Beskæftigelsesudvalget

Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 16:00 Brovst Rådhus, lokale 1 Jammerbugt Kommune

Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 8. Det enstrengede beskæftigelsessystem 03.09 1 9. Procesplan for samling af den statslige og kommunale ledelse af beskæftigelsesindsatsen 3 10. Fleksjobbank i Jammerbugt Kommune 5 11. Visitationsudvalg og status for oprettelse af STU i Jammerbugt Kommune 10 12. Status vedrørende tilkendelse af førtidspension 02.2009 12 13. Status vedrørende sygedagpenge 04.03.2009 14 14. Dato for besøg hos projektenhederne i Jammerbugt Kommune 16 Punkter på lukket møde: 15. Klager fra borgere til behandling i beskæftigelsesudvalget 16. Ankeafgørelse fra beskæftigelsesankenævnet 29.01.09 Afbud:

Beskæftigelsesudvalget 3 8. Det enstrengede beskæftigelsessystem 03.09 1849-59003/ Jesper Brogaard Beslutningstema Det enstrengede beskæftigelsessystem Sagsbeskrivelse I forbindelse med finanslovsaftalen fra november 2008 besluttede Regeringen samt Dansk Folkeparti, at beskæftigelsesindsatsen fra 1. august 2009 skal overgå til et enstrenget kommunalt system. Det betyder, at kommunerne skal overtage de statslige dele af jobcentrene, og dermed bliver jobcentrene fremover alene kommunalt drevet. I dag er alle ledige i kontakt med jobcentrene, men i jobcentrene er det de statsligt ansatte, der håndterer de forsikrede ledige, mens de kommunalt ansatte tager sig af ledige på kontakthjælp og sygedagpenge. Kommunerne skal under det nye system tage sig af både de forsikrede og de ikkeforsikrede ledige, og de overtager finansieringen af dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige samt de statslige midler til beskæftigelsespolitikken. Der vil dog fortsat være et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, der varetager overvågning og styring af det lokale niveau. Den endelige model for det nye system er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Folketinget behandler lovforslaget i løbet af foråret. De i bilag vedlagte plancher stammer fra netværksmøde som blev afholdt af KL, og udgør således også KL s kommentarer til lovudkast og lovudkast til finansieringsordning for forsikrede ledige. Retsgrundlag Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Økonomi og finansiering Der har været afholdt høring i arbejdsmarkedsudvalget og lovforslag har været til høring hos KL m.fl., med en frist som udløb d. 3 marts. Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget 4 Bilag: Enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem - lovudkast Finansieringsordning for udgifter til forsikrede ledige Beskæftigelsesudvalget, den Orientering om status taget til efterretning Fraværende: Tilbage til toppen

Beskæftigelsesudvalget 5 9. Procesplan for samling af den statslige og kommunale ledelse af beskæftigelsesindsatsen 2009-3555/ Jesper Brogaard Beslutningstema Ernst og Young har udarbejdet en procesplan vedrørende samling af den statslige og kommunale ledelse af beskæftigelsesindsatsen samt relevant optimering, beskrivelse og implementering af arbejdsgange og snitflader i Jobcenter Jammerbugt. Sagsbeskrivelse Processen tager udgangspunkt i en foranalyse af eksisterende administrationsgrundlag og sagsflow inklusiv en vurdering af de interne faglige retningslinier og instruktioner. Herefter udarbejdes der en idealproces for den samlede administration af det enkelte driftsområde, hvor optimeringsforslag, bedste praksis og hensigtsmæssige tilretninger ift. arbejdsgange og retningslinier indarbejdes. I forlængelse heraf udarbejdes et elektronisk administrationsgrundlag med dokumentation af alle arbejdsprocesser og relevante snitflader, inklusiv nødvendige individuelt tilpassede standarder som breve, henvisningsskemaer, bestillingssedler, faglige instruktioner, koblinger til lovsystem, relevante aktiviteter m.v. Der er tidligere uarbejdet administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet. Dette danner grundlag for det samlede administrationsgrundlag. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Bilag: Ernst og Young.tif Tids- og handleplan Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget 6 Fraværende: Tilbage til toppen

