El-nyhedsbrev december 2014



Relaterede dokumenter
El-nyhedsbrev marts 2015

Vvs-nyhedsbrev - september 2014

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

El-nyhedsbrev - september 2014

EUC Syd 17. september 2013

Workshop 14 TR/AMR topmøde Nyborg strand Flemming Warth

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

i el- og vvs-energiuddannelserne BLIK RØR

Diskussion og drøftelse af jeres erfaringer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Velkomst kfb

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik

Vvs-nyhedsbrev December 2015

Installationsbranchen vi har brug for dygtige lærlinge

Elfagets Praktikvejledning Specialet Bygningsautomatik

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2652: Elektrisk automation på automatiske maskiner og anlæg

Den nye elektrikeruddannelse. Vejledning til virksomhedsgodkendelse og uddannelses aftaler på elektrikeruddannelsen.dk

VENTILATIONSTEKNIKER UDDANNELSE TIL VENTILATIONSBRANCHEN BLIK OG RØR

Elektriker+ EL-LÆRLINGE I INDUSTRIEN

EUC-Syd 26. november 2013

Bilag: Erhvervsuddannelserne

AARHUS TECH 17,75 0, AMU Nordjylland 22,07 0, AMU-Vest 13,83 0, CELF - Center for erhv.rettede udd.

Efteruddannelse. planlægning

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Skærpede krav til svejsere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Scan koden og besøg os på nettet. Find en læreplads. - som elektriker.

EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

14. december 2012 Sags nr.: M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

Vvs-energiuddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VVS- OG ENERGISPECIALIST VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Jørgen T. Møller fra Undervisningsministeriet havde 8 gode råd, som han uddybede i sit oplæg

SPONSORBOG: Vær med til at støtte udvikling af nye talenter i anlægsgartnerfaget

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

infonyt Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk Efterår 2013

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Energiteknologuddannelsen

BLIKKENSLAGERBRANCHEN

Transkript:

El-nyhedsbrev december 2014 Indhold: Misvisende udtalelser om Elektrikeruddannelsen Statistik for Elektrikeruddannelsen Nyt AMU-årskatalog DM i Skills 2015 Nyt om EUD-reformen og den nye elek trikeruddannelse Nye medarbejdere Misvisende udtalelser om ny elektrikeruddannelse Man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Det var lektien, da Ekstrabladet i efteråret bragte historien om, at elektrikeruddannelsen fremover vil ruste elektrikere til at løse vvs-opgaver. Tilgangen til Elektrikeruddannelsen fortsætter I første halvdel af 2014 er der indgået 23 % flere uddannelsesaftaler end i samme periode i 2013. Tilgangen i denne periode er den største siden 2008. Elbranchens virksomheder bakker op om DM i Skills DM i Skills for elektrikere nyder godt af branchens opbakning. Sponsorater giver lærlinge mulighed for at benytte kvalitetsprodukter i konkurrencen.

