslov var nogle virksomheder direkte omfattet af loven, mens andre kun var omfattet indirekte grundet henvisninger fra andre love. Udgangspunktet i den nye årsregnskabslov er, at alle erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af loven uanset juridisk form. Lovens anvendelsesområde er dermed udvidet, men det er dog ikke ensbetydende med, at alle virksomheder skal anvende de samme bestemmelser. Der er derfor i den nye årsregnskabslov indført en ny struktur som betegnes byggeklodsmodellen, hvilken fremgår af årsregnskabslovens 7. Den nye struktur er indført for, at årsregnskabsloven kan indeholde regler for alle erhvervsdrivende virksomheder, mens årsregnskabsloven samtidig er blevet mere overskuelig, da det er blevet lettere at overskue, hvilke regnskabsregler der gælder for de forskellige virksomhedsstørrelser og virksomhedsformer. Byggeklodsmodellen inddeler virksomhederne i fire klasser A, B, C og D, der hver indeholder en række regnskabsbestemmelser. Inddelingen i regnskabsklasserne, og dermed hvilke regler virksomheder er forpligtet til at følge, afhænger først og fremmest af virksomhedens størrelse og retsform. Formålet er således, at de små virksomheder skal følge få krav, mens de større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede regler. Byggeklodsmodellen kan betragtes som en model bestående af fire klodser, der er lagt oven på de grundlæggende regler som alle virksomhederne skal følge, jf. figur 1 nedenfor. Det vil altså sige, at der først angives reglerne for de mindste virksomheder, hvorefter der bygges yderligere regler på for de mellemstore og store virksomheder. 12 12 Forslaget til ny årsregnskabslov (L 138) de største forandringer i virksomhedens regnskabsaflæggelse i 20 år, Henrik Steffensen, RR.2001.03.0020 11

Figur 1. Byggeklodsmodellen Klasse Regnskabskrav Virksomhedstyper Størrelseskrav D C B A Supplerende krav til børsnoterede og statslige A/S er Supplerende krav til mellemstore og store selskaber Supplerende krav til små selskaber m.v. Grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber Børsnoterede og statslige aktieselskaber Alle øvrige virksomheder end klasse A og B, og som ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber A/S, ApS, P/S og erhvervsdrivende fonde samt øvrige virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder Virksomheder med personligt ansvar uanset størrelse samt virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og som opfylder størrelseskravene Kilde: Regnskabshåndbogen 2003 håndbog om ledelse, regnskab og skat, side 64 Ingen Store C Balancesum > DKK 75 mio. Nettoomsætning > DKK 150 mio. Antal ansatte > 250 Mellemstore C Balancesum >DKK 20 mio. Nettoomsætning > DKK 40 mio. Antal ansatte > 50 Balancesum DKK 20 mio. Nettoomsætning DKK 40 mio. Antal ansatte 50 Balancesum DKK 4 mio. Nettoomsætning DKK 10 mio. Antal ansatte 10 Regnskabsklasse A udgør grundklodsen i byggeklodsmodellen og de øvrige regnskabsklasser indeholder supplerende bestemmelser, der bygges oven på. Denne regnskabsklasse indeholder begrebsrammens øverste niveauer, som består af årsregnskabets formål, almindelige kvalitetskrav og definitioner af regnskabets elementer. Regnskabsklasse A er gældende for virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men som alligevel frivilligt ønsker det. Regnskabsklasse A gælder således umiddelbart virksomheder, der ikke tidligere var omfattet af årsregnskabsloven. Virksomhederne, der er omfattet, er derfor først og fremmest enkeltmandsvirksomheder med personligt ansvar og meget små virksomheder med begrænset ansvar. 13 Regnskabsklasse B omfatter små selskaber, der direkte eller indirekte var omfattet af den tidligere årsregnskabslov. I henhold til strukturen i byggeklodsmodellen skal virksomheder i klasse B også følge bestemmelserne i klasse A, da strukturen som nævnt ovenfor foreskriver, at man skal følge 13 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 77 12

