Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer

Transkript

1 Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer Af Louise Eriksen (Stud. nr ) Christine V. J. Ejlersen (Stud. nr ) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 10. januar 2003

2 Forord Forord Følgende rapport er udarbejdet af Christine Vinding Juul Ejlersen og Louise Eriksen i forbindelse med afgangsprojekt efteråret Projektet er udført i samarbejde med Lilleheden Advance A/S, ved BYG DTU og Ørsted DTU på Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby. I forbindelse med projektet ønsker vi at rette en stor tak til en række personer som har gjort det muligt at udarbejde denne rapport: Martin Uhre Pedersen, Civilingeniør, Lilleheden Advance A/S har fungeret som samarbejdspartner. Her skal lyde en stor tak for at han og Lilleheden har gjort det muligt for os at lave dette projekt. Aage Peter Jensen, Docent Civilingeniør, BYG DTU har fungeret som vejleder på projektet. Her skal lyde en stor tak for at tro på os, og for god vejledning. Per Oluf H Kjærbye, Lektor, BYG DTU har også fungeret som vejleder på projektet. Her skal også lyde en tak for vejledning, og for ligeledes at have troen på os. Jens Holger Rindel, Docent Civilingeniør, Ørsted DTU har fungeret som medvejleder på projektet. Her skal lyde en særlig stor tak for at han har gjort det muligt for os at lave forsøgene på Ørstedinstituttet, samt for god teoretisk vejledning. Marina Mazin, Afdelingsleder, Rockwool A/S og Peter Lindbæk, salgskonsulent, Rockwool A/S for deres vejledning og sponsorering af materialer. Bjarne Kristansen, konsulent, Danogips A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Thomas Flint, Bygningsingeniør, Junckers Industrier A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Barbara Rønn, Salgschef, Fibertex A/S for vejledning og sponsorering af materialer. Tomas Schultz, Salgskonsulent, Johannes Fog A/S for lån af fliser. Jørgen Rasmussen, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU og Aage Sonesson, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU for deres fleksibilitet og uundværlige assistance i forbindelse med forsøgene. Anders Christian Gade, Lektor, Ørsted-DTU for lån af måleudstyr samt vejledning.

3 Forord Dan Hoffmeyer, Civilingeniør, Delta Akustik og Vibration, og Robert Mortensen, Tekniker, Delta Akustik og Vibration, for vejledning i forbindelse med forsøgene, samt lån af tætningsmaterialer. Jens Martin Dandanell, Ingeniørassistent, BYG DTU og hans fantastiske håndværkersjak for god assistance. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby den 10. januar 2003 Stud. Ing. Christine Vinding Juul Ejlersen Stud. Ing. Louise Eriksen

4 Resumé Resumé I store dele af Europa har interessen for massivtræsbyggerier vundet betydelig indpas. Interessen har også bredt sig til Danmark og skyldes det æstetiske miljøvenlige materiale, som også byggemæssigt har mange fordele. Massivtræets lille egenvægt medfører forholdsvis lette konstruktioner. Det er derfor svært at opfylde kravene til lydisolering, specielt mellem etagerne i fleretagehuse, hvor konstruktionsdelene bliver påvirket af trinlyd. Den mest almindelige løsning på den manglende lydisolering, er massive træelementer med svømmende gulv af beton på mineraluldsplader. Støbning af beton i træbyggeriet medfører imidlertid en del problemer med bl.a. byggefugt og forlænget byggeproces. For at undgå disse problemer er der i denne rapport udarbejdet alternative dækkonstruktioner, der uden brug af beton opfylder kravene til lydisolering. Ved valget af de materialer, der er brugt sammen med massivtræet, er der lagt vægt på forskellige egenskaber bl.a. struktur, tyngde og elasticitet. Dækkonstruktionerne er udviklet ud fra eksperimentelt arbejde, hvor der i lydhårderum er lavet lydmålinger på prøveelementer med en størrelse på 10 m 2. På hvert dæk er der lavet en måleserie bestående af luftlydisolation, trinlydniveau samt efterklangstid og baggrundsstøj i modtagerrum, i frekvensområdet fra Hz. Hvorved det, udover at vurdere om dækkene opfylder lydkravene i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, også er muligt at klassificere dem efter DS 490. Af resultaterne ses det at svømmende gulve giver en god dæmpning af lyden fra resonansfrekvensen og opefter. Ved at tilføre dækket ekstra tyngde i form af sand og fliser, opnås en stor dæmpning i alle frekvenser, hvilket er en fordel i de lette konstruktioner. Forsøg med nedhængte gipslofter viser, at disse giver en god dæmpning af lyden i frekvenser fra Hz. Hvis det ønskes at vurdere målingerne helt ned til 50 Hz, er det nødvendigt at øge hulrumshøjden for at opnå den dæmpende effekt fra loftet i hele måleområdet.

5 Resumé Forsøgene har vist, at det er muligt at lave en dækkonstruktion uden brug af in-situ støbt beton, der opfylder lydkravene i bygningsreglementerne. Desuden er der opnået dækkonstruktioner der opfylder en klasse B i henhold til DS 490.

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...1 Resumé Indledning Baggrund Formål Struktur Teori Lyd Lyd i rum Lydisolation Luftlydisolation Trinlydniveau Standarder Luftlydisolation Trinlydniveau Lydklassificering Massivtræ som byggemateriale Massive Træelementer Spændvidde Konstruktionsdetaljer Forsøgsgennemgang Beskrivelse af målerum Usikkerhed fra flanketransmission Målemetoder Forsøgsopstilling Resultatbehandling Bærende konstruktion Svømmende gulv Grundkonstruktion Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner Lokalt og resonant reagerende gulve...41

7 Indholdsfortegnelse Resonant reagerende gulve Lokalt reagerende gulve Dæk Ekstra masse Betonfliser og sand Betonfliser Sand Gips i øverste dæklag Resultattabeller over dæk med ekstra masse Nedhængt loft mm nedhængt gipsloft Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm mm nedhængt gipsloft Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm Trinlyddæmpning med parket Parketgulv Resultattabel over dæk med parketgulv Datablade Konklusion Generelt Svømmende gulv Nedhængt gipsloft Parket Supplerende målinger Efterskrift Litteraturhenvisning Supplerende Litteratur Web-litteratur...97

8 Indledning Side 7 1 Indledning 1.1 Baggrund Byggerier i massivtræ vinder mere og mere indpas i den danske byggeindustri. Årsagen er, at miljørigtige byggerier er en eftertragtet vare. Udover at have en smuk struktur, harmonerer massivtræet med miljø og natur. Massivtræet har også mange fordele som byggemateriale, da massive træelementer vejer ca. 25 % mindre end tilsvarende elementer i beton [1]. Dette medfører mindre omkostninger til transport og montage. Desuden medfører den lille egenvægt besparelser i de underliggende konstruktioner såsom fundament. Elementerne tilpasses nemt i form og størrelse på pladsen, og kan derefter hurtigt samles med søm eller skruer. Alt i alt kan det konkluderes at ved at benytte massivtræ som byggemateriale, får man et smukt, økonomisk og miljørigtigt byggeri, som er simpelt at konstruere. Men med massivtræ som byggemateriale er der nogle ekstra hensyn man må tage. For det første er brandkravene skrappe, da de ikke tager hensyn til materialets brandtekniske egenskaber, men kun til om materialet er brandbart eller ej. Dette problem vil dog kun blive behandlet overfladisk i denne rapport. For det andet har massivtræ pga. sin lave egenvægt ikke gode lydisolerende egenskaber. Problemet med lydisoleringen ved limede massive træelementer opstår specielt i de lave frekvenser, og løses i dag med svømmede betongulv på mineraluldsplader. Betongulvet har den fordel at dets høje vægtfylde dæmper svingningerne i konstruktionen, og dermed lydudstrålingen. Alligevel ønskes denne konstruktionstype ændret, da der opstår en del problemer, når der støbes beton i et træbyggeri. Problemerne opstår dels pga. den øgede byggefugt, som skader træet, og dels pga. den lange hærdetid, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Derudover er det ikke ønskeligt at det i øvrigt miljørigtige træbyggeri kombineres med beton.

9 Indledning Side Formål Projektet har til formål at udvikle en etageadskillelse for Lilleheden Advance A/S, hvor hovedparten består af limtræ og hvor dette er synligt enten på oversiden, undersiden eller begge sider af dækket. Løsningen skal tage hensyn til de ovennævnte problemer der er med den traditionelle løsning med støbte betongulve. Samtidig skal den opfylde lydkravene i henhold til de danske standarder. 1.3 Struktur Rapporten er struktureret som følger: Kap 1, Indledning, indeholder baggrund, formål og struktur for projektet. Kap 2, Teori, beskriver de akustiske begreber der benyttes i rapporten. Kap 3, Standarder, er en beskrivelse af lydkravene i henhold til de danske og nordiske standarder, der refereres til i rapporten. Kap 4, Massivtræ som byggemateriale, beskriver massivtræ generelt med dets fordele og ulemper, samt en beskrivelse af de massive træelementer, der er brugt i dette projekt. Kap 5, Forsøgsgennemgang, er en gennemgang af forsøgsopstilling og forsøgsforløb. Kap 6, Resultatbehandling, er en bearbejdning af resultaterne fra alle forsøgene. Kap 7, Datablade, indeholder datablade for alle forsøgene. Kap 8, Konklusion, indeholder konklusion og forslag til supplerende målinger. Kap 9, Efterskrift, er en billedserie af forsøgsgennemgang med tilhørende tekst. Kap 10, Litteraturhenvisning.

10 Teori Side 9 2 Teori Bygningsakustikken omfatter mange områder, heriblandt isolering mod trafik- og installationsstøj, flanketransmission samt isolering mod luft- og trinlyd. Denne rapport koncentrerer sig hovedsageligt om isolering mod luft- og trinlyd. De tilhørende akustiske grundbegreber vil kort blive beskrevet i det følgende. 2.1 Lyd Lyd er betegnelsen for hørbare svingninger, der udbreder sig i elastiske medier. Oftest opfattes lyd som den trykforskel, der kan opstå mellem det statiske og det aktuelle tryk i luft, og som kan høres med det blotte øre (luftlyd). Men det elastiske medie kan lige såvel være fast stof eller væske. I fast stof betegnes lyden også strukturlyd. Trinlyd er ét eksempel på dette. Ved trinlyd forstås lyd frembragt ved trin eller ved slag på bygningsdele, og som derved udbredes gennem bygningsdele til omkringliggende rum, hvor lyden overføres til luften. Når man taler om at f.eks. en højttaler eller en plade udsender lyd, er der egentlig tale om at højttalermembranen eller pladen svinger og dermed sætter luften i svingninger, hvilket opfattes af øret som lyd. Der er forskel på svingningstyperne, alt efter om det er i væsker, gasser eller faste stoffer, lyden udbreder sig. I væsker og gasser findes der kun en svingningstype, længdebølger, der udbreder sig parallelt med molekylernes udsvingsretning. I faste stoffer, f.eks. bygningskonstruktioner, kan der forekomme to slags hovedsvingningstyper, længdebølger og tværbølger, som udbreder sig henholdsvis parallelt og vinkelret på molekylernes udsvingsretning. Ud over hovedsvingningstyperne kan der også opstå kombinationer af disse.

11 Teori Side 10 Tværbølger Bøjningsbølger Længdebølger Forskydningsbølger Overfladebølger (Rayleigh) Dilatationsbølger Quasilongitudinalbølger Figur 2.1 Eksempler på bølgetyper. Bølgerne til venstre forekommer i udstrakte medier, mens bølgerne til højre forekommer i bjælker og plader [2]. I tynde plader udbreder lyd sig oftest som bøjningsbølger, mens der i tykke plader kan opstå forskydningsbølger i de høje frekvenser. Hastigheden af bøjningsbølgerne c B er frekvensafhængig, mens hastigheden for forskydningsbølgerne c s er konstant i et givet medie.

12 Teori Side 11 B c 2 4 B = πf (m/s) ( 2.1) m Gh c s = (m/s) ( 2.2) m hvor c B er bøjningsbølgernes hastighed i m/s, f er frekvensen i Hz, B er bøjningsstivheden per breddeenhed i Nm, m er massen per arealenhed kg/m 2, c s er forskydningsbølgernes hastighed i m/s, G er forskydningsmodulet i Pa og h er pladetykkelsen i m. Overgangen fra bøjnings- til forskydningsbølger sker ved overgangsfrekvensen f s, som er defineret ved den frekvens, hvor c B = c s. f s 2 cs m = (Hz) ( 2.3) 2π B Forskydningsbølger er en lydmæssig fordel, da der opstår flere egensvingninger per 1/3 oktavbånd hvorved at energien per egensvingning bliver mindre. Tætheden af egenfrekvenserne begynder allerede at ændre sig ved f s /2 [3]. Lyd kan beskrives ved lydtrykket p, som er forskellen på det statiske tryk og det aktuelle tryk. Ofte betegnes lydtrykket ved effektivværdien ~ p, som er kvadratroden af middelværdien af den kvadrerede øjebliksværdi over et givet tidsinterval, også kaldet root mean square (RMS): ~ p 1 T2 2 = p dt (Pa) T T ( 2.4) T1 2 1 hvor T 1 og T 2 angiver henholdsvis start og slut tidspunkt, og p er lydtrykket i Pa [4]. Normalt angives lydtrykket ikke direkte, i stedet angives lydtrykniveauet L p, som er niveauet i decibel (), dvs. 10 gange logaritmen til kvadratet på lydtrykkets effektivværdi over kvadratet på en standard referenceværdi p 0 :

13 Teori Side 12 ~ 2 p ~ p L p = 10 log = 20 log ( re 20 µ Pa) 2 p p [5] ( 2.5) 0 0 Referenceværdien på 20 µ Pa, er den mindste lyd det menneskelige øre kan opfatte. Grunden til, man har valgt at angive lydtrykniveau i stedet for lydtryk er, at trykforskellene er meget små, og det derfor er nemmere at forholde sig til størrelser som lydtrykniveauer Lyd i rum Når lyd optræder i et rum, er der tale om et lydfelt. Hvis lyden udbreder sig ligeligt i alle retninger, energitætheden over alt er den samme og alle faseforskelle er lige sandsynlige, kaldes lydfeltet for et diffust lydfelt. Et lukket rum har en efterklangstid T, som betegner den tid, i sekunder, det tager for lydtrykniveauet i rummet, at falde med 60 fra energitilførslen afbrydes. Efterklangstiden bruges til at beregne det ækvivalente absorptionsareal, hvilket indgår i beregningerne af lydisolationen til at korrigere de målte lydtrykniveauer. Dette er nødvendigt for at kunne sammenligne opnåede resultater med resultater, der er målt i andre laboratorier. Det ækvivalente absorptionsareal A er størrelsen af en totalt absorberende flade, som absorberer lige så meget som alle fladerne, i det betragtede rum tilsammen. Dette kan også udtrykkes som rummets flader gange deres absorptionskoefficient α. En totalt absorberende flade har absorptionskoefficienten α = 1. Det ækvivalente absorptionsareal kan findes ved hjælp af Sabine s formel: 0,16V T = (s) ( 2.6) A hvor T er efterklangstiden i sekunder, V er volumet af rummet i m 3 og A er det ækvivalente absorptionsareal [6].

