Lydisolering DEL 2 -Etageadskillelser af massive sømmede træelementer Af Christine V.J. Ejlersen Forskningprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU Forår 3
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 1 Forord Følgende rapport er udarbejdet af og Christine Vinding Juul Ejlersen i forbindelse med forskningsprojekt ved BYG DTU og Ørsted DTU på Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby. Projektet er en fortsættelse af vores eksamensprojekt Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer fra efteråret 3. I forbindelse med projektet ønsker vi at rette en stor tak til en række personer og firmaer, som har gjort det muligt at udarbejde denne rapport: Hardy Vølund, Produktionschef, Dansk Træemballage A/S, for sponsorering af træelementer. Johnny Halsted, Rådgivende Ingeniør, Associerede Ingeniører, for et godt samarbejde. Aage Peter Jensen, Docent Civilingeniør, BYG DTU for et godt samarbejde. Per Oluf Kjærbye, Lektor, BYG DTU for et godt samarbejde. Jens Holger Rindel, Docent Civilingeniør, Ørsted DTU for et godt samarbejde, samt for lån af laboratorium i bygning 355. Aage Sonesson, ingeniørassistent, og Jørgen Rasmussen, ingeniørassistent, begge fra Ørsted DTU for deres assistance i forbindelse med forsøgene. Dan Hoffmeier, Civilingeniør, og Robert Mortensen, Tekniker, begge fra Delta Akustik og Vibration, for vejledning og lån af tætningsmaterialer. Jens Martin Dandanell, Ingeniørassistent, BYG DTU og hans håndværkersjak for god assistance. Peder Fynholm, Civilingeniør, Teknologisk Institut, for hjælp til at fremskaffe materiale inden for massivtræsbyggerier. Erling Jessen, Udviklingschef, Isover A/S, for vejledning og sponsorering af materialer. Bjarne Kristiansen, konsulent, Danogips A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Thomas Flint, Bygningsingeniør, Junckers Industrier A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Ulrik Overland, Direktør, Knudsen Kilen, for vejledning og sponsorering af materialer. Alex Mogensen, Civilingeniør, Christian Berner, for vejledning og sponsorering af materialer. Stig Petersen, Driftsleder, NCC-Asfalt, for vejledning og sponsorering af materialer.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 2 Christian Thomsen, Driftsleder, Sydjydsk Vulkanisering, for vejledning og sponsorering af materialer. Barbara Rønn, Salgschef, Fibertex A/S for vejledning og sponsorering af materialer. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby den 14. maj 3 Bygningsingeniør, Bygningsingeniør, Christine Vinding Juul Ejlersen
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 3 Resumé Denne rapport er en udbygning af rapporten Lydisolering etageadskillelser af massive træelementer. Som beskrevet i Lydisolering etageadskillelser af massive træelementer har massivtræsbyggerier vundet betydeligt indpas i Europa de seneste år. Dette skyldes blandt andet massivtræets lave egenvægt der medfører en hurtig og nem byggeproces samt at det er miljøvenligt og arkitektonisk smukt. Formålet med dette forskningsprojekt er dels at sammenligne de lydmæssige egenskaber for limede og sømmede massivelementer. Resultaterne for de limede elementer er taget fra rapporten Lydisolering etageadskillelser af massive træelementer mens resultaterne for de sømmede elementer er udarbejdet i forbindelse med dette projekt. Derudover er formålet at finde nogle konstruktioner med sømmede massivelementer der mindst opfylder lydkravene i henhold til Bygningsreglementet BR 95, samt prøve at opnå en lydklasse A eller B i henhold til DS 49. Dækkonstruktionerne er udviklet ud fra eksperimentelt arbejde, hvor der i lydhårderum er lavet lydmålinger på prøveelementer med en størrelse