bestemmelserne for den klasse, virksomheden er placeret i samt de underliggende regnskabsklasser. 14 Regnskabsklasse C omfatter de mellemstore og store virksomheder. Her er der tale om de samme typer af virksomheder som i regnskabsklasse B, men denne regnskabsklasse indeholder flere og skærpede krav i forhold til regnskabsklasse B. 15 Regnskabsklasse D gælder for statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber uanset deres størrelse, og der er primært tale om yderligere oplysningskrav. 16 Som det fremgår af figur 1 inddeles virksomhederne i regnskabsklasser i byggeklodsmodellen udfra deres størrelse, der defineres ud fra balancesummen, nettoomsætningen og antal ansatte. Såfremt en virksomhed overskrider to af disse grænser i to på hinanden følgende år medfører det, at den pågældende virksomhed skal omfattes af en anden regnskabsklasse. Grunden til, at grænserne skal være overtrådt i to år, skal ses i sammenhæng med, at man ikke ønsker, at tilfældige talmæssige ændringer skal medføre, at man kan anvende undtagelsesreglerne. 17 Som det fremgår af afsnit 1.2 Disposition vil der udelukkende blive taget hensyn til store virksomheder i klasse C og børsnoterede selskaber i klasse D. Det vil således udelukkende være bestemmelserne om indregning og måling for store og børsnoterede virksomheder, der vil blive taget hensyn til i forhold til gennemgangen af reglerne i såvel den tidligere som den nuværende årsregnskabslov. Endvidere vil analysen i forhold til dansk regnskabspraksis ligeledes kun være baseret på virksomheder, der opfylder kravene til virksomhederne i klasse C og D. 14 Revision af årsregnskabsloven en gennemgang af hovedtræk fra Regnskabsrådets rapport, Henrik Steffensen, RR.1999.05.0008 15 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 78 16 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 78 17 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 125 13

3 Regnskabsteorier Der er to grundlæggende regnskabsteorier; den transaktionsbaserede regnskabsteori og den værdibaserede regnskabsteori. Forskellen består i hvorvidt man tillægger balancen eller resultatopgørelsen størst informationsværdi for regnskabsbrugerne. Ved den transaktionsbaserede regnskabsteori er det resultatopgørelsen, der lægges størst vægt på, hvilket medfører, at balancens poster er afledt heraf. Modsat gælder for den værdibaserede regnskabsteori, hvor det er balancens poster, der tillægges størst informationsværdi. 18 Med vedtagelsen af den nye årsregnskabslov har man ønsket at bevæge sig væk fra den transaktionsbaserede regnskabsteori i retningen mod den værdibaserede regnskabsteori. I den gamle årsregnskabslov blev årsregnskaberne primært udarbejdet på baggrund af transaktioner til historiske kostpriser, mens der i den nye årsregnskabslov sigtes mod at opgøre de reelle værdier i virksomheden på statustidspunktet. Den nye årsregnskabslov er således i overensstemmelse med den internationale regnskabsaflæggelse, idet der her er en tendens i retningen mod værdibaseret regnskabsaflæggelse. 19 Det værdibaserede målesystem er dog ikke fuldstændigt implementeret i det tekniske regelsæt i den nye årsregnskabslov. 20 I det følgende vil der være en beskrivelse af de to regnskabsteorier, idet de vil blive inddraget senere ved vurderingen af den nye årsregnskabslov. 3.1 Den transaktionsbaserede regnskabsteori Denne regnskabsteori tager udgangspunkt i realiserede transaktioner. Dette indebærer, at definitionerne på indtægter og omkostninger således er transaktionsbaserede, hvilket betyder, at indtægter måles til salgspris og omkostningerne måles til historiske kostpriser. Dette indebærer, at man herved opnår en sammenhæng mellem udgifter, udbetalinger og omkostninger samt sammenhæng mellem indtægter og indbetalinger. Den transaktionsbaserede regnskabsteori er således tæt knyttet til pengestrømme, idet pengestrømme periodiseres og henføres til de perioder de vedrører. Resultatopgørelsen er som nævnt ovenfor den primære del af regnskabet, hvilket 18 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 18 19 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 8 og side 24 20 Teoretiske refleksioner over forslag til ny årsregnskabslov, Jens O. Elling, RR.2000.11.0006 14

