NYT FRA ARKIVET Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Nr. 43 2007
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Hovedvejen 134 2600 Glostrup Åbningstid: Mandag kl. 13-19 Torsdag kl. 13-17 samt efter aftale Telefon: 4343 5838 E-mail: lokalhistorisk@glostrup.dk Arkivleder: Hans-Henrik Rasmussen Nyt fra Arkivet udkommer fire gange årligt Redaktionen afsluttet: November 2006 Redaktion: Hans-Henrik Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse og nutidsfotos: Eric Klitgaard Indhold Forord... 3 Heggelunds Allé, II. del... 6 Gaver til Arkivet... 20 På rejse i tidsmaskinen... 22 Tryk: Odsgard A/S Oplag: 2000 ex ISSN 1398-859X Omslagsfoto: Marie Pedersen i sit hjem på Heggelunds Allé 18, ca. 1931
Forord Glostruppere skriver Glostrup-historie, udtalte jeg engang forhåbningsfuldt. Udsagnet var en del af en kampagne, som skulle animere flere af byens borgere til at fortælle om deres tilværelse i Glostrup. Det kunne f.eks. være som barn, skoleelev, lærling, måske i en forening eller andet. Ønsket var i hvert fald at få beskrevet forskellige menneskers liv i et Glostrup, som er under stadig hastigere forandring. Ingen ved bedre end Glostrups egne borgere om, hvad det vil sige at være en del af det fællesskab, som vi kalder Glostrup. Det er med stor glæde, at jeg kan sige, at det går den rigtige vej. Der har allerede været flere bidrag fra læserne, og flere er på vej. I nærværende nr. kan vi glæde os over den afsluttende beretning fra Ruth Simonsen, som så levende delagtiggør os i en barneverden på Heggelunds Allé i årene omkrig 1950. Artiklen viser med al ønskelig tydelighed, hvor store forandringer børns verden har undergået. Fra en verden af børn i frihed til liv og leg på egne betingelser ser vi nu en verden af daginstitutioner, pædagoger, pasning og kontrol. Hvad man end måtte mene om den udvikling, så er den i hvert fald meget voldsom. Vor tids børn og unge vil næppe begribe et ord af, hvad de hører om gamle dage. Eller som en ung mand udtalte forleden: Matador er ren fiktion, sådan har det aldrig været. Ak ja, vi har en stor opgave med at bevidne fortiden. 3
Kulturudvalgsformand Freddie Rose, selv boende i Ejby, taler i Glostrup Biblioteks forhal i anledning af udgivelsen af den nye bog om Ejby, 1. november 2006 Udgivelse af bogen Ejby fra bronzealder til nutid var årets lokalhistoriske begivenhed. I forbindelse med udgivelsen blev der afholdt udstilling af ældre fotos fra landsbyen. Et arrangement på Glostrup Bibliotek 1. november markerede bogens officielle udgivelse. Arrangementet samlede repræsentanter fra forskellige sider af kulturen i Glostrup. Her mødtes Kulturudvalget, andre politikere, ledende embedmænd og borgere i øvrigt. Man kan roligt sige, at november stod i Ejbys tegn: Udstillingen fortsatte indtil 26. november, og 23. november blev der afholdt en særlig Ejby-aften med dias-show og tilhørende foredrag af Hans-Henrik Rasmussen. Husk i den forbindelse, at bogen om Ejby kan købes på Glostrup Bibliotek og på Lokalhistorisk Arkiv. Prisen er kun 75 kr. for den gennemillustrerede bog. 4
De to repræsentanter for borgerne i Ejby har begge bidraget til Ejby-bogen. Gerda Qvistgaard (Bjergbakkevej 104) til venstre er med sit ishus en institution i Ejby: Hun har solgt is her siden 1955. Gerda Jørgensen (Ejby Mosevej 95) til højre er en vidende og flittig bidragyder til Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, 1. november 2006 Fem repræsentanter for kulturlivet i Glostrup Kommune i bibliotekets forhal. Fra venstre ses: Susanne Nordbjerg Bach, Hans-Henrik Rasmussen, Freddie Rose, Leif Olsen og Anne Marie Brems, 1. november 2006 5
