Årsrapport 2009 for Ribe Stift

Årsrapport 2009 for Ribe Stift Marts 2010 dok. nr. 18298-10

Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 29. januar 2010 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en konsolideret årsrapport for fællesfonden. Årsrapporten affattes i henhold til gældende bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen, bekendtgørelse nr. 1693 af 19. december 2006. Årsrapporten er sat op med visse lokale tilpasninger efter Økonomistyrelsens vejledning af 18. december 2009 (http://www.oes.dk/sw78166.asp) om udarbejdelse af årsrapporter og indeholder følgende elementer: Beretning. Målrapportering. Regnskab. o Resultatopgørelse og balance samt noter o Bevillingsregnskab Påtegning Bilag 2009 ver.5. 2

Beretning 2.1 Præsentation af virksomheden Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten i forbindelse med aflønning af stiftets præster i forhold til en brøkdel 40/60, hvoraf staten dækker de 40 %. Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening). Stifternes hovedopgaver kan opdeles således: Biskoppens embede Udgangspunktet for stiftet er biskoppens embede som et tilsynsembede. Biskoppen har tilsyn både med præster og menigheder i stiftet og har således et ansvar for at sikre at samtlige områder i stiftet får den nødvendige kirkelige betjening (biskoppen fordeler præstestillingerne i stiftet). Biskoppen har desuden et ansvar for at løfte større kirkelige opgaver i stiftet og en væsentlig formidlingsopgave i stiftet og mellem folkekirken og det øvrige samfund. Det kan bl.a. omfatte afholdelse af stiftsdage, udgivelse af stiftsbog og stiftsblad og udvikling af f.eks. skole-kirkesamarbejde. Derudover har biskoppen overtaget en række af stiftsøvrighedens tidligere funktioner, bl.a. som klageinstans ved uenighed om forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg, alle opgaver, alle stiftsøvrighedens opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde, alle opgaver på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold og godkendelseskompetencer mv. på tjenesteboligområdet. Gennem Folkekirkens Lønservice varetages opgave med lønadministration og lønservice for langt hovedparten af menighedsrådenes ansatte. 2009 ver.5. 3

Stiftsøvrighedsområdet Stiftsøvrigheden er et kollegialt organ som siden 1793 har bestået af biskoppen og stiftamtmanden. Dette gælder også efter kommunalreformen i 2007, idet statsforvaltningsdirektøren som medlem af hver 2 stiftsøvrigheder varetager funktionen som stiftamtmand i 2 stifter. Stiftsøvrighedens opgaver omfatter nu: Juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg Administration af stiftets del af fællesfonden Godkendelse af menighedsrådenes beslutninger om kirken og kirkegårde (bygningsarbejder) Overordnet ledelse af stiftsadministrationen Deltagelse i Landemodet Stiftsrådet Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi af 17. juni 2009 har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyre midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 3,2 milliarder kr. Lov om folkekirkens økonomi medførte tillige, at Stiftsrådet kan udskrive et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet. Udskrivningen i Ribe Stift udgjorde i 2009 0,4 procent. Ribe Stift varetager sekretariatsfunktionen for Det mellemkirkelige Stiftsudvalg, samt udbetaling og regnskabsførelse for visse legater, som bestyres af stiftsøvrigheden. De sidstnævnte fremgår af stiftets hjemmeside. Stiftsadministrationen forestår forpagtning og leje vedr. jord, tilhørende de nævnte legater. Biskoppen er formand for Ribe Kloster, Fællesudvalget for Kristendomsundervisning, Løgumkloster Musikskole, samt bestyrelsesmedlem for Løgumkloster Højskole og Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner for Præster. Endvidere er biskoppen formand for den af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe vedr. dåbsoplæring, som stiftet varetager sekretariatsfunktionen for. Stiftsadministrationen har været aktiv medarbejder i projektet ang. energimærkning af præstegårde samt i den igangværende brugerundersøgelse. Administrationen er repræsenteret i den nedsatte arbejdsgruppe vedr. nyt intranet. 2009 ver.5. 4

