GRV 46.C.1-11. Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder) Årligt 1991-2001, 2004, nov. 2008 og 13. okt. 2010 (i alt 368,5 mio. kr.) Strategi for Danmarks udviklingsbistand: Retten til et bedre liv. 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512584-01 Danmark har støttet IUCN, som er verdens største frivillige miljøorganisation og den eneste med permanent observatørstatus ved FN, siden 1991, og er nu én af de væsentligste rammedonorer. Med det nye strategiske program vedtaget på kongressen i 2012 har IUCN taget et vigtigt skridt i retning af et mere fokuseret program med fokus på bæredygtig grøn udvikling. Bevarelse af biodiversitet og naturressourcer er fortsat et kærneområde for IUCN, men bæredygtig anvendelse af naturressourcer til opfyldelse af sociale og økonomiske målsætninger har med det nye program fået en langt mere fremtrædende placering. Dermed har IUCN placeret sig centralt i den grønne vækst-dagsorden, og vil dermed fortsat være en værdifuld partner for dansk udviklingsbistand. 1
Formålet er gennem programstøtte til Den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN at støtte det internationale arbejde for naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer med særlig vægt på udviklingslandenes behov for økonomisk og social udvikling. Danmark har over udviklingsmidlerne støttet IUCN s ulandsrelaterede arbejde siden 1991 med i alt 328,5 mio. kr. Danmark ønsker at forsætte bistanden som led i udmøntningen af den danske udviklingsstrategis fokus på bæredygtig grøn vækst. Danmark deler IUCN's nye fokus på bæredygtig anvendelse af naturressourcer til fremme af grøn økonomisk vækst under hensyn til Rio+20 erklæringen om, at vækst skal være både økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Som verdens største miljøorganisation med permanent observatørstatus ved FN anser Danmark IUCN som værende en værdifuld partner, som kan skabe fælles platforme for de mange og forskelligartede aktører på miljø-, klima- og grøn vækst dagsordnerne. IUCN har fremsat ønske om at fortsætte programsamarbejdet med Danmark gennem en flerårig aftale med udgangspunkt i IUCN s program for perioden 2013-16 Nature-based Solutions, som blev vedtaget på kongressen i oktober 2012. Programmet er udviklet i et samarbejde mellem IUCN s sekretariatet, regionale afdelinger, videnskabelige kommissioner og medlemskredsen. På grundlag af arbejdsprogrammet udarbejdes årligt en Business Plan og et budget. Arbejdsprogrammet for 2013 forventes at foreligge i begyndelsen af december 2012 med kongressens beslutninger og anbefalinger indarbejdet. Formålet med det nye program er at adressere to observationer: 1. globale produktions- og forbrugsmønstre er i færd med at ødelægge selve grundlaget for fortsat social og økonomisk fremgang: den natur, som understøtter al menneskelig aktivitet 2. der er mange og uudnyttede muligheder for at anvende naturen og for bæredygtig anvendelse af naturressourcer til imødegåelse af udfordringer fra klimaforandringer, fødevaresikkerhed og social og økonomisk vækst. Kernen i det nye strategiske program er at bidrage til bevarelsen af naturgrundlag inkl. biodiversitet og samtidig nå målene for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig social og 2