1954 13 11 9 7 5 24 Erindringer 22 fra Heggelunds Allé 20 tilbage til 1950 af Ruth Simonsen 16 18 Heggelunds Allé Jeg er født på Heggelunds Allé i 1937, og jeg har boet der i ca. halvdelen af mit liv. Foranlediget 14 af det sidst modtagne Nyt Fra Arkivet får jeg lyst til at tænke tilbage på de beboere, som jeg husker fra dengang. 12 Nogle husker jeg bedre end andre. Men for at starte et sted, begynder jeg med nr. 1, som faktisk var et lille 10 butikstorv. Det bestod af en grønthandler på hjørnet. Ved siden af boede ostemanden. Det var et ældre ægtepar, som havde forretningen. De havde 6 et rigt udvalg af oste. Jeg husker, at der var meget koldt i butikken om vinteren. Ostekonen havde strikkede vanter uden fingre på for at kunne klare at holde på de kolde oste. Og så var der det 3 4 flotteste vindue om sommeren med vand, der løb i bølger ned af vinduet. Det ser man ingen steder mere. 1 Naboen til ostemanden var fiskemanden. 116 Han havde ikke vand løbende i sit vindue, 118 men til gengæld havde han to 8 6
Erindringer fra Heggelunds Allé i årene omkring 1950 Af Ruth Simonsen (fortsat fra nr. 42) Så kommer vi til nr. 13. Her boede en murermester, der havde en meget smuk kone, som altid gik i den sidste mode. De havde to piger, men disse piger legede ikke så meget med os andre, fordi vi vist nok var for vilde til dem. Men af og til blev vi lukket ind i deres have, som var omgærdet af et højt raftehegn. Det var som at komme i Edens Have, for børnene havde det fineste legetøj, som vi andre ikke var så vant til at se. Vi måtte ikke komme indenfor i stuerne. Når jeg nu er i den ende af Heggelunds Allé, vil jeg gå over gaden og begynde med nr. 24. Men først vil jeg lige nævne, at for enden af vejen var der bare marker. Senere blev Rønvej anlagt her. Men i min barndom var der marker, som tilhørte Rønnebjerggård, som også er jævnet med jorden. Om sommeren kom der ofte tilrejsende tivolier og også af og til cirkus. Så skete der noget, der fik gadens unger på tæerne. Vi gjorde os gerne populære ved at lege med cirkusbørnene, og dette resulterede i gratis karruselture og luftgynger. Det var et liv. På marken var der også en sti, som førte over til Hvissinge, og naturligvis hed den Hvissingestien. Fra Heggelunds 7
Højvangskolen set fra luften. Til højre Heggelunds Allé, ca. 1960 Allé førte den videre hen til Skolevej mellem nr. 9 og 11, og på dette stykke hed den Skolestien, hvilket ikke kan forbavse. Dette stykke af stien havde høje tjørnehække til begge sider, så den var meget tilgroet. Vi børn fik alligevel stillet vores nysgerrighed ved at lave små huller ind i hækken, så vi kunne kigge lige ind i haverne. Og haverne var altid meget velholdte køkkenhaver. Gartnerens have var så tiltrækkende, at genboens søn og jeg en dag forgreb os på havens grøntsager. Det blev opdaget hurtigt, og vi fik vores straf. I nr. 24 boede der en mælkemand i stueetagen. Han var altid sur og vred, men det skyldtes måske, at han havde nogle særdeles livlige overboere, som havde tre børn. Det var mine uadskillelige venner. Vi holdt sammen i tykt og tyndt. Faderen var tømrer, og moderen havde et job i en blomsterforretning. 8