på 1 m 2. På hvert dæk er der lavet en måleserie bestående af luftlydisolation, trinlydniveau samt efterklangstid og baggrundsstøj i modtagerrum, i frekvensområdet fra - Hz. Af resultaterne ses det at sømmede massivelementer er en anelse dårligere lydmæssigt end de limede massivelementer. Dette skyldes sandsynligvis de limede elementers større rumvægt. I de sømmede elementer kan der være gennemgående sprækker i elementerne, men de giver kun nævneværdige lydmæssige problemer i konstruktioner hvor der ikke monteres materialer over eller under træelementerne. Desuden er der opnået gode resultater med tunge elementer som sand og asfaltgranulat samt nedhængte gipslofter. Af elastiske lag i dobbeltkonstruktionerne er der arbejdet med forskellige former for mineraluld samt med Sylomer der er en elastisk polyurethan.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...6 2 TEORI...7 3 SØMMEDE MASSIVTRÆ-DÆKELEMENTER...8 3.1 BESTANDDELE...8 3.2 UDSEENDE...8 3.3 BELASTNINGSTABEL...9 3.4 FORARBEJDNING...9 3.5 FASTGØRELSER...9 4 FORSØGSGENNEMGANG...1 4.1 FORSØGSOPSTILLING...1 5 RESULTATBEHANDLING...11 5.1 BÆRENDE DEL...11 5.1.1 SØMMEDE KONTRA LIMEDE ELEMENTER I KONSTRUKTIONENS BÆRENDE DEL...12 5.2 FLADELEJREDE SVØMMENDE GULVE...13 5.2.1 ROCKWOOL GULVRENOVERINGSPLADER KONTRA ISOVER TRINLYDSPLADER...14 5.2.2 SØMMEDE ELEMENTER KONTRA LIMEDE ELEMENTER I DOBBELTKONSTRUKTIONER.15 5.2.3 RESULTATTABELLER OVER FLADELEJREDE SVØMMENDE GULVE...17 5.3 DÆKKONSTRUKTIONER MED SAND...17 5.3.1 ISOVER TRINLYDSPLADER...18 5.3.2 SYLOMER P12...19 5.3.3 SAND OVENPÅ DET ELASTISKE LAG...21 5.3.4 RESULTATTABELLER OVER KONSTRUKTIONER MED SAND...23 5.4 DÆKKONSTRUKTIONER MED ASFALTGRANULAT...23 5.4.1 ASFALT KONTRA SAND...24 5.4.2 PARKET PÅ STRØER...26 5.4.2.1 Gul Knudsen Kile...26 5.4.2.2 Sylomer P12...27 5.4.3 RESULTATTABELLER OVER KONSTRUKTIONER MED ASFALTGRANULAT...28 5.5 NEDHÆNGT GIPSLOFT...29 5.5.1 RESULTATTABEL FOR KONSTRUKTIONER MED NEDHÆNGT GIPSLOFT...33 5.6 SAMLET RESULTATTABEL...35 6 DATABLADE...37
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 5 7 KONKLUSION...51 7.1 SØMMEDE KONTRA LIMEDE MASSIVE TRÆELEMENTER...51 7.2 SAND/ASFALTGRANULAT...51 7.3 SYLOMER...52 7.4 GULV PÅ STRØER...52 7.5 NEDHÆNGT GIPSLOFT...52 8 LITTERATURHENVISNING...53 8.1 SUPPLERENDE LITTERATUR...53 8.2 WEB-LITTERATUR...54
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 6 1 Indledning Denne rapport er en fortsættelse af rapporten Lydisolering etageadskillelser af massive træelementer. I forbindelse med en stor del af teorien og baggrunden for brugen af massivtræ i byggerier, vil der derfor blive henvist til denne rapport. I Lydisolering etageadskillelser af massive træelementer blev der lavet forsøg med limede massivelementer, mens der i denne rapport er arbejdet med dækkonstruktioner indeholdende sømmede massivelementer. Den første del af forsøgsrækken er lavet for at kunne sammenligne limede og sømmede massivelementer. Hvorvidt der er en lydmæssig forskel og dermed hvorvidt det er muligt at overføre resultater indbyrdes mellem de to forskellige massivelementtyper. Den videre forsøgsrække er opbygget løbende gennem projektet, dvs. hver dækkonstruktion er opbygget ved at vurdere lydisoleringsevnen af de foregående konstruktioner. De sømmede massivelementer bliver produceret af Dansk Træemballage A/S. Elementerne består at kantstillede brædder der bindes mekanisk sammen med søm. De enkelte elementer forbindes indbyrdes i disse forsøg med skruer i en samleliste, som er formonteret fra fabrikken. Rapporten er struktureret som følger: Kapitel 1, Indledning. Kapitel 2, Teori. Kapitel 3, Sømmede Massivtræ-Dækelementer, beskrivelse af den type massivelementer der er brugt i dækkonstruktionerne. Kapitel 4, Forsøgsgennemgang er en gennemgang af målerum, målemetoder og forsøgsopstilling. Kapitel 5, Resultatbehandling hvor de opnåede måleresultater gennemgås og vurderes. Kapitel 6, Datablade med måleresultater og beskrivelser af de afprøvede dækkonstruktioner. Kapitel 7, Konklusion. Kapitel 8, Litteraturhenvisning.