Misvisende udtalelser om ny elektrikeruddannelse Man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Det var lektien, da Ekstrabladet i efteråret bragte historien om, at Elektrikeruddannelsen fremover vil ruste elektrikere til at løse vvs-opgaver. Den 9. oktober 2014 udkom Ekstra bladet med tillægget Håndværkeren. Heri kunne man læse, at en helt ny uddannelse vil ruste elektrikere til at udføre vvs-opgaver og omvendt. I artiklen bliver en studievejleder fra TEC citeret for at sige, at det i fremtiden vil være nok kun at ringe efter én håndværker, når man skal have udført el- og vvs-opgaver. Han bliver også citeret for at sige, at fagene med de nye uddannelser vil tage arbejde fra hinanden. Det lyder jo meget spændende. Men det er ikke rigtigt. Organisationer afviser Det har aldrig indgået som en del af overvejelserne bag en ny elektriker- eller vvs-energiuddannelse, at de to fag skulle konkurrere om de samme arbejdsopgaver. Og senere samme dag, avisen udkom, udsendte organisationerne bag Elektriker- og Vvs-energiuddannelsen samt TEC en fælles pressemeddelelse, hvor de på det kraftigste aviste påstanden i artiklen. Udtalelserne kan desværre give den opfattelse, at det fremover bliver ligegyldigt, hvilken slags håndværker man tilkalder, da alle nye lærlinge kommer til at få den samme grunduddannelse på erhvervsuddannelserne. Men det er grebet ud af luften og helt forkert, siger underdirektør Tina Voldby, arbejdsgiverforeningen TEKNIQ. De faglige udvalg arbejder i øjeblikket med en revision af begge uddannelser. Indholdet i de kommende uddannelser bliver ikke, som TEC-medarbejderen er citeret for og han har da heller ikke noget som helst at gøre med arbejdet, siger forbundssekretær Benny Yssing, Dansk El-Forbund. Ingen af os, der arbejder med at revidere uddannelserne, har tanker om at erstatte vvs-uddannelsen med en el-uddannelse - eller omvendt. Tværtimod arbejder vi på at forbedre begge uddannelser, så de i endnu højere grad ruster lærlingene til en fremtid med voksende faglige krav, siger forbundssekretær Kim Fusager Balle, Blik- og Rørarbejderforbundet. Udtalelserne er forkerte og er ikke dækkende for TEC s vurderinger af uddannelserne. Jeg beklager, at arbejdet med at revidere uddannelserne er fremstillet på den måde, siger direktør Lone Hansen, TEC. Sådan lød det fra de tre organisationer og TEC i en fælles udtalelse, der kan læses i sin helhed på evu. dk/aktuelt. Citeret ude af sammenhæng Foruden studievejlederen fra TEC blev Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund, citeret i artiklen. Blandt andet for at sige, at den nye uddannelse er et resultat af, at faget har ændret sig. En elektriker skal ikke længere bare sætte en lampe op. Elektrikeren bliver uddannet i at komme med innovative løsninger, som kan forbedre hele kundens elnet, lød det fra Jørgen Juul Rasmussen. Udtalelsen står han inde for, men ikke den sammenhæng, den er brugt i. Jeg fik mine udtalelser tilsendt forinden, og jeg godkendte dem. Men jeg fik ikke noget at vide om, at de skulle komme til at ind gå i en sammnenhæng, hvor det ser ud, som om jeg bekræfter studievejlederens udtalelser om, at elektrikere skal tage sig af vvs-opgaver og omvendt, uddyber formanden i novembernummeret af Fagbladet Elektrikeren. 2 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

Tilgangen til Elektrikeruddannelsen fortsætter Fra den 1. januar til den 31. oktober 2014 er der indgået 21 procent flere uddannelsesaftaler end i samme periode i 2013. Det viser EVU s seneste statistik for EUD-Elektrikeruddannelsen. Til og med udgangen af oktober er der indgået 1.197 uddannelsesaftaler på Elektrikeruddannelsen. Det er den største tilgang i perioden siden 2008. Med udgangen af oktober er den samlede bestand af lærlinge på Elektrikeruddannelsen 3.375, hvilket er to procent mere end på samme tidspunkt i 2013. Den markante tilgang kan endnu ikke aflæses i bestanden. Det skyldes, at de små årgange fra tidligere år fortsat vejer tungt i statistikken. Stigning i korte aftaler - lille fald i praktikpladssøgende Det er ikke kun det samlede antal nye uddannelsesaftaler, der er steget. Antallet af korte aftaler er ligeledes på vej op. Til og med oktober 2014 var det således 29 % af alle ind gåede aftaler på Elektrikeruddannelsen i 2014, der var korte. Bemærk, at en elev, der indgår flere korte uddannelsesaftaler i løbet af sin uddannelsestid, kun tæller med i statistikken én gang. Ved udgangen af oktober 2014 var der 388 praktikpladssøgende elever, som endnu ikke var begyndt på hovedforløbet. Det er en anelse mindre end året før, hvor tallet var 397. Se hele statistikken på evu.dk. 3 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