Beskæftigelsesudvalget 7 10. Fleksjobbank i Jammerbugt Kommune 2009-3269/ Jesper Brogaard Beslutningstema Forslag til oprettelse af fleksjobpulje med henblik på at ansættelse af fleksjobberettigede borgere i Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse Fleksjobreglerne: Personer som har en varig begrænsning i arbejdsevnen, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at komme i fleksjob. Kommunen kan give tilbud om fleksjob, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder evt. forsøg på omplacering på arbejdspladsen har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de ovennævnte foranstaltninger. Virksomheder (privat eller offentlig) der ansætter en person i fleksjob, får løntilskud fra kommunen, der administrerer ordningen. Tilskuddet er halvdelen eller to-tredjedele af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller to-tredje af den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde (eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde) med tillæg af udgifter til ATP og andre arbejdsgiverbidrag. En andel af kommunernes løntilskud bliver dækket af staten. For alle fleksjobforløb, der er startet 1. januar 2002 eller senere, refunderer staten 65 pct. af kommunernes udgifter. Løn og arbejdsvilkår For personer ansat i fleksjob gælder stort set de samme regler som for personer ansat på almindelige vilkår. Som udgangspunkt fastsættes løn og arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Er fleksjobbet inden for et område, der ikke er overenskomstdækket, sker ansættelsen med udgangspunkt i overenskomsten på sammenlignelige områder. Løn og arbejdsvilkår skal fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsvilkår skal der tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne, som kan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, og ved at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men med reduceret arbejdstid. Arbejdstiden kan ved aftale tilrettelægges således, at arbejdstiden begrænses, selv om aflønningen sker som ved fuldtidsarbejde. Der er således ingen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i tid

Beskæftigelsesudvalget 8 og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejdspræstationen sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, der danner grundlag for fastsættelsen af tilskuddet. Det er arbejdsgiver og arbejdstager, der i samarbejde med de faglige organisationer beslutter tilrettelæggelsen af arbejdet i forhold til det aktuelle job. Det er kommunen, der påser at skånebehovet varetages. Med mindre borgeren som tilbydes et fleksjob, foretrækker deltidsansættelse, skal kommunen tilbyde et fleksjob på fuld tid. Personer i fleksjob modtager således løn for fuld arbejdstid, uanset om arbejdstiden reelt er nedsat som følge af manglende evne til at arbejde fuld tid. Behovet for en fleksjobpulje I den nuværende situation på arbejdsmarkedsmarkedet med tiltagende ledighed må det forventes, at det bliver sværere at finde fleksjobåbninger hos de private arbejdsgivere, især for de svageste fleksjobberettigede. Samtidig er der en gruppe af fleksjobberettigede borgere som ikke kan tilkendes førtidspension. Dermed kommer denne gruppe af borgere hverken tættere på arbejdsmarkedet eller førtidspension. Derfor er der en stor risiko for, gruppen fortsætter på forsørgelsesydelse (ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller starthjælp) udover 18 måneder og konsekvensen er at kommunen mister statens refusion på 35% af den udbetalte forsørgelsesydelse. Det påtænkes derfor, at oprette en række fleksjob i kommunalt regi med det formål at hjælpe borgerne til ordinært fleksjob, og samtidig sikre at kommunen ikke mister statsrefusion når en fleksjobberettiget borger har modtaget forsørgelsesydelse i 18 måneder indenfor en periode på 24 måneder. Der er behov for en særlig fleksjobpulje så de svagest stillede fleksjobberettigede borgere kan modtage tilbud om fleksjob. Samtidig mindskes antallet af borgere som modtager passiv forsørgelse. Behovet kan dækkes ved, at der stilles ca. 40 fleksjob til rådighed i kommunen, for de svageste fleksjobberettigede borgere. Antal borgere med ledighedsydelse som forsørgelse. Antallet af personer på ledighedsydelse er stigende. Der er aktuelt 134 ledige med ledighedsydelse som forsørgelse, heraf er der 22 sager, hvor ledighedsperioden har overskredet 18 måneder, og der derfor ikke længere er statslig refusion til udgiften. Hertil kommer yderligere 16 personer, som er tilkendt fleksjob fra kontanthjælp og fortsat får kontanthjælp indtil de har været ansat i fleksjob i 9 måneder. Det samlede antal ledige tilkendt fleksjob udgør pt. således 150 personer. Hvor? De kommunale stillinger tænkes oprettet ved kommunens institutioner og rådhuse. Institutionen får fra beskæftigelsesafdelingen, medfinansieret den del af lønudgifterne som institutionen ellers selv skulle udrede (i 11 mdr.). I