14 Teori Side Lydisolation I dette afsnit gennemgås begreberne, trinlyd og luftlyd, som karakteriserer lydisolation. Der er væsentlig forskel på lydtransmissionsegenskaberne for luftlyd og trinlyd, hvilket skyldes måden hvorpå konstruktionen sættes i svingninger. Ved luftlyd sættes konstruktionen i svingninger ved at den påvirkes af en given lydtrykfordeling i rummet, mens konstruktionen ved trinlyd sættes i svingninger ved påvirkning af punktkræfter Luftlydisolation Når lydbølgerne i luften rammer en adskillelse mellem to rum, dæk eller væg, kan der ske tre ting. Lyden kan blive reflekteret tilbage i rummet, den kan også absorberes i materialet og blive til varme. Endelig kan den transmitteres ved hjælp af adskillelsen, enten til det tilstødende rum, hvor den igen bliver til luftlyd, eller til tilstødende konstruktionsdele, flanketransmission. Refleksionen, absorptionen og transmissionen kan enten optræde hver for sig eller som en kombination. Luftlydisolationen er udtrykt ved reduktionstallet R. Ved laboratoriemålinger uden tilstræbt flanketransmission angives Reduktionstallet, R, mens reduktionstallet ved feltmålinger og ved laboratoriemålinger, hvor der er tilstræbt flanketransmission, angives, R, hvor apostrofen angiver, at der er tale om et tilsyneladende reduktionstal. Ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission, hvor det antages at der er diffuse lydfelter, defineres reduktionstallet som: S R = L1 L2 + 10log () ( 2.7) A hvor R er reduktionstallet i, L 1 og L 2 er middellydtrykniveauet i henholdsvis senderrummet og modtagerrummet, S er arealet i m 2 af prøvelegemet og A er det ækvivalente absorptionsareal i m 2 [7]. Ved disse beregninger får man reduktionstallet i de forskellige oktaver eller 1/3 oktavbånd, disse kaldes også måleresultater. For bedre at kunne sammenligne forskellige

15 Teori Side 14 konstruktioners luftlydisolation, ønskes R angivet som ét tal for det pågældende frekvensområde. For at finde et samlet reduktionstal ifølge DS/EN ISO indtegnes reduktionstallene for de forskellige oktav- eller 1/3 oktavbånd fra Hz i et diagram, sammen med en standardiseret vurderingskurve med ordinatværdien 52 ved 500 Hz, se figur 2.2. Vurderingskurven forskydes parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til beliggenheden, hvor summen af ugunstige afvigelser, per 1/3 oktav, fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Heraf fås det vægtede reduktionstal ved aflæsning på vurderingskurven ud fra 500 Hz. Hvis der er afvigelser større end 8 i nogle af frekvensbåndene skal dette noteres. Det vægtede reduktionstal betegnes R w. 60 R () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R vurderingskurve for R Figur 2.2 Vurderings- og resultatkurve for luftlydisolation. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. I DS 490 er lydisolationen delt op i lydklasser, der har samme beregningsgrundlag som DS/EN ISO I nogle af klasserne tages yderligere hensyn til et udvidet frekvensområde fra Hz. Dette medfører at nogle af reduktionstallene ifølge den nye standard indeholder en spektralkorrektionsfaktor for at tage hensyn til det udvidede frekvensområde. Denne korrektionsfaktor, C , bruges ved lydklasserne A og B, mens DS/EN ISO stadig er gældende ved lydklasserne C og D. C = L p, A Rw () ( 2.8)

16 Teori Side 15 hvor C er den spektrale korrektion for luftlyd, L p,a er den midlede A-vægtede difference mellem senderrum og modtagerrum, og R w er det samlede vægtede reduktionstal ifølge DS/EN ISO [8] Trinlydniveau Trinlydniveauet er et mål for lydtransmissionen til et modtagerrum, når gulvet i et senderrum påvirkes med en, i DS/EN ISO 140, standardiseret bankemaskine. Bankemaskinen indeholder fem ens stålhamre med hver en masse på m h = 500 g. Hamrene leverer en kraft svarende til et frit fald på h = 40 mm med ti slag per sekund, dvs. med en slagfrekvens f s = 10 Hz. På samme måde som ved reduktionstallet, er der også ved trinlydniveauet en forskel på om det er laboratoriemålinger med eller uden tilstræbt flanketransmission eller feltmålinger. Her udtrykkes det tilsyneladende trinlydniveau som L n. Trinlydsniveauet, L n, ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission defineres som: A2 2 10log L n = L + () ( 2.9) A0 hvor L n er trinlydniveauet i, L 2 er middellydtrykniveauet i modtagerrummet i, A 2 er modtagerrummets ækvivalente lydabsorbtionsareal og A 0 =10m 2 er et referenceareal [9]. Ved beregninger af trinlydniveauet fås på samme måde som ved luftlydisolation, trinlydniveauet i de forskellige frekvensbånd. Også her er man mere interesseret i ét tal der beskriver konstruktionens samlede trinlydsdæmpende egenskaber. Her har man ligeledes i henhold til DS/EN ISO en standardiseret kurve man går ud fra. Denne har dog ordinatværdien 60 ved 500 Hz, se figur 2.3. Også her forskydes vurderingskurven parallelt med ordinataksen i trin på 1. Dette gøres til den beliggenhed, hvor summen af ugunstige afvigelser per 1/3 oktav fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end 32. Ved trinlyd skal det også noteres, hvis der er ugunstige afvigelser på mere end 8. Det vægtede trinlydniveau betegnes L n,w.

17 Teori Side L n () Frekvens (Hz) Trinlydniveau, L n Vurderingskurve for L n Figur 2.3 Vurderings- og resultatkurve for trinlydniveau. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz. For trinlydniveauet gælder m.h.t. spektralkorrektion, det samme som for reduktionstallet, men her beregnes korrektionen dog lidt anderledes. C 2500 = Ln, sum Ln, w 15 () ( 2.10) 50 hvor C er den spektrale korrektion for trinlyd, L n,sum er summen af de målte lydtryksniveauer i de forskellige frekvensbånd fra Hz og L n,w er er det samlede vægtede trinlydniveau ifølge DS/EN ISO [10]. Da lydtryknivauet er logaritmisk, vil det være bidraget fra de øverste 10 der dominerer C-vægtningen.

18 Standarder Side 17 3 Standarder Støjniveauet fra vores omgivelser har været støt stigende gennem mange år. Alligevel er de danske myndigheders krav til lydisolering af boliger, som er specificeret i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, ikke justeret væsentligt siden Pr 19/4 2001, udkom en ny Dansk Standard, DS490, omhandlende lydklassifikation af boliger. Klassifikationerne er ikke et krav, men blot et tilbud til bygherren. Standarden bygger på fire lydklasser, hvor klasse C svarer til minimumskravene for rækkehuse, og klasse A er det strengeste krav. Med standarden for lydklassifikation af boliger bliver det muligt at købe støjfrit indeklima, når man handler bolig. De nye klassifikationer, ligger meget tæt op af dem der findes i Norge og Sverige, mens Finland stadig kun har én lydklasse, hvilket kan ses i de to følgende afsnit [11]. 3.1 Luftlydisolation Grænseværdierne er angivet som minimumsværdier for de vægtede, tilsyneladende reduktionstal, R' w eller R' w +C Tabel 3.1 Mellem en bolig og erhvervslokaler eller fællesrum med støjende aktiviterer Land Klasse A Klasse B Klasse C R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Klasse D R' w Danmark, DS / - 55 Sverige / Norge / - 55 Finland 55 / -

19 Standarder Side 18 Tabel 3.2 Mellem en bolig og andre rum uden for boligen Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C Danmark, BR 95/BR-S 98 vertikalt 53/- horisontalt 52/- R' w Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / - Tabel 3.3 Mellem rækkehuse Land Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D R' w +C R' w +C R' w /R' w +C R' w Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / - 50 Sverige / Norge / - 50 Finland 55 / -

20 Standarder Side Trinlydniveau Grænseværdierne angivet som maksimumværdier for de vægtede normaliserede trinlydniveauer, L' n,w og L' n,w +C i, Tabel 3.4 I beboelsesrum og køkkener for erhvervslokaler eller fra fællesrum med støjende aktiviteter Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 38 - / / - 53 Sverige 50 / / / Norge - / 38 - / / - 53 Finland 53 / - Tabel 3.5 I beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fællesrum Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / -

21 Standarder Side 20 Tabel 3.6 I beboelsesrum og køkkener fra en trappeopgang, entre, udvendig altan eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum i andre boliger Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 48 - / / - 63 Sverige 56 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 63 / - Tabel 3.7 I rækkehuse Land Klasse A L'n,w / Klasse B L'n,w / Klasse C L'n,w / Klasse D L' n,w L' n,w +C L' n,w +C L' n,w +C Danmark, BR 95/BR-S / - Danmark, DS / 43 - / / - 58 Sverige 50 / / / Norge - / 43 - / / - 58 Finland 53 / Lydklassificering Lydklasserne er i henhold til DS 490 beskrevet som følger: Klasse A: Lydklasse svarende til specielt gode lydforhold, hvor beboerne kun lejlighedsvis forstyrres af lyd eller støj. Klasse B: Lydklasse med tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Beboerne bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj.

22 Standarder Side 21 Klasse C: Lydklasse svarende til intentionerne i byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse. Op til mellem 15% og 20% af beboerne kan forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. Klasse D: Lydklasse beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. Ved undersøgelser er det vist, at ved et reduktionstal, R w +C , på 48 og et trinlydniveau, L n,w +C i, , på 63 vil ca. 20 % af beboerne være tilfredse. Hver gang lydisolationen forbedres med 5, finder 20 % flere af beboerne lydforholdene gode eller tilfredsstillende [12]. Der skal gøres opmærksom på, at summen af tilfredse og utilfredse beboere ikke udgør 100 %, da der også findes en mellemgruppe som hverken er det ene eller det andet. Det ses at der i de høje lydklasser, klasse A og B, er indført et udvidet frekvensområde, fra Hz. Dette er indført for at sikre tilfredsstillende lydforhold i letvægtsbyggerier, så som massivtræsbyggerier, hvor lavfrekvensstøj er udbredt.

23 Massivtræ som byggemateriale Side 22 4 Massivtræ som byggemateriale Den stigende interesse for massivtræhuse i flere etager, er også ved at komme til Danmark. Tabel 4.1 angiver udsnit af massivtræsbyggerier opført i Danmark de seneste 5 år. Denne store interesse er let at forstå, når man ser de mange muligheder, som træ byder på. Tabel 4.1 Oversigt over byggerier i massivtræ i Danmark By Type Antal etager Byggeår Århus Administration 2 etager 1998 Helsingør Gymnastiksal 1 etage 1999 Mårslev Enfamilie villa 1 ½ etage 2000 Ebeltoft Enfamilie villa 1 ½ etage 2001 Estrup Åbne stalde 1 etage 2001 Aalborg Ungdomsboliger 2 etager 2002 Vordingborg Vejkontor 1 etage 2002 Århus Ældreboliger 2 etager 2002 En af de største fordele ved massivtræ er, at det er et meget miljøvenligt materiale, hvilket man er begyndt at lægge større vægt på. Desuden giver træet et behageligt og sundt indeklima for beboerne bl.a. pga., at der ikke kræves anden overfladebehandling end vand og sæbe, og at man herved ikke får den store afgasning til indeklimaet. I byggeprocessen har massivtræ den fordel, at elementerne er nemme at tilpasse i størrelse og form. Træets ringe egenvægt gør det nemt at håndtere elementerne, hvilket betyder kortere monteringstid samt mindre maskinkraft. Massivtræet kræver ingen hærde- eller tørreperiode, hvilket ligeledes medfører en kort opføringstid. Den hurtige byggeproces samt mindre og færre maskiner, bevirker at massivtræsbyggeri er en økonomisk fordelagtig løsning trods de dyrere materialer. Derudover er der mange nye variationsmuligheder ved at bringe træ ind i byggeriet, da træ er nemt at forme til arkitektonisk flotte og spændende byggerier.

