Referat Mødedato: 11. april 2014 Starttidspunkt: Kl. 13.30 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Ankerhus, Sorø, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø D017 Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen samt Elisabeth Nygaard Nielsen, praktikkoordinator socialrådgiveruddannelsen UCSJ Afbud: Mødesekretær: Turid Eikeland tei@ucsj.dk 72483176 Dagsorden for uddannelsesudvalgsmøder Kl. 13.00: Fælles uddannelsesudvalgsmøde Kl. 13:30: Ordinært møde Kl. 16:00 God weekend og god påske! 1/11
1. Velkomst og opfølgning på fælles møde for alle uddannelsesudvalg v. formand (10 min.) 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen. Opfølgning på det fælles møde (kun ved behov) Til udvalgets orientering: UCSJ s bestyrelse har netop godkendt ny vedtægt for UCSJ. (vedtægten afventer nu ministeriets godkendelse) Vedtægten sætter blandt andet rammerne for uddannelsesudvalgenes arbejde. Nedenstående fremgår uddrag fra vedtægten, som vedrører uddannelsesudvalgenes arbejde. 16. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Bestyrelsen fastsætter antallet af medlemmer af det enkelte uddannelsesudvalg. Stk. 2. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Stk. 3. Opdaterede oplysninger om de nedsatte uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, skal på en let tilgængelig måde fremgå af professionshøjskolens hjemmeside. Følgende skal som minimum være oplyst på professionshøjskolens hjemmeside: De nedsatte uddannelsesudvalg og antallet af medlemmer i hvert udvalg, de udpegningsberettigede til de enkelte uddannelsesudvalg, de udpegede medlemmer til de enkelte uddannelsesudvalg, herunder medlemmer valgt af hhv. studerende og medarbejdere. To medlemmer i hvert uddannelsesudvalg vælges af og blandt medarbejderne ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område. 7 2/11
To medlemmer i hvert uddannelsesudvalg vælges af og blandt de studerende ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. Stk. 4 Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regi-onale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisningsog prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Stk. 5. Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke. Hvis uddannelsesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning inden for udvalgets område, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, skal institutionen videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere. Stk. 6. Uddannelsesudvalgene kan fungere i en periode på op til 3 måneder efter udløb af funktionsperioden, til de nye uddannelsesudvalg er nedsat, jf. stk.1. 1.2 Indstilling Til orientering og evt. drøftelse ved behov 1.3 Beslutningsreferat Fællesmødet var aflyst. Dette er sidste møde i det nuværende uddannelsesudvalg. Der var en drøftelse af hvordan vi får flere til at deltage i møderne. Der skal i den forbindelse være et spændende program og udvalgsmedlemmerne skal opleve at det giver mening at sidde i udvalget. Udvalgsmedlemmerne er samtidig velkomne til at byde ind med punkter og oplæg samt andre bidrag. Der skal være en tydeligere kommunikation om, hvad opgaven i udvalget er og hvad den indebærer. Det er UCSJ der udpeger de nye medlemmer. Turid sørger for en opdatering ift. det nye uddannelsesudvalg. Det blev bemærket at dette møde ligger et uhensigtsmæssigt tidspunkt, fredag eftermiddag før påskeugen. 1.4 Bilag 3/11
2. Styrket samspil mellem teori og praksis på socialrådgiveruddannelsen (45 min.) 2.1 Sagsfremstilling Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening har netop udsendt en pjece med ovenstående titel. Pjecen er et resultat af et fælles overenskomstprojekt, der har haft fokus på rekruttering og fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere. I projektperioden har organisationerne haft et tæt samarbejde med Metropol og VIA(Århusskolen). Formålet med projektet har været, at de 2 organisationer ønsker at understøtte koblingen mellem undervisningen på socialrådgiveruddannelsen og kommunernes professionspraksis. I pjecen tales der om at mange socialrådgiverstuderende i dag får et praksischock når de kommer i deres første job: 1. Hvad handler det mere præcist om, og hvad er det der gør, at problemet er stort lige netop på denne uddannelse? 2. Hvordan kan det fremtidige samspil mellem uddannelse og praksis styrkes sådan at vores studerende lander på begge ben når de kommer ud i deres første job? 3. Hvilke eksempler fra projektet kan vise vej for vor uddannelse og vore aftagerparter på UCSJ? 4. Hvordan skal der tages fat og af hvilke parter kan være aktører i indsatsen? (se pjece i bilag) 2.2 Indstilling At udvalget diskuterer spørgsmålene på baggrund af 10 minutters oplæg fra fra konsulnet Jakob Sloth Petersen fra KL(som har været en af projektlederne og forfatterne af pjecen). 2.3 Beslutningsreferat HR-afdelingen kan være indgangsportal til kommunerne. Der er mange af fokuspunkterne i kataloget der er iværksat, men der kan gøres mere ud af følgende: Gratis vejlederkurser Åben undervisning kommunikationen ud til kommunerne om dette bl.a. ved hjælp af flyers Undervisere i praktik i kommunerne 4/11