Det var i krigens år. Da freden kom, og de tyske tropper skulle hjem, marcherede de ud ad Hovedvejen, og vi skulle altid ned på Hovedvejen og høre tyskerne synge, mens de gik. Det hændte også, at vi var ude at strejfe i byen, og at der blev luftalarm. Det generede nu ikke os så meget som vores forældre, der tit måtte springe på cyklerne for at redde deres afkom sikkert i hus. På et tidspunkt flyttede både mælkemanden og overboerne. Huset blev indrettet til et plejehjem for retarderede mennesker. Beboerne gik rundt på vejene, og man havde indtryk af, at der ikke var ret mange tilbud om ældreomsorg og beskæftigelsesterapi for disse beboere. Huset blev senere solgt til private. Nr. 22 var kun en byggegrund. Den var ejet af en gammel, kendt Glostrupper, der ligger begravet på kirkegården tæt ved kirken. Det eneste, jeg husker, er, at ejeren dyrkede grøntsager på grunden, og vi unger gravede jordhuler og lavede fælder for vores uvenner der. I nr. 20 boede et ældre, pensioneret ægtepar. Hustruen havde været håndarbejdslærerinde på skolen. De holdt sig mest for sig selv. De havde en søn, men da han var voksen på den tid, husker jeg ikke meget herom. Det var det nydeligste hus på vejen, med et rødmalet stakit og bonderoser op langs murene. Manden var en meget omhyggelig mand, og han forestod klipningen af tjørnehækken mellem vores boliger, hvilket mine forældre satte stor pris på. Hækken var vel nærmest 100 m lang. Efter mandens død blev enken boende i huset, og efter hendes død blev det solgt til en sundhedsplejerske og hendes mand, der var arkitekt. 9
Heggelunds Allé 18: Marie Clementsen (født på Færøerne) blev i 1930 gift Pedersen. Her med sin kusine Astrid, som var kommet på besøg fra de fjerne øer, 1923 Så kommer vi til nr. 18, mit barndomshjem. Min far opførte huset i 1923. Murstenene havde han købt af skolen, hvor han samtidig var i gang med at opføre nogle af bygningerne på skolen (Højvangskolen). Kommunalbestyrelsen, eller nok nærmere sognerådet, havde vist nok ændret deres ønske om mursten fra håndstrøgne til maskinstrøgne mursten. Og da min far gerne ville opføre et hus på den grund, som han havde købt på præstens mark, ja det var det nemlig, så overtog han bestillingen af de håndstrøgne mursten. Og efter min mening er det nogle meget finere sten. Selvfølgelig kan jeg ikke undlade at beskrive huset lidt nærmere, da jeg både er født og opvokset på stedet og boet der de første 45 år af mit liv. Udover de håndstrøgne mursten var der en sokkel af kampesten, der omhyggeligt var placeret nedenunder og dannede et smukt fundament. Der var pudsede sålbænke un- 10
der vinduerne, og under tagrenderne var det nogle flotte gesimser. Man har indtrykket af, at min far virkeligt gjorde noget ud af den bolig, som han i første omgang havde tænkt skulle fungere som husly for ham og hans mor, som var enke efter nok en murermester fra byen. Min far var ungkarl, men allerede i 1923 mødte han min mor, som var kommet fra Færøerne, og som havde fået job som stuepige i Herstedøster Præstegård. De blev gift i 1930, og så flyttede min farmor ud af huset og hen til et par ugifte døtre, der var sygeplejersker, idet min farmor indså, at unge og gamle ikke skulle bo for tæt på hinanden. Marie Clementsen var stuepige på Herstedøster Præstegård. Her ses hun på en motorcykel, som måske ti1hørte Johs.V. Jensen, som var hyppig gæst i huset, 1922 Så såre min mor kom ind i huset, tilkaldte hun en gartner og fik anlagt en meget smuk have. Den kunne ikke ses ret meget udefra vejen, da huset lå tæt på vejen, men bagved huset, blev der en meget dejlig have, som vi børn har haft utroligt megen glæde af. Det har sikkert været af stor betydning for min mor, at haven blev fyldt med æbletræer, 11