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 7 2 Teori Lydmålingerne i denne rapport omfatter trinlyd og luftlyd. De tilhørende akustiske grundbegreber er kort beskrevet i reference [1]. Teorier der kun knytter sig til en eller et par af målingerne i denne rapport, bliver beskrevet sammen med den pågældende måling i afsnittet resultatbehandling. I reference [2] forefindes en beskrivelse af de gældende danske normer på lydområdet og der er samtidig foretaget en sammenligning mellem kravene i de forskellige nordiske lande.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 8 3 Sømmede Massivtræ-Dækelementer Den efterfølgende beskrivelse af de sømmede massivtræ-dækelementer er taget direkte fra DTE s materialekatalog [3]. 3.1 Bestanddele DTE-Massivtræ-Dækelementet er en betegnelse for dækelementer til anvendelse i byggeriet både i nybyggeriet og renovering. Elementerne fremstilles af høvlet træ uimprægneret i standardstørrelse, mekanisk sammenbundne med søm og kan evt. udstyres med en kantrem. Ved produktionstidspunktet har træet et fugtindhold på 15 +/- 3 %. Efter tilpasning i høvl bliver de enkelte træplanker fastholdt og sømmet sammen på fladen, så den færdige elementoverflade fremstår plan og lige. Elementet bliver produceret i fastlagte breddemoduler tilpasset standardtrædimensioner. Når elementet er færdigproduceret bliver evt. udfræsninger foretaget, hvorefter elementet bliver overført til lagring og pakning. [3] 3.2 Udseende DTE-Massivtræ-Elementet fremstår som en plan, glat, høvlet træoverflade, hvor en evt. belægning let kan monteres. Belægningen kan let fastgøres mekanisk og vil efter montage fremstå klar til brug. I overfladen på elementet tillades kun mindre ujævnheder, som ikke overstiger 1 mm. Elementet fremtræder med synlige fuger mellem de enkelte træplanker og fugebredden er fastlagt til min.2 mm samt max..5 mm. Hvis elementet tænkes anvendt med overfladen synlig, bør dette opgives ved bestilling, ellers kan der forekomme op til 1 % af overfladearealet som bomkantet. [3]
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 9 3.3 Belastningstabel Tabel 3.1 Belastningstabel for DTE-Massivtræ-Dækelementet. Grundlag DS 413 5 udgave/1 oplag 1998. Der anvendes S7 samt S 1 i elementet. Anvendelsesklasse: 1-2. Sikkerhedsklasse : lav, normal, høj(delvis). Spændvidde / Last 2. kn2/m2 2.5 kn2/m2 3. kn2/m2 3,5 kn2/m2 4. kn2/m2 4,5 kn2/m2 5. kn2/m2 2.5/2.5m *t =95 *t =95 *t =95 *t =95 *t =95 *t =95 *t =95 3./3.m *t =95 *t =95 *t =95 *t =95 *t =95 *t =12 *t =12 3.5/3.5m *t =95 *t =95 *t =95 *t =12 *t =12 *t =12 *t =12 4,/4, *t=95 *t=12 *t=12 *t=12 *t=12 *t=12 *t=12 4.5/4.5 *t =12 *t =12 *t =12 *t =12 *t =12 *t =12 *t =12 5./5. *t =12 *t =12 *t =12 *t =145 *t =145 *t =17 *t =17 5.5/5.5 *t =12 *t =145 *t =17 *t =17 *t =17 *t =17 *t =195 6./6. *t =145 *t =17 *t =17 *t =195 *t =195 *Samlet laster i kn/m2 for en tilladelig nedbøjning på l/3 (vederlag) min > 6 mm [3] 3.4 Forarbejdning Tilskæring af DTE-Massivtræ-Dækelementet kan foretages med håndsav, elektrisk håndværktøj eller stationære skære- og bore/fræseanlæg, samt elektrisk stiksav. Det anbefales at anvende specialklinger når det påtænkes at forarbejde områder med mekaniske forbindelser. Støvet er rent træstøv, men det anbefales at overholde gældende arbejdsmiljøregler. [3] 3.5 Fastgørelser DTE-Massivtræ-Dækelementet forbindes med skruer i en samleliste, som er formonteret fra fabrik. Kantremme monteres med en limfuge, samt mekanisk fastgørelse. [3]
