VELKOMMEN SOM BEBOER PÅ PLEJECENTER RYTTERKASERNEN
Udgivet af Ældre og Handicapforvaltningen Dec 2015
INDHOLD Lidt om os 4 Velkommen! 4 Rytterkasernen 4 Vores værdigrundlag 4 En god hverdag 5 Boligforhold 5 Maden 5 Aktiviteter og Fællesskab 5 Pris og praktisk information 6 Indflytning 6 Lejlighedens indretning 6 Vores samarbejde 6 Forventningssamtale 7 Besøg 7 Husets regler 7 Hvad koster det? 7 El 7 Licens og antennebidrag 7 Forsikringer 8 Penge og værdigenstande 8 Personale 8 Personalets arbejdsmiljø 8 Rygepolitik 8 Nej tak til gaver 9 Medicin 9 Anden personlig pleje Ensomhed Rengøring Tøjvask Post Kørsel Ældrerådet Tilsyn Klagemulighed Udflytning Kontaktoplysninger 9 9 10 10 10 10 10 10 11 12
LIDT OM OS Velkommen! Personale, beboere og frivillige medarbejdere vil gerne byde dig hjertelig velkommen på Plejecenter Rytterkasernen. Vi vil gøre vores bedste for, at du bliver glad for at bo her. Du kan have mange spørgsmål, når du flytter ind hos os. Vi håber derfor, at du og dine pårørende får glæde af informationerne i denne folder. Derudover vil personalet være behjælpelig med oplysninger om, hvad du ellers kan have brug for. Plejecenter Rytterkasernen Plejecenter Rytterkasernen er beliggende midt i Odense. Inden for kort afstand finder du bl.a. H.C. Andersens kvarter, Odense Å, gågaden, teatret, koncerthuset og banegården, hvor samtlige busser gør ophold. Boligforhold Plejecenter Rytterkasernen består af tre etager med elevator imellem. På plejecentret har vi fire demensenheder med syv beboere i hver enhed. Boligerne her er 1-rums boliger med eget bad og toilet. Derudover har vi to somatiske enheder med hver 12 beboere. I disse enheder er boligerne 2-rums boliger med stue, soveværelse, bad og toilet samt en lille altan. I alle enheder er der et stort, fælles opholdsrum med spisestue/stue og køkken. Desuden hører der et lille kælderrum til hver lejlighed. Der er en dørtelefon ved indgangen, som besøgende efter kl. 16 skal benytte. Dog har pårørende mulighed for at leje en chip, så de undgår ventetid ved dørene. I forbindelse med gårdhaven ligger der et stort fællesrum med tekøkken, som du har mulighed for at leje til familiesammenkomster. Maden på plejecentret Vi tilbyder sund og næringsrig kost på plejecentret. Vores personale laver både morgenmad, frokost og lidt årstidsbestemt lune retter. Du har rig mulighed for at få indflydelse på, hvad der skal på menuen, da personalet laver madplan for en måned af gangen i samråd med beboerne. Alt efter årstidens traditioner og beboernes ønsker koger og bager vi også. Måltiderne nydes i den fælles spisestue. Den varme mad leveres fra Byen Køkken. Fællesskab Da vi er et plejecenter efter leve-bo-princippet, fungerer enhederne så vidt muligt som små familier. Under måltiderne lægger vi derfor vægt på hygge, og aftenkaffen serveres i den fælles dagligstue, hvor der også er mulighed for at se film i fællesskab med de andre beboere. Derfor er Rytterkasernen et godt sted for dig, hvis du er social og kan lide at have mennesker omkring dig. Traditioner Vi lægger vægt på traditioner, samvær og hygge i huset, og vi fejrer bl.a. fødselsdage, jul og påske. Derudover er der små sammenkomster på de enkelte enheder, hvor også dine pårørende er meget velkomne til at deltage. Gårdhave Plejecentret har en fælles gårdhave, hvor der f.eks. er mulighed for en lille gåtur, hygge, grillarrangementer eller andet. 4
Aktiviteter Vores aktivitetsmedarbejder sørger for forskellige aktiviteter, som du kan deltage i. Det kan være gymnastik, banko, kreativ aktivitet, sang/musik, kunstmaling, dans og meget andet - kun fantasien sætter grænser. En gang om ugen er der pårørende hygge om eftermiddagen. Ca. en gang om måneden får vi besøg af den lokale præst, som afholder gudstjeneste i plejecentrets fællesrum for beboerne. Vi har løbende udflugter ud af huset enten for hele plejecentret eller for de enkelte afdelinger. F.eks. ferieture, koncertture, teaterture og andre arrangementer. Til huset er der tilknyttet en del frivillige hjælpere, som tager del i diverse aktiviteter. Også her er dine pårørende velkomne til at give en hjælpende hånd. Vores værdigrundlag Vi arbejder ud fra