Beskæftigelsesudvalget 9 denne periode er ansættelsen af fleksjobberen derfor uden udgifter for institutionen. Efter en introduktion og optræningsperiode forventes det herefter, at medarbejderen kan opfylde kravene til ordinære fleksjobsvilkår. Hvis institutionen ønsker det forsætter ansættelsen herefter uden medfinansiering fra beskæftigelsesafdelingen. Det forventes at jobbene kan findes indenfor områderne: Skoler, daginstitutioner, ældreområdet m.fl. Fleksjobberne vil være en ekstra ressource til institutionen som enten kan anvendes til at aflaste de øvrige medarbejdere eller til at udføre opgaver som ellers ikke ville blive udført. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lov nr. 419 af 10. juni 2003, kap. 13 Økonomi og finansiering Hvis en borger ansættes i fleksjob ser udgiftsberegningen således ud. Det antages, at borgeren ansættes i fleksjob i kommunen. Kommunen kommer dermed til at dække den samlede lønudgift. Eksempel 1 Ansat i fleksjob med en årsløn på kr. 253.000 incl. ferietillæg, pension m.m. (svarende til løn for en pædagogmedhjælper) Fleksjob med 2/3 tilskud fra kommunen: Arbejdsgivers lønudgift til fleksjobber kr. 253.000 Tilskud fra kommunen 2/3 kr. 168.675 - Refusion fra staten 65% af kr. 168.675 kr. 109.638 = kommunens løntilskud pr. fleksjobber kr. 168.675 kr. 109.638 kr. 59.036 Som er det beløb som kommunen skal betale uanset om borgeren er fleksjobansat privat eller i kommunen. Når kommunen er arbejdsgiver bliver lønudgiften dermed kr. 253.000 kr. 168.675 = kr. 84.324 yderligere som skal dækkes af fleksjobpuljen) Som tillægges løntilskuddet på kr. 59.036 I alt i lønudgift for kommunen kr. 143.360 Eksempel 2 Fleksjob med ½ tilskud fra kommunen: Arbejdsgivers lønudgift til fleksjobber kr. 253.000 Tilskud fra kommunen ½ kr. 126.500 - Refusion fra staten 65% af kr. 126.500 kr. 84.755 = kommunens løntilskud pr. fleksjobber kr. 41.745 Når kommunen er arbejdsgiver bliver lønudgiften dermed kr. 253.000 kr. 126.500 kr. 126.500 yderligere som skal dækkes af fleksjobpuljen

Beskæftigelsesudvalget 10 Som tillægges løntilskuddet på kr. 41.745 I alt i lønudgift for kommunen kr. 168.245 NB.: Ledighedsydelse - udgifter Ledighedsydelse til ledige som har ventet på fleksjob i mindre end 18 måneder (35% refusion fra staten) 171.600 x 0,65 = kr. 111.540 pr. borger pr. år. Ledighedsydelse til ledige som har ventet på fleksjob i over 18 måneder (ingen refusion = kr. 171.600 pr. borger pr. år Hvis der oprettes en fleksjobpulje hvor borgeren bliver ansat i fleksjob i kommunen, ser beregningen over en 2 årig periode således ud. År 1. (hvis borgeren har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder) Udgift til borger på ledighedsydelse i mere end 18 måneder Ledighedsydelse: kr. 171.600 Refusion: kr. 0 Det samme gør sig gældende år 2. - i alt kr. 343.200 Fleksjobpulje: År 1 Udgift til borger på ledighedsydelse der ansættes i kommunalt fleksjob med 2/3 tilskud med efterfølgende tilbagefald til ledighedsydelse Kommunal løntilskud: kr. 59.036 Udgift til fleksjobpulje kr. 84.324 I alt år 1 kr. 143.648 År 2 Ledighedsydelse: kr. 171.600 35% refusion fra staten: kr. 60.060 I alt år 2 kr. 111.540 Samlet udgift over 2 år kr. 255.188 Besparelse over 2 år kr. 343.200 kr. 255.188 kr. 88.012 Forudsætningen i eksemplet er som nævnt, at borgeren falder tilbage på ledighedsydelse, men der er en forventning om, at borgeren opnår ansættelse i almindeligt fleksjob eller afklares til pension.

Beskæftigelsesudvalget 11 Samlet beregning for Jammerbugt kommune set over en 2 årig periode (forudsætning er her, at der etableres 38 fleksjob med 2/3 tilskud). Der er pt. 22 borgere som har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder: Hvis 22 borgere som har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder, ansættes i kommunen og efterfølgende falder tilbage på ledighedsydelse, ser regnestykket således ud: 22 borgere X besparelsen på kr. 88.012 over en 2 årig periode = kr. 1.936.264 Der er pt. 16 borgere som er fleksjobberettigede kontanthjælpsmodtagere Hvis 16 borgere som er fleksjobberettigede kontanthjælpsmodtagere ansættes i fleksjob i kommunen, ser regnestykket således ud: Nuværende udgifter: Kommunens udgifter til fleksjobberettigede kontanthjælpsmodtagere (ikke forsørgere) kr. 114.060 (kr. 9.505 pr. md.) 35% statsrefusion (kr. 39.921) = kr. 74.139 pr. år. Fleksjob: 16 borgere X kr. 255.188 kr. 148.278 (over 2 år) = kr. 106.910 i merudgift ved ansættelse i kommunalt fleksjob. = kr. 1.710.560 Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at Beskæftigelsesudvalget anbefaler oprettelsen af fleksjobpuljen i beskæftigelsesafdelingen, og oversender sagen til endelig godkendelse i Økonomiudvalget Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt.