økonomisk udvikling. Det nye program anerkender, at bevarelse af naturgrundlaget ikke kan ske uden bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Ensidig fokusering på konservering vil ikke være foreneligt med bl.a. Rio+20 målsætningerne, og vil ifølge mange indlæg på kongressen i 2012 ikke bidrage til bæredygtig bevarelse af biodiversitet. IUCN vil fokusere sin indsats omkring tre temaer: 1. Værdsætte og bevare naturgrundlaget. Dette er traditionelt hjerteblod for især IUCN's store civilsamfundsmedlemskreds, og vil fortsat være et kærneområde for unionen, dog med den nye tilføjelse, at IUCN skal arbejde for at værdisætte både de direkte og de indirekte værdier af naturressourcer til brug for tema 2. 2. Effektiv og retfærdig anvendelse af naturressourcer med fokus på rettigheder i den politiske administration af naturressourcer. 3. Anvendelse af naturbaserede løsninger til imødegåelse af klima-, fødevaresikkerhedsog økonomiske udviklingsudfordringer. Dette tema er nyt i forhold til tidligere programmer, og udtryk for et ønske om at understøtte Rio+20 dagsordenen om økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Programmet understøtter IUCN s vision om en retfærdig verden, som respekterer naturen som grundlaget for menneskelig udvikling og derfor værdsætter naturgrundlaget som værende en forudsætning for fortsat social og økonomisk udvikling. Visionens opfyldelse vil kræve fundamentale ændringer i en lang række produktions- og konsummønstre, ændringer som IUCN vil arbejde for på alle niveauer fra globale spor i FN-regi til lokale indsatser på landsbyniveau. Programmet er sammensat af en lang række enkeltaktiviteter, som udføres af Unionens ca. 1000 medarbejdere, 6 videnskabelige kommissioner med mere end 11.000 forskere og frivillige tilknyttet på individuel basis og 1200 statslige og NGO medlemmer. Under det One Program Charter, som blev vedtaget af bestyrelsen i maj 2011, anses alle medlemmers og deltageres bidrag, som understøtter det vedtagne program for Unionen, at være bidrag til IUCN's målsætning. Resultater måles med indikatorer for biodiversitet og for bæredygtig anvendelse af naturressourcer. IUCN's styrke er at bringe den meget diversificerede gruppe af aktører sammen om et fælles program byggende på viden-politikker-aktiviteter nexus, som skal levere tre globale resultater: 1. Pålidelig og troværdig videnskabsbaseret viden om værdien af naturressourcer til fremme af bedre politikker og indsatser for bæredygtig udvikling; 3
2. Forbedret regeringsførelse på naturressourceforvaltning med en rettighedsbasseret og retfærdig fordeling af udbytte fra naturressourcer til fremme af økonomisk og social velfærd; 3. Sunde og velfungerende økosystemer, som kan bidrage til imødegåelse af klimaudfordringer og til imødekommelse af behov for fødevaresikkerhed og økonomisk og social udvikling også for kommende generationer. Under dette overordnede program identificerede kongressen i 2012 en række konkrete indsatsområder, hvor ønsket er, at IUCN gør en ekstra indsats over de næste fire år frem til næste kongres: Kyster og øer. Klimaændringer påvirker i særlig grad øer og kystnære områder, og IUCN vil derfor udarbejde specifikke indsatsprogrammer til imødegåelse af negative påvirkninger fra klimaforandringer. Tørre områder. Disse områder dækker ca. 40 % af jordens overflade, og er i særlig grad følsomme overfor klimaforandringer og overfor øget miljømæssig belastning som følge af befolkningstilvækst. Øget inddragelse af den private sektor i bæredygtig naturressourceanvendelse. IUCN vil bidrage med udvikling af nye redskaber, standarder og mekanismer som vil facilitere en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Værdifastsættelse af naturressourcer. Det såkaldte TEEB program (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) styrkes for at skabe et bedre beslutningsgrundlag for både offentlige og private beslutningstagere. For at nå de fastsatte mål har IUCN udarbejdet en ny forretningsmodel tilpasset hovedindsatsområder og de ændrede finansieringsperspektiver. Kærneydelser som den velkendte Red-liste for truede arter og den nye Red-liste for truede økosystemer samt en lang række specifikke indsatser, vil mere målrettet