indebærer, at balancen nedprioriteres og reguleringerne i balancen blot er en konsekvens af indregningen i resultatopgørelsen. For at en indtægt eller en omkostning kan indregnes, skal der være sket en transaktion, hvorfor resultatopgørelsen og balancen i teorien ikke må indeholde værdiændringer på aktiver og passiver, der ikke er realiseret. Dette indebærer, at nogle værdier ikke indregnes, hvilket eksempelvis gør sig gældende for internt oparbejdede immaterielle aktiver. 21 Formålet med den transaktionsbaserede regnskabsteori er således at måle virksomhedens indtjeningsevne i forhold til dens hovedaktivitet ved slutningen af en regnskabsperiode, hvorved der er tale om en bagudrettet regnskabsteori. 22 Den transaktionsbaserede regnskabsteori bygger på matchingprincippet. Dette indebærer, at udgifter anses for at være overflødige, hvis de ikke er afholdt med det formål at skabe en indtægt. Dermed er udgifter og indtægter forbundet i et årsagsvirkningsforhold. Det vil dog i praksis ofte ikke være muligt at finde denne sammenhæng mellem udgifter og indtægter, hvorfor det er nødvendigt at foretage periodevis matching og straks indregning, der kun har en begrænset sammenhæng med periodens indtægter. Denne problematik omkring den lidt arbitrære anvendelse af matchingsprincippet har rejst en del kritik ved den transaktionsbaserede teori. 23 Med hensyn til indregning og måling af balanceposter, så er balancens rolle som nævnt ovenfor af sekundær karakter i den transaktionsbaserede regnskabsteori. Dette kommer til udtryk ved, at indregningen i balancen skal sikre en korrekt matching, hvilket medfører, at udgifter, der knytter sig til urealiserede transaktioner, parkeres i balancen som aktiver med det formål senere at blive indregnet i resultatopgørelsen som en omkostning. Det er altså ensbetydende med, at omfanget af aktiver i balancen bestemmes udfra, hvilke udgifter som ikke er indregnet i resultatopgørelsen som omkostninger endnu. Anvendelse af matchingprincippet i resultatopgørelsen får altså dermed betydning for hvad, der optages som aktiver. 24 Den transaktionsbaserede teori indebærer i princippet også, at aktiver ikke kan nedskrives, hvis de har en lavere værdi end den bogførte, da der ikke er sket en transaktion. 25 21 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsrapporten, side 17-18 22 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side 108 23 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side 109-110 24 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side 111 25 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 18 15

3.2 Den værdibaserede regnskabsteori I modsætning til den transaktionsbaserede regnskabsteori, der fokuserer på realiserede transaktioner, tager den værdibaserede regnskabsteori udgangspunkt i værdien af aktiverne og forpligtelserne på balancedagen. Balancen prioriteres således højest, hvilket indebærer, at indregning og måling sker i balancen og indtægter og omkostninger er afledte heraf. Dette indebærer, at der kun skal ske indregning i balancen, såfremt den pågældende post opfylder definitionen på et aktiv eller en forpligtelse. I de tilfælde, hvor der ikke er tale om et aktiv, skal posten omkostningsføres i resultatopgørelsen uanset, at dette ikke er i overensstemmelse med matchingsprincippet. 26 Ifølge denne regnskabsteori findes overskuddet i balancen og måles som fremgangen, der har været i regnskabsperioden i værdien af nettoaktiver eller egenkapitalen. Dette indebærer således, at vedligeholdelse og værdiansættelse af egenkapitalen har den samme betydning som matchingprincippet har i henhold til måling af overskuddet i den transaktionsbaserede regnskabsteori. 27 I modsætning til den transaktionsbaserede regnskabsteori skal aktiver og forpligtelser måles til kapitalværdi eller markedsværdi ifølge den værdibaserede regnskabsteori, og når der opstår ændringer i de aktuelle markedspriser eller kapitalværdier skal disse ændringer medtages i balancen. For den værdibaserede regnskabsteori er der i modsætning til den transaktionsbaserede regnskabsteori således ikke et krav om, at der skal være foretaget en transaktion for, at noget skal medtages i regnskabet. I modsætning til den transaktionsbaserede regnskabsteori er det dermed uinteressant at se på fortiden og dermed også de historiske kostpriser. 28 Den værdibaserede regnskabsteori er således fremadrettet, og i stedet for at tage udgangspunkt i, hvad det pågældende aktiv i sin tid er anskaffet for, ser man i stedet på de økonomiske fordele, man i fremtiden forventer at få af det pågældende aktiv. 29 I den værdibaserede regnskabsteori skelnes der i princippet heller ikke mellem realiserede og urealiserede indtægter og omkostninger. Af hensyn til regnskabsbrugernes beslutninger i forhold til virksomheden bør der dog foretages en fordeling mellem realiserede og urealiserede 26 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 18 27 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side 115-116 28 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 18-19 29 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side 116 16

værdiændringer i resultatopgørelsen. 30 Eftersom såvel realiserede som urealiserede indtægter og omkostninger indregnes, er det således ensbetydende med, at den værdibaserede regnskabsteori ikke er så tæt forbundet med pengestrømme som den transaktionsbaserede regnskabsteori. 30 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 19 17