Nyt AMU-årskatalog er spækket med nye kurser 24 nye AMU-kurser bliver udbudt i løbet af 2015. I 2015 bliver der udbudt 24 nye AMU-kurser inden for blandt andet robotteknik, procesregulering og PLC. Der er tale om en faglig og teknologisk opdatering af 42 nu nedlagte kurser, hvoraf flere er blevet kortere og mere fokuserede. Alle kurserne fremgår af Elbranchens Efteruddannelseskatalog for 2015, som kan hentes på evu.dk/ efteruddannelse. I 2015 er der i alt udbudt 142 forskellige kurser på mere end 700 hold fordelt over mere end 2.000 kursusdage. Se listen over nyheder nedenfor. Kataloget indeholder en oversigt over kursusudbuddet på følgende erhvervsskoler: CELF, Nykøbing Falster DBI Frederikshavn DBI Hvidovre Den Jydske Haandværkerskole, Hadsten Erhvervsskolen Nordsjælland EUC-Nordvestsjælland EUC-Sjælland EUC-Syd Herningsholm Rybners, Esbjerg SDE-Odense SDE-Vejle SDE-Vejle Selandia Skive TEC, København Tech College Aalborg Det seneste nummer af Elbranchens Efteruddannelseskatalog kan altid hentes på evu.dk/ efteruddannelse De nye kurser er: 40151 PLC grundlæggende 40677 PLC analog 42494 PLC sekventiel 44015 PLC opsætning af PLC-regulator 44016 PLC industrielle bussystemer 44017 Grundlæggende styringsteknik 44018 PLC implementering af operatørpanel 44740 PLC grundlæggende SCADA 47406 Robotteknik, idriftsættelse 47407 Innovativ anvendelse af robotteknik 47553 Elforsyning, L-AUS for elsagkyndige 47554 L-AUS-ajourføring og førstehjælp for elsagkyndige 47809 Grundlæggende netværksteknologi 47810 Fiber, projektering 47811 Fiber, infrastruktur 47812 WLAN-opsætning og konfiguration 47813 Switch i netværk 47825 SB Større installationer, industri & andet byggeri 47826 SB Mindre installationer, bolig og særlige områder 47827 SB/KLS Kvalitetssikring, eftersyn og afprøvning 47917 Procesregulering, enkle reguleringssløjfer 47918 Procesregulering, avancerede reguleringssløjfer 47983 Motorer og frekvensomformer 47984 Maskinanlæg, installation af generatorer 4 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

Her er finalisterne til DM i Skills for elektrikere Her er de fem elektrikerlærlinge, der skal repræsentere el-branchen ved DM i Skills i Bella Center den 8.-10. januar. Emil Vestergaard Pedersen Virksomhed: Henrik Larsen ApS i Hjørring Skole: EUC Nord i Frederikshavn Emil vandt regionsmesterskabet for Region Nordjylland, der blev afholdt på Construction College Aalborg. Frederik V. Nielsen Virksomhed: Roskilde Fjordens El A/S Skole: EUC Nordvestsjælland Frederik blev nummer to ved regionsmesterskabet for Region Sjælland og Hovedstaden, der blev afholdt på TEC. Jacob Jægerfod Virksomhed: SIF gruppen, Søborg Skole: Teknisk Erhvervsskole Center Jacob vandt regionsmesterskabet for Region Sjælland og Hovedstaden, der blev afholdt på TEC. Sune Lerdahl Virksomhed: El-gården Svendborg Skole: Svendborg Erhvervsskole Sune vandt regionsmesterskabet for Region Syddanmark, der blev afholdt på SDE-Odense. Søren Fomsgaard Jensen Virksomhed: Thusgaard El-Center i Struer Skole: Herningsholm Søren vandt regionsmesterskabet for Region Midtjylland, der blev afholdt på Herningsholm. 5 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

