Tilbage i Burime Der er sket store ting i landsbyen Burime i Uganda, siden vi sidst kørte ned ad den røde hullede vej, drejede til højre ved vandposten og gik op ad stien forbi Andrews hus, køerne og op til Hilda. taget tæt. Det er måske meget godt for Hilda og Christina bor her slet ikke længere. Og Andrew passer ikke længere køerne. Andrew og Hilda er nemlig flyttet hjemmefra. Og hov videre op ad bjerget. Stien bliver ved at sno sig, og blive stejlere. Og der er blevet længere at gå mellem de to naboer. Nyt moderne hus Hildas familie er nemlig flyttet højere op ad bjerget. Her har familien gået i mange måneder og bygget et stuehus, et nyt køkken, nyt toilet og bad. Der er større stue og flere værelser, og det bedste af det hele det er et moderne hus, med et tag af blik. Så nu skal Hilda, Christina, deres mor og andre søstre ikke længere ned i den store papyrussump og hente nye siv for at holde På den anden side af sumpen En dag i august 2006 pakkede Hilda og Christina deres tøj og ting og en stor kurv med mad fra deres mor og gik ned ad bjerget. Ved den lange bro over papyrussumpen, vendte de sig og vinkede farvel. Og gik over på den anden side. Nu bor begge pigerne hos deres storebror Julius. Ny skole og et fodboldhold Andrew har også skiftet skole. Han har afsluttet Primary School, og er begyndt på Bukinda Junior Seminary School. Det er en skole for drenge, der gerne vil være præster. Her går elever fra hele Uganda og fra Tanzania. Og Andrew tror nok, han gerne vil være præst.
Hvor er vandet? Måske kan du huske vandposten ved foden af stien, der fører op til Andrew og Hildas huse på toppen af bjerget. Der, hvor Andrew og Hilda fyldte dunkene op med rent vand til morgenmaden. Sådan er det ikke i øjeblikket, for vandposten er gået i stykker og har været det i et stykke tid. Faktisk så længe, at græsset er vokset op omkring vandposten. Penge til reparation Et af rørene i jorden er nemlig gået i stykker. Det er landsbyrådet, der har ansvaret for, at røret bliver skiftet ud, men et nyt rør koster penge. Derfor samler rådet penge ind fra alle dem, der bruger vandposten. Ikke mange penge, bare hvad familierne kan undvære men det er heller ikke ret meget. Så indtil der er råd til at betale for et nyt vandrør, kommer der ikke vand ud af vandposten. Sur smiley til vandet i floden Derfor bliver børn og mødre nødt til at gå flere kilometer til den næste vandpost. Det kan være svært at nå, inden børnene skal i skole, og derfor henter de tit vand fra floden i udkanten af sumpen i stedet. Her er vandet beskidt, og de risikerer at få sygdomme som for eksempel diarré af at drikke det. Det er så beskidt, at vandet i floden ville få en meget sur smiley, hvis myndighederne kom forbi for at måle, hvor rent det er. Ligesom de gør det med restauranter og køkkener i Danmark. Sådan er det ikke i køkkenerne. Der er rent og pænt alle steder. Hjemme hos Hilda har de en vandpost, men de koger alligevel vandet, så bakterierne dør, inden de drikker det. Hilda var på hospitalet Selvom de koger vandet, husker at vaske hænderne og holder gården og huset rent og pænt, bliver de ind imellem syge. For eksempel af malaria. Hilda og hendes søster Christina sover uden myggenet, så der er stor risiko for, at de får malaria.
Godt der findes storebrødre Det kan være svært at flytte hjemmefra. At forlade sit værelse med breve og tegninger på væggen og sengen, som man altid har sovet i, og vennerne fra skolen. Og mor og far og dyrene. Andrew savner at være hjemme nogen gange også selvom han har fået nye venner. Han har kun fri om søndagen, og der er for langt at gå til, at Andrew kan nå hjem og tilbage samme dag. Det tager tre-fire timer at gå hjem til Burime. Heldigvis bor Andrews ældste storebror Anthony lige nede ad bakken fra skolen og han synes, han skal holde lidt øje med lillebror. til husleje og mad, og resten giver han til sin mor. Hilda bor hjemme hos Julius Hildas storebror holder også øje med sine søskende. Niwagaba Julius er 27 år og er selv flyttet hjemmefra for mange år siden. Nu hvor Hilda og Christina går på den skole, hvor han underviser, bor de også hos ham i hans lille hus. Skolen har lejet huset ud til Julius. Det har tre værelser og et køkken. Et værelse som Hilda og Christina deler, et værelse Julius sover i og en lille stue, med sofa, bord og stole. Anthony er bartender Mewsigwa Anthony er 22 år gammel. Han har også gået på Andrews skole, men gik ud af skolen sidste år og arbejder nu som bartender i Kaktunda Pub på hovedvejen. Anthony drikker ikke alkohol. Han skal være præst, ligesom Andrew, hvis han kan komme ind på den videregående uddannelse i Tanzania. Og hvis han har råd. På en uge tjener Anthony 45.000 Uganda shillings. Det er cirka 135 danske kroner. De 20.000 shillings skal han bruge Den hyggeligste stue Her er hyggeligt med laset tapet, plakater og udklip på væggene. Og en mobiltelefon, der har sin faste plads i det ene hjørne. Her skal den hænge, for det er det eneste sted, der er mobilsignal i huset en gang i mellem og mest om aftenen. Det er her, de spiser og laver lektier og hygger sig om aftenen, og når deres mor kommer på besøg. Det gør hun engang i mellem og bliver en dags tid eller to.