24 Massivtræ som byggemateriale Side 23 Der er dog også nogle ulemper ved at bygge i massivtræ. Den ene er, at træ opfattes som brandbart, og at det derfor ikke lever op til de, i Danmark, gældende brandkrav. I december 1999 kom et tillæg til BR 95 fra By- og boligministeriet, som gør det muligt at bygge træhuse i op til 4 etager. Men det nye tillæg løser ikke problemerne helt, da man ikke må have blotlagte bærende konstruktioner af træ, medmindre der er installeret sprinklere. Ellers skal de beskyttes af brandhæmmende gips. Dog kan der dispenseres for disse krav. En anden ulempe ved trækonstruktionerne er lydforholdene. Selvom brandkravet ses som den umiddelbare barriere for etageboliger af træ i Danmark, er kravene til lydforholdene den virkelige udfordring for trækonstruktioner. Kravene til trinlyd er langt sværere at opfylde end dem der er for luftlyd, man kan derfor oftest gå ud fra at luftlydisolationen er tilstrækkelig, når kravene til trinlyden opfyldes. Til trods for at massive trækonstruktioner er noget tungere end almindelige trækonstruktioner, og dermed giver en bedre lyddæmpning, skal de alligevel kombineres med andre materialer, f.eks. isolering, beton, gips og sand for at opfylde kravene. Konstruktioner opbygget af massivt limtræ er desuden meget omfattende at dimensionere lydmæssigt ud fra beregninger, da de gængse teorier ikke kan bruges uden forbehold. Grunden hertil skyldes tre faktorer. For det første er træ et stærkt orthotropt materiale, hvilket gør at stivheden er meget forskellig i de to retninger træet spænder. For det andet bliver konstruktionerne ofte så tykke at bøjningsbølgerne afløses af forskydningsbølger. Da forskydningsbølger er et forholdsvist sjældent begreb i bygningsakustikken, er der ikke eftervist mange teorier inden for dette område. For det tredje har massivt limtræ en lille masse, som gør at det svært at forudsige, hvordan f.eks. et nedhængt loft vil virke på en given konstruktion. I dag er den mest almindelige løsning på den ringe lydisolation i massivtræsbyggerier at lave svømmende gulve af beton. Det er lydmæssigt en god løsning. Men hvis man ser på byggeriet som helhed, er det en dårlig løsning, da det modarbejder mange af de gode egenskaber ved træet som byggemateriale. Ved støbningen af dækket tilføres træet en masse byggefugt. Fugt bør undgås, da det er medvirkende til træets biologiske nedbrydning. Desuden får man den lange hærdeperiode for betonen, som sinker den ellers hurtige byggeproces. Herudover opnår man ikke i lige så høj grad et miljøvenligt byggeri,

25 Massivtræ som byggemateriale Side 24 samtidig med at indeklimaet forringes. Alligevel ses den kombinerede konstruktion af træ og beton mange steder, da der ikke har været mange konkurrencedygtige alternativer. Grundet den stigende interesse for massivtræsbyggeri, er der i denne rapport valgt, at undersøge alternative muligheder for at lydisolere massivtræsdæk. Målet med de nye dækkonstruktioner er, udover at opfylde lydkravene, at finde et materialevalg, der ikke påvirker træets gode egenskaber, så man tilmed får et miljøvenligt byggeri. 4.1 Massive Træelementer Til alle de prøvedæk denne rapport omhandler, er der brugt Lilleheden Massivelementer fra Lilleheden Advance A/S. Massivelementerne er lavet af råtræ, der er styrkesorteret til C30 og dermed har samme overfladekvalitet som standardlimtræ. De er produceret ud fra DS/EN 386, er 400 mm brede og samlet af lameller med en tykkelse på 50 mm. Længden af Lilleheden Massivelementer er ved levering 3400 mm, men blev i dette projekt kortet af til 3370 mm i alle forsøg. Alle elementer der er brugt til forsøg er af typen A, hvilket vil sige at de er høvlede på begge sider. A-typen vil normalt blive brugt i konstruktioner, hvor den ene eller begge sider af træet er synligt [13]. Massivelementerne er samlet med krydsfinerssløjfer, med dimensionen 12 mm x 68 mm, i hele elementets længde. Normalt sømmes sløjferne på begge sider af samlingen med glatte, cirkulære, elgalvaniserede pistolsøm fra Paslode af dimensionen 2,8x75 mm. Sømafstanden er normalt 400 mm [13]. I forsøgene er der dog brugt spånskruer af dimensionerne 4,5x40 mm, og 4,5x60 mm med en afstand på ca mm, for at lette arbejdet med adskillelsen af elementerne efter endt prøvning. Skruerne med dimensionen 4,5x40 mm er kun brugt i elementer med tykkelsen 65 mm. De resterende elementer er samlet med 4,5x60 mm skruer. Det er vurderet at det ikke har indflydelse på lydmålingerne om dækkene er samlet med skruer eller søm.

26 Massivtræ som byggemateriale Side 25 Figur 4.1 Samlingsdetalje af Lilleheden Massivelementer med krydsfinerssløjfe og spånskruer, mål er i mm. Tabel 4.2 Datablad over Lilleheden Massivelement, dæk-tage [13]. LILLEHEDEN MASSIVELEMENTER, DÆK-TAGE. TYPE A. TYPE ELEMENTSTØRRELSE VÆGT/M2 LME x 405 mm 30 kg/m 2 LME x 405 mm 41 kg/m 2 LME x 405 mm 53 kg/m 2 LME x 405 mm 64 kg/m 2 LME x 405 mm 76 kg/m 2 LME x 405 mm 87 kg/m Spændvidde Alle spændvidder er beregnet efter Teknisk Ståbi (18.udgave) i henhold til DS 413. Dækkene er regnet som simpelt understøttede bjælker, hvilket gør, at resultaterne er på den sikre side, da udbøjningerne bliver lidt større, end hvis de var regnet som plader. Det er dog kun en lille forøgelse man ville opnå ved beregning af dækkene som plade, da samlingerne mellem elementerne er meget slappe, samtidig med at træet er meget svagt på tværs af elementet (fibrene). Spændvidden, af de dæk med størst egenvægt, er beregnet til at være max. 5,8 m ud fra, at udbøjningen U inst højst må være 1/450 af spændvidden, og bøjningsspændingen højst må være 16 Mpa. Man kan ud fra tabel 4.3 se at udbøjningen er dimensionsgivende, da denne

27 Massivtræ som byggemateriale Side 26 kun tillader en spændvidde på 5,8 m, mens bøjningsspændningen tillader en spændvidde på 11,0 m. tabel 4.3 nedenfor viser max. spændvidder for henholdsvis udbøjning og bøjningsspænding som kriterium. Nyttelasten er den dimensionsgivende, hvilket også ses ud fra værdierne for Dæk1, da denne dækkonstruktion kun består af et LME 200 element og alligevel ikke har meget større spændvidde end de andre dæk, hvor der både er sand, fliser m.m. ovenpå. Tabel 4.3 Max. spændvidder for henholdsvis nedbøjning og bøjningsspændning, for de forskellige dækkonstruktioner. Dæk Max spænd, U [m] Max spænd, σ [m] Dæk Max spænd, U [m] Max spænd, σ 1 7,0 14,5 9 6,0 11,5 2 6,6 13,5 10 6,9 14,0 3 6,7 14,0 11 6,5 13,0 4 6,6 13,5 12 6,0 11,5 5 6,1 12,0 13 5,8 11,0 6 5,9 11,5 14 5,9 11,5 7 5,8 11,0 15 5,9 11,5 8 6,5 13,0 [m] Da det er nyttelasten, der giver den største last, er der valgt at angive værdierne i tabel 4.4 der viser max. spændvidder på de mulige standarddæktykkelser alene. Disse værdier er angivet for at danne et indtryk af de forskellige spændvidder ved brug af forskellige dæktykkelser som den bærende del. Tabel 4.4 Max. spændvidder for nedbøjning, for Lilleheden Massivelementyper Lilleheden Massivelementtype Max spændvidde (m) Massivelementtype Max spændvidde (m) LME 75 2,6 LME 150 5,4 LME 100 3,5 LME 175 6,1 LME 125 4,4 LME 200 7,0

28 Massivtræ som byggemateriale Side 27 Der kan opnås en større spændvidde hvis man lader elementerne være gennemgående i den enkelte bolig, da de dermed får en eller flere understøtninger ved hjælp af de adskillende vægge. Dette er godt udbøjningsmæssigt, men kan give nogle problemer akustisk, da det vil give en lydbro horisontalt. Eftersom der ikke er nogen lydkrav der skal overholdes indenfor den enkelte bolig, som det er tilfældet mellem boligenheder, er det her muligt at opnå den større spændvidde Konstruktionsdetaljer I prøvedækkene er det kun den nederste del af konstruktionen der er bærende, mens den overliggende del, gulvkonstruktionen, fungerer som et svømmende gulv, hvilket desuden ses af figur 4.2 nedenfor. Dette princip vil også gøre sig gældende ude i byggeriet, hvor dækopbygningen vil være ens med den i laboratoriet. Ved ikke at lade hele konstruktionen være bærende, kan man lave en bedre lydisolerende konstruktion, der dermed kan være mere elastisk. Dette kendes også fra almindelige svømmende gulve af f.eks. parket, hvor den bærende del er beton. Der er ikke desto mindre en forskel på, om man laver lydmålinger i bygninger eller laboratorier. Ved laboratoriemålinger er der normalt ikke tilstræbt flanketransmission, mens der i bygninger vil opstå en del flanketransmission via dækket til de flankerende konstruktionsdele. Ved KTH (Den Kongelige Tekniske Højskole) i Stockholm er der lavet forsøg med flanketransmission i massivtræsbyggerier. Her er man kommet frem til at op mod 97% af lydtransmissionen kan ske via flankerende dele ved meget isolerende dækkonstruktioner [14]. Selvom der ikke er tilstræbt flanketransmission ved de i denne rapport omtalte forsøg, er der stadig en del flanketransmission pga. dækkenes høje isoleringsevne, samt målerummenes dårlige udformning, hvilket vil blive uddybet i kapitel 5. Trods den store flanketransmission ved forsøgene, vil der alligevel komme mere flanketransmission i det færdige byggeri, og det er derfor nødvendigt at tage højde for dette i det endelige byggeri. Nedenfor er vist en skitse over en mulig samlingsdetalje mellem vægge og dæk, som kan mindske flanketransmissionen. Samlingen kan bruges til de dæk der er omhandlet i denne rapport.

29 Massivtræ som byggemateriale Side 28 Figur 4.2 Skitse af samling mellem dæk og vægge. For at undgå den store flanketransmission skal man have en form for lydspærre imellem dæk og vægge, se figur 4.2. I Sverige er man pt. ved at udvikle og afprøve sådanne lydspærrer efter to forskellige principper. Det første princip går ud på at gøre forbindelsen så elastisk som muligt og det andet går ud på at få så lille en overførelsesflade som muligt. Til løsning af det første princip bruges et meget anisotopt materiale, f.eks. asp, som gør samlingen meget stiv vertikalt, samtidig med at den er meget fleksibel horisontal. Asp er ideelt, da det er et meget hårdt materiale i fiberretningen og har en stor bæreevne, samtidig med at det er meget elastisk/fleksibelt vinkelret på fibrene. Til løsning af det andet princip kan bruges et leje af metal med en cylinder, hvis akse går i den bærende vægs plan. Dette leje har en meget høj styrke, samt en lille berøringsflade vertikalt, samtidig med det er fleksibilitet horisontalt. Her er det vigtigt, at lejet er placeret i væggenes tyngdepunkt og at det er udformet således, at der ikke kan overføres moment og tværkræfter via lejet [15].

30 Forsøgsgennemgang Side 29 5 Forsøgsgennemgang I det følgende vil det blive beskrevet kort hvordan prøverummet er opbygget, hvorledes forsøgsopstillingen er bygget op og hvilke målemetoder og instrumenter der er brugt til målingerne. 5.1 Beskrivelse af målerum Målingerne er udført i to lydhårde rum (004-senderrum og 904-modtagerrum), på Ørsted- DTU. Rummene er opført over hinanden, men på hver sit fundament, så der ikke er nogen mekanisk forbindelse mellem dem. Begge rum er udført i 30 cm beton og måler i længde, bredde og højde henholdsvis 7,85 m, 6,25 m og 4,95 m, og får derved hver et volumen på 246 m 3. I det øverste rum er der indbygget lyddiffuserende elementer af beton og dæmpet stål, så volumen af rummet reduceres til 230m 3. Figur 5.1 Lodret snit i målerum. Rum 004 er senderrummet og 904 er modtagerrummet.

31 Forsøgsgennemgang Side 30 Mellem de to rum forefindes en prøveåbning på 2,99 m x 3,37 m. Åbningen har en dybde på 65 cm hvor der ca. halvvejs nede er monteret en stålkant som prøvedækket lægges af på. Stålkanten er fastgjort på betondækket i det øverste rum [16]. Figur 5.2 Detaljetegning af prøveåbningen Usikkerhed fra flanketransmission Ved luftlydmålinger på dækkonstruktionerne, er der observeret en del flanketransmission som forøges i takt med forbedringen af dækkenes lydisolering. Flanketransmissionen foregår ved at en del af lyden transmitteres via betondækket i senderrummet til stålkanten som prøvedækket ligger af på, og herfra til modtagerrummet. Se illustration figur 5.3. Figur 5.3 Illustration af flanketransmission i prøverum

32 Forsøgsgennemgang Side 31 Den uønskede transmission opstår, fordi isoleringsevnen i prøvedækket bliver større end den isoleringsevne der er i den flankerende konstruktion. Flanketransmissionen kommer til udtryk i måleresultaterne ved at dæmpningen af luftlydisolationen bliver mindre end dæmpningen af trinlydniveauet, hvilket ikke burde være tilfældet. I de meget lydisolerende konstruktioner, bevirker den uønskede flanketransmission at luftlydisolationen bliver dårligere end forventet. Dette hindrer imidlertid ikke vurderingen af konstruktionerne, da man, som tidligere nævnt, med stor sikkerhed kan sige, at når lydisoleringen for trinlyd er opfyldt, så er den også opfyldt for luftlyd. For at undgå problemet med flanketransmissionen, kræves bedre målerum. En mulig måde at forbedre rummene på, vil være at indlægge et tredje dæk, mellem de to eksisterende, uden mekaniskforbindelse imellem dem. Stålkanten som prøvedækket ligger af på, skal så være monteret på dette mellemliggende dæk, så man helt undgår kontakt mellem de to målerum. Denne forbedring kræver dog et helt nyt målerum, så en anden løsning kunne være at lave svømmende gulv i senderrummet, da dette vil mindske lydoverførelsen. 5.2 Målemetoder Alle målinger er foretaget i henhold til DS/EN ISO 140 i frekvensområdet fra Hz. Målingerne er udført med en 2260 Investigator fra Brüel & Kjær, der både fungerer som generator og analysator. Derudover er der brugt ½ mikrofoner af modellen 4192 med en følsomhed på 12,5 V/Pa, ligeledes fra Brüel & Kjær. Generatoren udsender lyd via fire højttalere, der er monteret i målerummenes hjørner. Der udsendes båndbegrænset lyserød støj, dvs. støj der har samme lydenergi per 1/3 oktav. For at sikre pålidelige måleresultater, kalibreres mikrofonerne mellem hver måling med en Brüel & Kjær 4231 Lydniveau Kalibrator. Efterklangstiden er målt i modtagerrummet, ved her at udsende lyd, hvorefter der er målt med tre mikrofonpositioner og ved to højtalerpositioner.