4 Et retvisende billede Det grundlæggende kvalitetskrav for årsregnskabsloven er et retvisende billede. Kravet om et retvisende billede er en generalklausul, som alle lovens bestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse med. Generalklausulen et retvisende billede erstattede god regnskabsskik i 1981 og er en dansk oversættelse af det engelske begreb true and fair view. Begrebet god regnskabsskik var primært henvendt til udarbejderne af regnskabet, og er et udtryk for normer for regnskabsudarbejdelse, mens et retvisende billede i stedet er et udtryk for regnskabsbrugernes behov. Et retvisende billede er således et udtryk for, at man skal nå frem til et realistisk helhedsindtryk af virksomhedens økonomi, så det er relevant for den pågældende virksomheds regnskabsbrugere. 31 Generalklausulen fremgår af den nye årsregnskabslovs 11, hvilken svarer til den gamle årsregnskabslovs 4. Som den gamle årsregnskabslov indeholder 11 i den nye årsregnskabslov ikke nogen egentlig definition på hvad, der forstås ved et retvisende billede. I den nye årsregnskabslov har generalklausulen dog fået et mere konkretiseret indhold, idet der i 12 sker en præcisering af, hvad der forstås ved et retvisende billede, eftersom de overordnede elementer af begrebsrammen er indbygget i denne bestemmelse. Kravet om et retvisende billede gælder nu for hele årsrapporten, dvs. årsregnskabet, koncernregnskabet, ledelsesberetningen samt frivillige supplerende beretninger i årsrapporten, i modsætning til den hidtidige lovgivning, hvor kravet kun var gældende for selve årsregnskabet. Dette indebærer derfor, at ledelsen skal vurdere, om årsrapporten som en helhed giver det reelle indtryk af virksomhedens finansielle stilling, og ikke blot hvorvidt enkelt oplysninger i balancen, resultatopgørelsen og noterne er retvisende. 32 Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at der er sket en sproglig tilpasning, idet man i den nye årsregnskabslov benytter udtrykket finansielle stilling i modsætning til den hidtidige årsregnskabslov, der i stedet anvendte udtrykket økonomiske stilling. Af den nye årsregnskabslovs 11 stk. 2 fremgår kravet om supplerende oplysninger, hvilket svarer til den tidligere årsregnskabslovs 4 stk. 3. Denne bestemmelse skal forstås således, at regnskabsaflæggeren ikke må give vildledende oplysninger i regnskabet eller tilbageholde oplysninger, så regnskabsbrugerne vildledes, når de skal træffe beslutninger om virksomheden. Det er ledelsen, der skal vurdere, hvornår det er nødvendigt at give supplerende oplysninger for at 31 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 150-153 32 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 152-153 18

opfylde kravet om et retvisende billede. Generelt forholder det sig således, at jo større væsentlighed det pågældende forhold har for virksomheden, desto større betydning vil det alt andet lige også have for regnskabsbrugerne. De yderligere oplysninger, der skal gives ifølge 11 stk. 2 skal dermed garantere, at årsrapporten giver et retvisende billede, hvorfor de supplerende oplysninger ikke kan gives i en supplerende beretning. 33 I den nye årsregnskabslovs 11 stk. 3 fremgår det, at i særlige tilfælde kan virksomheder fravige bestemmelser i loven, der ellers er bindende. Dette svarer til den gamle årsregnskabslovs 4 stk. 1. Bestemmelsen skal fortolkes snævert og kun væsentlige fravigelser er omfattet. Det er ikke en valgmulighed at fravige, men derimod en pligt, såfremt kravet om et retvisende billede ikke kan opfyldes. 11 stk. 3 kan kun anvendes, når mulighederne for at anvende stk. 2 om at give yderligere oplysninger er undersøgt. En given bestemmelse kan altså ikke fraviges, hvis problemet kan løses med en supplerende oplysning. Såfremt det er nødvendigt at foretage en fravigelse, skal der være en udførlig beskrivelse, idet regnskabsbrugerne har brug for en begrundelse for fravigelsen, idet fravigelser alt andet lige kan gøre det svært at sammenligne med regnskaber fra andre virksomheder. 34 33 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 155-157 34 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 157-160 19

