Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Mogens Kjær Jensen, Socialforskningsinstituttet

DDA-0461 -------- Datamateriale ------------- De 16-25 åriges boligsituation, 1981 ----- ----- ----- ----- ------ ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Mogens Kjær Jensen, Socialforskningsinstituttet PUBLIKATIONSBETINGELSER ----------------------- Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, 1995-02-15 Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra

DDA-0461 De 16-25 åriges boligsituation, 1981 som oprindeligt blev indsamlet af Mogens Kjær Jensen for Socialforskningsinstituttet. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-0461). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference ----------------------------------- FORORD ------ Datamateriale DDA-0461: De 16-25 åriges boligsituation, 1981 Primærundersøger: Mogens Kjær Jensen, Socialforskningsinstituttet. DDA-0461, 1. udgave (ved Anette Kruhøffer og Per Nielsen. Odense, Dansk Data Arkiv 1995. 1 datafil (3358 respondenter, 349 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (252 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Mogens Kjær Jensen for Socialforskningsinstituttet som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i august, 1985 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Anette Kruhøffer og Per Nielsen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-0461: De 16-25 åriges boligsituation. Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt stan-

darder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed via en laserprinterudskrift i et mindre trykt oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV Februar 1995 LÆSEVEJLEDNING -------------- Denne læsevejledning er en standardtekst, som med små tillempninger anvendes i samtlige DDA's datadokumentationspublikationer. Vejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger, som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i selve kodebogen. Forud for selve kodebogen findes imidlertid dels en standardstudiebeskrivelse, dels en indledning. Alle baggrundsoplysninger om den undersøgelse, hvis data beskrives i nærværende dokumentationspublikation, findes i studiebeskrivelsen, som følger umiddelbart efter denne læsevejledning. (Studiebeskrivelsen publiceres iøvrigt også særskilt). Standardstudiebeskrivelsen (eng. Standard Study Description) er en international norm for opsamling og formidling af baggrundsoplysninger. Studiebeskrivelsen har mange funktioner (fx som basis for katalogproduktion samt for kortlæggende metodeforskning; som lokaliseringsbasis og intern arkivlog; som tekstmasse med samtlige reanalyseforudsætninger,

anvendt som basis for udveksling af information), hvilket har pålagt den en række restriktioner af formatmæssig karakter. Læseren bør have denne funktionsbredde i erindring, når studiebeskrivelsen ved almindelig gennemlæsning visse steder kan virke skabelonagtig. Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger, og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres såvidt muligt alle de personer og/eller institutioner, som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. (Selv om udførlige donor-referencer er givet, skal det påpeges, at enhver henvendelse vedrørende den beskrevne undersøgelse og det dokumenterede datasæt i første instans skal rettes til Dansk Data Arkiv). I studiebeskrivelsens andet afsnit findes foruden en kort beskrivelse af emnet en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Dette afsnit tilsigter en belysning af analysesituationen hos primærundersøgeren. I tredje afsnit giver studiebeskrivelsen oplysninger, som er af fundamental betydning for en sekundær analyse af datamaterialet; her er selvsagt adgangsbetingelserne (lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner kan forekomme) af overordnet interesse, men også oplysninger om datakontrol hos primærundersøgeren og i dataarkivet samt om muligheden for analyse med standardiserede analysesystemer er af betydning. På dette sidste område angiver studiebeskrivelsen, til hvilke programpakker, DDA umiddelbart (dvs. automatisk) kan tilbyde datasættet. I tillæg hertil skal føjes, at DDA tilstræber at kunne stille alle datamaterialer til rådighed på det af brugeren foretrukne edb-center (fx UNI-C) - og inden for hvert center til de der almindeligst anvendte programpakker til statistisk analyse. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. Afsnit fire giver en litteraturliste med specifikationer af publikationer/rapporter/notater, som er skrevet i tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier (datasæt). Endelig giver studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over de i datasættet medtagne baggrundsvariable, dvs. en listning af inkluderede socio-demografiske karakteristika for undersøgelsesenhederne (respondenterne). Efter studiebeskrivelsen findes en indledning, der giver en kort beskrivelse af den behandling (oparbejdning), datamaterialet har været underkastet i DDA. Derudover indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet, som kan være af interesse for brugere. Derefter følger kodebogen, som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af, hvad der er målt, samt i tvivlstilfælde tillige hvordan målingen har været gennemført. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som de forhåndenværende oplysninger har tilladt.