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 1 4 Forsøgsgennemgang Målingerne er udført på Ørsted-DTU i lydhårde rum. For beskrivelse af målerum og målemetoder se reference [4]. Ved målinger hvor der er brugt roterende mikrofon er der imidlertid kun målt i 32 sek. i stedet for 64 sek. som beskrevet i referencen. 4.1 Forsøgsopstilling Alle prøvelegemer (dækkonstruktioner) er opbygget af materialelag som ikke er fastgjort til hinanden. Gipslofterne og parketgulvet på strøer er imidlertid en undtagelse. Gipsloftet er fastgjort på lydbøjler som er skruet fast på undersiden af dækkene og parketten er fastgjort til strøerne som igen er fastgjort til kilerne, mens kilerne ingen fast forbindelse har til underlaget. Massivelementerne er monteret med fiberretningen parallelt med den lange side af prøvehullet og samlet indbyrdes med skruer der har en længde på ca. 5/6 af elementernes tykkelse. Ved opstilling af forsøg, er der et par hensyn man skal tage for at minimere lydtransmission udenom prøvedækkets vandrette flade. For det første skal man være sikker på at prøvelegemet slutter tæt til stålkanten det lægges af på, og at den mekaniske forbindelse minimeres. Dette gøres ved at lægge en elastisk gummistrimmel rundt på prøvehullets stålkant inden prøvelegemet lægges i. Yderligere fuges dækket nedefra med akrylfuge, så sprækken mellem prøvelegemet og prøvehullets kant lukkes helt. For det andet skal man sørge for at den sprække der er mellem prøvelegemets sider og kanten af hullet er isoleret godt, så lyden kun transmitteres via prøvefladen. Dette sikres ved at udfylde sprækken med ISOVER Fugefilt og afslutte med en tung gummistrimmel der fastgøres med tape til dækket og prøvehullets ramme. Ved dæk der er højere end prøvehullet, monteres en træramme som kant og der isoleres som beskrevet ovenfor.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 11 5 Resultatbehandling 5.1 Bærende del Den bærende del i alle dækkonstruktionerne består af 17 mm DTE-Massivtræ- Dækelementer. For at have et lydmæssigt udgangspunkt for de i denne rapport behandlede konstruktioner og for at kunne sammenligne sømmede elementer med limede, er der lavet lydmålinger på den bærende del alene. 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.1 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk1. Dækket består af 17 mm DTE-Massivtræ- Dækelementer. Trinlydniveauet for Dæk1, 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, er L nw = 79, L nw +C i,-2 = 75, mens reduktionstallet er R w = 38, R w +C -31 = 38. Det ses af kurven for lufylydisolationen at denne bliver tilnærmelsesvis konstant fra 63 Hz og op efter, hvilket skyldes utætheder mellem de kantstillede brædder i dækket.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 12 16 14 12 1 12 R+Ln () 31 R+Ln Principforløb Figur 5.2 Principforløb for R+L n for en massiv plade over den kritiske frekvens f c, samt forløbet for R+L n for Dæk1, 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer. Ved at kigge på kurven for R+L n samt principforløbet for denne, ses det at forløbet for Dæk1 afviger fra 4- Hz og opefter, samt at der omkring Hz er yderligere et knæk på kurven. Denne afvigelse skyldes dels utæthederne i dækket og dels at der opstår forskydningsbølger i konstruktionen. Ved beregning bliver overgangsfrekvensen til forskydningsbølger ca. 11 Hz, men ud fra grafen i figur 5.2, tyder det på, at overgangsfrekvensen er noget lavere (omkring Hz). Dette skyldes de øgede indre tab der opstår pga. sømsamlingerne i elementerne. 