Mød Skills-finalisterne under uret d. 7. januar 2015 Elektrikeruddannelsen er med ved et storstilet medie-event på Hovedbanegården i København d. 7. januar. Årets største uddannelsesbegivenhed, DM i Skills, afholdes fra d. 8.-10. januar 2015 i Bella Center i København. Arrangørerne forventer et besøgstal på over 50.000, og håbet er, at endnu flere unge mennesker og deres forældre lægger vejen forbi Ørestaden for at overvære eliten af dansk er hvervslivs ungdom konkurrere i mere end 40 forskellige fag. For at skabe mere opmærksomhed om begivenheden arrangerer Skills Danmark et stort presse-event på Hovebanegården i København i starten af det nye år. Her vil både el- og vvs-branchen være repræsenteret af DM-finalisterne fra de to fag. Arrangementet vil blandt andet blive dækket af TV 2-programmet Go Morgen Danmark, der løbende vil sende indslag fra begivenhederne. Politikere på slap line Foruden de mange dygtige unge vil Hovedbanegården blive besøgt af flere højtstående politikere, der undervejs vil deltage i løjerne. Tilskuere og forbipasserende på Hovebanegården tidligt om morgenen kan således opleve, at undervisningsminister Christine Antorini flækker mursten i konkurrence med direktøren for Københavns Tekniske Skole, Ole Heinager. Derudover slår regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen et smut forbi for at behandle et åbent bensår, og børne- og ungeborgmesteren i Københavns Kommune, Pia Allerslev, mikser drinks og flamberer pandekager. Sideløbende med politikernes optræden som henholdsvis murer, SOSU-assistent og tjener, vil de øvrige fags deltagere præsentere deres kunnen og ekstraordinære evner inden for deres felt. Blandt andet vil vvs-energilærlingene kreere kunst af bukkede stålrør, og elektrikerlærlingene vil servere kaffe ved hjælp af avanceret styringsteknologi. Arrangementet på Hovedbanegården foregår under uret og kan overværes af alle d. 7. januar fra kl. 6.30 til cirka 9.00. 6 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

Elbranchens leverandører bakker op om DM i Skills Når DM i Skills for Elektrikere løber af stablen i Bella Center i København, er det med nogle af elbranchens største og vigtigste leverandører i ryggen. Og det er altafgørende for, at konkurrencen kan have så højt et niveau som muligt. Med konkurrencen forsøger vi at simulere de opgaver, som en elektriker kan støde på i sin hverdag ude hos kunderne. Derfor er det vigtigt, at materialerne på konkurrencestanden er af høj kvalitet, siger Morten Cassander, el-konsulent og Skills-ansvarlig i EVU. Foruden muligheden for at promovere deres egne brands har elbranchens sponsorer en enestående mulighed for at medvirke til, at flere dygtige unge vælger en uddannelse og karriere som elektriker. Arrangørerne af DM i Skills forventer, at arrangementet vil tiltrække mere end 50.000 besøgende, hvoraf langt størsteparten er unge mennesker, der endnu ikke har valgt ungdomsuddannelse. De unge får mulighed for at komme helt tæt på og se, hvad det vil sige at tage en elektrikeruddannelse. De ser, at det ikke kun handler om at skrue stikkontakter op og få en pære til at lyse. Det betyder, at vi får fat i nogle unge, der måske ellers ikke havde overvejet en erhvervsuddannelse som elektriker, siger Morten Cassander fra EVU. DM i Skills løber fra d. 8. til d. 10 januar. Der er gratis adgang for alle interesserede. Schneider Electric er global specialist i energiopti mering og -styring. Virksomheden arbejder målrettet for at hjælpe mennesker og organisationer med at få mest muligt ud af deres energi. Schneider Electric har sponsoreret elmaterialer til opgaven samt deltagernes tøj. Solar Danmark A/S tilbyder en lang række produkter inden for el, vvs og ventilation og er en af Danmarks førende og mest moderne virksomheder inden for sit felt. Solar har sponsoreret fastgørelsesmaterialer samt diverse elmaterialer til opgaven. NKT Cables er en af verdens førende producenter af kabler til elbranchen og energisektoren. NKT Cables har sponsoreret kab lerne, der bruges i opgaven. PC SCHEMATIC er kendt for at have skabt el-branchens dokumentationsløsning, PC SCHEMATIC Automation. PC SCHEMATIC har sponsoreret tegningerne til opgaven. EL-TA A/S producerer moderne eltavler i høj kvalitet og leverer alt fra typetestede gruppetavler til boliger til modulopbyggede effekttavler og styretavler til industri. EL-TA har sponsoreret eltavler til opgaven. 7 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