blive forsøgt finansieret direkte af en stadig mere diversificeret kreds af bidragsydere/kunder, mens de globale policy indsatser og udvikling af Unionen fortsat i stort omfang vil være afhængig af bilateral donor finansiering. Et monitoreringssystem baseret på indikatorer er under udvikling i IUCN. Fra Danmarks og de øvrige kernedonorers side er det et klart mål, at IUCN opbygger et bedre mål- og resultatstyringssystem, som instrument til at underbygge en effektiv ledelse, både på de administrative områder i hovedkvarteret, og på det strategiske og programmatiske plan i forhold til Styrelsesrådet. Dette vil samtidig kunne styrke den rapportering, der er nødvendig for at måle resultaterne af donorernes (herunder den danske) programstøtte. 4
Fra både Danmarks og IUCN s side er det et ønske at styrke videndelingen mellem IUCN og Danida gennem øget samarbejde med den danske ressourcebase, bedre udnyttelse af potentialet for dialog og information i de danske programsamarbejdslande og bedre udnyttelse af IUCN s viden om global, regional og lokal biodiversitet i forbindelse med f.eks. reviews og evalueringer. Der vil indenfor rammerne af aftalen blive taget skridt til at facilitere samarbejdsrelationer til IUCN på disse områder, og dermed til yderligere at fremme samspillet mellem den multilaterale og den bilaterale bistand og mellem statslige og NGO indsatser. IUCN er en meget aktiv bidragsyder til alle væsentlige internationale miljø- og klimakonferencer. Bl.a. blev IUCN af mange deltagere i Biodiversitetskonventionens kongres i 2010 anset for at have været én af hovedbidragsyderne på det tekniske område til forberedelsen af protokollen om værdideling af genetiske ressourcer et af de væsentligste konkrete resultater fra kongressen. Velkendt er opgørelsen over truede arter, og en interessant nyskabelse er opgørelsen over truede økosystemer, som vil sætte yderligere fokus på bæredygtig udnyttelse af naturen. Hertil kommer opgørelsen over væsentlige biodiversitetsområder samt Verdensdatabasen over beskyttede områder. Et stærkt diskuteret indsatsområde på kongressen i 2012 var kapacitetsopbygning af medlemsorganisationer i specielt udviklingslande. Mange indlæg fremsatte ønsker om en forstærket indsats på dette område. Behovet for kapacitetsopbygning er fortsat meget stort men vanskeligt at finansiere og resultatmåle. Med faldende kærnebidrag bliver udfordringen omkring kapacitetsopbygning større i de kommende år. Nye og innovative implementerings- og finansieringsstrukturer skal udvikles, hvis behovet skal dækkes. Der gennemføres periodiske evalueringer af IUCN og dets programmer, og Danmark deltager altid aktivt i disse evalueringer. Fra dansk side vil der i særlig grad blive lagt vægt på opfølgning på Rio+20, herunder på forarbejdet til SDG'er og på arbejdet med at værdisætte naturressourcer som bidrag til en bæredygtig grøn økonomi. Udmøntning af det på 2012 kongressen vedtagne rammeprogram vil blive fulgt og vil blive genstand for en vurdering i 2013. Der vil ligeledes være dansk fokus på udmøntning af den rettighedsbaserede tilgang til 5
naturressourceforvaltning, og endeligt vil der fortsat være opmærksomhed omkring rapportering og monitorering. Kapacitetsopbygning og øget deltagelse af lokale NGO er i udviklingslande vil fortsat være en dansk prioritet. Den særlige udfordring med faldende rammebevillinger er noteret og det vil være en dansk prioritet at bidrage til en fastholdelse af de globale policy og lobby aktiviteter, som i særlig grad er udfordret af de faldende rammebidrag. Det endelige arbejdsprogram for 2013 forventes præsenteret i december 2012, når indarbejdelse af kongresbeslutninger er afsluttet, og der er oversigt over forventede indtægter. Et budget