Ældre og Handicapforvaltningens overordnede ambition om at understøtte den enkelte i at bevare og skabe et aktivt, værdigt og meningsfuldt liv. Alle mennesker skal behandles forskelligt, og vi tager derfor udgangspunkt i lige præcis din situation og dine behov, og du bliver mødt med ligeværdighed og respekt. Selvbestemmelse, medansvar og en mulighed for at deltage engageret i hverdagen på Plejecenter Rytterkasernen er et godt afsæt for at styrke både helbred og livskvalitet. En god hverdag Et godt liv som beboer på Plejecenter Rytterkasernen handler først og fremmest om at have en god hverdag. Vi arbejde med afsæt i en rehabiliterende tankegang, så vi sikrer en individuel indsats til hver enkelt beboer. Indsatsen er situationsbestemt, koordineret og fleksibel, og den bygger på et tæt samarbejde mellem dig og eventuelt dine pårørende, fagfolk og os. Du skal have en god hverdag og have mulighed for at bruge dig selv, så godt du kan. Det er derfor vigtigt at holde fast i selv de mindste ting, der har betydning for dig i din hverdag. Indflytningssyn Når du er flyttet ind på Rytterkasernen, vil vores teknisk-servicemedarbejder hurtigst muligt foretage et indflytningssyn. Inden da er det en god idé at udfylde fejl- og mangellisten, så du kan gennemgå den med tekniskservicemedarbejderen ved indflytningssynet. Nøgler Der hører to nøgler til lejligheden, og der er mulighed for at leje en chip til hovedindgangen. Vores teknisk-servicemedarbejder vil udlevere nøglen til din lejlighed, og det er også ham, du skal henvende dig til for at få en chip. Det er vigtigt, at du passer godt på de udleverede nøgler/chips, da du skal betale for at få låsen omkodet i tilfælde af, at nøglen/chippen bliver væk. 5
PRIS & PRAKTISK INFORMATION Det skal du medbringe Når du flytter ind på plejecentret skal du huske at medbringe: 2 dyner og 2 puder m./ fiber - vaskbare 2 rullemadrasser - vaskbare Tøj til alle årstider Undertøj og nattøj Møbler efter behov Toiletsager Værdiskab som kan låses Forventningssamtale I forbindelse med indflytningen vil personalet tilbyde dig en forventningssamtale. Formålet med samtalen er bl.a., at personalet får kendskab til dine forventninger og behov, ligesom du vil blive orienteret om den rehabiliterende tilgang, vi arbejder ud fra på plejehjemmet. Dine pårørende er velkomne til at deltage ved samtalen. Vores samarbejde Når du flytter ind, laver vi en elektronisk samarbejdsbog, som er et arbejdsredskab for personalet. Heri skriver vi ting, vi skal være opmærksomme på, som har betydning for dig og din hverdag. Det kræver samtykke fra dig, hvis andre end personalet, f.eks. dine pårørende, skal have adgang til oplysningerne i samarbejdsbogen. Der bliver også lavet en handleplan, som beskriver pleje-, omsorgs- og praktiske opgaver, der er relevante for dig. Handleplanen bliver lavet sammen med dig og dine pårørende senest 14 dage efter indflytningen. Vi opfordrer dig og dine pårørende til at beskrive din livshistorie f.eks. væsentlige begivenheder, opvækst, arbejdsliv, hobby, vaner osv. i dit liv. På den måde får vi et kendskab til dig og din livshistorie, og dermed kan vi bedst hjælpe og støtte dig til en god dagligdag på plejecentret. Som beboer er du tilknyttet det faste personale i din enhed, og når du flytter ind, får du tilknyttet en kontaktperson herfra. Det er kontaktpersonen, der hovedsagligt vil hjælpe dig i hverdagen, men de andre medarbejder vil naturligvis også kunne træde til. Rehabilitering Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, som baseres på borgernes hele livssituation og bekymringer og består af en samarbejdsproces mellem beboer, de pårørende og fagfolk. Formålet er, at beboeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt meningsfuldt liv. Velfærdsteknologi Der arbejdes hen imod at få indført forskellige teknologiredskaber til glæde for den enkelte beboer, som måske afvej opnår længere selvstændighed Lejlighedernes indretning Lejligheden er at betragte som din egen bolig, og du skal derfor som udgangspunkt selv medbringe alt. Behovet for hjælpemidler vurderes individuelt. Du skal selv sørge for at hænge lamper og billeder op i boligen. Ønsker du at have gardiner i din lejlighed, skal du også selv sørge for dette. Vi opfordrer desuden på det kraftigste til, at I sætter røgalarmer op i lejligheden, når du flytter ind. Dette skaber en sikkerhed for dig, og de andre beboere og ansatte på plejecentret. Vi kan på et tidspunkt få brug for, at der skal hjælpemidler ind i din bolig. Derfor beder vi om, at boligen ikke overmøbleres, da nogle hjælpemidlerne kræver meget plads. 6