5 Begrebsrammen Begrebsrammen, der er en del af regnskabsreguleringen, skal uddybe og tydeliggøre begrebet et retvisende billede. En begrebsramme er en overordnet ramme, der angiver regnskabs formål, grundlæggende begreber og sammenhænge. Begrebsrammen giver dermed nogle retningsliner for, hvordan årsrapporten bedst udformes, således den bliver mest informativ for regnskabsbrugerne. Den nye årsregnskabslov er på dette punkt meget forskellig fra den hidtidige lovgivning, idet den er baseret på den internationale udvikling i form af IASC s begrebsramme i modsætning til den hidtidige lovgivning, der udsprang af EU s 4. direktiv fra 1978. Begrebsrammen indeholder 5 niveauer; 1) brugerne og deres informationsbehov 2) regnskabets kvalitative egenskaber 3) definitioner af regnskabets elementer 4) indregning og måling 5) klassifikation. De underliggende niveauer skal altid udledes af de overliggende niveauer. Begrebsrammen er teoretisk og opbygget uafhængigt af regnskabsteorierne, men niveau 3 og 4 tager udgangspunkt i den værdibaserede regnskabsteori, hvilket dog ikke hindrer, at begrebsrammen også kan omfatte den transaktionsbaserede regnskabsaflæggelse. Niveau 1 og 2 skal gælde hele årsrapporten, mens niveau 3-5 udelukkende skal gælde for selve årsregnskabet. 35 Nedenfor gennemgås niveauerne i begrebsrammen detaljeret, og de kvalitative karakteristika vil senere blive anvendt til at vurdere, om den nye årsregnskabslov lever op til sin målsætning om at øge nytteværdien af regnskabsinformation for regnskabsbrugerne. Der vil derfor blive lagt størst vægt på gennemgangen af begrebsrammens 1.- og 2. niveau. 5.1 Brugerne og deres informationsbehov begrebsrammens 1. niveau Af den nye årsregnskabslovs 12 fremgår de overordnede krav som årsrapporten skal indeholde, for at leve op til generalklausulen om et retvisende billede. I 12 stk. 2 bestemmes det øverste niveau i begrebsrammen i form af regnskabsbrugerne og deres informationsbehov, mens stk. 3 indeholder kvalitetskravene, hvilke er begrebsrammens 2. niveau. For at årsrapporten kan give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling skal både stk. 2 og stk. 3 derfor være opfyldt. Bestemmelsen indeholder dog ikke præcise krav, men udtrykker blot, hvilke rammer årsrapporten bør udvikle sig indenfor. 35 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 45-46 20

Det overordnede formål med årsrapporten er altså at tilgodese en række behov for information om en virksomheds økonomiske forhold, der kan danne grundlag for de beslutninger, som regnskabsbrugerne skal træffe. Gruppen af regnskabsbrugere antages normalt at være investorer, långivere, medarbejdere, leverandører, kunder, offentlige myndigheder, interesseorganisationer, offentligheden herunder forbrugere og lokalsamfundet, og disse vil ofte have forskellige intentioner med oplysningerne i virksomhedernes regnskaber. 36 Regnskabsbrugerne er således bredt defineret i årsregnskabsloven, og er umiddelbart en bredere brugergruppe end den, der er angivet i IASC s begrebsramme, hvor det er forudsat, at investorernes behov er dækkende for de øvrige grupper af regnskabsbrugere, jf. pkt. 10 i IASC s begrebsramme. Da det ikke er muligt at dække de forskellige brugers informationsbehov fuldt ud vil der ved regnskabsudarbejdelsen derfor primært blive taget hensyn til brugernes normale informationsbehov. Den normale regnskabsbruger er karakteriseret ved at have et vist kendskab til regnskaber og en god forståelse herfor, uden det forventes, at der er tale om ekspertviden. Det forudsættes endvidere, at årsrapporten ikke alene udgør regnskabsbrugernes kilde til viden om virksomheden. Der sættes dog en grænse for, hvilke oplysninger, der skal gives i årsrapporten, idet virksomheden ikke har pligt til at opgive oplysninger i årsrapporten, som kunne angives bedre andetsteds. 37 Regnskabsbrugernes normale informationsbehov kan sammenfattes til at kunne benyttes i tre beslutningssituationer; 1) regnskabsbrugernes ressourceallokering, 2) regnskabsbrugernes forvaltningskontrol og 3) virksomhedens ressourcefordeling. Med hensyn til ressourceallokering vedrører det regnskabsbrugernes beslutninger om, hvilken virksomhed det er mest fordelagtig at investere i, hvor afkastgraden og virksomhedens fremtidige udvikling er elementer, der vil indgå i vurderingen. Det kan også dreje sig om leverandører, der ønsker informationer om virksomhedens fremtidsperspektiver ved indgåelse af en leverandøraftale. Formålet med forvaltningskontrollen er at sætte regnskabsbrugerne i stand til at vurdere, om ledelsen har forvaltet virksomhedens ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Den sidste beslutningssituation er i forbindelse med ressourcefordeling, hvor formålet er at give regnskabsbrugerne mulighed for at træffe beslutninger i forhold til, hvordan virksomheden fordeler sine midler til de forskellige interessegrupper. Der kan i denne forbindelse eksempelvis være tale om hvor meget af overskuddet, der kan uddeles til ejerne. 38 36 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 47-48 37 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 48 38 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 168-169 21