DDA's format for variabeldokumentation følger de krav, der stilles af datamanipulations- og analysesystemet OSIRIS. Blandt de programpakker, som anvendes i Danmark, giver OSIRIS de bedste muligheder for en struktureret og omfattende, maskinlæsbar dokumentation af variable. Desuden eksisterer der grænsefladeprogrammel, som muliggør transformation af OSIRISformatterede filer, således at disse kan danne inddata til andre statistiske analysesystemer (fx SPSS, SAS, BMD-P). Visse dele af DDA's standard for variabeldokumentation repræsenterer dog en udvidelse af kravene i OSIRIS-formatet i den forstand, at DDA har videreudbygget de oprindelige definitioner for anvendelsen af formatet. Beskrivelsen af den enkelte variabel følger omstående principskema, hvor tallene i vinkelparentes (<>) refererer til de efter skemaet anførte kommentarer. Principskema ------------ VAR. <1> (ref<2>) VARIABEL-ETIKETTE <3> start pos. pp, bredde bb, d decimaler<4>, manglende data: =MD1<5> eller >=MD2<6> FILTER: Vnnn Hvis ordlyden af forudgående spørgsmål er en forudsætning for forståelsen af den forhåndenværende variabel, er disse spørgsmåls tekster indføjet sammen med en angivelse af de relevante variabelnumre. Herefter følger den egentlige variabeldefinition, dvs. beskrivelsen af, hvad der er målt i den forhåndenværende variabel <7> ---------------------------------------------------------- Efter behov kan den egentlige definition følges af uddybende kommentarer <8> Se note: n <9> <11> <12> <13> 01. første svarkategori/klasse <10> <11> <12> <13> 02. anden svarkategori/klasse <10>........... <11> <12> <13> nn. nn'te svarkategori/klasse <10> ---- ---- ---- ------------------------------ <11> <12> <13> <13>MD%: N=nnnn, svarprocent=pp Kommentarer -----------

<1> Variabelnummeret er den entydige reference, som er tilstrækkelig til, at analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. <2> Referencenummerfeltet, som godt må indeholde bogstaver, kan angive nummeret på det pågældende spørgsmål i spørgeskemaet. For store undersøgelser vil referencenummeret være lig variabelnummeret, hvorved man får en reference fra en subfil tilbage til den originale fil. I disse tilfælde udskrives referencenummeret ikke. <3> Hver variabel er tildelt en etikette på maximalt 24 tegn; denne etikette (som genfindes i indholdsfortegnelsen) er - bl.a. ved anvendelse af forkortelser - søgt affattet så mnemoteknisk som muligt. <4> Af disse tre oplysninger (variablens startposition i posten, dens bredde i tegn og antallet af decimaler) vil kun startpositionen altid være angivet. Når kodeværdierne er beskrevet som angivet i principskemaet ovenfor, vil variablens bredde fremgå implicit af antallet af cifre i kodeværdierne; er de ikke det (se under punkt <10> nedenfor), vil variablens bredde være angivet explicit. Antallet af decimaler er kun relevant hvis der er tale om en ikke-heltallig numerisk variabel. Er variablen heltallig numerisk eller alfabetisk, angives ikke noget decimalantal. <5> MD1 angiver, at en af de anvendte svarkoder/klasseidentifikationer er betragtet som 'manglende data'. Man kan i definitionen af den aktuelle svarkategori/klasse aflæse årsagen til, at der mangler oplysninger i den pågældende variabel for visse enheders vedkommende; typiske årsager til 'manglende data' er: (1) At et afgivet svar i en tidligere variabel har medført, at den forhåndenværende variabel ikke skulle besvares, eller at besvarelse iøvrigt er logisk umulig eller meningsløs for visse enheder. (Irrelevant-kategorien). (2) At der af forskellige grunde, dvs. ufrivilligt, ikke er opnået svar, selv om besvarelse var logisk mulig og meningsfuld. (Uoplyst-kategorien). (3) At svarkategorien ved sit indhold (definitorisk) indicerer en manglende stillingtagen til spørgsmålet, fx svar af typen 'Ved ikke', 'Vil ikke svare', 'Hverken for eller imod'; hvorvidt sådanne svar skal betegnes 'manglende data' beror selvsagt på analyseoplægget - og prædefinerede koder for 'manglende data' kan omdefineres i analysefasen. (Uegentligt manglende data). <6> MD2 er parallel til MD1 med den undtagelse, at MD2 udelukker alle koder numerisk større end eller lig med den angivne som 'manglende data'; i nogle tilfælde vil man se, at MD2 omfatter MD1, der som nævnt kun udelukker en enkelt kode.