Af hensyn til din egen og personalets sikkerhed anbefaler vi, at du ikke har løse tæpper på gulvene i lejligheden. Hvis du alligevel vælger tæpper, skal de have et skridsikkert underlag. Besøg Når du har besøg, kommer vi ikke og forstyrrer. Har I brug for hjælp, kan I kontakte personalet. Vi vil dog opfordre besøgende til at vise hensyn og overholde afdelingens hviletider og måltider. Hvordan du indretter din lejlighed er op til dig, så længe vi kan komme til. 7
Husets regler Selv om du som beboer på plejecentret er en selvstændig husstand, er du samtidig en del af et fællesskab. Derfor beder vi dig generelt tage hensyn. Hvad koster det? Se vedlagt prisark eller spørg efter arket på plejecentret. El El betales individuelt og opkræves halvårligt. Licens og antennebidrag Da de enkelte lejligheder på plejecentret er at betragte som selvstændige husstande, betales der licens og antennebidrag individuelt. Uanset om du har TV og radio eller ej, skal du betale antennebidrag. Har du en hjemmeboende ægtefælle, der betaler licens, skal du dog ikke også betale licens her på plejecentret. Plejecenter Rytterkasernen er tilsluttet YouSEE, og du skal selv tilmelde dig. Forsikringer Din lejlighed på plejecentret betragtes som en privat bolig. Du er derfor ikke dækket af nogen fælles indbo- eller ulykkesforsikring, når du bor på centret. Vi vil derfor anbefale dig, at du bibeholde din forsikring eller tegner en forsikring, når du flytter ind på plejecentret. Penge og værdigenstande Vi fraråder, at du har større pengebeløb liggende i din lejlighed. Ejer du noget af meget høj værdi, anbefaler vi, at du f.eks. får det låst inde i en bankboks. Ved særlige behov, kontakt Rytterkasernens rehabiliteringsleder. Personalet Vi har uddannet personale fast tilknyttet hver enhed, som døgnet rundt er klar til at give dig støtte og vejledning efter dit behov. Personalets arbejdsmiljø Af hensyn til personalets ve og vel følger vi de regler, der gælder for arbejdsmiljø inden for vores fag. Det handler bl.a. om, at vi skal kunne komme til at hjælpe dig i din lejlighed, uden at vi risikerer at falde over ting, og at vi skal benytte os af de rette hjælpemidler for at undgå tunge løft o.l. Derfor kan det også være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at bede dig fjerne et møbel fra din lejlighed, eller på et tidspunkt få brug for at installere en lift over din seng. Rygepolitik Når vi er i dit hjem, er dit hjem vores arbejdsplads. Og da vi ikke ønsker at udsætte vores personale for passiv rygning, bedes du ikke ryge, når plejepersonalet, rengøringshjælpen eller andre er på besøg hos dig. Hvis du ryger i lejligheden i andre tidsrum, beder vi dig lufte ud en halv time før, vi kommer i dit hjem. Der må ikke ryges i fællesarealerne. Vær opmærksom på, at der findes særlige forsikringer for beboere på plejecentre. 8
Nej tak til gaver Personalet på plejecentret må som udgangspunkt ikke modtage gaver eller erkendtligheder fra beboerne. Vi ved af erfaring, at mange beboere og pårørende gerne vil påskønne personalets indsats. Personalet er instrueret i ikke at modtage gaver, med mindre det er en erkendtlighed til centret eller den samlede personalegruppe og af begrænset omfang. Denne regel er til for at understrege, at venlighed, omsorg og virksom støtte er en naturlig og selvfølgelig del af vores arbejde, og at dette aldrig må påvirkes af belønninger fra beboere eller pårørende. I tvivlstilfælde kontakter personalet rehabiliteringslederen for hjælp til fortolkning af retningslinjerne, ligesom du som beboer eller pårørende er velkommen til at kontakte rehabiliteringslederen, hvis du er i tvivl. Medicin Hvis du har behov for hjælp til dosering og bestilling af medicin, er personalet gerne