for 2013 er under udarbejdelse. Danmarks bidrag til 2013 og 2014 budgettet er planlagt til 20 mio. kr. per år. Samlede indtægter i 2012 forventes at være 745 mio. kr. Til sammenligning var indtægterne i 2004 628 mio. kr. For perioden 2013 til 2016 forventes indtægter at stige med 3 4 % per år, hvilket for hele perioden giver en indtægtsramme på 3.154 mio. kr. Indikativ budget for perioden 2013 16 i 1000 DKK Værdisætte og bevare naturen 739.000 Effektiv og retfærdig anvendelse af naturressourcer 554.500 Anvende naturbaserede løsninger på globale udfordringer 1.140.000 Ledelse og medlemspleje 215.500 Infrastruktur, IT og revision 283.500 Administration 7 % 220.500 Budget total 3.154.000 Som konsekvens af faldende rammebevillinger forventes gennemført besparelser på administration, drift og medlemspleje på ca. 15 mio. kr. i 2013 herunder afskedigelse af ca. 10 medarbejdere i hovedkvarteret i Schweiz. Indtægterne forventes fordelt på: I 1000 DKK Medlemsgebyrer 289.500 Statslige og multilaterale donorer 2.210.000 Ikke-statslige organisationer 100.000 Filantropiske fonde 419.000 6
Private givere inkl. virksomheder 160.000 Ialt inkl. opbygning af reserve 3.178.500 IUCN har fortsat et godt omdømme som verdens største miljøorganisation, og med det nye rammeprogram for 2013-16 er der foretaget en langt skarpere fokusering end set i tidligere programmer. Der er taget væsentlige skridt i retning af et mere målbart program med klare strategier og produkter. I løbet af den seneste fem-årsperiode er rammebevillinger faldet med ca. 1/3, mens øremærkede projektbevillinger er steget. Ikke øremærkede rammebevillinger har primært finansieret globale policy og lobby aktiviteter, og finansierer desuden det organisatoriske rammeværk omkring Unionen inkl. sekretariatet og det regionale arbejde i især udviklingslande. Som en konsekvens af de faldende rammebevillinger vil der blive gennemført besparelser på administration og informations- og kommunikationsvirksomhed inkl. personalereduktioner i hovedkvarteret. Kærneaktiviteter som kapacitetsopbygning og globale policy- og lobbyaktiviteter vil i videst muligt omfang blive fastholdt. I forhold til kærnefunktioner er de faldende rammebevillinger en klar udfordring, som Unionen må adressere, ligesom de stigende projektbevillinger er en udfordring i forhold til styrkeforholdet mellem Unionen og medlemsorganisationerne. Med en stigende andel af de samlede aktiviteter finansieret med øremærkede bidrag, vil presset for at kunne demonstrere konkrete resultater øges. Det kan potentielt blive en udfordring i forhold til bl.a. kapacitetsopbygning og involvering af lokale medlemspartnere. IUCN udfører altid regionale og lokale opgaver i samarbejde med lokale medlemmer, men alt andet lige vil opgaver udført med øremærkede midler til IUCN stille større krav til IUCN ejerskab end opgaver udført med rammebevillinger. En udvikling som blev noteret med bekymring af mange medlemmer under kongressen. Som optakt til udarbejdelse af det strategiske program for 2013 16 har der været ført omfattende konsultationer med kærnedonorgruppen, og der har generelt været stor lydhørhed overfor ønsker og forventninger til det nye program. Donorgruppen har især været fortaler for øget fokusering og styrket monitorering, og det nye program er især på fokusering klart en forbedring i forhold til programmet 2008 12, som blev appraiset positivt af Danida. Et nyt arbejdsprogram på basis af den på 2012 kongressen vedtagne strategiske ramme 7
forventes præsenteret senest i december 2012, og vil blive genstand for en fælles donor vurdering i begyndelsen af 2013. Der vil være aktiv dansk deltagelse i denne vurdering, ligesom det nye arbejdsprogram og budget vil blive udsat for en selvstændig dansk evaluering, som vil blive lagt til grund for fremtidige udbetalinger. Der vil i lighed med tidligere perioder være aktiv dansk deltagelse i fælles donor mid-term reviews. 8