33 Forsøgsgennemgang Side 32 Til beregning af luftlyden er der målt lydtryk i sender og modtagerrum, ved udsending af lyd i senderrummet. Der er målt i 64 sekunder med roterende mikrofon og ved to højtalerpositioner. Til beregning af trinlydniveauet er der målt lydtryk i modtagerrummet ved påvirkning af dækket med en standardiseret bankemaskine, i fire positioner. I hver position er der målt i 64 sekunder med roterende mikrofon, mens dækket er belastet med en nyttelast på 0,25 kn/m 2. Ved alle målingerne er der tilstræbt diffuse lydfelter i målerummene. Derudover er der korrigeret for baggrundsstøj, der stammer fra det elektroniske udstyr. Den er målt i modtagerrummet med roterende mikrofon i 64 sekunder. Baggrundsstøjen vil kun have indflydelse i de høje frekvenser i forbindelse med meget isolerende konstruktioner. På resultatkurverne kan korrektionen ses ved, at trinlydniveauet begynder at stige, og luftlydisolationen begynder at falde i de høje frekvenser, hvilket derfor ikke skal tillægges dækkonstruktionernes egenskaber. Alle måleresultater er vurderet i henhold til DS/EN ISO 717, som beskrevet under Luftlydisolation og Trinlydniveau i kapitel Forsøgsopstilling Alle prøvelegemer (dækkonstruktioner) er opbygget af materialelag som ikke er fastgjort til hinanden. Gipslofterne er imidlertid en undtagelse da de er fastgjort på lydbøjler som er skruet fast på undersiden af dækkene. Massivelementerne er monteret med fiberretningen parallelt med den lange side af prøvehullet. Ved opstilling af forsøg, er der et par hensyn man skal tage for at minimere lydtransmission udenom prøvedækkets vandrette flade. For det første skal man være sikker på at prøvelegemet slutter tæt til kanten, og at den mekaniske forbindelse minimeres. Dette gøres ved at lægge en elastisk gummistrimmel rundt på prøvehullets stålkant inden prøvelegemet lægges i. Yderligere fuges dækket nedefra med akrylfuge, så eventuelle sprækker mellem prøvelegeme og kant lukkes helt. For det andet skal man sørge for at den sprække der er mellem prøvelegemets sider og kanten af hullet er isoleret godt, så lyden kun transmitteres via prøvefladen. Dette sikres ved at udfylde sprækken med Rockwool

34 Forsøgsgennemgang Side 33 Fugestrimmel, og afslutte med en tung gummistrimmel der fastgøres med tape til dækket, samt prøvehullets ramme. Derudover fuges alle samlingerne mellem elementerne i trædækkene, for at sikre at de er tætte. Ved dæk der er højere end prøvehullet, monteres en træramme som kant og der isoleres som beskrevet ovenfor.

35 Resultatbehandling Side 34 6 Resultatbehandling Ud fra betragtningen om, at det er meget omstændigt og til tider umuligt at beregne på massivtræskonstruktioners lydisolering, er det besluttet at vælge en grundkonstruktion og derefter løbende opbygge de videre forsøg ud fra vurderinger af de opnåede resultater. 6.1 Bærende konstruktion Den bærende del i dækkonstruktionerne, der er omhandlet i denne rapport, består alle af Lilleheden Massivelementer med en tykkelse på 185 mm, hvilket er den størst tilgængelige standard tykkelse. For at have et lydmæssigt udgangspunkt for de i rapporten beskrevne konstruktioner, er der lavet lydmålinger på den bærende del af dækket alene, Dæk1. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.1 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk1. Dæk1 består af Lilleheden Massivelementer med tykkelsen 185 mm. Trinlydniveauet for det 185mm tykke massivelement er L nw = 82, L nw +C i, = 75, mens reduktionstallet er R w = 44, R w +C = 43. Der er for massive plader en ret simpel sammenhæng mellem R og L n ved frekvenser, der ligger over den kritiske frekvens. Over kritisk frekvens kan trinlydsniveauet og reduktionstallet tilnærmelsesvis skrives som:

36 Resultatbehandling Side 35 L n 2 η 82 10log m L f ( 6.1) c 2 m ηf R = 10log f c 3 44 ( 6.2) Ved at lægge L n og R sammen fås umiddelbart: L n + R = log f L ( 6.3) hvor m er massen per arealenhed i kg/m 2, η er en tabsfaktor, f c er kritisk frekvens i Hz, f er frekvensen i Hz og L er trinlyddæmpning i. For hårde gulvbelægninger er L tilnærmelsesvis 0, og man får dermed en sumkurve der stiger med 9 per oktav, eller 3 per 1/3 oktav. Hvis gulvbelægningen virker trinlydsdæmpende, fås en reduktion fra L, som vil ses som et knæk på sumkurven ved resonansfrekvensen f 0. Kurvens hældning vil derefter være -3 per oktavbånd [17]. I figur 6.2 er principforløbet for L n +R indtegnet sammen med L n +R for Dæk R + Ln () Frekvens (Hz) R + L n for Dæk1 R + L n principforløb Figur 6.2 Principforløb for R+L n for massive plader over den kritiske frekvens f c, samt forløbet for R+L n for Dæk1. Det ses af figur 6.2, at R+L n følger principforløbet indtil omkring 900 Hz, hvor der sker et kraftigt fald i kurven. Knækket på kurven her, skyldes ikke trinlydsdæmpningen fra

37 Resultatbehandling Side 36 gulvbelægningen, da denne er meget stiv. Knækket opstår derimod pga. lydbølgernes overgang i træets svage retning, fra at være bøjningsbølger til at blive forskydningsbølger, hvorved lydudstrålingen mindskes. Det ses yderligere at allerede ved f s /2, 450 Hz, sker en reducering af sumkurvens hældning, hvilket skyldes at egenfrekvenstætheden i de enkelte 1/3 oktavbånd stiger med mindre energi per egenfrekvens til følge. Overgangsfrekvensen mellem bøjnings- og forskydningsbølger for træets stærke retning ligger omkring 5000 Hz og der vil sandsynligvis opstå et yderligere knæk på kurven her, hvilket dog ikke er muligt at se, da det ligger udenfor måleområdet. Desuden opstår der i de lave frekvenser et par ujævnheder på kurverne, hvilket skyldes udsving fra de første egensvingninger. 6.2 Svømmende gulv Svømmende gulve er en speciel type af dobbeltkonstruktioner, som bruges, når man ønsker en god lydisolation som følge af minimal mekanisk forbindelse. En konstruktion med svømmende gulv er typisk opbygget af to parallelle plader, dæk og gulv, adskilt af et elastisk lag, f.eks. isolering. Svømmende gulve kan være udført enten som punktlejrede gulve, hvor gulvet hviler af på et antal elastiske brikker, eller som fladelejrede gulve, hvor gulvet ligger af på hele det underliggende elastiske lag. Ved dobbeltkonstruktioner, herunder dækkonstruktioner med fladelejrede gulve, er det mellemliggende elastiske lags dynamiske stivhed af stor betydning. Jo lavere dynamisk stivhed, dvs. større elasticitet, jo lavere resonansfrekvens, f 0. Dette ses også af nedenstående formel. 1 " f = k d + π m1 m2 (Hz) ( 6.4) hvor m 1 og m 2 er massen per arealenhed af de tilstødende lag og dynamiske stivhed [18], der kan udtrykkes som: " k d er hulrummets

38 Resultatbehandling Side 37 k 2 2 ρ mcm c = km + ka = + ( 6.5) d qd ρ d " k er bidraget fra det elastiske materiales skeletstruktur, mens k er bidraget fra luften. " m ρm/ρ er materialets/luftens densitet, c m /c er lydens hastighed i materialet/luften, q er materialets porøsitet, og d angiver hulrummets dybde [18]. Ved lydisolering er det vigtigt at have en lav resonansfrekvens, da dækkonstruktionen i frekvenser under resonansfrekvensen vil dæmpe mindre og dermed udstråle mere lyd. Dette sker, fordi konstruktionen i dette område ikke virker som en dobbeltkonstruktion. Konstruktionen vil dog stadig forbedres lidt af det svømmende gulv pga. den øgede masse, samt en øget tabsfaktor. Ydermere har masserne af konstruktionens lag også stor betydning for frekvenser over resonansfrekvensen, da de har indflydelse på det elastiske lag og dermed på hvor let hele dækket svinger. Dette skyldes at dækket kan ses som et masse-/fjeder-/massesystem. Jo større masse, des sværere har dækkonstruktionen ved at svinge og dermed sænkes resonansfrekvensen, dette se også af formel 6.4. a Grundkonstruktion I dette projekt er det valgt, kun at arbejde med svømmende gulve. Valget skyldes flere faktorer. For det første er det en noget simplere konstruktion end gulv på strøer. For det andet opstår der ikke lydbroer forårsaget af stive mekaniske forbindelser, som det ses ved gulv på strøer. Sidst men ikke mindst, fylder trykfastisolering ikke særlig meget i højden hvilket mindsker den samlede dæktykkelse. Ulemperne ved det svømmende gulv er, at det kan være svært at finde et elastisk materiale, der kan klare den store fladebelastning. Ved brug af strøer opnår man en mindre lejringsflade, hvorved en stor del af konstruktionen kan gøres mere elastisk. Der er udført en række forsøg for at finde den rette kombination mellem isoleringstype/tykkelse og massen (dvs. tykkelsen) af ovenliggende gulv, i den svømmende

39 Resultatbehandling Side 38 konstruktion. Forsøgene er udført med to forskellige slags isolering, der er udvalgt i samarbejde med Rockwool A/S. Den ene slags isolering er afprøvet i to tykkelser. Den første isoleringstype der er afprøvet, er en Rockwool Gulvplade med en tykkelse på 50 mm (Dæk2). Gulvpladen består af stive stenuldslameller, hvor størstedelen af fibrene er vertikalt orienteret. På stenuldslamellerne er påklæbet en 3 mm trykfordelende træfiberplade. Den anden isolering der er afprøvet, er en Rockwool Gulvrenoveringsplade, som er en stiv plade fremstillet af fugt- og vandafvisende stenuld. Størstedelen af fibrene i denne isolering er horisontalt orienteret. Gulvrenoveringspladen er anvendt i tykkelserne 15 mm (Dæk3) og 30 mm (Dæk4). Normalt anvendes både Gulvpladerne og Gulvrenoveringspladerne til blandt andet varmeisolering på betondæk, over krybekældre, og til trinlydsisolering af etageadskillelser. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydniveau, L n Figur 6.3 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk2. Dæk2 består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 50 mm Rockwool Gulvplade og 185 mm Lilleheden massivelementer. Ved sammenligning af Dæk1 og Dæk2 ses det, at det svømmende gulv giver en stor dæmpning af svingningerne i de høje frekvenser, mens den er begrænset fra 200 Hz (resonansfrekvensen) og ned efter. Trinlydniveauet for Dæk2 er L nw = 61, L nw +C i, = 62, mens reduktionstallet er R w = 53, R w +C = 51.

40 Resultatbehandling Side 39 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.4 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk3. Dæk3 består af 65 mm Lilleheden Massivelementer, 15 mm Rockwool Gulvrenoveringsplade og 185 mm Lilleheden Massivelement. Trinlydniveauet for Dæk3 er L nw = 62, L nw +C i, = 63, mens reduktionstallet er R w = 53, R w +C = 49. Det ses af figur 6.3 og 6.4, at der ikke er den store forskel i resultaterne af trinlydniveauerne og reduktionstallene for Dæk2 og Dæk3, selvom isoleringen er blevet 35 mm tyndere og det øverste massivelement er reduceret med 50 mm. Forklaringen på dette er at fibrene i Gulvpladerne, der er brugt i Dæk2, er vertikalt orienteret og isoleringen bliver dermed mindre elastisk end Gulvrenoveringspladerne, der er brugt i Dæk3, hvor fibrene er horisontalt orienterede. Efter de to første forsøg med svømmende gulv er det vurderet, at ved at øge tykkelsen af Gulvrenoveringspladen til 30 mm, samt at øge det øverste massivelement til 115 mm, ville man opnå en forbedring, som vil kompensere for den ekstra tykkelse (Dæk4). R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.5 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk4. Dæk4 består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelementer.