Nye medarbejdere i EVU Harry Nielsen er ny chefkonsulent for elområdet, og Marie Daugaard er ansat som leder for et nyt projekt om praktikpladsopsøgende arbejde. 1. november 2014 overtog Harry Nielsen roret som chef for el-afdelingen i EVU. Harry kommer fra en stilling som afdelingsleder for El- og Automatikuddannelsen på SDE i Vejle. I sit nye virke skal Harry blandt andet hjælpe til med at styre den nye elektrikeruddannelse sikkert i havn, så den bliver en succes for både de unge og el-branchen, når den lanceres i august 2015. Og det har han særdeles gode forudsætninger for at gøre. Harry Nielsen har mange års erfaring fra skoleverdenen, og han vil være en uundværlig medspiller, når den nye uddannelse skal implementeres sammen med EUD-reformen på landets erhvervsskoler. Jeg har i årevis haft erhvervsskolernes udfordringer tæt inde på kroppen. Jeg ved, hvordan de tænker derude, og jeg håber, at jeg fra min nye stol kan være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervs skolerne og Det Faglige Udvalg i denne spændende tid, vi går i møde, siger Harry Nielsen. Harry Nielsen blev uddannet elektriker i 1975 og har arbejdet som elinstallatør med egen virksomhed i 20 år. I 1998 blev han ansat på Vejle Tekniske Skole som faglærer på Elektrikeruddannelsen, inden han i 2002 landede i sit seneste job som afdelingsleder for El- og Automatikuddannelsen på SDE. Harry Nielsen har foruden sin omfattende erfaring og viden om elektriske installationer en vis ekspertise i elektrisk forstærket musik. Han er selv en dygtig guitarist og rockmusiker, der bruger en del af sin fritid på at turnere med eget band. Når Harry Nielsen ikke er på arbejde i EVU i Rødovre, bor han i Vejle. Marie Daugaard begyndte sit arbejde i EVU 1. november 2014. Hun skal være tovholder på det fælles projekt om praktikpladsopsøgende arbejde, som i efteråret modtog en AUB-bevilling på 2,196 millioner kroner. Marie Daugaard kommer fra en stilling som sekretariatsleder hos et mindre oplysningsforbund, hvor hun blandt andet arbejdede med sommerhøjskole, EU-oplysningsmidler og lokale undervisningsprogrammer. Ny i el- og vvs-branchen Marie Daugaard har mere end 12 års erfaring med projektledelse, og med sig i værktøjskassen har hun blandt andet en samfundsvidenskabelig uddannelse og efteruddannelse i projektledelse. Tidligere har hun arbejdet i kommuner og i brancheorganisationer inden for fødevarer og miljø samt med folkeoplysning. Som sådan har hun ingen erfaring med hverken el- eller vvs-branchen. Det betyder selvfølgelig, at der er mange ting, jeg skal lære og have styr på her i begyndelsen. Men det har også den fordel, at jeg kan se det hele med den udefrakommendes øjne. Skolernes, virksomhedernes og elevernes engagement i projektet er altafgørende for projektets succes siger Marie Daugaard. Siden Marie er tiltrådt, har hun turneret rundt på erhvervsskoler i hele landet, hvor hun blandt andet har deltaget i LUU-møder og afholdt interviewmøder med centrale personer på skolerne vedr. praktikpladsarbejdet. Dette med henblik på at få den fornødne indsigt i lokale problemstillinger og for at kortlægge, hvilke metoder og samarbejdsformer der får flest unge i praktik. Projektet løber frem til september 2015 og vil afslutningsvis resultere i en koordineret indsats mellem skoler og erhvervsliv, der skal gøre det nemmere at matche de rigtige elever til den rigtige praktikplads og herved skabe flere praktikpladser. Marie bor på Nørrebro i København og er 47 år. 8 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