<7> I spørgeskemaundersøgelser gives variabeldefinitionen ved en nøjagtig afskrift fra spørgeskemaet. På tilsvarende måde er de foran indføjede tekster en afskrift af forudgående filterspørgsmåls formulering i spørgeskemaet; disse indføjede tekster vil således i de fleste tilfælde kaste lys over irrelevant-kategoriens betydning (jf. punkt (1) under <5> ovenfor). Indføjede tekster (og irrelevant-kategorien) belyser datastrukturen, således som denne har været fastlagt ved udformningen af spørgeskemaet (jf. også beskrivelsen under <10> nedenfor). <8> Uddybende kommentarer vil i en spørgeskemaundersøgelse typisk være hentet fra interviewerinstruktioner, erfaringer gjort i kodefasen eller i forbindelse med datarensningen. <9> Teksten 'Se note' forekommer i ret få tilfælde; teksten er da efterfulgt af et tal, som angiver nummeret på det bilag (placeret lige efter den sidste variabel i kodebogen), hvortil der refereres. Typisk vil en sådan reference forekomme, hvor beskrivelsen af svarkategorierne/ klasserne er meget lang, fx ved statusvariable eller index-konstruktioner. <10> Svarkategorierne, dvs. den i variablen foretagne klassifikation af observationsenhederne (respondenterne), indledes med den numeriske kode, hvormed de er kendetegnet i datasættet. Herefter følger definitionen af hver kategori (klasse), som i spørgeskemaundersøgelser angives ved spørgeskemaets prædefinerede kategoriformuleringer (svarmuligheder) eller, for åbne spørgsmåls vedkommende, kodenøglens klassifikationsformulering. Strukturinformation af typen 'Gå til spørgsmål xx' er medtaget i filterspørgsmål, således at den oprindelige spørgeskemastruktur er bibeholdt. De tre talkolonner i venstre side er beskrevet under <11> - <13> nedenfor. Det skal endelig bemærkes, at der i visse tilfælde slet ikke er medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst) eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår). <11> Den første talkolonne angiver et procenttal, hvor det totale antal respondenter svarer til 100%. En bindestreg (-) ud for en kategori betyder, at ingen respondenter faldt i denne klasse. <12> Den anden kolonne angiver et procenttal, hvor der er bortset fra respondenter, som er faldet i de med MD2 karakteriserede svarkategorier. Den total, der er grundlaget for procentberegningen, er det totale antal uvægtede observationsenheder (se <13>) sammen med den procentdel, som dette antal udgør af det totale antal ('svarprocent=pp'). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum (.), mens bindestregen igen anvendes til at angive, at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter.