Ægteparret Hans Christian Pedersen og Marie Pedersen (født Clementsen) i haven til deres hus på Heggelunds Allé 18. Parret fik to børn, Tove og Ruth, 1955 som blev høstet om efteråret. Vi havde så mange æbler, at vi havde nok til hele vinteren, for på Færøerne vokser der ikke træer, så æbler var nærmest som sydfrugter for dem. Æblerne blev opbevaret i kælderen på nogle dertil indrettede hylder, hvor der var mørkt og koldt. Min søster og jeg har vist fået så mange æbleretter, som et barn kan forestille sig, da vores mor var temmelig vild med æbler. Jeg opfattede mere æblehøsten som noget besværligt at skulle igennem. Udover denne have havde vi en grund, der stødte op til haven, og den var naturligvis også fyldt med æbletræer. Der var dog også plads til min fars arbejdssager, stilladser, kalkbaljer, kalkkuler samt et stort skur med andre redskaber til faget hørende. Grunden vendte ud mod Højlandsvej, men den var forbundet med vores prydhave. 12
Familien på Heggelunds Allé 18: Marie Pedersen (1897-1966), Ruth, denne artikels forfatter (f. 1937), Hans Christian Pedersen (1888-1956) og Tove (f. 1932), 1944 Min søster er 5 år ældre end jeg. Hun husker mig vist mest som en besværlig unge, da hun ofte måtte ud om aftenen for at lede efter mit overtøj, som jeg havde for vane at smide alle vegne, og det var jo i krigens tid, så det var svært at opdrive nyt tøj. Hun legede med børn, der var lidt ældre end jeg. Bl.a. naboens datter, og dette fører os nu frem til nr. 16. Her boede nogle mennesker, vist nok en bedstefar, hans søn og svigerdatter og deres to børn. De havde en renseriindlevering, de kaldte Nobel. Der var tit nabostridigheder mellem vore to huse, og vi kaldte faderen derinde for Schrødder med en negativ undertone. På et tidspunkt blev min søster og jeg da også meldt til politiet, fordi de mente, at min søster havde forsøgt at myrde deres lille søn, der lå i barnevogn. Årsagen var nu en anden. Datteren var meget 13
slem til at drille mig med din rødhårede abekat, og en dag da hun skulle køre sin lillebror i søvn ude på vejen, blev hun så ondskabsfuld, at min søster tog mig i forsvar og kastede en håndfuld grus efter hende. Uheldigvis faldt gruset ned til barnet i barnevognen. Vi blev meldt til politiet, men ordensmagten ville ikke tage sig af sagen. Disse naboer havde en calofaire, eller hvad det nu hedder. Det var en meget stor kakkelovn, der var placeret i deres køkken, og hvorfra der var varmekanaler ud til alle rum i deres hus. Engang var faderen eftersøgt af politiet, som havde været på stedet for at afhente ham. De kunne ikke finde ham nogen steder, selvom huset blev gennemsøgt fra kælder til kvist. Senere røbede en elektriker, der boede længere nede af vejen, at manden havde gemt sig netop i denne calofaire. Familien flyttede omkring 1950 efter bedstefaderen var død, og der flyttede en ny familie ind, som først overtog renseriindleveringen, men som siden udvidede virksomheden til et renseri. I dag er det stempelfabrik, men med adresse på Højlandsvej. Stempelfabrikken på Heggelunds Allé 16. Huset i baggrunden til højre er Heggelunds Allé 18, 1968 14