behjælpelige. Hertil har vi ansat en social- og sundhedsassistent, som også kan hjælpe med kontakt til din læge. Medicinen bliver bestilt og leveret fra Sct. Hans Apotek. Anden personlig pleje Ved behov for frisør og/eller fodterapeut vil din kontaktperson gerne være behjælpelig med at bestille tid til dette ude i byen, da vi ikke har tilknyttet frisør og fodterapeut på plejecentret. Når du flytter ind på plejecentret, beholder du din egen læge, speciallæge og tandlæge. Du kan dog også vælge at benytte kommunens tilbud om omsorgstandpleje, hvor tandlægen kommer hjem til dig. Dette tilbud kræver tilmelding. Pakkeløsninger Vi tilbyder forskellige pakker, som du kan til/ fravælge, bl.a. vask af tøj, rengøringsmidler og artikler til personlig hygiejne. Du skal selv betale for disse pakker. Rengøring Vi har ansat personale, som gør rent i alle boliger og på fællesarealerne. Men vi ser dog samtidig rengøringen som en form for rehabiliterende støtte, og derfor er det vigtigt for os, at den enkelte hjælper til i det omfang, det er muligt. Servicedeklarationerne siger, at man som beboer på et plejecenter kan få gjort rent i sin lejlighed hver 14. dag. Det vælger vi at følge. Dog tager vi hensyn til særlige individuelle behov. Rengøringen omfatter almindelig rengøring og ikke hovedrengøring. Vi opfordrer derfor pårørende til at hjælpe såfremt dit rengøringsbehov ikke dækkes. Der er en del krav til rengøringsmidler i forhold til bl.a. miljømærkninger. Vi tilbyder derfor at stå for indkøb af dine rengøringsartikler. Ønsker du at lade os stå for indkøb af disse, bliver det billigere for dig, end hvis du selv køber artiklerne. Fravælger du vores pakke med rengøringsartikler, skal du købe miljøgodkendte mærker, f.eks. Svanemærket. Tøjvask Her på plejecentret tilbyder vi at vaske dit tøj, hvilket vi gør en gang om ugen. Vælger du at lade os vaske dit tøj, gør vi opmærksom på, at tøjet vil blive mærket, første gang det skal vaskes. Sengetøj og håndklæder skal du leje af os, og det vil blive vasket på vaskeri. 9
Kørsel Der er forskellige kørselsordninger, som du har mulighed for at benytte dig af. Personalet kan hjælpe dig med at bestille kørsel. Klagemulighed Vi yder personlig pleje og støtte til praktiske opgaver ud fra servicelovens 83 og Odense Kommunes serviceniveau. Personalet kan kun i begrænset omfang tilbyde at følge dig ved lægebesøg o.l. uden for huset. Her anbefaler vi, at en pårørende følger dig. Parkering Kommer man i bil til Rytterkasernen, er der mulighed for parkering i området omkring plejecentret. Plejecentret råder også over få pladser i gården. Parkerer besøgende her, skal de hente en parkeringsbillet på enheden eller kontoret. Dog vil hver lejlighed have mulighed for at få et parkeringskort, som kan bruges fast. Dette sker ved henvendelse til teknisk servicemedarbejder. Post Din personlige post vil blive afleveret i din lejlighed. Ældrerådet Der eksisterer et Ældreråd og tre Lokalråd i Odense Kommune. Lokalrådet er repræsenteret med en kontaktperson her på plejecentret. Tilsyn Der føres løbende tilsyn med alle plejecentre i kommunen af embedslægen og Odense Kommune. Tilsynene er uanmeldte. Hvis du ikke er tilfreds med den hjælp, du modtager på plejecentret, er det vigtigt, at du tager en snak med din kontaktperson på plejecentret eller eventuelt rehabiliteringslederen. Ønsker du at klage, skal det ske til Det Sociale Nævn. Klagen skal sendes til: Ældre- og Handicapforvaltningen Plejeboligområdet Ørbækvej 100 5220 Odense SØ E-mail: æhf@odense.dk Fovaltningen behandler klagen og sender den videre til Det Sociale Nævn. Udflytning Ved udflytning skal ejendomsafdelingen have en skriftlig opsigelse. Vi beder om, at dette sker hurtigst muligt. Ejendomsafdelingen kan kontaktes på tlf. 65 51 26 73 for nærmere information. Nøglerne til din bolig skal afleveres. Se lejekontrakten for flere detaljer om udflytning, bl.a. slutrengøring, eller kontakt rehabiliteringslederen/afdelingslederen.
KONTAKT Adresse: Rytterkasernen 7A 5000 Odense C Rehabiliteringsleder: Lone Høj E-mail: lhoo@odense.dk Tlf.: 65 51 31 91 Ass. Rehabiliteringsleder: Charlotte juul E-mail: cjs@odense.dk Tlf.: 65 51 31 48 www.odense.dk