5.1.1 Sømmede kontra limede elementer i konstruktionens bærende del Ved at sammenligne resultaterne for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelement med resultaterne for 185 mm Lilleheden Massivelement fra rapporten Lydisolation etageadskillelser af massive træelementer [5], ses det at de to typer massivelementer, i store dele af måleområdet, lydisolere stort set ens. Se figur 5.3 næste side.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 13 1 6 4 2 12 31 R, sømmet Ln, sømmet R, limet Ln,limet Figur 5.3 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk1 (sømmet) og for limet grunddæk. Man opnår dog lidt bedre resultater for L nw med de sømmede elementer, hvilket med stor sandsynlighed skyldes det større indre tab der er i disse sammenlignet med de limede elementer. I området hvor utæthederne i DTE-Massivtræ-Dækelement har indflydelse på lyftlyden, er afvigelsen mellem de to typer elementer imidlertid stor og der opnås derfor noget bedre resultater med de limede elementer, end med de sømmede. 5.2 Fladelejrede svømmende gulve I konstruktionerne med fladelejrede svømmende gulve består det elastiske lag af ISOVER Trinlydsplader på 25 mm. For at vurdere forskellen mellem ISOVER Trinlydsplader på 25 mm og Rockwool Gulvrenoveringsplader 3 mm, som blev brugt i forbindelse med de limede elementer, er der her målt på to grundkonstruktioner med fladelejret svømmende gulv, hvor den eneste forskel er typen af elastisk materiale. Udover elastisk materiale består de to konstruktioner af 17 mm massivtræ nederst og 12 mm massivtræ øverst. De to trædimensioner er valgt så de ligger så tæt som muligt på dem der blev benyttet ved forsøgene med det limede massivtræ.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 14 5.2.1 Rockwool Gulvrenoveringsplader kontra ISOVER Trinlydsplader 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.4 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk2. Dækket består af 17 mm DTE-Massivtræ- Dækelementer, 3 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. Trinlydniveauet for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 3 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer er L nw = 62, L nw +C i,-2 = 63, mens reduktionstallet er R w = 55, R w +C -31 = 52. Det ses af grafen at utætheden i den bærende del af dækket er blevet lukket ved at opbygge materialelag ovenpå det bærende dæk, og luftlydisolationen derved også stiger i frekvenser over 63 Hz.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 15 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.5 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk3. Dækket består af 17 mm DTE-Massivtræ- Dækelementer, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. Trinlydniveauet for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer er L nw = 6, L nw +C i,-2 = 61, mens reduktionstallet er R w = 57, R w +C -31 = 54. Ved at sammenligne resultaterne for de to grundkonstruktioner med forskellig slags mineraluld kan man se at ISOVER s Trinlydsplader dæmper 2 mere end Gulvrenoveringspladerne fra Rockwool. Der er derfor valgt at bruge ISOVER Trinlydsplader i de resterende forsøg med fladelejrede gulve. 5.2.2 Sømmede elementer kontra limede elementer i dobbeltkonstruktioner For at kunne sammenligne sømmede og limede elementer i simple dobbeltkonstruktioner med fladelejrede svømmende gulve, er der i figur 5.6 optegnet grafer for resultaterne af to forskellige dobbeltkonstruktioner. Den ene er Dæk3, som er beskrevet ovenfor, mens den anden konstruktion består af: 185 mm Lilleheden Massivelementer, 3 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 115 mm Lilleheden Massivelementer, denne konstruktion er behandlet i rapporten Lydisolering etageadskillelser af massive træelementer [6].