Børnene, Jette Hansen, Margit Vagtborg Andersen og Tove Vagtborg Andersen hygger sig på en vinterlig Heggelunds Allé. Det er nr. 16 til højre, 1947 I nr. 14 boede en malermester. Han havde to børn, en dreng og en pige på vores alder. Dem legede vi ikke så meget med, jeg ved egentligt ikke hvorfor. Måske var det, fordi børnene tit opholdt sig meget længere nede af vejen hos deres bedsteforældre. I nr. 12 boede der en vognmand. Han byggede et stort garageanlæg nede i sin baghave, og jeg forestiller mig, at det var hans forretning at udleje garager. Jeg havde ingen føling med denne familie, selvom de havde en søn, der godt nok var lidt ældre end jeg. Så kommer vi til nr. 10, og her boede bedsteforældrene til dem i nr. 14. Det var en meget spændende familie. Faderen var teatermaler, og tit stod der store kulisser i deres malerværksted. Konen var en rigtig hyggelig bedstemor, 15
og vi fik lov at komme med, når der blev holdt fastelavnsfest. Da var alle gadens unger med, og fruen havde bagt boller til os, og vi fik saftevand. De havde nogle børnebørn, der boede inde i København, og dem legede vi med, når de var på besøg. Det var altid spændende at få lov at være med. Ved siden af dem boede en vognmand i nr. 8, hr. Skræp. Jeg husker, at han havde nogle meget store lastbiler. Hans navn var ikke helt misvisende, men han havde en rigtig flink hustru. Efter hans død førte hans svigersøn forretningen videre. Heggelunds Allé set mod syd. Bagest på tværs skimtes Hovedvejen. Den høje bygning er Andelsbanken på Hovedvejen 116, 1958 I nr. 6 boede Adellund. Han var installatør og elektriker. Hans kone var meget syg af ledegigt. De forærede mine forældre en meget fin krystalvase i bryllupsgave, og jeg har faktisk stadig denne vase, og når jeg bruger den, tænker jeg stadig på hr. og fru Adellund. 16
Heggelunds Allé 4: På flagstangen ses Bent Lund Johansen, ca. 1940 17
Så er vi ved at være nede ved Hovedvejen igen, nu i nr. 4, hvor skorstensfejeren boede. Deres hus var omkranset af et højt trådhegn, og de havde nogle sorte hunde, som fruen luftede. Huset blev revet ned, da der skulle bygges bank og indrettes stor parkeringsplads på Højvangsvej. Glostrup Biografteater med Heggelunds Allé til venstre. Set mod nordøst, 1927 På hjørnet af Hovedvejen og Heggelunds Allé lå biografen. Det var en kedelig, hvid firkant, som kun indeholdt biografteater samt en bolig til biografejeren på første sal. Selve salen var meget ukomfortabel, men det var til gengæld meget billigt at gå i biografen dengang. Da der blev bygget en ny biograf nede på Bryggergårdsvej, blev den gamle biograf overtaget af en møbelsælger, som var der lige til også dette hus blev offer for udvidelsen af parkeringsplads og bankbygninger. 18
Heggelunds Allé set fra Hovedvejen mod nord. Den gamle biograf på hjørnet er revet ned og erstattet af Andelsbankens imponerende bygning, 1958 Efterfølgende blev indkørslen til Heggelunds Allé fra Hovedvejen sløjfet. Der blev bygget en tunnel under Hovedvejen, som skulle gøre det lettere at komme over på den anden side af Hovedvejen, der efterhånden var blevet stærkt trafikeret. Denne tunnel skulle også danne adgangsvej til Glostrup Centret. Efter min mening er der sket en kedelig udvikling af min barndomsgade fra at være en blomstrende kastanieallé til nu at være endt som en blandet landhandel og forpost til Glostrup Centret. 19