2.2 Årets økonomiske resultat - Oversigt over virksomhedens økonomiske hovedtal. - Vurdering af hvordan årets økonomiske resultat er opnået, herunder særligt væsentlige begivenheder, der har haft indflydelse herpå. - Vurdering af årets resultat i forhold til det forventede, herunder forventningerne i årsrapporten fra sidste år, samt forventninger til kommende år. Tabel 2.1 Ribe Stifts økonomiske hovedtal 2009 (t. kr.) Ordinære driftsindtægter (konto 10-13) -57.279 Ordinære driftsomkostninger (konto 15-20, 22) 53.080 heraf personaleomkostninger (konto 18) 46.445 Andre driftsposter, netto (konto 21,33,42,43,44&46) 3.394 Finansielle poster, netto (konto 25-27) 10 Ekstraordinære poster, netto (konto 28-29) 0 Årets resultat -796 Tabel 2.2. Ribe Stifts balance (t. kr.) Status ultimo. 31.12.09 Anlægsaktiver i alt 0 Heraf immaterielle anlægsaktiver 0 Heraf materielle anlægsaktiver 0 Heraf finansielle anlægsaktiver 0 Omsætningsaktiver 14.225 Aktiver i alt 14.225 Egenkapital -2.470 Hensatte forpligtelser -509 Øvrige forpligtelser -11.246 Passiver i alt -14.225 2009 ver.5. 5

Tabel 2.3. Ribe Stifts administrerede udgifter og indtægter 2009 (t. kr.) Delregnskab Bevillingstyper Budget Regnskab Afvigelse Note 1 - Landskirkeskat m.v. Indtægtsbevilling - - - 6.1.1. 2. - Præster og provster Lovbunden bevilling 44.829 44.406-423 6.1.2. 3. Stiftsadministrationer Driftsbevilling 6.238 6.155-83 6.1.3. 4. Folkekirkens IT Driftsbevilling - - - 6.1.4. 5 - Folkekirkens Uddannelser Driftsbevilling - - - 6.1.5. 6 Folkekirkens fællesudgifter Driftsbevilling 2.002 1.702-300 6.1.6. 7 - Folkekirkelige tilskud Anden bevilling - - - 6.1.7. 11 - Finansielle poster (nettoudgift) Anden bevilling - - - 6.1.11. 21 - Tilskud til lokale kasser Anden bevilling - - - 6.1.21. 31 Pension, tjenestemænd Lovbunden bevilling 4.592 4.097-495 6.1.31. Total 57.661 56.361-1.300 32 Folkekirkens forsikring Driftsbevilling - - - 6.1.32. Tabel 2.3a Ribe Stifts tillægsbevillinger 2009 (t.kr.) Beskrivelse Løn Øvrig drift Netto Regulering af præstebevilling -37 0-37 Lønsum til fratrædelse 122 0 122 Cheflønspulje 25 0 25 0 0 0 Tillægsbevillinger i alt 110 0 110 Af anlægsreserven på t. kr. 225 er der i 2008 anvendt t. kr. 115 og i 2009 t. kr. 110. 2009 ver.5. 6

2.3 Årets faglige resultater RIBE Stifts aktiviteter er vist i en række oversigter nedenfor. Igennem 2009 har stiftsadministrationen fortsat den interne omlægning af ressourcer og arbejdsgange, som påbegyndtes i 2007, og er omtalt i årsrapporten for dette år. Denne indsats vil fortsætte gennem 2010. Via bevillinger fra Stiftsudvalget vedr. Økonomi er der desuden sket en opprioritering af arbejdet med IT-baseret kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster. Omlægningen har på mange måder haft den tilstræbte positive effekt på årets faglige resultater, men modsatrettet har dels indkøringen af nye medarbejdere / nye funktioner, dels længerevarende sygemeldinger blandt personalet gjort vilkårene for opgavernes udførelse vanskelige, hvilket den samlede opgaveløsning har lidt under, som det også blev omtalt i Årsrapport 2008. 2010 forventes at blive et år, hvor der bliver overskud til konsolidering blandt medarbejderne. Gejstlige område: Biskoppen og stiftets provster har afholdt 3 provstemøder og et Landemode i 2009. Årsværk for præster Af tabel 2.4 nedenfor ses fordelingen af anvendte årsværk for præstestillinger i Ribe Stift. Den gennemsnitlige ledighedsperiode for sognepræstestillinger var 3,25 mdr. Der er en stigning i årsværk for lokalt finansierede præster. Samlet antal afviger lidt for 2009, da der tidligere er anvendt en usikker beregningsmetode for årsværk. For 2009 er anvendt atp-metoden sammenholdt med normering og ledighed. Tabel 2.4: Præstestillingernes personaleforbrug Antal anvendte årsværk RIBE Stift 2007 2008 2009 Sognepræster 156,8 156,7 153,1 Særpræster 0,0 0,0 0,0 Lokalt finansierede præster 1,2 1,4 2,4 I alt 158,0 158,1 155,5 Årsværk for stiftsadministrationer Tabel 2.5 viser personaleforbruget i Ribe Stift opdelt på sagstyper. Opgørelsen viser tidsregistreret årsværksforbrug i 2009 og bygger på Mtid. Årsværksforbruget inkl. betalt frokost, udgør 11,2. 2009 ver.5. 7