Beskæftigelsesudvalget 12 Fraværende: Tilbage til toppen

Beskæftigelsesudvalget 13 11. Visitationsudvalg og status for oprettelse af STU i Jammerbugt Kommune 2009-3305/ Jesper Brogaard Beslutningstema Den Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Sagsbeskrivelse Der er blevet oprettet et fælles visitationsudvalg mellem Jobcenter og Børneog Kulturområdet (Undervisning og Fritid) samt Voksen/ Handicapområdet. Formålet med dette visitationsudvalg er, at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til borgeren. Endvidere at have fokus på borgeren således, at denne sikres en sammenhængende overgang fra den ene afdeling til den anden. Visitationsudvalget skal sikre en smidig overdragelse således at borgeren mærker overgangen så lidt som muligt. Samtidig at sikre en klar rollefordeling og dermed, at medarbejderne er klædt så godt på som overhovedet muligt til løsning af opgaven. Visitationsudvalget er Jammerbugt Kommunes organisering af samarbejdet mellem kommunens ansatte på børneområdet, jobcentret, voksen/ handicapafdelingen, ungdomsvejledningen. Visitationsudvalget består af repræsentanter fra afdelingerne: Undervisning og fritid, pædagogisk konsulent Lars Pilgaard, Jobcenter fra kontanthjælp match 4-5 teamleder Gitte Olsen og fra Voksen/handicap teamleder Preben Gram. Ad hoc indkaldes relevante rådgivere og PPR. Udvalget har kompetencen til at beslutte, hvilken indsats der skal ydes for den unge. Der har været afholdt et møde og det næste bliver i februar måned. Status for oprettelse af STU i Jammerbugt kommune. Der har været afholdt fællesmøde i Brønderslev med bl.a. deltagelse af kommunaldirektøren og beskæftigelseschefen m.m., for at få drøftet og afklaret om Jammerbugt kommune selv kan oprettet et tilbud for et STU forløb. Der blev aftalt, at gruppen skulle udarbejde et beslutningsoplæg om hvordan Jammerbugt kommune fremadrettet håndterer STU-elever. Selvom Jammerbugt kommune får sit eget, vil der fortsat være behov for at købe et antal (krævende)pladser på specialskolen i Aalborg (Nr.Sundby), Hjørring, Arden eller andre institutioner.

Beskæftigelsesudvalget 14 Der overvejes, at etablere et tilbud i regi af produktionsskole Midtvendsyssel med samarbejde med andre mulige leverandører i lokal område. Der satses på en opstart august 2009 Endvidere er der forslag til at Jammerbugt kommune kan tilbyde en bodel f.eks. et opgangsfælleskab i Åbybro. I forbindelse med at oprette lokale tilbud var der den 13 januar 2009 et fællesmøde, hvor de forskellige leverandører fra lokalområde var indbudt med henblik på, at høre om de kan byde ind på uddannelsen. Møde blev afholdt i fællesskab med UU Vendsyssel Øst Vest og Jobcenter. På møde blev der givet positive tilbagemeldinger bl.a. fra Råd og Dåd, Skovsgaard, VUC m.m. Der arbejdes videre med dette i UU Vendsyssel Øst Vest Retsgrundlag Lov om ungdomsuddannelsen for unge med særlig behov, lov 564 af juni 2007. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Handicaprådet Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Bilag: Status over igangværende sager 01.01.2009 Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

Beskæftigelsesudvalget 15 12. Status vedrørende tilkendelse af førtidspension 02.2009 1849-35158/ Jesper Brogaard Beslutningstema Status vedrørende tilkendelser af førtidspension Sagsbeskrivelse I stammen pr. 1. januar 2009 var der i budget 2009 indregnet 595 førtidspensioner efter ny ordning. Ved budgetopfølgning pr. 30.09.2008 forventedes stammen pr. 1. januar 2009 dog, at udgøre 632 førtidspensioner efter ny ordning med 35% refusion. Pr. 1. januar 2009 er status, at der er tilkendt i alt 631 førtidspensioner i henhold til ny ordning med 35% refusion. Der blev i 2008 tilkendt 167 førtidspensioner. Af disse havde 68 borgere sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag, 39 borgere havde ledighedsydelse som forsørgelsesgrundlag, 41 borgere havde kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, og 13 havde andet herunder bruttorevalidering som forsørgelsesgrundlag. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om social pension. LBK nr. 759 af 02/08/2005 Økonomi og finansiering Stigningen på 37 borgere vil i 2009 betyde en merudgift på 2,076 mio. kr. - dette er dog stadigvæk uden nogen tilgang i året 2009, men ved budget 2009 er der under økonomiudvalget afsat 2,054 mio. kr. til en månedlig tilgang på 3 førtidspensionstilkendelser i 2009. Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Punktet oversendes til Økonomiudvalget til orientering. Bilag:

