Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI
|
|
|
- Daniel Madsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI
2 NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular conditions and capabilities: (a) Develop national strategies, plans or programmes for the conservation and sustainable use of biological diversity or adapt for this purpose existing strategies, plans or programmes which shall reflect, inter alia, the measures set out in this Convention relevant to the Contracting Party concerned; and (b) Integrate, as far as possible and as appropriate, the conservation and sustainable use of biological diversity into relevant sectoral or cross-sectoral plans, programmes and policies. 178 lande har udarbejdet NBSAPs
3 NBSAPS før Nagoya COP 10 og Aichi-målene 2010
4 NBSAP-undersøgelsesresultater Generelt Et mere nuanceret billede end portrætteret af tidligere forskere I sig selv en præstation af næsten alle lande i verden har lavet NBSAPs Nyere og 2. generations NBSAPs er klart mere sektorovergribende, målrettede og «politiske», men generelt har NBSAPs ikke formået at påvirke de bagvedliggende årsager til tab af biologisk mangfoldighed oftest en teknisk mere end en politisk proces.
5 NBSAP-undersøgelsesresultater (2) Meget ujævn fokus på CBDs tre hovedformål: - Beskyttelse er altdominerende, - Bæredygtig udnyttelse dækkes i meget generel form, - - retfærdig og ligelig fordeling af udbyttet af genetiske ressourcer (ABS) er stort set fraværende.
6 NBSAP-undersøgelsesresultater (3) Manglende sammenhæng mellem NBSAPs og overordnede politikker (f.eks MDG-planer, fattigdomsbekæmpelsesstrategier m.v.) og sektorpolitikker. Også mangel på sammenhæng med andre konventioners implementering (herunder klima) Meget få NBSAPs forholder sig til Millenium Ecosystem Assessment, økosystemtjenester, værdisætning af biologisk mangfoldighed økonomiske incitamenter m.v.
7 NBSAP- undersøgelsesresultater (4) Få NBSAPs med tidsfaste målbare mål, prioriteringer og moniteringsmekanismer, Få lande med subnationale BSAPs Få lande med strategier for finansiering af indsatsen NBSAPs er ofte ønskelister over projekter uden finansiering
8 NBSAPS efter Nagoya COP 10 og Aichi-målene 2010 COP 10 tillægger NBSAPs en endnu større rolle end før, - en national mekanisme med nationale mål til at udmønte de 20 «Aichi-mål» Aichi-mål 17: «By 2015 each Party has developed, adopted as a policy instrument, and has commenced implementing an effective, participatory and updated national biodiversity strategy and action plan. NBSAP s skal omfatte udmøntning af alle biodiversitetsrelaterede konventioner. GEF har sat penge af til nationale NBSAPrevisionsprocesser.
9 NBSAPs efter Nagoya COP 10 og Aichi-målene 2010 (2) Kun 26 NBSAPs udarbejdet indtil nu. Nogle karakteristika: mere balanceret dækning af de tre CBDhovedformål dog stadig med ABS underrepræsenteret, tager i højere grad udgangspunkt i økosystemtjeneste/naturkapital-tilgangen, er for det meste målrettede og handlingsorienterede, er fortsat ukonkrete i forhold til sektorintegration, indeholder typisk ikke strategier for ressourcemobilisering.
10 NBSAP-pionerer på udvalgte områder Sektorintegration, generelt. Norge, Cambodia Sammenhæng mellem NBSAP og national fattigdomsbekæmpelsesstrategi Benin NBSAP-revisioner Japan (4 ialt) Sub-nationale BSAPs UK Økosystemtjenester/naturkapital tilgang Sydafrika, Costa Rica Nationale mål Brasilien Bred folkelig NBSAP-proces Indien Biodiversitetsplanlægning uden en NBSAP, men gennem integration i sektorstrategier. Sverige.