Endvidere er der i 2009 registreret 1.494 sygdomstimer, svarende til 0,97 årsværk, hovedsageligt på grund af langtidssygemeldinger. Endelig er der i årets løb indgået en fratrædelsesordning med en medarbejder, med den konsekvens, at yderligere 0,33 årsværk ikke har været til reel rådighed, hvilket bringer det betalte årsværk op på 12,32. Det bemærkes, at det ovenfor beregnede årsværk på 10,60 omfatter 530 merarbejdstimer for ACgruppen. Tabel 2.5a Stiftsadministrationens årsværksforbrug 2009 Årsværk i alt 10,60 Løn 0,10 Løn Kirkefunktionærer 1,16 Løn præster inkl. FLØS 0,44 Tjenestemandspensioner 0,02 Regnskab 0,65 Kapitalforv. og registrering af gravsteder 0,90 Personaleadministration 0,09 Sekretariat 0,42 Byggesager vedr. sogne 0,33 Tilsyn og godkendelse (stiftsøvrighed og biskop) 0,18 Rådgivning vedr. kirkefunktionærer 0,85 Ansættelse af præster 0,38 Rådgivning af menighedsråd og provstiudvalg 0,58 Stiftsadministrationers drift 2,84 Sekretariatsfunktion for biskoppen 0,89 Egen uddannelse/kompetenceudvikling 0,77 Da Ribe Stift er blevet pålagt også at anvende opgørelsesmetoden fra tidligere år, angives hermed nedenfor Tabel 2.5b til sammenligning. Da der ikke umiddelbart kan omregnes fra Mtid til den tidligere opgørelsesmetode, er Tabel 2.5b behæftet med en vis usikkerhed. 2009 ver.5. 8

Tabel 2.5b Stiftsadministrationens årsværksforbrug 2007 2008 2009 Amanuensisfunktionen for biskoppen 0,43 1,05 0,89 Økonomiforvaltning, herunder kapitalforvaltning 2,29 2,68 1,65 Byggesager vedr. kirker, præstegårde og sognegårde mv. 0,63 0,3 0,43 Tilsyn og godkendelse vedr. kirker og kirkegårde 0,1 0,2 0,18 Løn og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer 1,01 1,03 1,26 Rådgivning af menighedsråd og provstiudvalg 1,4 1,56 1,53 Sekretariat for stiftsudvalg m.v. 0,24 0,41 0,42 Personalesager 0,53 0,3 0,3 Stiftsadministrationers drift 0,77 1,74 2,84 Præsteansættelser og forvaltning af løn m.v. til præster 1,89 1,2 1,08 Tjenestemandspensioner 0,14 0,1 0,02 Sum 9,43 10,57 10,6 2.4 Forventninger til det kommende år Økonomiske rammer Ribe stift har fået udmeldt den økonomiske ramme for 2010, og stiftet forventer fortsat at kunne varetage kerneopgaverne i stiftet egentlig sagsbehandling, rådgivning af menighedsråd og provstiudvalg, præster og provster samt yde sekretærbistand til udvalg m.v. indenfor den udmeldte ramme. Hertil kommer videre udbygning af kommunikative opgaver med forbedret kommunikationen mellem stift, menighedsråd og præster. Ribe Stift forventer et merforbrug på løn til stiftsadministrationen, da der skal indbetales på en pensionsordning til en fratrådt medarbejder. Hertil kommer godtgørelse til en anden medarbejder, som er afskediget pga. førtidspension. Indtil maj skal der betales dobbelt løn for knap 2 medarbejdere, da der er ansat nye medarbejdere i de 2 stillinger. Der må påregnes en negativ overførsel til 2011 i størrelsesordnen t. kr. 250, hvilket tilnærmelsesvis svarer til indbetalingen til pensionsordning og godtgørelsen incl. feriepenge. Eksterne påvirkninger Da Ribe stifts stiftsfuldmægtig fratrådte med udgangen af 2009, og en ny først er ansat fra marts 2010, kan det ikke forventes, at Ribe stift opfylder målene for Resultatkontrakt 2010 i samme grad som i 2009, hvad angår byggesager. Ud over 2 måneder uden stiftsjurist, må der også påregnes en vis indlæringstid for den nyansatte. 2009 ver.5. 9