Gaver til arkivet Anni Jørgensen: Egby Smedie og Maskinværksted, ca. 1965. Foto. Statenevej, 1964. Foto. Ejbykærsvej (Ejby Torvevej 20), 1966. Foto. Bjarne Johansson: Adrian (gravørfirma og stempelfabrik), Heggelunds Allé 16. 2 fotos fra henholdsvis 1968 og 1974. Tegning af firmabygningen udført af ny ejer (og giver), nu under navnet A.B.A. Stempler, 1987. Inge Juul Mårtensson: Hyttenyt, 1988, nr. 2. Tidsskrift. Elva-pigerne (spejderseniorer): Håndskrevne erindringer fra ture m.m. 1971-2001. Indbundet. Ellen Hansen: Tre piger ved Spirgården, ca. 1932. Foto. Rydgård ved Ejby Torvevej, ca. 1974. 2 fotos. Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA): Kort som kilde: en håndbog om historiske kort og deres anvendelse. Af Peter Korsgaard, 2006. Søndervangskolen: Søndervangskolen 1956-2006. Jubilæumsavis. Foto. Roy Hansen: Ungdomsklubben Glostrup: Mødestatistik og indbetalingsbog, januar 1959 til februar 1961. Rudy Dorfer: Lejrpas fra Friluftsrådet, 1954. Adgangskort til landbefæstningen, 1966. Medlemsbog for Centralorganisationen af Metalarbejdere, 1963-1973. Glostrup Tekniske Skole: forsømmelsesbøger for Rudy Dorfer, 1951-1955. Møller Rasmussens Bog- og Fotohandel: kuvert med tiltryk, 1957. Glostrup Kulturpolitik: udkast og referater, 2004-2005. Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune: Arkitekttegning af Ejbygård. U.å. Svend Aage Thomsen: Søndervangskolen, 1.A, 1957, klassefoto (kopi). Diverse fotos af børn fra samme tid. 20
Fra Bente Brodersen har vi bl.a. modtaget luftbilledet af Danske Pelsauktioners store virksomhed. Bagest ses Paul Bergsøe & Søns fabrik. Set mod sydøst, ca. 1968 Bente Brodersen: Danske Pelsauktioner og nærmeste omgivelser, luftfoto, ca. 1968. Tæppefabrikken Desmer A/S Glostrup, interiørfoto, ca. 1951 (begge fotos indscannet fra postkort). Inge Madsen: Mellemtoftevej og nærmeste omgivelser, luftfoto, ca. 1938 (postkort). Lisbeth Bjørk: Knud Daniel Jensens gartneri på Clarasvej, ca. 1910. Foto. Sydvestvej 3, 1920 erne. Foto. Handelsgartner Ove Nielsen, 1919. Portrætfoto. Krogagervej 7 med personer, ca. 1907. Foto. Handelsgartner Karl Nielsen m.fl. Ca. 1930. Gruppefoto. Versifikation (4 linier), 1814 Tage Ejbøl: Københavns nyere Befæstning 1858-1920. Udg. af Københavns Amt. Hefte. Velkommen til Københavns Befæstningsdag søndag 24. september 2006. Folder. 21
På rejse i tidsmaskinen Det centrale Glostrup har gennem tiderne undergået store ændringer, og området omkring Banegårdsvej og Østbrovej er ingen undtagelse. Engang var stedet domineret af det store byggefirma Theilgaard. Man bemærker det store værksted, kontorbygningen og etageejendommen til højre, som alt sammen var ejet af firmaet. Bag disse bygninger ses den blinde vej, Marievej. Det er naturligvis Østbrovej (tidl. en del af Edithsvej) til venstre og Banegårdsvej til højre. I dag er næsten alle husene revet ned, og et stort indkøbscenter er under opførelse. Billederne viser udviklingen fra 1943 til i dag. Theilgaards store virksomhed set fra luften mod sydøst: De fleste bygninger er revet ned, og hele området er under voldsom forandring. Marievej ses bag fabrikken, 1960 22
Banegårdsvejs sydlige del. Til venstre Theilgaards kontorbygning (nr. 13), til højre hans beboelsesejendom (nr. 15). Bagest (nr. 17), det lave hus, 12. september 1943 En del af det nye indkøbscenter, 2G, skyder op af jorden. Bemærk ligheden med Theilgårds kontorbygning. Måske af veneration for fortiden? 2. november 2006 23