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 16 1 6 4 2 12 31 R, sømmede Ln, sømmede R, limede Ln, limede Figur 5.6 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for konstruktionen bestående af 185 mm Lilleheden Massivelementer, 3 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 115 mm Lilleheden Massivelementer og for konstruktionen bestående af 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 3 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. Trinlydniveauet for 185 mm Lilleheden Massivelementer, 3 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 115 mm Lilleheden Massivelementer er L nw = 59, L nw +C i,- 2 = 6, mens reduktionstallet er R w = 56, R w +C -31 = 52. Trinlydniveauet for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 3 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer er L nw = 62, L nw +C i,-2 = 63, mens reduktionstallet er R w = 55, R w +C -31 = 52. Ved sammenligning af dobbeltkonstruktionerne med Rockwool Gulvrenoveringsplader og henholdsvis limede elementer og sømmede elementer, ses det at de limede elementer giver en lidt bedre dæmpning, end de sømmede, i trinlydniveauet (3 ). Dette skyldes med stor sandsynlighed at de limede elementer er tungere, og derfor virker bedre i en dobbeltkonstruktion. I den bærende del af dækket alene oplevede man det modsatte da forskydningsbølgerne der havde stor indflydelse på dæmpningen. Desuden ses det at ved at
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 17 opbygge flere materiale lag oven på hinanden, lukkes utæthederne i det sømmede trædæk, og man opnår derved stort set samme reduktionstal for limede og sømmede dækkonstruktioner med svømmende fladelejrede gulve. 5.2.3 Resultattabeller over fladelejrede svømmende gulve Tabel 5.1 Resultater for det bærende dæk alene, samt dækkonstruktioner med fladelejrede svømmende gulve. Dæk R w R w +C -31 L n,w L n,w +C i,-2 Lydklasse 1: 17mm træ 38, 38, 79, 75, - 2: 17mm træ, 3mm MU (Rockwool), 55, 52, 62, 63, - 12mm træ 3: 17mm træ, 25mm MU (ISOVER), 12mm træ 57, 54, 6, 61, - Tabel 5.2 Dæmpning fra svømmende gulv på bærende dæk af 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer. Dæk 2 3 Svømmende gulv 12mm træ 3mm MU (Rockwool) 12 mm træ 25 mm MU (ISOVER) R w R w +C -31 L n,w L n,w +C i,-2 + 17, + 14, + 17, + 12, + 19, + 16, + 19, + 14, 5.3 Dækkonstruktioner med sand Der er lavet målinger på en række dækkonstruktioner hvor konstruktionernes vægt er øget ved at indlægge et lag sand. Sandet, der er ovntørret, har en kornstørrelse på,3-,6 mm og en kornhobsdensitet på ca. 16 kg/m 3. Det er udlagt i et 1 cm tykt lag, i poser á 25 kg, hvilket giver en vægt på 16 kg/m 2. Dette giver en forholdsvis jævn fordeling af sandet, dog med ujævnheder i samlingerne mellem poserne.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 18 5.3.1 ISOVER Trinlydsplader I dobbeltkonstruktionen bestående af 17 mm Sømmede massivelementer, 25 mm Trinlydsplader og 12 mm sømmede massivelementer indlægges der, under mineralulden, et 1 mm tykt lag sand samt en 21 mm trykfordelende krydsfinerplade. 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.7 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk4. Dækket består af 17 mm DTE-Massivtræ- Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ- Dækelementer. Trinlydniveauet for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer er L nw = 48, L nw +C i,-2 = 49, mens reduktionstallet er R w = 62, R w +C -31 = 6. Ved at se på dækkonstruktionen med og uden sand (Dæk3 og Dæk4) ses det at sandet giver en dæmpning på 12 i L n,w og 12 i L nw +C i,-2 samt en dæmpning på 5 i R w og 6 i R w +C -31. Den frekvensafhængige dæmpning kan ses af graferne på figur 5.8. Den lavere luftlydisolation skyldes den uønskede flanketransmission der opstår i målerummet, se reference [7].