Disse beslutningssituationer antages således at dække de mest betydelige behov for regnskabsbrugerne. Som nævnt ovenfor i afsnit 2 Byggeklodsmodellen vil denne opgave udelukkende beskæftige sig med virksomheder i klasse C og D. Umiddelbart kan der være stor forskel på, hvilke grupper af regnskabsbrugere, der anses for at være den primære for de to regnskabsklasser. Generelt set vil det alt andet lige gælde, at de børsnoterede virksomheder har en større og bredere kreds af regnskabsbrugere, idet et børsnoteret selskab eksempelvis vil have mange nuværende og potentielle investorer i forhold til klasse C virksomhederne. 39 Dette skal endvidere ses i sammenhæng med, at unoterede aktier ikke handles så ofte som de børsnoterede, og der vil således alt andet lige være en tættere sammenhæng mellem ejerskab og ledelse, hvorfor regnskaberne for klasse C virksomhederne umiddelbart retter sig mod de øvrige brugergrupper. 40 I denne opgave vil der dog primært blive taget udgangspunkt i investorerne, da det i begrebsrammen er forudsat, at der ikke er betydelig forskel på investorernes informationsbehov og de øvrige brugergruppers informationsbehov, og det findes derfor at investorernes behov er dækkende for de øvrige grupper af brugere. 41 5.2 Regnskabets kvalitative egenskaber begrebsrammens 2. niveau Som nævnt ovenfor under 5.1 Brugerne og deres informationsbehov begrebsrammens 1. niveau fremgår begrebsrammens kvalitetskrav af den nye årsregnskabslovs 12 stk. 3, hvilke skal overholdes for, at årsrapporten giver et retvisende billede. Der er dog ikke helt overensstemmelse mellem 12 stk. 3 og begrebsrammens 2. niveau, idet opdelingen af de forskellige elementer opstilles på en anden måde i årsregnskabsloven end i IASC s begrebsramme. I begrebsrammen er sammenlignelighed medtaget som et kvalitetskrav, mens årsregnskabsloven forudsætter, at sammenlignelighed indeholdes i relevans og pålidelighed. 42 Sammenlignelighed betragtes derfor som et sekundært kvalitetskrav. Endvidere omfatter IASC s begrebsrammes kvalitative egenskaber ligeledes forståelighed. I årsregnskabsloven er dette krav medtaget under de grundlæggende forudsætninger i 13 stk. 1 nr. 1, 39 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 167 40 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side 149 41 Teoretiske refleksioner over forslag til ny årsregnskabslov, Jens O. Elling, RR.2000.11.0006 42 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 169 22