Beskæftigelsesudvalget 16 Beskæftigelsesudvalget, den Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at den afsatte pulje på 2,054 mio. kr. tilføres førtidspensionskontoen. Udvalget ønsker i forbindelse hermed, at administartionen synliggør fordelingen af pensionister på grupper. Fraværende: Tilbage til toppen

Beskæftigelsesudvalget 17 13. Status vedrørende sygedagpenge 04.03.2009 1849-35158/ Jesper Brogaard Beslutningstema Status på sygedagpengeområdet Sagsbeskrivelse Sager under 52 uger: Som det fremgår af bilagene har der været relativt store udsving i antallet af sager uge for uge i 2008 og frem til uge 10 i 2009. Derimod har det løbende gennemsnit i antal sager været for nedadgående igennem hele 2008, og endte således på gennemsnitligt 465 sager i 2008. For 2008 var det forventet, at der gennemsnitligt ville være maksimalt 485 sager. Frem til uge 10 i 2009 har det løbende gennemsnit været på 478 sager. For 2009 forventes der fortsat, at være maksimalt 485 sager i gennemsnit. Sager over 52 uger: Udsvingene har ikke været så udtalte for sager over 52 uger i 2008. Frem til uge 34 har der været et mindre fald i faktiske antal sager, og fra uge 35 og frem til udgangen af 2008 har der været en svag stigning i antallet af sager. Igennem 2008 har der været et fald, i det løbende gennemsnit af antal sager. Det løbende gennemsnit var således 171 sager i 2008. Det forventede gennemsnit var i 2008 på 120 sager. Frem til uge 10 i 2009, er det løbende gennemsnit på 164 sager. I 2009 forventes der fortsat, at være maksimalt 120 sager i gennemsnit Samlet set forventes det, at mål og forudsætningerne for 2009 vil holde. Retsgrundlag Lov om sygedagpenge. Lov nr. 563 af 09/06/2006 Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Punktet oversendes til Økonomiudvalget til

Beskæftigelsesudvalget 18 orientering. Bilag: SDP + 52 uger ugebasis 08-09 04.03.09 SDP løbende gennemsnit 08-09 04.03.09 SDP under 52 ugebasis 08-09 04.03.09 Beskæftigelsesudvalget, den Målsætningen fastholdes. Taget til efterretning - og oversendes til Økonomiudvalget til orientering Fraværende: Tilbage til toppen

Beskæftigelsesudvalget 19 14. Dato for besøg hos projektenhederne i Jammerbugt Kommune 2009-4672/ Jesper Brogaard Beslutningstema Forslag til dato for besøgsrunde hos beskæftigelsesområdets projektenheder i Jammerbugt Kommune 15. april 2009 Sagsbeskrivelse Udvalget besøger projektenhederne på kontanthjælpsområdet samt Integrationsområdet (Pandrup) og sygedagpengeområdet (Aabybro) Det foreslås, at udvalget mødes kl. 12 på kontanthjælpsområdets projektenhed (resssourceafklaring, jobsøgning m.v.) på Bransagervej 30 i Pandrup. Der vil blive serveret frokost med efterfølgende rundvisning i projektenheden samt i projektenheden for integration (Domino). Efterfølgende vil der være besøg hos projektenheden for sygedagpengeområdet (profilforløb, ressourceafklaring, værksted og specialteam). Industrivej 22, 2A, 2B og 3 i Aabybro Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller til Beskæftigelsesudvalget, at besøgsrunden finder sted d. 15 april 2009 med start kl. 12.00 i Pandrup. Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Godkendt. Fraværende:

Beskæftigelsesudvalget 20 Tilbage til toppen

Beskæftigelsesudvalget 21 Underskrifter Carla Madsen (A) Erik Holt (V) Gunhild Bach Nielsen (B) Jens Chr. Golding (A) Mogens Richter (V) Per Halsboe-Larsen (A) Torben Sørensen (V)