Bønner morgen, middag og aften Der er to slags bønner på Andrews skole. Dem de beder i kirken og dem, de får til frokost. Der er altid bønner til frokost, og Andrew hader bønner. Der er bønner og grød. Eleverne har selv deres tallerken med hjemmefra, og de skal også selv vaske den op, når de har spist. En gang imellem, når Andrews familie har lidt penge til ham, får Andrew margarine i grøden, og det elsker han. Måske skal Andrew være præst Egentlig ville Andrew gerne være læge. Men da storebror Anthony havde fortalt om alt det gode ved skolen, fik han lyst til også at gå her og blive præst. Drengene bliver katolske præster, og de må ikke gifte sig. Det er ikke ligesom de fleste præster i Danmark, der er protestanter. Skolen er hårdt arbejde Eleverne har bestået en prøve for at komme ind på skolen, og de har også almindelige timer som matematik, engelsk, kemi og fysik. Det kræver arbejde og flid, og mange timer i den store kirke midt på skolens grund, at gå på skolen. Klokken syv om morgenen, når drengene har klaret deres rengøringstjanser, kalder kirkeklokkerne på dem. De skynder sig at tage deres pæne skoleuniform på og løbe over til morgenbøn og præsten, der fortæller fra biblen. De beder fadervor, en bøn til Jomfru Maria og siger trosbekendelsen. Mange gange i træk. En halskæde til bønner For at huske rækkefølgen på bønnerne, så bruger drengene en lille kæde med et kors i. Det hedder en rosenkrans og består af mange små perler og nogle lidt større. Der hører en bøn til alle perlerne, så drengene sidder og tæller med rosenkransen i hånden, så de husker det hele. Nogle gange bruger Andrew også tiden til at tænke på Gud og på livet, og på hvordan han har det. Og når mørket falder på, og aftensmaden buldrer i gryderne i skolens store køkken, ringer kirkeklokkerne igen og kalder til flere bønner.
Fysik kan også være sexoplysning Der stikker skilte op af græsset foran Hildas skole. Aids kills Aids dræber står der på et af skiltene. Og avoid lifts for sex står der på et andet. Det skal minde børnene om ikke at køre med folk, de ikke kender og risikere at skulle betale for turen ved at gå i seng med ham. Get testet bliv testet, fortæller et tredje skilt. Aids er en farlig sygdom Der er advarsler om sex og hiv og aids alle steder på skolen. Hiv smitter, hvis man går i seng med en, der er smittet, uden at bruge kondom. Eller hvis man får blod fra en, der er smittet med hiv. Mange mennesker i Uganda er smittet med hiv og har aids. Derfor har de på Hildas skole lavet en aftale med regeringen i Uganda om at lære børnene om sygdommen. Det er derfor, der er skilte alle vegne, og lærerne taler også om sygdommen i timerne. Ikke sådan, at eleverne sidder i en rundkreds eller snakker i grupper. Læreren finder ud af, hvordan det kan passe sammen at snakke om hiv og aids, mens de har engelsk, matematik eller som i dag i Hildas klasse: i fysik- og kemitimen. Der er mange prøver i skolen Der er fysikprøve i dag. Der er mange prøver, for det er i år, Hildas klasse P7 skal til eksamen og finde ud af, om de er gode nok til at fortsætte på en god skole næste år. Der er kun syv klassetrin på Hildas skole, så skifter de til en anden skole, hvor de skal gå de næste seks år. Hildas fysiklærer skriver alle spørgsmålene på tavlen, og eleverne skriver deres svar i kladdehæfterne. Når de er færdige med prøven, gennemgår læreren prøven ved at lade eleverne svare spørgsmålene og måske også gennemgå dem ved tavlen. Hilda er god i skolen Hilda klarer sig godt, da hun skal op til tavlen og gennemgå et eksperiment med damp, og hun er stadig ret god i de andre fag også. Engelsk er det bedste fag det er det, hun selv synes, hun er allerbedst til. Hilda skal til eksamen til sommer, men det bliver nok ikke noget problem.