41 Resultatbehandling Side 40 For Dæk4 giver trinlydniveauet L nw = 59, L nw +C i, = 60, og reduktionstallet er R w = 56, R w +C = 52, hvilket giver en acceptabel forbedring af dæmpningen i forholdt til den øgede tykkelse af dækket. Ud fra måleresultater og ovenstående teori er det vurderet, at Dæk4 er den mest optimale dækkonstruktion at bygge videre på. Vurderingen er foretaget ud fra følgende faktorer: samlet dæktykkelse, resonansfrekvens, reduktionstal og trinlydniveau Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner Tabel 6.1 Resultater for det bærende dæk alene, samt dækkonstruktioner med svømmende gulv. Dæk R w R w +C L n,w L n,w +C i, Lydklasse Tabel 6.2 Dæmpning fra svømmende gulv på bærende dæk af 185 mm Lilleheden Massivelement. Dæk Svømmende gulv 50 mm gulvplade 115 mm massivtræ 15 mm gulvreno.plade 65 mm massivtræ 30 mm gulvreno.plade 115 mm massivtræ R w R w +C L n,w L n,w +C i,

42 Resultatbehandling Side Lokalt og resonant reagerende gulve Fladelejrede gulve kan enten være lokalt eller resonant reagerende, og i visse tilfælde kan et gulv gå fra at være resonant reagerende til at blive lokalt reagerende. Som beskrevet tidligere vil konstruktioner ikke lydmæssigt virke som dobbeltkonstruktioner under resonansfrekvensen f 0 og man kan derfor ikke tale om hvorvidt gulvet er lokalt eller resonant reagerende i dette område Resonant reagerende gulve Hvis et gulv er resonant reagerende, vil det sige at hele gulvfladen bidrager til overførslen af svingningerne ned gennem det elastiske lag i konstruktionen. Ved lave frekvenser, dvs. frekvenser der ligger under knækfrekvensen f d : f d cm = (Hz) ( 6.6) 2πd hvor c m er hastigheden i materialet i m/s og d er hulrumsdybden i meter [19], bliver det elastiske lag ikke påvirket af stående bølger i hulrummet, hvilket medfører en stor dæmpning på omkring 12 per oktav eller 4 per 1/3 oktav. Over knækfrekvensen ændrer disse forhold sig, hvilket medfører, at man vil få en mindre dæmpning, så frekvensafhængigheden reduceres til 6 per oktav eller 2 per 1/3 oktav. Trinlydsdæmpningen L for resonant reagerende gulve kan beregnes ud fra følgende formler: f L = 40log ( f 0 < f f d ) ( 6.7) f 0 f d f L = 40log + 20log ( f > f d ) f 0 f ( 6.8) d hvor f 0 er resonansfrekvensen i Hz og f d er knækfrekvensen i Hz [20].

43 Resultatbehandling Side Lokalt reagerende gulve Et gulv der er lokalt reagerende, vil hovedsageligt transmittere bankemaskinens kraft til isoleringen og videre til underliggende konstruktion via et begrænset område. Dette skyldes en lille bøjningsbølgehastighed i den påvirkede plade. Ved lokalt reagerende gulve opstår der ikke en knækfrekvens og den høje dæmpning på 12 per oktav fortsætter langt op i frekvensområdet. Trinlydsdæmpningen kan tilnærmelsesvis, beregnes ud fra følgende formel. f L 40log ( f > f 0 ) [21] ( 6.9) f Dæk4 Ved at subtrahere trinlydniveauerne i de enkelte 1/3 oktavbånd, for Dæk1 og Dæk4, får man trinlyddæmpningen L for det svømmende gulv i Dæk4. Trinlyddæmpningen er optegnet i figur 6.6, sammen med principforløbende for resonant og lokalt reagerende gulve. 60 Dæmpning () Principforløb for resonantreagerende gulve Trinlydsdæmpning, dl Principforløb for lokaltreagerende gulve Frekvens (Hz) Figur 6.6 Trinlyddæmpningen L fra det svømmende gulv i Dæk4, samt principforløb for resonant og lokalt reagerende gulve.

44 Resultatbehandling Side 43 Grafen for L for Dæk4 i figur 6.6, følger tæt principforløbet for resonant reagerende gulve, og det kan derfor konkluderes, at det svømmende gulv er resonant og ikke lokalt reagerende. Det ses at gulvet ved knækfrekvensen går fra at dæmpe tilnærmelsesvis 4 per 1/3 oktav til kun at dæmpe omkring 2 per 1/3 oktav. Knækfrekvensen ligger omkring 315 Hz (aflæst på graf), mens den beregnede knækfrekvens ligger på 200 Hz. Denne forskel skyldes en stor usikkerhed ved beregningen af lydens hastighed i isoleringen. Da Rockwool ikke udfører målinger på elasticiteten af isoleringen, har det været nødvendigt at skønne lydhastigheden ud fra tabel 3.3, side 104 i SBI anvisning 166. I skønnet af lydhastigheden er der desuden ikke taget højde for den ekstra belastning, der er påført dækket ved trinlydsmålinger i form af nyttelasten på 0,25 kn/m 2. Denne belastning vil yderligere forhøje lydhastighed i isoleringen, da denne vil blive yderligere komprimeret. Da det kun er isoleringen samt overliggende gulv, der afgør om et gulv er resonant eller lokalt reagerende, har det ingen betydning hvad der ligger under isoleringen. Det kan hermed konkluderes at de efterfølgende dækkonstruktioner, Dæk5 og Dæk6, der har sand og fliser under isoleringen, også er resonant reagerende. Dette skyldes, at de har samme svømmende gulvkonstruktion som Dæk4. Dette medfører at dæmpningen vil være den samme pr. 1/3 oktav, den vil blot starte tidligere pga. at resonansfrekvensen sænkes. Konstruktioner med lokalt reagerende gulve, vil som beskrevet, give en større trinlyddæmpning i de høje frekvenser. Problemet med lette konstruktioner er, som tidligere beskrevet, et lavfrekvensproblem, og effekten af et lokalt reagerende gulv, vil ikke give en brugbar dæmpning. Yderligere vil det kræve en mere elastisk gulvbelægning at opnå et lokalt reagerende gulv og det vil dermed ikke være muligt at opnå den samme masse af gulvet. Mindre masse medfører ringere dæmpning af de lave frekvenser, hvilket ikke er ønskeligt. 6.3 Ekstra masse Som beskrevet ovenfor har masserne af de ikke elastiske lag, samt elasticiteten af det elastiske lag, stor indflydelse på konstruktionernes resonansfrekvens og dermed på dens

45 Resultatbehandling Side 44 dæmpende egenskaber. For at forbedre resultaterne for Dæk4, kan det vælges at tilføre yderligere masse eller yderligere elasticitet i det elastiske lag. Det er imidlertid svært at gøre det elastiske lag i Dæk4 mere elastisk, hvis det skal kunne bære det overliggende gulv. I stedet er der tilført ekstra masse til konstruktionen for at sænke resonansfrekvensen og dermed få en bedre dæmpning af lyden. Massen er først tilført i konstruktionens nederste lag for ikke at belaste og dermed forringe det elastiske lag yderligere. Derefter er tilført mere masse i det øverste lag sammen med en anden isolering i det elastiske lag Betonfliser og sand Der er valgt to forskellige muligheder i dette projekt, for at give ekstra masse i det nederste lag, den første er betonfliser som er afprøvet i Dæk5, den anden er sand som er afprøvet i Dæk6. Oven på begge materialer, fliser og sand, er der placeret den samme svømmende gulvkonstruktion som i Dæk4: 30mm Gulvrenoveringsplader samt 115mm Lilleheden Massivelementer Betonfliser Fliserne er almindelige 200 mm x 400 mm x 50 mm betonhavefliser med en densitet på 2250 kg/m 3 hvilket giver en ekstra masse på 112,5 kg/m 2. Fliserne lægges løst mod hinanden uden noget imellem. Det er en fordel at fliserne ikke er for store, da der derved undgås at der opstår egensvingninger i den enkelte flise med øget lydudstråling til følge. Under fliserne er udlagt 2,25 mm Woodback Pro trinlyddæmpning fra Fibertex. Fibertexen udjævner de små ujævnheder der opstår mellem fliserne og underliggende massivelement, og medvirker desuden til, at træet og betonen ikke vil banke mod hinanden og dermed afgive støj. Woodback Pro trinlyddæmpning er en trinlydsdæmpende fibertex til trægulve, der er forkomprimeret således, at tykkelsen ikke mindskes yderligere under belastning.

46 Resultatbehandling Side 45 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.7 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk 5. Dækket er opbygget af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelement. Trinlydniveaukurven for Dæk5, se figur 6.7, er mere flad og lavtliggende end kurven for Dæk4, hvilket betyder god dæmpning i de lave frekvenser. Kurven for luftlyd ændrer sig ikke så meget i forhold til dæk4, hvilket skyldes den øgede flanketransmission, der er omtalt i kapitel 5. Dette viser, at den ekstra masse fliserne giver medfører en større dæmpning af lyden. Trinlydniveauet for Dæk5 er L nw = 50, L nw +C i, = 53, mens reduktionstallet er R w = 60, R w +C = Sand Sandet, der er ovntørret, har en kornstørrelse på 0,3-0,6 mm og en kornhobsdensitet på ca kg/m 3. Det er udlagt i et 10 cm tykt lag, i poser á 25 kg, hvilket giver en vægt på 160 kg/m 2. Dette giver en forholdsvis jævn fordeling af sandet, dog med ujævnheder i samlingerne mellem poserne. Det er muligt at man i det færdige byggeri vil lægge/sprøjte sandet i uden brug af poser. Dette ses ikke som et akustisk problem, da man undgår revner mellem poserne, og dermed den lydgennemgang der kan opstå. Hvis sandet lægges i løst, vil det være nødvendigt at placere en tynd trykfordelende plade ovenpå, for at holde sandet på plads under montering af det svømmende gulv.

47 Resultatbehandling Side 46 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.8 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk6. Dækket består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Resultatkurverne fra Dæk6, har stort set samme form som dem fra Dæk5, men med den forskel, at begge kurver for Dæk6 er forskudt i gunstig retning i forhold til Dæk5 og dermed giver bedre resultater. Trinlydniveauet er L nw = 47, L nw +C i = 48, mens reduktionstallet for dæk6 er R w = 62, R w +C = 60. Dækket med sand isolerer lydmæssigt noget bedre end dækket med fliser, hvilket skyldes den noget større masse som sandet har. Desuden kan det tænkes, at sandet har en fordel ved at bestå af en masse små korn som bryder lyden i alle retninger. Dette er i midlertidigt svært at vurdere ud fra de udførte målinger. Hvis man laver forsøg med den samme masse fra sand og fliser, vil resultaterne kunne sammenlignes direkte. Da sandet giver rigtig gode resultater, samtidig med at det er let at bruge i byggerier, er der arbejdet videre med materialekombinationen fra Dæk6, i størstedelen af de efterfølgende forsøg Gips i øverste dæklag Det ses af formel 6.4, at det ikke hjælper meget at blive ved med kun at tilføre masse i dækkets nederste del. Hvis man vil opnå store lydmæssige forbedringer med tilførsel af

48 Resultatbehandling Side 47 forholdsvis små masser, bliver man nødt til at tilføre masse i både øverste, og nederste del af dækket. Ud fra ovenstående betragtning er det valgt at lave et forsøg, Dæk7, med Floor MF fra Danogips, som består af 22 mm cementgips med 11mm trykfast isolering på undersiden. Floor MF pladerne lægges direkte ovenpå sandet, hvorefter der lægges 2,25 mm Woodback Pro trinlydsdæmpning fra Fibertex og 65 mm Lilleheden Massivelementer. Udover dens trinlydsdæmpende virkning, medvirker Fibertexen også til at de to hårde materialer, ikke kommer til at banke mod hinanden. Gulvkonstruktionen med 22 mm Floor MF samt 65 mm Lilleheden Massivelementer har 25 % større masse end gulvet, der kun består af 115 mm Lilleheden Massivelementer og isolering. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.9 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk7. Dækket består af 65 mm Lilleheden Massivelementer, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 33 mm Floor MF (22 mm cementgips og 11 mm isolering), 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Den ekstra masse Floor MF og 65 mm limtræ har giver, i forhold til 115 mm limtræ, ikke den forventede dæmpning. Dette skyldes sandsynligvis, at isoleringen på Floor MF ikke er nær så tyk og elastisk som de 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader. Trinlydniveauet for Dæk7 er L nw = 49, L nw +C i, = 51, mens reduktionstallet er R w = 60, R w +C = 58. Dæk7 har ikke samme svømmende gulvkonstruktion som Dæk4, og det kan ikke konkluderes, om denne konstruktion er resonant eller lokalt reagerende, da der ikke er målt på denne konstruktion uden svømmende gulv.