Nyt om den ny elektrikeruddannelse og EUD-reformen Fredag d. 14. november afleverede Det Faglige Udvalg for Elektrikeruddannelsen et forslag til ændring af Elektrikeruddannelsen til Undervisningsministeriet. Forslaget er det foreløbige resultat af det arbejde, der blev igangsat i forlængelse af el-branchens Vision 2022. Målet hermed er at skabe en tidssvarende uddannelse, der matcher branchens og el-virksomhedernes fremtidige kompetencebehov. Blandt andet skal den nye uddannelse have mere fokus på hele tekniske løsninger, projekt- og entrepriseledelse samt salg og kundeforståelse. Modulopbygget elektrikeruddannelse specialisering og fleksibilitet Et centralt element i forslaget til den nye elektrikeruddannelse er, at den enkelte elevs uddannelse sammensættes af valgfrie moduler. Lærlingen kan sammen med virksomheden vælge mellem 28 moduler på tre niveauer, hvor det højeste indeholder elementer på installatørniveau. Elektrikeruddannelsen Installationsmontør Elektrikeruddannelse (for elever med STX/HTX) EUX-elektriker Elektriker - trin 3 Modulniveau 1 Avanceret niveau - 4 uger Adgangskrav Adgangskrav 1.1 Netværks- og datakommunikation 1.1 2.1 Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk 2.1 3.1 1.2 Automatiske anlæg på 1.2 1.3 2.2 Styring og regulering af automatiske 2.2 2.3 3.2 maskiner anlæg 1.3 Automatiske anlæg i bygninger 1.1 1.2 2.3 Kommunikationssystemer på 2.2 2.8 3.3 Robot-elteknik 1.3 automatiske anlæg 1.4 Intelligente bygningsinst. (centrale) og design af enkle bruger- 1.2 1.3 2.4 Regulering af klimaanlæg i 2.4 2.5 3.4 1.6 bygninger 2.6 2.7 flader 1.5 AIA og TV-overvågning 1.3 1.4 2.5 CTS-anlæg 2.* 3.5 Cleantech 1.6 Design og styring af lys Intelligente bygningsinst. (decentral) og design af enkle bruger- 1.3 1.4 2.6 2.* 3.6 1.5 1.6 1.8 flader 1.7 Vedvarende energiløsninger 1.5 2.7 Integration af sikringsanlæg 1.8 Elinstallationer i særlige områdegiske 1.* 2.8 El-teknik i velfærdsteknolo- løsninger 1.* 2.9 Fejlfinding og måleteknik Oversigt over valgmoduler 1.2 1.3 2.10 El-teknik i Kølesystemer 1.7 1.2 1.3 2.11 El-teknik i elevatorer 1.2 1.3 2.12 Hvidevarer 1.5 1.1 1.2 2.13 Skibsinstallationer 1.3 1.5 1.6 Med den nye uddannelsesstruktur vil der også blive udbudt et særligt talentspor, hvor uddannelsens længde er uændret, men hvor nogle fag gennemføres på et højere niveau end på den ordinære EUD-elektrikeruddannelse. Foruden talentsporet, vil der også blive udbudt: En EUX-elektrikeruddannelse, der udfordrer unge både fagligt og bogligt. EUX-elektrikeren får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse på én gang 55-60 skoleuger 153-174 praktikuger 4-4 ½ år 39 skoleuger 91 praktikuger 2 ½ år 1.* 2.14 Elinstallationer i Offshore 43 skoleuger 113 praktikuger (3 år) 103,6 skoleuger 156,4 praktikuger 5 år 70 skoleuger 169 praktikuger 4 år og 7 måneder Modulniveau 2 Avanceret niveau - 4 uger 2.1 4.1 2.2 2.3 4.2 2.2 2.8 4.3 2.4 2.5 4.4 2.6 2.7 2.* 2.* 4.5 4.6 Modulniveau 3 Ekspertniveau - 4 uger Integrerede kommunikationsnetværk Integration og SCADA af procesanlæg Integration og energieffektivisering af Building Management System Teknisk projekt- og entreprise styring Modulniveau 3 Højniveaufag - 4 uger Integrerede kommunikationsnetværk Integration og SCADA af procesanlæg Robot-elteknik Integration og energieffektivisering af Building Management System Cleantech Teknisk projekt- og entreprise styring»» Et centralt element i forslaget til den nye elektrikeruddannelse er, at den enkelte elevs uddannelse sammensættes af valgfrie moduler. Et voksenspor for dem over 25 år, hvor der er standardmerit i forhold til medbragt relevant erhvervskompetence En ny kortere elektrikeruddannelse for unge, der har gennemført en STX- eller HTX-uddannelse Klar til august 2015 Det faglige udvalg forventer, at den nye struktur bliver godkendt i 1. kvartal af 2015. Det betyder, at nye lærlinge kan blive optaget på den nye elektrikeruddannelse pr. 1. august 2015, samtidig med at EUD-reformen træder i kraft. 9 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