3. Målrapportering 3.1. Målrapportering 1 del: Skematisk oversigt - Tabel 3.1 Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Folkekirkens styrelse Byggesager skal tilrettelægges og 100%. byggesager behandles på en faglige kompetent, godkendt indenfor 120 effektivt og hurtigt måde. Der dage. Sagsbehandlings- måles på behandlingstiden samlet tiden i stiftsadministration set hos stiftsadministrationen og i 100% af sagerne: konsulenter samt på sagsbehandlingstiden under 40 dage. i stiftsadministrationen Folkekirkens personale Stiftets arbejde i forbindelse med folkekirkens personaleforhold skal tilrettelægges og behandles på en faglig kompetent, effektiv og hurtig måde. Der måles på mængden af fremsendt materiale til KM i forbindelse med præsteansættelsesager som er klar til ministerforlæggelse FLØS: Stiftsadministrationen skal i 2009 gennemføre et projekt med henblik på at forøge andelen af elektroniske indberetninger til FLØS. 1) 80 pct. af byggesager godkendt indenfor 120 dage. 2) sagsbehandlingstiden i stiftsadministration i 80 pct. af sagerne sker indenfor 40 dage. Hvis både 1) og 2) er opfyldt er målopfyldelse på 100. Hvis kun enten 1) eller 2) er opfyldt så er målopfyldelse 50. Hvis hverken 1) eller 2) er opfyldt så målopfyldelse 0 Andel af præsteansættelsessager, der inden forelæggelse må returneres. Hvis andelen er 20 pct. eller mere er målopfyldelse 0. Hvis andelen er over 10 pct. men under 20 pct. så er målopfyldelse 50. Hvis andelen er 10 pct. eller derunder anses målopfyldelse som 100 Der måles på, om projektet er gennemført og har ført til en forøget andel af elektroniske indberetninger. Hvis projektet ikke er gennemført inden udgangen af 2009, anses målet for ikke opfyldt. Hvis projektet er gennemført men ikke har ført til en forøget andel elektroniske indberetninger, anses målet for delvist opfyldt. Hvis projektet er gennemført og har ført til en forøget andel elektroniske indberetninger, anses målet for opfyldt. 14,3% af sagerne måtte returneres af KM inden forelæggelse. Stiftsadministrationen har i 2009 gennemført et projekt. 1. jan 2009 28% tilmeldte menighedsråd. 31. dec. 2009 45% tilmeldte. En stigning på 38,4 %. Målopfyldelse 100 50 100 2009 ver.5. 10

3.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger Målopfyldelsen vedr. byggesager: Det er opfattelsen, at resultatet næppe er forskelligt fra det i 2008 opnåede, som der dog ikke ligger målinger på. Stiftet har gennem de 2 seneste år rationaliseret arbejdsgangene vedr. sagsbehandlingen, med et gunstigt resultat til følge. Det skal bemærkes, at redskabet til kontrol af målopfyldelsen et dertil udarbejdet regneark, fælles for alle stifter ikke har fungeret optimalt, og at dokumentationen af indsatsen i sig selv bl.a. derfor har medført et uforholdsmæssigt stort tidsforbrug. Som det fremgår under afsnit 2.4 er det forventningen, at stiftet ikke i 2010 kan påregne en lige så tilfredsstillende målopfyldelse, idet stiftet gennem årets første 2 måneder har været uden sagsbehandler på området, og de først følgende måneder herefter forventes præget af, at den nye sagsbehandler vil skulle opnå kendskab og rutine på området. Målopfyldelsen vedr. præsteansættelsessager: Det under 3.1 anførte resultat dækker over, at i alt 14 ansættelsessager er fremsendt til ministeriet. Heraf var de 12 helt uden mangler, mens manglen ved 1 sag bestod i, at et enkelt bilag ikke var blevet vedhæftet ved den elektroniske fremsendelse, og ved 1 sag dækkede over en reel procedurefejl. Målopfyldelsen vedr. projekt vedr. elektroniske indberetninger til FLØS: Stiftsadministrationen har gennemført et projekt, således som forudsat i målbeskrivelsen. Projektet bestod af 2 tiltag: Dels har stiftets 3 FLØS-medarbejdere benyttet lejligheden til, når de alligevel havde kontakt med lønansvarlige menighedsrådsmedlemmer om disses lønindberetning, at forklare om fordelene ved elektronisk indberetning, og forklare, hvori løsningen bestod. Dels har stiftsadministrationens øvrige medarbejdere under møder ude hos menighedsråd og provstier også anbefalet muligheden. Mens der pr. 1/1-09 ud af stiftets 225 arbejdsgivere, der benyttede FLØS-systemet, kun var 63, som benyttede elektronisk indberetning, var antallet pr. 31/12-09 steget til 101 arbejdsgivere. Sammenfattende finder stiftet målopfyldelsen tilfredsstillende. 2009 ver.5. 11