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 19 2 15 1 5-5 -1 12 Dæmpning () 31 dr, Sand dln, Sand Figur 5.8 Frekvensafhængig dæmpning fra 1 mm sand i en konstruktion bestående af: 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. 5.3.2 Sylomer P12 Efter at have opnået den gode dæmpning fra sandet er det ønskeligt at forbedre det elastiske lag. Derfor er der lavet en forsøgsrække hvor det elastiske lag består at Sylomer, fra Getzner Werkstoffe. Sylomer er en elastisk celleformig PUR (polyurethan) elastomer, der alt efter type og hårdhed, består af både lukkede og åbne celler. Sylomer har den unikke egenskab, at det kan tåle vedvarende statisk belastning i mange år uden at en blivende deformation opstår, og derved bevares de dæmpende egenskaber.[8] Til dækkonstruktionerne er der brugt Sylomer af typen P12 (12 mm) ud fra kriteriet at det skal kunne klare en punktlast på 2 kn. Sylomeren er udskåret i brikker med størrelsen 16 x 55 x 12 mm og placeret med en indbyrdes afstand der medfører maksimal belastning indenfor materialets elastiske område. Der er målt på en konstruktion bestående af 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 2,25 mm Fibertex F4M, 12 mm Sylomer P12 og 12 m DTE- Massivtræ-Dækelementer. Der er indlagt 16 brikker Sylomer på 1 m 2, dvs.,14 m 2
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 2 Sylomer pr. m 2 etagedæk. Fibertexen er lagt i for at dæmpe svingningerne i hulrummet mellem Sylomeren. 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.9 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk5. Dækket består af 17 mm DTE-Massivtræ- Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 2,25 mm Fibertex F4M, 12 mm Sylomer P12 og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. Trinlydniveauet for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 2,25 mm Fibertex F4M, 12 mm Sylomer P12 og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer er L nw =, L nw +C i,-2 = 51, mens reduktionstallet er R w = 61, R w +C -31 = 6. Det elastiske lag bestående af Sylomer gav en ringere dæmpning end det bestående af ISOVER Trinlydsplader, dette skyldes den stive luftfjeder der opstår mellem Sylomeren. Derfor er der lavet en dækkonstruktion svarende til Dæk5, men hvor Sylomeren er lagt op på lægter af størrelsen 45 x 45 mm, og hvor hulrummet er dæmpet med 45 mm ISOVER Formstykker. Herved bliver luftfjederen mindre stiv, og dens resonansfrekvens sænkes så den kommer tættere på Sylomerens resonansfrekvens.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 21 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.1 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk6. Dækket består af 17 mm DTE- Massivtræ-Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 2,25 mm Fibertex F4M, 45 x 45 mm lægter, 12 mm Sylomer P12, 45 mm ISOVER Formstykker og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. Trinlydniveauet for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 1 mm sand, 21 mm krydsfiner, 2,25 mm Fibertex F4M, 45 x 45 mm lægter, 12 mm Sylomer P12, 45 mm ISOVER Formstykker og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer er L nw = 46, L nw +C i,-2 = 47, mens reduktionstallet er R w = 63, R w +C -31 = 61. Det ses at ved at gøre luftfjederen mindre stiv får man bedre udbytte af Sylomeren, og man får dermed et bedre elastisk lag end med Trinlydspladerne fra ISOVER. Konstruktionen kan selvfølgelig gøres endnu bedre ved at øge hulrumshøjden yderligere, dette er blot et spørgsmål om hvor høj etageadskillelsen må være. 5.3.3 Sand ovenpå det elastiske lag Ved at øge antallet af Sylomer brikker fra 16 til 24 stk., og dermed fra,14 m 2 til,21 m 2 Sylomer pr. m 2 etageadskillelse, kan det elastiske lag bære at de 1 mm sand placeres ovenpå det elastiske lag, i stedet for under. Herved bliver resonansfrekvensen for den 12 mm høje luftfjeder den samme, som for den 57 mm høje luftfjeder med den lavere belastning (DÆK6).