EVU lancerer ny kursusportal i 2015 Nu er det nye evukurser.dk snart klar til lancering. Den nye kursusportal udmærker sig blandt andet ved, at den let kan betjenes, uanset om det sker fra en mobil-, tableteller computerskærm. Foruden det nye mobilvenlige design er evukurser.dk blevet forbedret på flere andre punkter. Blandt andet er søgefunktionaliteten forbedret, så der nu er flere muligheder for at finde frem til et relevant kursus. Blandt andet kan man begrænse sin søgning til kurser, der afholdes i bestemte geografiske områder og på bestemte tidspunkter. Desuden har den nye kursusportal en række avancerede funktioner, der blandt andet betyder, at AMU-kursister kan se, hvilke kurser de har gennemført samt få adgang til relevant undervisningsmateriale ved udvalgte kurser. Det nye evukurser.dk kan ligeledes sende brugere af systemet en påmindelse, hvis et certifikat er ved at udløbe. I samme forbindelse kan brugeren få at vide, hvor og hvornår der afholdes et kursus, hvor certifikatet kan blive fornyet. Elektrikere, der bruger evukurser. dk, kan desuden se, hvilke kurser der kan give tillæg til svendebrevet. Fordele ved det nye evukurser.dk Mobilvenligt Automatisk opdateret med korrekt udbud Se gennemførte kurser Se tilmeldte kurser Tilføje kurser til privat ønskeliste Avanceret søgning Modtag påmindelse om certifikatudløb Mulighed for at se kurser, som giver tillæg til svendebrev (kun elektrikere) Mulighed for at hente kompendier ved gennemført kursus 10 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014

199 elektrikersvende udlært siden sidste nyhedsbrev Næste nummer af el-nyhedsbrevet udkommer første uge i marts 2015. Kontakt: EVU - El og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat Højnæsvej 71, 2610 Rødovre Telefon: 3672 6400 E-mail: evu@evu.dk Eller tag kontakt direkte til: Harry Nielsen, chefkonsulent el Telefon: 4182 1300 E-mail: han@evu.dk Morten Cassander, el-konsulent Telefon: 2222 6871 E-mail: mca@evu.dk 11 El-nyhedsbrev nr. 3 EVU DECEMBER 2014