4. Regnskab 4.1 Anvendt regnskabspraksis Lov om folkekirkens økonomi Ifølge 17, stk. 1 i lov om folkekirkens økonomi aflægger Kirkeministeren regnskab for fællesfonden. Kirkeministeren kan ifølge 17, stk. 3, i samme lov bede stiftsøvrighederne, det administrative fællesskab samt de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden om at tilvejebringe de oplysninger og det regnskabsmæssige materiale, som er nødvendigt for at aflægge fællesfondens regnskab. Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen for fællesfonden Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 173 af 29. januar 2010 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision. Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb. Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter. Regnskab Institutionens beholdninger af aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Økonomistyrelsen udfærdigede værdiansættelsesprincipper. Ejendomme er værdiansat til den offentlige ejendomsværdi og registreret i folkekirkens administrative fællesskabs regnskab, og der afskrives ikke på disse. Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages bunkning af IT-aktiver, og der aktiveres kun enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og en forventet levetid på mere end et år. Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder: Forbedringer af lejemål 4 år Bygningsforbedringer 10 år Inventar 3 år Programmel 3-5 år Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. 2009 ver.5. 12

4.2 Resultatopgørelse Forklarende noter til resultatopgørelsen er inkluderet som bilag 6.1 til årsrapporten. Tabel 4.1. Resultatopgørelse for Ribe Stift Regnskab Regnskab Budget Note Konto Resultatopgørelse 2008 2009 2010 6.1 Ordinære driftsindtægter 10XX Bevilling, Landskirkeskat -55.307.493-57.157.079-58.964.826 11XX Salg af varer og tjenesteydelser -229.353-122.326-96.179 Ordinære driftsindtægter i alt -55.536.846-57.279.405-59.061.005 Ordinære driftsomkostninger 161X 163X Forbrugsomkostninger Husleje 0 Andre forbrugsomkostninger 0 Forbrugsomkostninger i alt 0 0 0 0 0 0 0 180X-182X 1883 1885-1892 1838-1878 18XX 20XX 15XX, 22XX Personale omkostninger Lønninger 70.976.470 74.193.068 76.019.401 Pension 2.044.155 2.270.912 Lønrefusion -29.009.162-30.203.340-28.379.176 Andre personaleomkostninger 464.893 184.105 Personaleomkostninger i alt 44.476.355 46.444.745 47.640.225 Af- og nedskrivninger 14.785 0 Andre ordinære driftsomkostninger 6.448.254 6.634.968 7.248.439 Ordinære driftsomkostninger i alt 50.939.394 53.079.714 54.888.664 Resultat af ordinær drift -4.597.452-4.199.691-4.172.341 21XX 30XX-33XX 42XX-43XX 44XX 46XX Andre driftsposter Andre driftsindtægter Overførselsindtægter Overførselsudgifter Pensioner, fratrådt personale Udligningstilskud og generelt tilskud Resultat før finansielle poster -331.329-703.419 0 0 0 0 4.269.022 4.097.070 4.683.772 0 0-659.759-806.040 511.431 25XX 26XX 28XX 29XX Finansielle poster Finansielle indtægter -8.004 0 Finansielle omkostninger 8.004 9.776 Resultat før ekstraordinære poster -659.759-796.264 511.431 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0 0 0 Ekstraordinære omkostninger 0 0 0 Årets resultat -659.759-796.264 511.431 2009 ver.5. 13