Rigtige venner holder i hånden Hvis du kommer forbi Bukinda en sen eftermiddag og går op til skolen for at se de forskellige hold spille fodbold, træne karate eller spille basketball, så kan du nok møde Andrew og hans ven på skolen. Han også hedder Andrew Alinda Andrew for at være helt præcis. Og hvis du ser dem holde i hånden, så er det ikke fordi de er forelskede i hinanden. For i Uganda holder rigtige venner hinanden i hånden. Også drengene. Nogen holder omkring håndledet, andre lillefinger-til-lillefinger, mens de går og snakker, eller gnaver på et sukkerrør. Man skal passe på tæerne i tacklinger Andrew og Andrew går i samme klasse senior 3 - og snakker sammen i fritiden også: lidt om lektierne og meget om fodbold. Der er tre fodboldhold på skolen: et hold, der hedder Orlando Pirates, et der hedder Shooting Stars, som er Andrews fodboldhold og et hold, hvor alle spillerne ser større ud end de andre. Det hold hedder Arsenal ligesom den engelske fodboldklub, og mange af spillerne på holdet spiller også i Arsenals gule udebanetrøje. Nogle af dem har rigtige fodboldstøvler på. Andrew spiller i bare tæer så han passer på ikke at tackle dem for tæt. Andrew scorer og drømmer om at være Rooney Andrew vores Andrew elsker fodbold. Han er fan af den engelske fodboldspiller Wayne Rooney, der er angriber for Manchester United og han har et udklip med ham i sin blå kasse med ting i sovesalen. Og nogen gange, når han spiller, lader han som om, at det er ham, der er Wayne Rooney. Det kunne det godt være i dag, for Andrew scorer i kampen mellem Shooting Stars og Orlando Pirates. Der er lige nøjagtig tid til en kamp efter den sidste time, så de fleste drenge skynder sig at skifte fra skoleuniform til træningstøj og komme af sted. Resten af drengene bruger tiden på at vaske tøj ved vandposten, hænge ud og snakke eller træne dans og karate. Det er den eneste fritid de har i løbet af dagen, så den skal udnyttes.
Ikke meget fritid Hildas bedste veninde hedder Kebirungi Vastine. De går i samme klasse og er også nogen gange sammen udenfor skolen. Så snakker de om, hvad der skete i timerne, om lektierne læser i biblen eller synger deres yndlingssange fra radioen. Hildas yndlingssang er God manages Gud bestemmer og er med Musimenta Florence, der er fra Uganda. De hører den nogen gange i radioen og ellers synger Hilda den for sig selv, mens hun går eller henter vand. Hilda tager ekstra timer Hilda har ikke meget fritid til at være sammen med sine venner. Meget mindre end hun tidligere havde. Der er nemlig ikke meget tid til overs på den nye skole, heller ikke selvom hun har kort til skole nu. For Hilda og Christina tager ekstra timer. Når klokken ringer ud klokken 16 efter sidste time, mødes en gruppe elever fra de ældste klasser og har ekstra undervisning. De skal til eksamen til sommer, og det gennemsnit de får betyder meget for, om de kan blive optaget på de bedste skoler for at tage de sidste år. Lange dage med mange pligter Så skolen fylder meget i Hildas liv. Klokken er næsten 18, og det er næsten buldermørkt, før hun og Christina kommer hjem. Så skal der ordnes brænde til at koge aftensmad på, fejes og gøres klar. Og når vandet er hentet, maden er lavet og lektierne klaret, er det allerede tid til at gå i seng så hun er klar til en ny dag i skolen. Så kan de glæde sig lidt til weekenden, hvor der er tid til at mødes med veninderne.
Ingen kærester i syne Der er en pige nede i Burime, der er ret sød, synes Andrew. Kembabazi. Hun er 17 år, og de har gået i skole sammen, før Andrew flyttede. Han kunne godt tænke sig at snakke med hende og lære hende bedre at kende.. Han har ikke gjort det endnu, og ved ikke, om han kommer til det. Men hun er lidt sød. Andrew har aldrig haft en kæreste. Ingen kys endnu. Det gør man ikke i Burime. Nogle holder måske lidt i hånden men mere kærester bliver de ikke. For det er ikke så normalt at have kærester i Burime. I stedet bliver de gift med dem, de godt kan lide, og så er de sammen med dem resten af livet. Men først lærer de hinanden rigtig godt at kende. når de bliver voksne. Så slår de sig ned i den landsby, hvor mandens familie bor, eller hvor familien har plads, eller et hus, til dem. Og får arbejde på skolen, hos skrædderen, nede i byen eller dyrker deres egne grøntsager og bananplanter. Eller bliver mødre. Manden giver gaver til kvindens familie Nogle venter ikke så længe med at blive gift. En af pigerne på Hilda og Christinas skole fik et barn sidste år, og så måtte hun gå ud af skolen. For siger Christina man kan jo ikke gå i skole, hvis man har fået et barn. Så er man jo voksen. Hilda og Christinas storebror Julius er ikke blevet gift endnu. Det er Andrews storebror heller ikke, så nogen kan godt vente længe. Andrew og Hilda skal ikke giftes Andrew skal måske slet ikke giftes. Hvis han skal være præst, bliver han det i hvert fald ikke. Det er Guds ønske, siger han, og han vil være glad for at tjene Gud som præst. Og Hilda har det på samme måde. Hun skal være nonne og skal derfor heller ikke giftes. Men de andre unge bliver gift, I mange familier i Uganda sørger mandens familie for, at kvindens familie får lidt penge og lidt gaver, når de bliver gift. For når hun flytter hjem til sin mand, så har familien ikke længere hendes arbejde i marken og derfor tjener de færre penge.