hvor der kræves klarhed, jf. nedenfor. Forståelighed må dog anses for at være en brugerspecifik kvalitet, da det ikke er knyttet til selve regnskabsinformationen, men derimod til den konkrete regnskabsbruger. 43 De primære kvalitetskrav, der øger nytten for regnskabsbrugerne i beslutningssituationer er således relevans og pålidelighed. I det følgende gennemgås, hvad der forstås ved, at årsrapporten skal være relevant, pålidelig og sammenlignelig, idet opfyldelsen af disse krav i begrebsrammens niveau 2 er en forudsætning for at kunne opfylde brugernes behov. 5.2.1 Relevans Relevans retter sig mod de beslutninger brugerne skal træffe. Ved relevant information forstår man således information, der har indflydelse på regnskabsbrugernes beslutninger i forhold til de ovennævnte beslutningssituationer; ressourceallokering, forvaltningskontrol og ressourcefordeling. Relevansbegrebet er sammensat af tre komponenter; aktualitet, prognoseværdi og feedbackværdi. Først og fremmest er aktualiteten af oplysningerne særdeles vigtig, idet regnskabsbrugerne naturligvis ikke kan træffe beslutninger udfra uaktuelle oplysninger. Dernæst skal informationen have en prognoseværdi, hvilket betyder at informationen skal øge regnskabsbrugernes mulighed for at forudsige, hvordan udfaldet vil blive af tidligere og nuværende begivenheder. Med hensyn til feedbackværdien er der tale om en bagudrettet kvalitet, mens prognoseværdien er fremadrettet. Dette indebærer således, at feedbackværdien skal sætte regnskabsbrugerne i stand til at vurdere tidligere forventninger i forhold til realiteterne, hvilket er nyttig viden for regnskabsbrugerne, når de skal lave nye forventninger for fremtiden. 44 Virksomheden har dog mulighed for at begrænse informationer grundet en cost-benefitbetragtning. Herved kan informationer begrænses såfremt omkostningerne ved at fremskaffe dem, overstiger de fordele regnskabsbrugerne har ved oplysningerne, eller hvis der er tale om følsomme oplysninger, der kan skade virksomhedens konkurrenceevne. Endvidere kan mængden af oplysninger begrænses, såfremt der er tale om uvæsentlige oplysninger. Der skal dog gives oplysning såfremt en række af oplysninger tilsammen er væsentlige til trods for, at de hver for sig er 43 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side152 44 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, side 153 23

uvæsentlige. 45 Med hensyn til væsentlighed skal det dog bemærkes, at den nye årsregnskabslov har medtaget kravet under de grundlæggende forudsætninger, jf. 13, stk. 1, nr. 3. 5.2.2 Pålidelighed Det andet krav, der skal være opfyldt for, at regnskabsbrugerne har nytte af informationen, er at den skal være pålidelig. For at informationen er pålidelige, skal den være verificerbar og valid. Ved verificerbarhed forstås, at det skal være muligt for regnskabsbrugerne at efterprøve informationen og valid indebærer, at den skal afspejle virkeligheden så godt som muligt. 46 I begrebsrammen indgår indhold frem for formalia, neutralitet, fuldstændighed og forsigtighed desuden under pålidelighedskravet. I årsregnskabslovens 13, der angiver de grundlæggende forudsætninger, er de tre førstnævnte medtaget, mens forsigtighed ikke regnes som et kvalitetskrav i årsregnskabsloven, idet det nærmere virker som en begrænsning af kravet om pålidelighed. Kravet om forsigtighed er dog fortsat gældende i henhold til betingelserne for indregning. I denne sammenhæng vil ovenstående krav ikke blive nærmere beskrevet, men der vil være en mere detaljeret gennemgang under afsnittet om de grundlæggende forudsætninger. I henhold til det transaktionsbaserede regnskab har der været lagt størst vægt på pålideligheden af oplysningerne. Dette indebærer dog, at regnskabsbrugerne ikke har mulighed for at få kendskab til udsving i regnskabet, hvorved de alt andet lige vil være uvidende om relevante økonomiske tendenser. I det værdibaserede regnskab lægger man større vægt på, at regnskabsbrugerne får oplysninger om virkeligheden, i stedet for at de er nøjagtig verificerbare. Dermed finder man altså, at der er en større nytteværdi for regnskabsbrugerne ved at få flere og aktuelle oplysninger til trods for, at de ikke er så verificerbare. 47 Der er således i den værdibaserede regnskabsteori lagt størst vægt på relevans, mens pålideligheden er nedprioriteret. 5.2.3 Sammenlignelighed Sammenlignelige informationer er også vigtige for regnskabsbrugerne. Det skal derfor være muligt at sammenligne forskellige virksomheder, når regnskabsbrugerne skal fordele deres ressourcer. Desuden skal det være muligt, at sammenligne regnskaberne for samme virksomhed fra år til år 45 Regnskabsrådet rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 50-51 46 Regnskabsrådet rapport om Revision af Årsregnskabsloven, side 51-52 47 Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, side 170-171 24