4.3 Balancen Institutionens balance er opført i tabel 4.2a og 4.2b herunder. Tabel 4.2a Aktiver Note Aktiver (t. kr.) Konto Primo 2009 Ultimo 2009 6.2.1 Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter under opførelse 505X 0 0 Færdiggjorte udviklingsprojekter 501X 0 0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0 0 6.2.2 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 513X 0 0 Inventar og IT-udstyr 517X-518X 0 0 Materielle anlægsaktiver i alt 0 0 Finansielle anlægsaktiver Udlån 54XX 0 0 Finansielle anlægsaktiver i alt 0 0 Anlægsaktiver i alt 0 0 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 60XX 0 0 Tilgodehavender 61XX 3.635 4.575 Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger 63XX 9.530 9.650 Omsætningsaktiver i alt 13.166 14.225 Aktiver i alt 13.166 14.225 2009 ver.5. 14

[Poster i Passiver angives med negativt fortegn.] Tabel 4.2b Passiver Note Passiver (t. kr.) Konto Primo 2009 Ultimo 2009 6.2.3 Egenkapital i alt 74XX -1.673-2.470 6.2.5 Hensættelser 76-77XX -499-509 6.2.6 Langfristede gældsposter Prioritetsgæld 84-85XX 0 0 Anden langfristet gæld 84-85XX 0 0 Langfristede gældsposter i alt 0 0 6.2.7 Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser 95XX -860-991 1) Anden kortfristet gæld 97XX -177-223 Skyldige feriepenge 94XX -7.065-7.327 Periodeafgrænsningsposter 96XX -2.891-2.705 Kortfristet gæld i alt -10.994-11.246 Gæld i alt -10.994-11.246 Passiver i alt -13.166-14.225 1) Inklusiv Over-/merarbejde Forklarende noter til balanceposter er inkluderet som bilag 6.2 til årsrapporten. 2009 ver.5. 15

4.5 Bevillingsregnskab De for institutionen relevante delregnskaber er inkluderet i nedenstående tabel 4.3. Tabel 4.3. Bevillingsregnskabet i t. kr. Regnskab Budget Regnskab Periodens Forbrug 2008 2009 2009 Forskel i % DELREGNSKAB - 1 - Landskirkeskat og kompensation (indtægt) - - - - - DELREGNSKAB - 2 - Præster og provster 42.983 44.829 44.406-423 99 DELREGNSKAB - 3 - Stiftsadministrationer m.v. 5.961 6.238 6.155-83 99 DELREGNSKAB - 4 - Folkekirkens IT - - - - - DELREGNSKAB - 5 - Folkekirkens uddannelser - - - - - DELREGNSKAB - 6 - Folkekirkens fællesudgifter 1.558 2.002 1.702-300 85 DELREGNSKAB - 7 - Folkekirkelige tilskud - - - - - DELREGNSKAB - 11 - Finansielle poster (nettoudgift) - - - - - DELREGNSKAB - 21 - Tilskud til lokale kasser - - - - - DELREGNSKAB - 31 - Pension, tjenestemænd 4.193 4.592 4.097-495 89 Total 54.695 57.661 56.361-1.300 98 DELREGNSKAB - 32 - Folkekirkens forsikring - - - - - Forklarende noter til bevillingsregnskabet, er inkluderet som bilag 6.1 til årsrapporten. 2009 ver.5. 16