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 22 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.11 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk7. Dækket består af 17 mm DTE- Massivtræ-Dækelementer, 2,25 mm Fibertex F4M, 12 mm Sylomer P12, 7 mm DTE-Massivtræ- Dækelementer, 1 mm sand og 21 mm krydsfiner. Trinlydniveauet for Dæk7, 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 2,25 mm Fibertex F4M, 12 mm Sylomer P12, 7 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 1 mm sand og 21 mm krydsfiner, er L nw = 54, L nw +C i,-2 = 56, mens reduktionstallet er R w = 6, R w +C -31 = 57. Det ses at man opnår noget dårligere resultater ved at flytte tyngden op i den øverste del at dækkonstruktionen. Dette skyldes at den nederste del, og dermed den bærende del, af konstruktionen ikke er tung og stabil nok til at modsvare svingningerne fra den øverste del. Det kan dermed konkluderes at man får det bedste resultat ved at have den største tyngde i den nederste/bærende del af dækkonstruktionen så denne bliver tung og stabil.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 23 5.3.4 Resultattabeller over konstruktioner med sand Tabel 5.3 Resultater for dækkonstruktioner med sand Dæk 4: 17mm træ, 1mm sand, 21mm finer, 25mm MU, 12mm træ 5: 17mm træ, 1mm sand, 21mm finer, 2 x fibertex, 12mm Sylomer, 12mm træ 6: 17mm træ, 1mm sand, 21mm finer, 2 x fibertex, 45x45 mm legter, 45 mm MU, 12mm Sylomer, 12mm træ 7: 17mm træ, 2x fibertex, 12mm Sylomer, 7mm træ, 1mm sand, 21mm finer R w R w +C -31 L n,w L n,w +C i,-2 Lydklasse 62, 6, 48, 49, C 61, 6,, 51, C 63, 61, 46, 47, B 6, 57, 54, 56, D 5.4 Dækkonstruktioner med asfaltgranulat Da sand er meget levende og dermed kan flytte sig når det ligger i en konstruktion der arbejder ved påvirkning af vejr, vind og brug, er det valgt at afprøve et mere fast materiale, asfaltgranulat. Asfaltgranulaten har en kornstørrelse på -16 mm og en rumvægt på ca.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 24 1 kg/m 3. Den er udlagt løst i dækkonstruktionen i en lagtykkelse på 9 mm, og derefter komprimeret en anelse, herved opnår man ca. den samme vægt pr. m 2 som fra 1 mm sand. For at skåne miljøet er der brugt genbrugsasfalt, dvs. asfalt der tidligere har været brugt i anden sammenhæng. 5.4.1 Asfalt kontra sand For at kunne sammenligne den dæmpende virkning fra sand og asfaltgranulat, begge med en vægt på ca. 16 kg/m 2, er der målt på en konstruktion, Dæk8, med følgende opbygning: af 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 9 mm asfaltgranulat, 21 mm krydsfiner, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer 1 6 4 2 12 31 R Ln Figur 5.12 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk8. Dækket består af 17 mm DTE- Massivtræ-Dækelementer, 9 mm asfaltgranulat, 21 mm krydsfinerplade, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. Trinlydniveauet for 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 9 mm asfaltgranulat, 21 mm trykfordelende krydsfinerplade, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ- Dækelementer er L nw = 46, L nw +C i,-2 = 48, mens reduktionstallet er R w = 62, R w +C -31 = 6.
Lydmålinger DEL 2 etageadskillelser af massive sømmede træelementer Side 25 Ved at se på dækkonstruktionen med og uden asfaltgranulat (Dæk3 og Dæk8) ses det at asfaltgranulaten giver en dæmpning på 14 i L n,w og 13 i L nw +C i,-2 samt en dæmpning på 5 i R w og 6 i R w +C -31. Den frekvensafhængige dæmpning kan ses af graferne på figur 5.13. Også her skyldes den lavere luftlydisolation den uønskede flanketransmission der opstår i målerummet, se reference [7]. 25 2 15 1 5 12 31 Dæmpning () R, asfalt Ln, asfalt Figur 5.13 Dæmpningen fra 9 mm asfaltgranulat i en dobbeltkonstruktion med følgende opbygning: 17 mm DTE-Massivtræ-Dækelementer, 9 mm asfaltgranulat, 21 mm trykfordelende krydsfinerplade, 25 mm ISOVER Trinlydsplader og 12 m DTE-Massivtræ-Dækelementer. Da det tidligere er vist at sand giver en dæmpning på 12 i L n,w og 12 i L nw +C i,-2 samt en dæmpning på 5 i R w og 6 i R w +C -31 kan det hermed konkluderes at asfalten giver en bedre dæmpning end sandet, hvilket kan skyldes den større spredning i kornstørrelsen der medfører en bedre brydning af lyden. Desuden kan det skyldes at asfaltgranulatet er mere plastisk end sandet, og dermed giver mere efter ved belastning samtidig med, at der opstår indre viskose tab i granulatet. Det skal dog nævnes at det ikke er muligt at afgøre om vægten af asfalt har været helt den samme som vægten af sand da komprimeringen af materialerne og dermed densiteterne, er usikre faktorer som også kan have indvirkning på den dæmpende effekt.