49 Resultatbehandling Side Resultattabeller over dæk med ekstra masse Tabel 6.3 Resultater for dæk med ekstra masse. Dæk R w R w +C L n,w L n,w +C i, Lydklasse C B C Tabel 6.4 Dæmpning fra ekstra masse i konstruktion af 115 mm Lilleheden Massivelement, 30 mm Rockwool gulvrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelement. Dæk Ekstra masse R w R w +C L n,w L n,w +C i, mm betonfliser mm sand mm gipscement m. isolering 100 mm sand Nedhængt loft Gipsplader er særdeles velegnede til at lydisolere konstruktioner, da de har en høj indre dæmpning. Gipsens høje indre dæmpning betyder, at der sker et stort energitab, når svingningerne udbreder sig gennem materialet. Som beskrevet tidligere, forbedres en konstruktions lydisolerende evner, både når massen øges og ved anvendelse af dobbeltkonstruktioner, dvs. konstruktioner bestående af to tætte plader, adskilt af et hulrum. Nedhængte lofter, er en dobbeltkonstruktion, og er betegnelsen for lofter, der er adskilt med et sammenhængende hulrum på minimum 40 mm, fra den overliggende konstruktion. Faktorer som indvirker på det nedhængte lofts lydisolation er:

50 Resultatbehandling Side 49 Adskillelse mellem de to delkonstruktioner. Afstanden mellem de to tætte delkonstruktioner. Lydabsorbtionen i hulrummet. Massen af de to delkonstruktioner. Ved anvendelse af nedhængte gipslofter, opnår man både effekten fra dobbeltkonstruktionen og gipsens gode dæmpende egenskaber, hvilket er en optimal løsning. For nedhængte lofter gælder de samme teorier som for andre dobbeltkonstruktioner, dvs. hulrummets elastiske virkning først indtræder ved frekvenser over resonansfrekvensen f 0 som er beskrevet med formel 6.4. Da massen af det ovenliggende dæk er meget større end massen af gipsen, kan resonansfrekvensen forenkles til: f 0 '' 1 kd = (Hz) ( 6.10) 2π m 1 hvor " k d er udtrykt ved: k 2 2 ρ mcm c = km + ka = + ( 6.11) d qd ρ d hvor " k d er dynamisk stivhed per længdeenhed i N/m 3 " ", og er henholdsvis dynamisk stivhed af luftlag og af gulvunderlag i N/m 3, ρ og ρ m er densiteten af henholdsvis luft og materiale i kg/m 3, q er porøsiteten af materialet, c og c m er henholdsvis hastigheden i luft og materialet i m/s og d er tykkelsen af det elastiske lag i m [18]. k a k m Dette medfører at resonansfrekvensen kan sænkes ved at øge hulrummets højde og dæmpe det med isolering, samt ved at øge masserne, m 1 og m 2, af delkonstruktionerne. Grundet den gode dæmpning nedhængte gipslofter normalt giver, er der valgt at lave en række forsøg med disse. Der benyttes to lag 13 mm Danogips standard gipsplade af typen A, med kantudformning 1. Gipsen er monteret på lydbøjler, ligeledes fra Danogips, som

51 Resultatbehandling Side 50 med deres udformning giver loftet et elastisk ophæng, og dermed reducerer lydgennemgangen fra dæk til loft. Lydbøjlerne har en højde på 25 mm, og er skruet direkte i dækkets underside. På gipsen er monteret monteringsprofiler af typen S 25/85, som klemmes fast i lydbøjlerne ved opsætning af loftet. På væggene langs alle gipsloftets kanter fastgøres skinneprofiler af typen SK 25, for at understøtte loftets kanter samt sikre en tæt fugning af disse mm nedhængt gipsloft Der er monteret nedhængt gipsloft, ophængt i lydbøjler og med en hulrumshøjde på 50 mm på to forskellige dækkonstruktioner. Hulrummet mellem dæk og loft er dæmpet med 30 mm Rockwool Terrænbatts Industri. Den første konstruktion, Dæk8, består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden Massivelementer og til sidst 2 x 13 mm standard Danogips gipsplader, nedhængt 50 mm i lydbøjler. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.10 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk8. Dækket er opbygget af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 50 mm). Dæk8 s trinlydniveau er L nw = 48, L nw +C i, = 58, mens reduktionstallet er R w = 62, R w +C = 54.

52 Resultatbehandling Side 51 Den anden konstruktion der er valgt at lave forsøg på, Dæk9, består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro trinlydsdæmpning fra Fibertex, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2 x 13 mm standard Danogips gipsplader, nedhængt 50 mm i lydbøjler. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.11 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk9. Dæk9 består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 50 mm). Trinlydniveauet for Dæk9 er L nw = 39, L nw +C i, = 58, mens reduktionstallet er R w = 63, R w +C = 57. Ved at subtrahere resultaterne for dækkene med og uden loft, dvs. dæk8 dæk4 og dæk9- dæk5, fås dæmpningen fra det 50 mm nedhængte gipsloft i de to konstruktioner. Dæmpningerne fra gipsloftet i de to tilfælde, er optegnet i figur 6.12 og Da der er tale om lette konstruktioner, er det ikke muligt på forhånd at beregne dæmpningen fra det nedhængte gipsloft, da dæmpningsbidraget ikke bliver det samme ved montering på forskellige ovenliggende konstruktioner, hvilket kan ses ved at sammenligne figur 6.12 og 6.13.

53 Resultatbehandling Side Dæmpning () Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Frekvens (Hz) Figur 6.12 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 50 mm nedhængt gipsloft, på en konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Det ses af graferne i figur 6.12 at loftet kun virker lyddæmpende fra 100 Hz og opefter. Resonansfrekvensen, for dobbeltkonstruktionen indeholdende gipsloft, er beregnet til 65 Hz, men dæmpningen fra loftet indtræder, som beskrevet ovenfor, først ved 100 Hz. Dette skyldes at loftet er fastgjort i skinner henover loftfladen, disse virker som afstivninger, hvorved området med kantsvingninger øges. Lydudstrålingen fra kantsvingninger er dominerende under den kritiske frekvens, som for loftet ligger ved 2500 Hz. I området fra Hz opstår der, som følge af den manglende elastiske virkning fra hulrummet, kraftigere svingninger i loftet. De kraftigere svingninger medfører, at lydudstrålingen fra konstruktionen øges i dette område, i stedet for at blive dæmpet som ønsket. I frekvenserne over 100 Hz giver loftet en god lyddæmpning som stiger indtil 1000 Hz, hvorefter den aftager igen. Grunden til dæmpningen ikke er så stor over 1000 Hz er, at den ovenliggende dækkonstruktion allerede giver en god dæmpning i dette frekvensområde, og der derfor skal meget til at dæmpe lydniveauet yderligere, da dette som tidligere omtalt, er logaritmisk. Af grafen ses det yderligere, at dæmpningen af luftlyden ikke er nær så kraftig som dæmpningen af trinlyden, hvilket skyldes den store flanketransmission af luftlyden, der opstår ved meget isolerende konstruktioner.

54 Resultatbehandling Side Dæmpning () Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Frekvens (Hz) Figur 6.13 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 50 mm nedhængt gipsloft, på en konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Af graferne i figur 6.13 ses det her ligeledes at loftet øger lydudstrålingen under 100 Hz. Desuden bliver lydudstrålingen større fra Hz ved Dæk9 end ved Dæk8. Denne forskel i lydudstrålingen skyldes, at Dæk9 uden loft giver en bedre lyddæmpning i frekvensområdet fra Hz end Dæk8 uden loft. Når lydtrykniveauet er lille skal der ikke så meget til at øge det, da det er logaritmisk og man får derfor en større lydudstråling. Ellers forløber kurverne stort set som for Dæk8, blot med en mindre dæmpning hidrørende fra loftet pga. den større dæmpning fra det ovenliggende dæk Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm Tabel 6.5 Resultater for dæk med 2x13 mm gipsloft nedhængt 50 mm i lydbøjler. Dæk R w R w +C L n,w L n,w +C i, Lydklasse C C Den opnåede dæmpning fra 2x13 mm gipsloft nedhængt 50 mm i lydbøjler, giver sammenlagt ikke en særlig god dæmpning, da resonansfrekvensen er for høj. Der er tre muligheder for at sænke resonansfrekvensen, hvoraf den mest effektive ville være at øge

55 Resultatbehandling Side 54 hulrumshøjden. De to andre muligheder er at montere et ekstra lag gips eller lave en mere effektiv dæmpning af hulrummet mm nedhængt gipsloft For at sænke resonansfrekvensen og dermed forbedre loftkonstruktionen fra Dæk8 og Dæk9, er der ændret to ting. For det første nedhænges loftet nu 150 mm i stedet for de tidligere 50 mm, hvilket er gjort ved at montere lydbøjlerne på 50 x 100 mm lægter. For det andet lægges en lettere og tykkere isolering ind i hulrummet for at give en forbedret dæmpning af dette. Den valgte hulrumsisolering består af 100 mm Rockwool Flexi A- Batts. Resten af loftkonstruktionen er udført som i de to foregående forsøg. Den forbedrede loftkonstruktion afprøves på fire forskellige konstruktioner for at optimere kombinationen af lyddæmpning og dæktykkelse. Første dækkonstruktion, Dæk10, består kun af 185 mm Lilleheden Massivelement, og det nedhængte loft. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.14 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk10. Dæk10 består af 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm). Trinlydniveauet for Dæk10 er L nw = 50, L nw +C i, = 57, mens reduktionstallet er R w = 62, R w +C = 59.

56 Resultatbehandling Side Dæmpning () Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Frekvens (Hz) Figur 6.15 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en konstruktion af: 185 mm Lilleheden Massivelementer. Det ses at selvom det er en meget simpel konstruktion, opnås gode resultater. Dette skyldes, som ved loftet der er nedhængt 50 mm, at dækket uden loft ikke er særlig dæmpende, hvilket bevirker at lydtrykniveauet er stort og dermed skal der ikke så meget til at dæmpe det, da dette er logaritmisk. Resonansfrekvensen for dæk10 er beregnet til 38 Hz, men af grafen i figur 6.15 ses at dæmpningen fra loftet først indtræder lidt senere, hvilket igen skyldes det øgede kantsvingningsområde. Frekvensområdet, hvor konstruktionen har øget lydudstråling, er meget mindre end det der forekommer ved en hulrumshøjde på 50mm. Det er muligt at man ved at montere det 150 mm nedhængte gipsloft på Dæk4 kan opnå resultater der er meget bedre, da man kan opnå en god dæmpning fra både dæk og loft. Dæk11, er derfor opbygget som Dæk4 men med påmonteret gipsloft.

57 Resultatbehandling Side 56 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.16 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk11. Dæk11 består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm). Trinlydniveauet for Dæk11 er L nw = 41, L nw +C i, = 53, mens reduktionstallet er R w = 63, R w +C = Dæmpning () Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Frekvens (Hz) Figur 6.17 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Det ses af grafen i figur 6.16, at Dæk11 giver en god dæmpning af trinlyden. L nw +C i, er ikke sænket meget i forhold til den foregående dækkonstruktion, Dæk10, mens L nw er sænket en del. Som beskrevet i afsnittet om 50 mm nedhængte gipslofter skyldes dette, at udstrålingen fra loftet, i frekvenser under resonansfrekvensen, stiger meget ved selv små isoleringsforbedringer af det ovenliggende dæk. Reduktionstallet har ikke ændret sig meget

58 Resultatbehandling Side 57 fra Dæk10 til Dæk11, hvilket skyldes, at flanketransmissionen øges med forbedringen af dækkets lydisolation. Desuden er det interessant at se, hvor stor en dæmpning der kan opnås med det pågældende gipsloft på konstruktionerne Dæk5 og Dæk6, som allerede giver gode resultater. Dæk12 får dermed følgende opbygning: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro trinlydsdæmpning fra Fibertex, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2 x 13 mm standard Danogips gipsplader, nedhængt 150 mm i lydbøjler. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.18 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk12. Dæk12 består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm). Trinlydniveauet for Dæk12 er L nw = 35, L nw +C i, = 53, mens reduktionstallet er R w = 65, R w +C = 62.

59 Resultatbehandling Side Dæmpning () Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Frekvens (Hz) Figur 6.19 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Ved at se på grafen i figur 6.19, samt på værdierne for L nw og L nw +C i, for Dæk5 og Dæk12 kan man se, at loftet giver en god lyddæmpning i området fra Hz, mens der i frekvensområdet fra Hz sker en forøgelse af lydudstrålingen, når der monteres gipsloft på dækkonstruktionen. Dæk12 vil derfor kun være en brugbar løsning i tilfælde, hvor man ser bort fra det udvidede frekvensområde fra Hz. Luftlydsisolationen er også i denne konstruktion svær at vurdere, da flanketransmissionen er meget stor. Der sker derfor ikke nogen bemærkelsesværdig ændring fra Dæk5 til Dæk12. Dæk13 er opbygget på følgende måde:115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm gipsloft nedhængt 150 mm.

60 Resultatbehandling Side 59 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.20 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk13. Dækket består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm). Trinlydniveauet for Dæk13 er L nw = 33, L nw +C i, = 48, mens reduktionstallet er R w = 63, R w +C = Dæmpning () Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Frekvens (Hz) Figur 6.21 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 150 mm nedhængt gipsloft, på en konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Resultatet af lyddæmpningen fra det nedhængte gipsloft i Dæk13, er stort set den samme som for Dæk12, og er derfor også kun brugbar i situationer, hvor man ser bort fra det udvidede frekvensområde fra Hz.

61 Resultatbehandling Side 60 Ved at sammenligne figur 6.12 med figur 6.17 ses forbedringerne fra den øgede hulrumshøjde i det nedhængte loft, samt fra forbedret hulrumsdæmpning. Det er meget tydeligt at resonansfrekvensen er blevet lavere, og dermed fås et mindre frekvensområde hvor dækkets lydudstråling forøges. Dette resulterer i en forholdsvis stor ændring i L nw +C i, og R w +C Over resonansfrekvenserne sker der ikke de store ændringer i dæmpningen. Det samme resultat ses ved at sammenligne figur 6.13 og figur Det kan hermed konkluderes at en hulrumshøjde på 50 mm ikke er nok, når det betragtede frekvensområde går helt ned til 50 Hz. Hulrumshøjden på 150 mm er noget bedre, men for at få den fulde dæmpningseffekt fra det nedhængte gipsloft, skal hulrumshøjden øges så meget, at resonansfrekvensen falder uden for måleområdet Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm Tabel 6.6 Resultater for dæk med 2x13 mm gipsloft nedhængt 150 mm i lydbøjler. Dæk R w R w +C L n,w L n,w +C i, Lydklasse C C C B

62 Resultatbehandling Side 61 Tabel 6.7 Dæmpning fra gipslofter nedhængte henholdsvis 50 mm 150 mm. Gipslofterne har følgende opbygning, Type A: 2 x 13 mm gips nedhængt 50 mm med 30 mm Rockwool Terrænbatts Industri. Type B: 2 x 13 mm gips nedhængt 150 mm med 100 mm Rockwool Flexi A-Batts. Dæk Gipsloft type A 8 A 9 B 10 Dæktype 115 mm træ 30 mm isolering 185 mm træ 115 mm træ 30 mm isolering 50 mm fliser fibertex 185 mm træ 185 mm træ R w R w +C L n,w L n,w +C i, B 115 mm træ 30 mm isolering 185 mm træ B 115 mm træ 30 mm isolering 50 mm fliser fibertex mm træ 13 B 115 mm træ 30 mm isolering 100 mm sand mm træ 6.5 Trinlyddæmpning med parket Det har længe været kendt, at elastiske svømmende gulve og bløde gulvbelægninger har gode trinlyddæmpende egenskaber. Dette skyldes, at der ved elastiske gulvkonstruktioner opnås en reduktion af hammernes kraftpåvirkning af dækket. Grunden til denne reduktion skyldes, at hammerens impedans ved tynde elastiske gulvkonstruktioner er højere end gulvets punktimpedans. Dette medfører, at den overførte effekt fra hammeren P i reduceres, og kan udtrykkes ved:

63 Resultatbehandling Side 62 P i 2 1 = F Re ( W ) ( 6.12) Z 0,1 + Z h hvor F er kraftpåvirkningen fra hammeren, Z 0,1 er punktimpedansen af den svømmende gulvplade og Z h er hammerens impedans [22]. Reduktionen af den overførte effekt sker først ved høje frekvenser hvor Z h > Z 0, 1, hvilket vil sige ved frekvenser hvor: f 2 2c m1 > f Z = (Hz) ( 6.13) 2 π m f h c1 hvor, f Z er frekvensen hvor Z h = Z 0, 1, m 1 er massen per arealenhed af gulvpladen, m h er hammerens masse m h = 0,5 kg, og f c1 er den kritiske frekvens for gulvpladen [23]. Det ekstra bidrag til trinlyddæmpningen der opstår pga. hammerens impedans beregnes ved: 2 10 log f dl 1 () Z = + [23] ( 6.14) f Z Parketgulv Sidst i forsøgsrækken er foretaget to forsøg med parketgulv fra Junckers Industrier A/S. Parketgulvet består af 14 mm bøgeparket, der er samlet med elastiske bøjler, hvilket vil sige, at der ikke bruges søm til at samle gulvet og det kun behøver at blive limet ved bræddeenderne. Som underlag for parketgulvet er brugt en trinlyddæmpende polyfilt, der er en filt med dampspærre, ligeledes fra Junckers. Grunden til der er valgt at lave forsøg med parketgulv er, at der ved brug af sand, som i dæk6, dæmpes meget i alle frekvenser. Det er derfor muligt at der i C-vægtningen, igen kan komme et væsentligt bidrag fra de høje frekvenser.