4.6 Bevillingsafregning I henhold til gældende bekendtgørelse er der videreførselsadgang for bevillinger udbetalt til delregnskab 3 stiftsadministrationer. Samlet videreføres der bevilling op et underskud på t. kr. 90. Fordelingen fremgår af tabel 4.4. Tabel 4.4 Tabel 4.4. Bevillingsafregning ( t.kr.) 2009 Delregnskab Formål Bevilling inkl. TB Regnskab Årets resultat Bortfald Resultat til viderefø relse Overført fra tidligere år Overført fra lønsum til øvrig drift Akkumu leret til viderefø relse 3.- Stiftsadministration10. - Generel Lønsum (konto 18) 4.656 4.743 87 0 87 14 0 101 virksomhed Øvrig drift 1.582 1.413-169 217 48-58 0-11 I alt 6.238 6.155-83 217 134-44 0 90 3.- Stiftsadministration15. - Indtægtsdækket virksomhed Drift 0 0 0 0 0 0 0 0 3. - Stiftsadministration i alt 6.238 6.155-83 217 134-44 0 90 Fra 2007 er bevillingen til stiftsadministrationerne givet som en nettobevilling, der skal justeres i henhold til de indtægter, som stiftsadministrationerne måtte have. Der er videreført et underskud fra 2008 på lønsum t.kr. 14, som fremkommer ved korrektion pga. rettelse i forhold til årsrapport med t.kr. 28 (kapitaladministration Århus Stift). For administration af stiftsmidler er der indgået t.kr. 217. Der videreføres således et underskud på t.kr. 101 i lønsum og et overskud t.kr. 11 i drift. Lønsummen i 2009 har været belastet af fratrædelse af medarbejder pga. af sygdom og en anden medarbejder med fratrædelsesordning. Stiftet har fået en tillægsbevilling på t. kr. 122. Underskuddet i 2010 forventes at vokse, da der af lønsummen for 2010 skal udbetales godt t. kr. 500 til de 2 medarbejdere. Tabel 4.5. Indtægtsdækket virksomhed for Ribe Stift 2009 (t.kr.) Indtægt Løn Øvrig drift Total Rådgivning af menighedsråd 0 0 0 0 Opgaver under bindende stiftsbidrag -450 405 45 0 Øvrige 0 0 0 0 Total -450 405 45 0 2009 ver.5. 17

6. Bilag til regnskabet 6.1 Noter til bevillingsregnskabet og resultatopgørelsen I det følgende er forbrug og budget fordelt på delregnskab og formål for fællesfonden. Budgettal er dog ikke udspecificeret på alle formål under de enkelte delregnskaber. 6.1.2 Præster og provster (t.kr) Regnskab Budget Regnskab Periodens Forbrug 2008 2009 2009 Forskel i % DELREGNSKAB - 2 - Præster og provster 42.983 44.829 44.406-423 99 FORMÅL - 21 - Løn, 40/60 præster 39.564 41.006 41.318 312 101 FORMÅL - 23 - Løn, barselsvikarer - - - - - FORMÅL - 24 - Godtgørelser (præster) 3.095 3.319 2.759-560 83 FORMÅL - 26 - Præster med refusion - - - - - FORMÅL - 27 - Feriepengeregulering 324 504 329-175 65 Der er et totalt mindre forbrug på t. kr. 423, der fordeler sig: Formål 21 Løn 40/60 præster, merforbrug på t. kr. 312. I den reelle løndel er der et mindre forbrug på t. kr. 496. Formål 24 Godtgørelse, der er et mindre forbrug på t. kr. 560. Udgiften er lovbunden. Formål 27 Feriepengeforpligtelse, der er et mindre forbrug på t. kr. 175. 6.1.3 Stiftsadministrationer m.v. (t.kr) Regnskab Budget Regnskab Periodens Forbrug 2008 2009 2009 Forskel i % DELREGNSKAB - 3 - Stiftsadministrationer m.v. 5.961 6.238 6.155-83 99 FORMÅL - 10 - Generelt/alm. virksomhed 5.961 6.238 6.155-83 99 FORMÅL - 15 - Indtægtsdækket virksomhed - - -0-0 - FORMÅL - 36 - Bindende stiftsbidrag - - - - - FORMÅL - 59 - Personalemæssige tiltag - - - - - Merforbrug lønsum: t.kr. 87. Mindreforbrug drift: t. kr. 169. 2009 ver.5. 19

6.1.6 Folkekirkens fællesudgifter (t.kr) Regnskab Budget Regnskab Periodens Forbrug 2008 2009 2009 Forskel i % DELREGNSKAB - 6 - Folkekirkens fællesudgifter 1.558 2.002 1.702-300 85 FORMÅL - 10 - Generelt/alm. virksomhed - - - - - FORMÅL - 31 - Konsulenter 53 162 153-9 95 FORMÅL - 32 - Provstirevision 1.505 1.840 1.549-291 84 FORMÅL - 34 - Nationalmuseet - - - - - For formål 32 gælder, at omkostninger udgiftsføres og hensættes ved modtagelse af ydelsen. (t.kr) Regnskab Budget Regnskab Periodens Forbrug 2008 2009 2009 Forskel i % DELREGNSKAB - 31 - Pension, tjenestemænd 4.193 4.592 4.097-495 89 FORMÅL - 10 - Generelt/alm. virksomhed 4.193 4.592 4.097-495 89 6.2 Noter til balance 6.2.1. Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og I alt (t. kr.) bygninger Inventar og IT udstyr Kostpris (pr. 31.12.2008) 0 106 106 Primokorrektioner og flytninger ml. bogføringskredse 0 0 0 Tilgang 0 0 0 Afgang 0 0 0 Kostpris pr. 31.12.2009 0 106 106 Akkumulerede afskrivninger 0-106 -106 Akkumulerede nedskrivninger 0 0 0 Akkumulerede af - og nedskrivninger pr. 31.12.09 0-106 -106 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2009 0 0 0 Årets afskrivninger 0 0 0 Årets nedskrivninger 0 0 0 Årets af- og nedskrivninger 0 0 0 2009 ver.5. 20