11 Nogle konklusioner Processen er lige så vigtig som resultatet Processen må være politisk med økonomiske og sociale faktorer, trade-offs osv. involveret Ingen vej uden om «TEEB-tilgangen» med værdisætning, naturkapital, økonomiske styringsmidler m.v. Nødvendigt at forholde sig til de underliggende årsager (root causes) til tab af biodivertsitet og hermed sektor- og tværsektorielle politikker Sektorintegration løser ikke alene problemerne biodiversitet skal fortsat promoveres politisk. Klima- og biodiversitetsindsatsen må spille sammen Landene må forholde sig til, hvor pengene til NBSAP-implementering skal komme fra. En NBSAP kan skabe en mere sammenhængende og effektiv implementering af alle de biodiversitetsrelaterede konventioner. En NBSAP er ikke et slutprodukt, men et levende dokument, der må følges op og revideres.
12
13 Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP Starten (for Åland, Færøerne og Grønland). Hvis muligt indgå samarbejde med Helsingfors/København om teknisk og økonomisk støtte. Få politisk «buy-in» til NBSAP-processen. Organiser processen identificer og kontakt de relevante aktører. Brug medierne for at få omtale og interesse for processen.
14 Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP 1. Kortlægning Indsaml tilgængelig viden om biodiversitetens tilstand og identificer mangler. Identificer årsagerne til tab af biodiversitet Vurder lovgivning, politikker, institutioner og økonomiske rammer og identificer mangler.
15 Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP 2. Udvikling af strategi og handlingsplan Prioritering af indsatsen vær realistisk Fastsæt nationale målbare og tidsbestemte mål og identificerer dem i forhold til Aichi-målene. Udarbejd indikatorer få evt. inspiration fra Biodiversity Indicators Partnership (BIP) ( Udarbejd handlingsplan hvilke tiltag er nødvendige for at nå målene i forhold til f.eks. nye politikker, lovgivning, ny forskning, udlægning af af beskyttede områder m.v.? Indentificerer i den forbindelse hvem der gør hvad, hvor og hvornår og hvordan. Udarbejd finansieringsplan.
16 Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP 3. Vedtagelse og implementering af en NBSAP. En NBSAP er et politisk og ikke et teknisk dokument og bør derfor vedtages på det højst mulige poltiske niveau som markering af, at ansvaret for implementering ikke alene er Miljøministeriets ansvar. En mekanisme for at overvåge implementering bør være en del af handlingsplanen. En bred implementeringsfølge gruppe bør nedsættes bestående af de, som også var med i forberedelsesprocessen (sektorministerier, NGO ere, næringsliv, forskning m.v.) («Take the NBSAP Journey», se
17
Aichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012
Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Sustainable use of pesticides on Danish golf courses
Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees
ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING
ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING BENEFITS OF THE ECOSYSTEM SERVICES PERSPECTIVE EVIDENCE-BASED PLANNING AND URBAN DESIGN COMMUNICATION TOOL FOR MULTIDISCIPLINARY WORK, STAKEHOLDER
Biodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ
ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? OG HVAD ER DET IKKE? Økosystemtjenester er produkter eller services, der har værdi for mennesker LIDT HISTORIE 400 BC: Platon beskrev
Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Internationale processtrategier og lovvalg
Internationale processtrategier og lovvalg Internationale processtrategier og lovvalg Korruption International regulering af rets- og voldgiftssager Lex mercatoria og retssager samt voldgift Unidroits
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Grønne tage i København Dorthe Rømø
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub [email protected] Kommunernes Vand- og
Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:
Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: [email protected] Website: www.danionics.dk
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer
DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur
Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier
DanmarKs natur. frem mod 2020. om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne KontaKt
DanmarKs natur frem mod 2020 Det Grønne KontaKt udvalg om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed Danmarks natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed Redigeret af: Hans Meltofte,
University of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Danmarks biodiversitets fremtid Rahbek, Carsten; Agger, Peder Winkel; Bruun, Hans Henrik; Ejrnæs, Rasmus; Sand-Jensen, Kaj; Strange, Niels; Svenning, Jens-Christian
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne
Modtageklasser i Tønder Kommune
Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010
Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010 SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 P w C Meningsundersøgelse Hvad er Transfer Pricing? TP anno 2010 PricewaterhouseCoopers Slide 3 Hvad
Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Sikkerhed & Revision 2013
Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Arbejdspladsvurdering
Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL
DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL Fremmer international handel, der respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder og bidrager til en bæredygtig udvikling Pragmatisk, konstruktiv og overbevist om at udfordringer
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,