2.4 Bilag http://www.kl.dk/om-kl/ds-og-kl-vil-styrke-socialradgiveruddannelsenid152234/?utm_source=kl.dk&utm_medium=email&utm_content=advisering&utm_ca mpaign=email-advisering-01-04-2014&utm_id=65e060c7-5f19-482e-9cd1- c9c8bf2d5891 5/11
3. Udvalgets udviklingsprogram det kommende år (30. min.) 3.1 Sagsfremstilling På det seneste møde i Uddannelsesudvalget var der flere ideer fremme om at re-sette og forny udvalgets arbejde og arbejdsmetoder i den kommende udvalgsperiode. Formået med at dagsordensætte punktet i dag, er: at konkretisere ideerne, herunder om hvordan udvalget inddrages som gæstelærere og deltagere i et elektronisk aftagerpanel drøfte, hvordan udvalget kan bidrage ved henholdsvis en udviklingsdag i juni 2014 og en praktikdag i efteråret 2014, som er udmeldt som en obligatorisk aktivitet i forbindelse med UCSJ akkreditering (bilag eftersendes) 3.2 Indstilling Til drøftelse og beslutning med henblik på at vi kan tegne et årshjul af udvalgets kommende aktiviteter fra foråret 2014- foråret 2015. 3.3 Beslutningsreferat Der afholdes uddannelsens dag i Roskilde d 28/5-14 om eftermiddagen. Der vil blive serveret frokost. Ideer til indhold er følgende: Input om sidste nye forskning på det sociale område Et ekspertpanel der drøfter fremtidens socialrådgiver samt de forventninger kommunerne har til socialrådgiverprofilen fremadrettet, herunder kommunernes visioner på dette felt. Hvad kan kommunerne tilbyde af attraktive stillinger til fremtidens socialrådgivere? Med udgangspunkt i kataloget Styrket samspil mellem teori og praksis på socialrådgiveruddannelsen fra KL og DS, drøfte praksis på uddannelsen Tage udgangspunkt i et konkret modul og bruge dagen til at deltagerne er medudviklere af modulet, dette kunne være modul 8 eller modul 10. Oplægsholdere kan være fra praksis, forsknings og innovationsafdelingen, andre fra UCSJ samt øvrige oplægsholdere Inviteres: Uddannelsesudvalget, praktikvejledere, afdelingsledere, studievalg Sjælland, dimittender, studerende. 6/11
3.4 Bilag 7/11
4. De studerende har ordet (5 min.) 4.1 Sagsfremstilling Der afsættes tid til at høre og lytte til, hvad de studerende har på hjertet af ris og ros til uddannelsen 4.2 Indstilling At orienteringen tages til efterretning 4.3 Beslutningsreferat Dette punkt er udsat til næste møde 4.4 Bilag 8/11
5. Plan for praktikindsatsen foråret 2014 (25 min.) 5.1 Sagsfremstilling Socialrådgiveruddannelsen har i efteråret arbejdet på at etablere nogle bedre rammer og strukturer omkring praktikplanlægning- og koordinering. En del af denne indsats omfatter også kontakt til praksis(praktikvejlederne og deres ledere). Adjunkt og praktikkoordinator Elisabeth Nygaard Nielsen er inviteret til at komme med kort oplæg om det nye koncept og hvilke områder, vi stadig udfordres på af ifm praktikindsatsen. Der ønskes en drøftelse af et forslag om, at alle kommuner præsenteres for en aftale om et bestemt antal praktikpladser ud fra befolkningstal i hver enkelt kommune til afløsning af den nuværende praksis, hvor nogle kommuner har en aftale med UCS, og andre ikke har det. 5.2 Beslutningsreferat 5.3 Bilag 5.4 Sagsfremstilling 5.5 Indstilling Til orientering 5.6 Beslutningsreferat Situationen gennemgås Elisabeths PP sendes til Pia R, så disse kan vedlægges referatet Der er ikke så mange pladser i psykiatrien, dette skal der arbejdes videre med. Bruge TR-netværket til at få drøftelserne om at være praktikvejledere ud i de enkelte afdelinger 5.7 Bilag 9/11
6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling Mundtlig orientering: Optagelsestal kvote 2 pr. 15.marts 2014 Ny kandidatuddannelse som tilbud til socialrådgiverstuderende(kandidatuddannelse i social intervention på RUC) Frivillighedscenter evt. medlem af uddannelsesudvalget 6.2 Indstilling Til orientering 6.3 Beslutningsreferat Der er flere ansøgere på kvote 2 end sidst. Kandidat uddannelsen i socialintervention ligger under institut for psykologi og uddannelsesforskning. Der må ikke kræves suppleringskurser. Udvalget finder at det er ok at invitere frivilligcentre med i udvalget og der kan også ses på repræsentation fra det boligsociale område. 6.4 Bilag 10/11
7. Eventuelt 7.1 Sagsfremstilling 7.2 Indstilling 7.3 Beslutningsreferat 7.4 Bilag 11/11