64 Resultatbehandling Side 63 Det første forsøg med parket, dæk14, har samme opbygning som dæk 7, men hvor Lilleheden Massivtræelement på 65 mm er skiftet ud med 14 mm bøgeparket. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.22 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk14. Dæk14 består af 14 mm Junckers bøgeparket på bøjler, polyfilt, MF-floor fra Danogips, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden Massivelement. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.23 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk7. Dækket består af 65 mm Lilleheden Massivelementer, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 33 mm Floor MF (22 mm cementgips og 11 mm isolering), 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer. Trinlydniveauet for Dæk14 er L nw = 49, L nw +C i, = 53, mens reduktionstallet er R w = 61, R w +C = 59. Selvom man ud fra sammenligning af Dæk7 og Dæk14 ikke direkte kan vurdere dæmpningen fra parketgulvet, er de alligevel sammenlignet for at få en ide om denne. For overskuelighedens skyld, er resultaterne af Dæk7 vist igen.

65 Resultatbehandling Side 64 Af sammenligningen kan det ses at der er to teorier der gør sig gældende med hensyn til dæmpning af lyden. For det første kan det ses som et masse-fjeder-massesystem, og da der er to elastiske lag i dette dæk, mineraluld og bøjler, er der to resonansfrekvenser. Den første resonansfrekvens (mineraluld) aflæses af graferne i figur 6.22 til Hz, mens den anden (bøjlerne) aflæses til lidt over 200 Hz. For Dæk7 er resonansfrekvensen ca.50 Hz. Dette medfører at Dæk7 giver en større dæmpning mellem Hz, hvorefter Dæk14 bliver bedre til at dæmpe. For det andet kan parketten ses som en elastisk trinlydsdæmpende gulvbelægning. Reduktionen af hammerens effekt er beregnet til at indtræde ved 560 Hz. Ved igen at sammenligne med Dæk7, som ikke har den elastiske gulvbelægning, ses det at Dæk14 fra omkring 550 Hz og opefter giver et yderligere dæmpningsbidrag, hvilket må tillægges virkningen fra parketgulvet. Det er umiddelbart ikke muligt at sige hvor meget af dæmpningen der stammer henholdsvis fra det elastiske lag og fra hammerimpedansen. Det er muligt at konstruktionen bliver mere lydisolerende hvis det ene elastiske lag udelades, da det normalt ikke er en fordel med to elastiske lag, hvilket er afprøvet i Dæk15. I Dæk15 er der brugt et 65 mm tykt massivelement som erstatning for Mf-floor pladerne fra Danogips, hvilket medfører, at der i denne konstruktion kun er bøjlerne under parketgulvet som elastisk lag. R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Figur 6.24 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk15. Dæk15 består af 14 mm Junkcers bøgeparket på bøjler, polyfilt, 65 mm Lilleheden Massivelement, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden Massivelement.

66 Resultatbehandling Side 65 Ved at sammenligne måleresultaterne for Dæk14 og Dæk15 ses det, at Dæk14 er lidt bedre til at dæmpe luftlydisolationen på nær i frekvensbåndene, der ligger under 63 Hz og over 2000 Hz. Trods Dæk15 er lidt bedre i disse to frekvensområder, er der en forringelse af det endelige reduktionstal på 3. Trinlydniveaut for Dæk15 er betydeligt ringere end for Dæk14 med undtagelse af frekvensområdet under 100 Hz hvor Dæk15 er en del bedre. Samlet er trinlydniveauet for Dæk14 bedre end for Dæk15. Trinlydniveauet for Dæk15 er L nw = 57, L nw +C i, = 56, mens reduktionstallet er R w = 58, R w +C = 56. Det vurderes at masserne ikke har indflydelse på forskellen på måleresultaterne, da Danogips s MF-Floor og 65 mm massivelement stort set har den samme masse per arealenhed. Det kan derfor konkluderes ud fra måleresultaterne, at to elastiske lag i denne konstruktion ikke er en ulempe som før vurderet, men at det i denne situation direkte er en fordel lydmæssigt Resultattabel over dæk med parketgulv Tabel 6.8 Resultater for Dæk7 og for dækkonstruktionerne med parketgulv. Dæk R w, R w +C , L n,w L n,w +C i, Lydklasse C C D

67 Datablade Side 66 7 Datablade Efterfølgende er indsat datablade med generelle oplysninger om hvor og hvornår m.m. forsøgene er udført og grafer med trinlydniveauer og reduktionstal. Yderligere er der en tabel over de forskellige reduktionstal og trinlydniveauer per 1/3 oktav, samt endelige reduktionstal og trinlydniveau for konstruktion.

68 Datablade Side 67 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 70,4 31, ,2 31,2 68,1 31, ,5 30, ,3 29, ,6 30, ,3 33, ,1 35, ,7 38, ,4 39, ,9 41, ,2 41,1 0 81,5 43, ,0 44, ,6 46, ,3 47, ,8 46, ,2 47, ,5 49, ,7 50, ,6 51,3 R og L n () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk1: LME 200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 82 L n,w + C = 75 R w = 44 R w + C = 43 Rapport nr.: Måledato: LALOC 01/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

69 Datablade Side 68 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 62,5 32, ,3 34,7 63,4 32, ,0 31, ,9 35, ,7 33, ,9 38, ,3 41, ,0 45, ,4 49, ,0 52, ,1 54,7 0 56,5 58, ,1 61, ,8 63, ,4 66, ,4 66, ,0 66, ,0 63, ,7 60, ,7 58,8 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydniveau, L n Dæk2: LME 125 (115mm) 50 mm Rockwool Gulvplade LME 200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 61 L n,w + C = 62 R w = 53 R w + C = 51 Rapport nr.: Måledato: LALOC 02/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

70 Datablade Side 69 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen 2 Prøvefelt:10 m L n R w Frekvens 1/3oktav 1/3oktav [Hz] [] [] 50 60,9 32, ,7 29,0 66,7 23, ,1 25, ,0 31, ,0 33, ,8 38, ,2 42, ,5 48, ,1 51, ,4 55, ,6 56,6 0 55,0 60, ,0 63, ,6 65, ,5 66, ,2 66, ,2 65, ,7 61, ,6 58, ,8 57,4 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk3: LME75 (65mm) 15mm Rockwool Gulvrenoveringsplade LME200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 62 L n,w + C = 63 R w = 53 R w + C = 49 Rapport nr.: Måledato: LALOC 03/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

71 Datablade Side 70 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 63,6 31, ,6 30,2 65,9 26, ,5 29, ,2 36, ,0 36, ,2 41, ,2 45, ,5 50, ,7 53, ,2 56, ,0 57,3 0 58,1 59, ,6 61, ,6 63, ,9 66, ,8 67, ,1 68, ,7 66, ,4 64, ,4 63,6 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk4: LME125 (115mm) 30mm Rockwool Gulvrenoveringsplade LME200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 59 L n,w + C = 60 R w = 56 R w + C = 52 Rapport nr.: Måledato: LALOC 04/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

72 Datablade Side 71 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 62,3 36, ,9 30,7 57,3 34, ,8 39, ,6 44, ,2 43, ,4 47, ,4 48, ,5 52, ,0 54, ,6 56, ,7 58,8 0 40,9 61, ,1 64, ,4 66, ,8 68, ,9 69, ,0 69, ,3 66, ,2 64, ,9 63,1 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk5: LME125 (115mm) 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplade Beton Fliser (20x40x5) Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex LME200 (185 mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 50 L n,w + C = 53 R w = 60 R w + C = 57 Rapport nr.: Måledato: LALOC 05/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

73 Datablade Side 72 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 57,2 35, ,9 39,1 50,8 39, ,2 42, ,7 45, ,1 46, ,9 49, ,8 50, ,4 54, ,0 56, ,7 57, ,3 59,8 0 46,1 63, ,5 65, ,2 66, ,2 69, ,3 70, ,4 69, ,1 67, ,2 64, ,5 63,1 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk6: LME125 (115mm) 30mm Rockwool Gulvrenoveringsplade 100mm sand LME200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 47 L n,w + C = 48 R w = 62 R w + C = 60 Rapport nr.: Måledato: LALOC 06/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

74 Datablade Side 73 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 58,7 37, ,1 38,5 54,3 38, ,0 40, ,6 44, ,8 45, ,0 48, ,0 49, ,8 53, ,7 55, ,4 57, ,4 58,7 0 46,0 62, ,1 64, ,7 65, ,5 65, ,1 66, ,7 63, ,7 58, ,1 55, ,7 54,9 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk7: LME75 (65mm) Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex Floor MF fra Danogips 100mm sand LME200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 49 L n,w + C = 51 R w = 60 R w + C = 58 Rapport nr.: Måledato: LALOC 07/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

75 Datablade Side 74 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 65,5 30, ,7 23,9 67,8 25, ,0 30, ,3 41, ,2 44, ,4 49, ,8 52, ,8 57, ,4 60, ,2 64, ,4 66,4 0 27,2 69, ,6 73, ,8 74, ,3 73, ,3 75, ,7 71, ,3 65, ,7 62, ,0 60,5 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk8: LME125 (115mm) 30mm Rockwool Gulvrenoveringsplade LME200 (185mm) 2x13mm gipsloft i lydbøjler fra Danogips (nedhængt 50mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 48 L n,w + C = 58 R w = 62 R w + C = 54 Rapport nr.: Måledato: LALOC 08/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

76 Datablade Side 75 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 67,9 31, ,9 25,0 64,3 30, ,7 37, ,6 45, ,0 46, ,3 50, ,8 51, ,7 56, ,3 59, ,5 63, ,2 66,2 0 20,2 69, ,9 72, ,3 71, ,6 69, ,8 70, ,1 67, ,6 61, ,0 58, ,7 58,1 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk9: LME125 (115mm) 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplade Beton Fliser (20x40x5) Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex LME200 (185 mm) 2x13mm gipsloft i lydbøjler fra Danogips (nedhængt 50mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 39 L n,w + C = 58 R w = 63 R w + C = 57 Rapport nr.: Måledato: LALOC 09/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

77 Datablade Side 76 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 70,9 30, ,7 35,3 56,3 35, ,0 39, ,8 41, ,6 44, ,2 49, ,3 51, ,3 56, ,3 58, ,0 62, ,1 64,8 0 53,1 66, ,8 71, ,7 70, ,7 68, ,8 70, ,0 66, ,7 61, ,1 58, ,4 57,8 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk10: LME200 (185mm) 2x13mm gipsloft i lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 50 L n,w + C = 57 R w = 62 R w + C = 59 Rapport nr.: Måledato: LALOC 10/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

78 Datablade Side 77 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 65,5 29, ,8 35,3 58,0 35, ,1 38, ,2 44, ,0 46, ,2 49, ,7 52, ,1 56, ,0 59, ,8 63, ,1 65,9 0 27,5 69, ,4 72, ,4 71, ,0 69, ,2 70, ,2 67, ,7 61, ,1 59, ,7 58,1 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk11: LME125 (115mm) 30mm Rockwool Gulvrenoveringsplader LME200 (185mm) 2x13mm gipsloft i lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 41 L n,w + C = 53 R w = 63 R w + C = 59 Rapport nr.: Måledato: LALOC 11/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

79 Datablade Side 78 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 66,3 32, ,2 36,6 53,7 38, ,7 45, ,3 46, ,8 47, ,6 51, ,9 53, ,6 57, ,4 60, ,6 64, ,2 67,0 0 19,8 70, ,7 73, ,7 71, ,0 69, ,1 71, ,5 67, ,7 62, ,1 59, ,7 58,9 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk12: LME125 (115mm) 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplade Beton Fliser (20x40x5) Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex LME200 (185 mm) 2x13mm gipsloft i lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 35 L n,w + C = 53 R w = 65 R w + C = 62 Rapport nr.: Måledato: LALOC 12/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

80 Datablade Side 79 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 62,6 31, ,3 39,9 49,1 37, ,6 44, ,5 46, ,3 46, ,9 49, ,3 52, ,0 56, ,6 59, ,6 63, ,6 65,7 0 20,5 69, ,0 72, ,6 70, ,9 68, ,8 69, ,1 66, ,5 60, ,0 57, ,6 56,9 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk13: LME125 (115mm) 30mm Rockwool Gulvrenoveringsplader 100mm sand LME200 (185mm) 2x13mm gipsloft i lydbøjler fra Danogips (nedhængt 150mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 33 L n,w + C = 48 R w = 63 R w + C = 61 Rapport nr.: Måledato: LALOC 13/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