IUCN har i alt 1199 medlemsorganisationer i 170 lande, fordelt på 89 regeringer, 120 regeringsinstitutioner og balancen fordelt på en række internationale, regionale og nationale NGO er og frivillige organisationer. En gruppe kærnedonorer omfatter Danmark, Finland, Nederlandene, Frankrig, Norge, Sverige, Schweiz, Abu Dhabi og MAVI fonden. 9
- Medlemskreds og ledelse Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (The International Union for Conservation of Nature, IUCN) blev oprettet i 1948 som en paraplyorganisation for verdens organisationer på naturbevarelsesområdet. IUCN har i 2011 ialt 1.199 medlemmer i 170 lande, fordelt på 89 regeringer, 120 regeringsinstitutioner, 853 nationale NGO er, 101 internationale NGO er og 36 tilknyttede organisationer (medlemmer uden stemmeret). IUCN har ca. 1.000 ansatte - heraf ca. 150 i hovedkvarteret i Gland i Schweiz, mens resten arbejder på over 65 regionale og nationale kontorer over hele verden. Ca. 11.000 frivillige eksperter er tilknyttet organisationen i seks tematiske kommissioner. Naturstyrelsen er det danske statsmedlem og finansierer Danmarks medlemsbidrag på knap 1,1 mio. kr. årligt. Desuden har IUCN ni danske NGO-medlemmer. I 2005 blev der etableret en national komite i Danmark. IUCN s øverste styrende organ er Verdenskongressen, som afholdes hvert fjerde år, senest i oktober 2012 i Jeju i Sydkorea. Her valgtes IUCN s ny præsident Zhang Xinsheng fra Kina. Kongressen vælger også IUCN s 36 medlemmer store Styrelsesråd og godkender et fireårigt arbejdsprogram for organisationen. Siden 2007 har Julia Marton-Lefèvre (Ungarn) været generaldirektør med ansvar for den daglige ledelse af IUCN. I 2012 blev ledelsen udvidet med en vice-generalsekretær med rang af administrerende direktør for programudvikling og implementering. Stillingen indhaves af Poul Engberg Pedersen fra Danmark. - IUCN s arbejdsområde IUCN arbejder for fremme af en bæredygtig udnyttelse af jordens naturressourcer gennem udvikling af metoder og redskaber til bevarelse af jordens økosystemer og biologiske mangfoldighed, herunder de truede arter. IUCN arbejder på globalt, regionalt og lokalt plan i roller rækkende fra inspirator/konkret bidragyder i konventionsforhandlinger over rollen som facilitator i nationale og regionale processer til konkret implementering af projekter på lokalt niveau. Det er især viden, redskaber og metoder til natur(økosystem)bevarelse, der udgør IUCN s komparative fordele og dens definerede niche på den globale, regionale, nationale og lokale scene. Organisationen er blandt de vigtigste samarbejdspartnere for Biodiversitetskonventionen. IUCN arbejder på at udvikle et indikatorsystem for overvågningen af fremskridt mod målsætningen fra Biodiversitetskonventionen og Johannesburg-topmødet om et væsentligt reduceret tab af biodiversitet inden 2010. - IUCN s finansiering IUCN s samlede indkomst beløb sig i 2011 til ca. 700 mio. kr., hvoraf medlemsbidrag udgjorde ca. 7 % mens de resterende 93 % var frivillige bidrag fra regeringer og 10
organisationer, fordelt med 75 pct. til projektstøtte (øremærkede) og 25 pct. som programstøtte. Programstøtten har været faldende over den seneste 5-årige periode med ca. 30 % De største regionale modtagere af IUCN s midler i 2007 var Afrika syd for Sahara (38 pct.), Asien (23 pct.) og Latinamerika (20 pct.). Sverige og Danmark var i 2011 de største rammedonorer efterfulgt af Nederlandene, Norge, Schweiz, Canada, Frankrig og den private schweiziske fond Mava Foundation. Danmark har over udviklingsmidlerne støttet IUCN s ulandsrelaterede arbejde siden 1991, hvor bidraget udgjorde 4 mio. kr. Bidraget udgjorde herefter 8 mio. kr. årligt i 1992-1993, 12 mio. kr. årligt i 1994-1996, 18 mio. kr. årligt i 1997-1999, 18,5 mio. kr. i 2000 og 20 mio. kr. årligt i perioden 2001-2012. De danske bidrag ydes som led i en rammeaftale, som IUCN har indgået med sine kernedonorer. 11