Der afskrives nu kun på it-udstyr. 6.2.3. Egenkapital Tabel 6.2.3 Egenkapital 2009 (i t. kr.) Primobeholdning 01.01.2009-1.673 Primoregulering 0 Bevægelser i året Ifølge nedenstående specifikation 0 Overført resultat Årets resultat -796 Egenkapital pr. 31.12.2009-2.470 6.2.5. Hensættelser Hensættelser 2009 (t.kr.) Beløb Bindende stiftsbidrag 405 Hensættelse pc 18 Øvrige 86 Hensættelser i alt 509 Stiftsbidrag hensat t. kt. 405. Pc er hensat t. kr. 18 til religionspædagogiskarbejde finansieret under stiftsbidraget. Hensættelse til pensionsordning for kontorchef t. kr. 86. 6.2.6. Langfristede gældsposter og lån i stiftsmidlerne Fællesfonden har hjemmel i henhold til lov om folkekirkens økonomi til at optage lån i stiftsmidlerne til investeringsformål. Endvidere kan fællesfonden låne op til 100. mio. kr. til dækning af behov for likviditet. Ribe Stift har ingen langfristede gældsposter. 2009 ver.5. 21

6.2.7. Kortfristede gældsposter (t. kr.) Tabel 6.2.7 Oversigt over kortfristede gældsposter (t. kr.) 2008 2009 Leverandører af varer og tjenesteydelser -860-991 Anden kortfristet gæld -108-154 Skyldige feriepenge -7.065-7.327 Periodeafgrænsninger -2.891-2.705 Over- / merarbejde -69-69 Tilbageholdt bevilling 0 0 Samlet kortfristede gældsposter -10.994-11.246 Specificeret periodeafgrænsninger.: Konto nr. 969030 Mellemregning statsrefusion t.kr. 2.290 udlignes januar 2010 Konto nr. 969090 Peri.afg.poster, forpligtelser t.kr. 415 præster/provster engangsvederlag 6.2.8. Eventualforpligtelser Der er udleveret 12 stk. rekvisioner for præstekjoler a ca. kr. 19.000 i alt t. kr. 228. 6.3 Regnskab for stiftsmidler 2009 6.3.1 Beretning Obligationsbeholdningen er optaget til nominel værdi i regnskabet. Forskellen mellem nominel værdi og børskursen er bogført på konto 952 urealiseret kursgevinst/tab med tab 4.748.119,14 kr. Nominel beholdning er 418.021.200,45 kr. og den bogførte købs-kursværdi er 422.769.319,55 kr. Ved kursregulering pr. 31/12-2009 er der på konto 604 bogført en urealiseret kursgevinst på 4.308.628,26 kr. Der er sket en omlægning fra aftalekonti til obligationer for at forbedre forrentningen, samt det at overgangen til fælleskapitalforvaltning er blevet forsinket. Ved udtrækninger i 2009 er stiftsmidlerne blevet geninvesteret i 5% og 6% obligationer. Udlån i 2009 er forrentet med 4% og kirke og embedsmidler er forrentet med aconto 3,5%. Regulering vedr. 2008 med 1,30% er udbetalt i juni termin 2009. Driftsoverskud 2009 til udlodning kr.6.999.417,42 er bogført på konto 608. For 2009 vil der således i juni 2010 kunne udbetales en positiv merrente på 1,11%. Stiftsadministrationen anbefaler at der hensættes 700.000,- kr. i 2009 til afholdelse af udgifter i 2010 vedrørende investering i NYT SØS Stifternes Økonomi System. Driftsoverskud 2009 reduceres til 6.299.417,42 kr. og den positive merrente til 1,00 % som udbetales i juni 2010. 2009 ver.5. 22