81 Datablade Side Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 58,1 36, ,1 37,9 61,1 37, ,4 40, ,4 42, ,2 45, ,5 48, ,7 49, ,1 53, ,1 54, ,0 57, ,3 59,8 0 37,3 63, ,2 65, ,5 66, ,4 68, ,6 69, ,1 68, ,9 64, ,3 62, ,8 60,8 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk14: 14mm bøgeparket på bøjler fra Junckers Polyfilt fra Junckers Floor MF fra Danogips 100mm sand LME200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 49 L n,w + C = 53 R w = 61 R w + C = 59 Rapport nr.: Måledato: LALOC 14/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

82 Datablade Side 81 Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 20 Kgs. Lyngby Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen Prøvefelt:10 m 2 Frekvens [Hz] L n 1/3oktav [] R w 1/3oktav [] 50 52,6 39, ,0 38,4 57,2 36, ,3 40, ,6 42, ,3 44, ,7 46, ,1 47, ,8 49, ,2 48, ,7 52, ,9 56,6 0 53,2 62, ,5 64, ,7 66, ,5 68, ,5 69, ,1 71, ,1 71, ,6 69, ,7 67,5 R og Ln () Frekvens (Hz) Reduktionstal, R Trinlydsniveau, L n Dæk15: 14mm bøgeparket på bøjler fra Junckers Polyfilt fra Junckers LME75 (65mm) 100mm sand LME200 (185mm) Vægtet trinlydniveau og reduktionstal: L n,w = 57 L n,w + C = 56 R w = 58 R w + C = 56 Rapport nr.: Måledato: LALOC 15/ Målested: Ørsted-DTU Kgs. Lyngby

83 Konklusion Side 82 8 Konklusion I forbindelse med denne rapport er der udført lydmålinger på 15 forskellige dækkonstruktioner, hovedsagligt bestående af massive træelementer. Gennem forsøgene er der opnået en række lydmæssige resultater for forskellige materialer og forskellige kombinationer i sammenbygning med massivtræet. Disse resultater havde ikke været mulige at opnå kun ved beregning, grundet de komplicerede, og til tider manglende, teorier der knytter sig til tykke trækonstruktioner. Derudover er der manglende materialedata, samt manglende viden om lyds udbredelse, i de forskellige materialer der er brugt i forsøgene. Ved at se på de opnåede måleresultater i denne rapport, er det tydeligt at frekvensområdet fra Hz har stor indflydelse på konstruktionernes lydisolation. Dette skyldes konstruktionernes lave egenvægt, som sammen med den lave frekvens, er med til at give en dårlig dæmpning af lyden. Da der i bygningsreglementerne ikke er stillet krav til det udvidede frekvensområde, omfatter de hidtidige danske målinger ikke dette. 8.1 Generelt Af de to konstruktioner der opfylder en klasse B, er Dæk6 den bedste grundet den ringere tykkelse. Konstruktionen er dog, med sine 430 mm, tykkere end en almindelig etageadskillelse. Dog er der ikke brug for yderligere overfladebeklædning som tilfældet er med almindeligt betondæk. Tykkelsen af den bærende del kan også reduceres lidt, med mindsket lydisolation og spændvidde til følge, og det må derfor vurderes i det enkelte tilfælde om det er hensigtsmæssigt. Yderligere er det muligt at tykkelsen af sandlaget kan reduceres, men da det ikke vides hvor stor effekt refleksionen fra sandkornene giver, er det ikke muligt at angive hvor meget. Da det ikke er muligt at regne på er det selvfølgelig nødvendigt at lave yderligere forsøg for at se hvor meget mindre lydisolationen bliver ved ændring af de to faktorer. Af de konstruktioner der opfylder en klasse C, skiller Dæk10 sig meget ud da den kombinerer god lydisolering med simple opbygning. Det er muligt at man ved at forbedre gipsloftet yderligere, kan opnå en lydklasse B. Hvis der blot ønskes en konstruktion som

84 Konklusion Side 83 opfylder en klasse C, er det ikke nødvendigt at nedhænge loftet 150 mm. I klasse C ser man kun på frekvensområdet fra Hz, og dæmpningen fra loftet skal derfor bare skal ligge lige under 100 Hz. 8.2 Svømmende gulv Det ses af resultaterne fra de første 7 dækkonstruktioner, at svømmende gulvkonstruktioner giver en meget stor dæmpning specielt af trinlyden. Derudover ses det, at elasticiteten af det elastiske lag har stor indvirkning på dæmpningen fra det svømmende gulv. Det ses også af ligningen for resonansfrekvensen. Derudover har tyngden af det underliggende dæk stor betydning da dette er afgørende for hvor let hele konstruktionen svinger. 8.3 Nedhængt gipsloft Forsøgene med gipslofter forløb ikke som forventet. For det første var det ikke forventet at resonansfrekvensen var høj ved en hulrumshøjde på 50 mm. Det var derfor nødvendigt at øge hulrumshøjden for at opnå brugbare resultater. For det andet er det almindelig kendt, at man ikke kan addere den samlede effekt fra loftet til andre lette konstruktioner. Derimod var det forventet at loftets dæmpning i de enkelte 1/3 oktavbånd kunne adderes til andre lette dæk. Imidlertid var det ikke tilfældet, og det var derfor nødvendigt at udføre en række yderligere forsøg med gipslofter, for at se hvordan det dæmpede på forskellige konstruktioner. Udover den medførte forlængede forsøgsrække, opstod der også problemer ved at konstruktionerne blev meget lydisolerende med hensyn til luftlyd. Dette bevirkede en øget flanketransmission, med en stor usikkerhed på resultaterne fra luftlydisolationen til følge. Heraf kan det konkluderes at hvis loftet skal dæmpe i frekvenser ned til 50 Hz, er det nødvendigt at nedhænge det mere end 150 mm, for at loftets dæmpende virkning indtræder uden for måleområdet.

85 Konklusion Side Parket Det er svært at konkludere noget direkte ud fra forsøgene med parket, da der ikke lavet målinger på de samme konstruktioner uden parket. Man kan dog gisne om hvorvidt man ville få den forventede dæmpning ved yderligere forsøg, hvilket, ud fra forsøgene, ikke virker som om det er tilfældet. 8.5 Supplerende målinger Som nævnt tidligere i rapporten, vil det være interessant at lave lydmålinger som kan anskueliggøre forskellige materialers egenskaber. Målingerne kan bl.a. give svar på: Hvor stor en dæmpning kornstrukturen i sandet giver. Om revnerne mellem fliserne har en akustisk virkning. Hvor stor forskel der er på de forskellige typer fibertex Virkningen fra forskellige elastiske materialer og dermed om man kan optimere materialevalget i den enkelte situation. I stedet for fladeaflejrede svømmende gulve, kunne der laves målinger på gulve på strøer. Ved at anvende gulve på strøer opnås en mindre lejringsflade, hvormed man kan lave en stor del af gulvet mere elastisk, da belastningen kun er på lejringsfladerne. Dog vil der opstå det problem, at strøerne vil virke som stive lydbroer, med en øget lydtransmission til følge. Lydtransmissionen kan reduceres ved at aflejre strøerne på elastisk materiale, men det er imidlertid svært at bevare materialets elasticitet under den hårde belastning.

86 Efterskrift Side 85 9 Efterskrift I en stor del af projektetet er der arbejdet med at opføre konstruktionerne der er udført forsøg med. Dette har givet os en praktisk indsigt i opbygningen og den lydisolerende virkning af dækkene, da der har været meget håndværkermæssigt arbejde. Det har til tider været meget tidskrævende, da vi ikke havde nogen tidligere erfaring på området. Trods det, har det været sjovt og spændende selv i de allermest pressede perioder. Efterskriften indeholder en billedserie over forsøgsforløbet med tilhørende tekst. Denne er lavet for at give læseren et billede af hvorledes forsøgene er forløbet.

87 Efterskrift Side 86 Foto 1 Prøvehullet før dækket lægges i. Foto 2 Dækket ses nedefra i modtagerrummet. Foto 3 Senderrummet med de lyddiffuserende elementer på væggene.

88 Efterskrift Side 87 Foto 4 Bankemaskinen samt nyttelast på en af dækkonstruktionerne. Foto 5 Den benyttede analysator, 2260 Investigator. Foto 6 Så er alle massivelementerne lignet op, klar til montage.

89 Efterskrift Side 88 Foto 7 Massivelementerne samles med krydsfinersløjfer. Foto 8 Elementer og sløjfer holdes sammen med spånskruer. Foto 9 I-profiler monteres på det massive trædæk så det kan løftes ned i prøvehullet.

90 Efterskrift Side 89 Foto 10 Så løftes dækket ned i prøvehullet med kranen. Foto 11 Dækket tætnes oppefra, med akrylfuge, i samlingerne mellem elementerne. Foto 12 Nedefra fuges dækket både i samlingerne mellem elementerne og i samlingen mellem prøvehul og dæk.

91 Efterskrift Side 90 Foto 13 I sprækken mellem dækket og prøvehullets kant, isoleres med Rockwool Fugestrimmel. Foto 14 Ovenpå fugestrimlen lægges en tung gummiliste. Foto 15 Gummilisten tapes fast til dækket og prøvehullets kant.

92 Efterskrift Side 91 Foto 16 I tilfælde hvor dækhøjden overstiger højden af prøvehullet, monteres en ekstra kant på prøvehullet for at forhøje dette. Foto 17 Fliserne bliver lagt oven på Fibertex. Foto 18 Ovenpå fliserne lægges Gulvrenoveringsplader, og efterfølgende vil et massivt trædæk blive lagt på.

93 Efterskrift Side 92 Foto 19 Sandet lægges i dækket og rystes på plads så der opnås en jævn overflade. Foto 20 Ovenpå sandet lægges Gulvrenoveringsplader, inden massivtræsdækket kommer på. Foto 21 Gipscementpladerne, Floor MF, skæres til med rundsav.

94 Efterskrift Side 93 Foto 22 Gulvrenoveringspladerne er nu skiftet ud med Floor MF gipscementplader. Foto 23 Gipscementpladerne skrues sammen inden der lægges andet ovenpå. Foto 24 Nedhængt gipsloft med lydbøjler og hulrumsisolering.

95 Efterskrift Side 94 Foto 25 Håndværkerne hjælper med at montere gipslofterne. Foto 26 Parketten samles med bøjler der gør gulvet elastisk. Foto 27 Så er forsøgsperioden slut og det hele skal ryddes op.

96 Litteraturhenvisning Side Litteraturhenvisning [1] Associerede Ingeniører Aps (2001): Massivtræ i byggeriet. Associerede Ingeniører Aps. Fredericia. Side 33. [2] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 19. [3] Rindel, Jens Holger (1995): Sound Radiation from Building Structures and Acoustical Properties of Thick Plates. Kursusnotat COMETT-SAVOIR. Grenoble, Frankrig. Side 7. [4] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 24. [5] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 25. [6] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 115. [7] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 114. [8] Vigran, Tor Erik (2002): Bygningsakustikk et grunnlag. Tapir Akademisk Forlag. Trondheim. Side 1. [9] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 28. [10] Vigran, Tor Erik (2002): Bygningsakustikk et grunnlag. Tapir Akademisk Forlag. Trondheim. Side 183. [11] Ljunggren, Sten (2002): Ljudisolering i Byggnader med Stomme i Massivträ. Inst för Byggvetenskap, KTH. Stockholm, Sverige. Side [12] Rindel, Jens Holger (2002): Acoustical Comfort as a Design Criterion for Dwellings in the future. Conference proceedings, Sound in Built Environment. Aukland, New Zealand. Side 7. [13] LILLEHEDEN LNJ ØRESØ. Fremtidens byggeelement Massive Træelementer fra Limtræ Danmark. Datablad for dæk tag (type-a). [14] Ljunggren, Sten (2002): Ljudisolering i Byggnader med Stomme i Massivträ. Inst för Byggvetenskap, KTH. Stockholm, Sverige. Side 16.

97 Litteraturhenvisning Side 96 [15] Ljunggren, Sten (2002): Massivträelement och Ljudisolering. Kursusnotat, Flervånings trähus massivt och brandsäkert. Stockholm, Sverige. Side 1. [16] Bilag1 [17] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 69. [18] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 102. [19] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 105. [20] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 106. [21] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 108. [22] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 100. [23] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side Supplerende Litteratur BR 95 (1995): Bygningsreglement. Bygge- og Boligstyrelsen. København. BR-S 98 (1998): Bygningsreglement for småhuse. Bolig- og Byministeriet. København. Brøsted Pedersen, Dan (2001): Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. DELTA, Akustik og Vibration. Århus. DS/EN ISO (1998): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer. Del 1: Krav til laboratorier. Dansk Standard. København. DS/EN ISO (1995): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer. Del 3: Måling af bygningselementers luftlydisolation i laboratorium. Dansk Standard. København.

98 Litteraturhenvisning Side 97 DS/EN ISO (1998): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer. Del 6: Måling af trinlydniveau i laboratorium. Dansk Standard. København. DS/EN ISO (1998): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer. Del 8: Måling af gulvbelægningers trinlyddæmpning på standarddæk i laboratorium. Dansk Standard. København. DS/EN ISO (1997): Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele. Del1: Luftlydsisolation. Dansk Standard. København. DS/EN ISO (1997): Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele. Del2: Trinlydniveau. Dansk Standard. København. DS 490 (2001): Lydklassifikation af boliger. Dansk Standard. København. DS 413 (1999): Norm for trækonstruktioner. Dansk Standard. København. SBI-Anvisning 193 (2000): Trækonstruktioner, beregning. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Teknisk Ståbi 18.udgave 2. oplag (1999). Teknisk Forlag. Viby Web-litteratur Der forefindes en bilagsrapport indeholdende alle måleresultater på DTU.