Ud over rammebidraget til IUCN arbejder Danmark sammen med IUCN på flere konkrete programmer i lande og regioner. På REDD+ støtter Danmark et program implementeret af IUCN til understøttelse af lokale befolkningsgruppers deltagelse i REDD programmer. Denne støtte er i tillæg til dansk støtte til FN-systemets og Verdensbankens REDD programmer. IUCN programmet støttes med 20 mio. kr. for perioden 2009 12 og en positiv evaluering gennemført af Danmark anbefaler en ny fase af programmet fra Klimapuljemidler 2013. I et samarbejde med UNDP gennemfører IUCN et støtteprogram for mangrovebevarelse. Dette program fokuserer på Asien og startede som et post-tsunami program men er nu er holistisk mangroverehabiliterings- og bevarelsesprogram. Programmet oprindelige donorer var Norge og Sverige og den danske støtte ydet fra Klimapuljen 2012 vil være rettet imod Bangladesh, Vietnam og Indonesien. Programmet støttes med 25 mio. kr. for perioden 2012 15. Endelig samarbejder Danmark med IUCN s Dry-lands program om det faglige indhold af programmet for Afrikas Horn. 12
Som omtalt under budget yder en række donorer kærnebidrag, dog i klart aftagende omfang grundet ændrede prioriteringer og finansieringsstrukturer. F.eks. finansierer Norge IUCN over NGO bevillingen, og en ny policy beslutning om at kanalisere fremtidige NGO bevillinger til NGO er i Syd kan ramme IUCN s kærnebevilling. Nederlandene har besluttet primært at fokusere på vand i IUCN sammenhæng og den generelle rammebevilling vil derfor blive ændret til et øremærket bidrag med fokus på vandressourceforvaltning. Mens rammebevillinger er faldende er der en stigning i øremærkede projektbevillinger til en lang række indsatser og fra en meget stor gruppe af bilaterale og multilaterale donorer, private fonde og private firmaer/givere. 13
Med afsæt i det nye program, som forventes færdigudarbejdet i december 2012 vil indikatorer bliver opgraderet. Der er fra den samlede donorkreds stor opmærksomhed omkring resultatmåling, hvor der er konstateret store fremskridt over det seneste år. Ansættelsen af den nye administrerende direktør Poul Engberg Pedersen, der har det som en hovedopgave at styrke monitorering og rapportering, er en klar indikation af, at IUCN tager donorers ønsker på det område alvorligt. Globale resultater IUCN strategier og målsætninger medtaget i international aftale Standarder, analyser og retningslinjer for naturbevarelse produceret i henhold til vedtagne årlige arbejdsplaner Kapacitetsopbygning af lokale medlemsorganisationer i udviklingslande i henhold til vedtagne årlige arbejdsplaner Inddragelse af den private sektor i relevante aktiviteter Værdifastsættelse af naturressourcer Indikator Antal internationale aftaler med dokumenteret input af IUCN mindst 75 pct. af aftaler indenfor naturbevarelse og bæredygtig anvendelse skal have klare IUCN aftryk Materialet til rådighed og i anvendelse. Mindst 80 pct. at årsplaner skal være opfyldt Dokumentation for antal gennemførte programmer med kvalitative indikatorer opfyldelse af denne målsætning vil være stærk budgetafhængig for de enkelte år Dokumentation for deltagelse med beskrivelse af type og omfang. Der skal være en fordobling af privatsektorengagement målt i omsætning i 2015 Dokumenteret udkomme af TEEB programmet i form af operationelle værdifastsættelser i 2015 14
1. IUCN Strategi for 2013-16 2. Årsrapport 2011 15