Denne kolonne skulle således reflektere den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. <13> Den sidste talkolonne angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (respondenter), som er henført til den pågældende klasse. Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg (-) har her samme betydning som under <11>. Det skal fremhæves, at nærværende datadokumentationspublikation er et teknisk orienteret produkt, som er en forudsætning for analyse af det datasæt, der beskrives. Specielt erindres der om, at de i kodebogen medtagne randfordelinger (jf. <11> til <13> ovenfor) er såkaldt uvægtede marginaler; dette indebærer, at tallene viser fordelingen hos de faktisk undersøgte respondenter, der imidlertid ikke nødvendigvis er repræsentative for universet, dvs. den gruppe, hvorfra de er udvalgt. Hyppigt vil det være nødvendigt at anvende vægtvariable (konstrueret af primærundersøgeren og/eller genereret af brugeren selv) førend der drages slutninger om givne grupper i befolkningen på undersøgelsestidspunktet. Det skal endnu engang understreges, at enhver henvendelse vedrørende den her beskrevne undersøgelse skal rettes til DDA, som ligger inde med yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl; denne bestemmelse er indført for at forstyrre donor mindst muligt. Ligeledes skal der henvises til de publikationsbetingelser, som er aftrykt forrest i denne publikation. Såvel primærundersøgeren som DDA har søgt at gøre genanvendelse af det indsamlede datamateriale lettest mulig - og er til rådighed med yderligere assistance. Imidlertid ligger det videnskabelige ansvar for analyseresultater og foretagne konklusioner hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE -------------------------- Titel: De 16-25 åriges boligsituation, 1981 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): social-fysik og regionalforskning; velfærd og fritid. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: boligforhold, boligønsker og -efterspørgsel (de 16-25 åriges); unges (16-25 åriges)

boligforhold; økonomiske forhold, 16-25 åriges; uddannelsesmæsige konsekvenser af unges mangel på bolig; erhvervsmæssige konsekvenser af unges mangel på bolig. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-0461: De 16-25 åriges boligsituation, 1981. Primærundersøger: Mogens Kjær Jensen, Socialforskningsinstituttet. DDA-0461, 1. udgave (ved Anette Kruhøffer og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1995. 1 datafil (3358 respondenter, 349 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (252 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): 0461. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Jensen, Mogens Kjær. Socialforskningsinstituttet (SFI); Borgergade 8, DK-1300 København K. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet (SFI); Borgergade 8, DK-1300 København K. Opdragsgiver: Ungdomsboligrådet. Økonomisk sponsor: Boliministeriet. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe oplysninger til statistiske og videnskabelige vurderinger af de 16-25 åriges boligforhold, boligønsker og boligefterspørgsel, samt visse uddannelses- og erhvervsmæssige konsekvenser af en eventuel mangel på bolig for unge. En forbedring af befolkningens boligforhold forudsætter, at der bygges flere boliger, end befolkningstilvæksten nødvendiggør. Frem til 1973 blev der i Danmark bygget så mange boliger, at der ud over boliger til det voksende antal familier også blev plads til en væsentlig forbedring af boligforholdene i Danmark. Sidst i 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne blev der årligt fuldført knap 50.000 boliger, men efter en kortvarig stigning i 1973 indtraf en nedgang i byggeriet, og på grund af det økonomiske tilbageslag fra midten af 1970'erne er nedgangen i boligbyggeriet fortsat, således at der i 1981 kun blev fuldført 21.000 boliger. Om dette er nok til at opretholde befolkningens boligstandard afhænger af, hvor mange lejligheder der nedlægges, og hvor længe nybyggede og ledige lejligheder står tomme. Boligmarkedet består af delmarkeder, hvor mange familier rykker fra de ringere til nogle bedre boliger og herfra til en bolig, der igen er bedre. Samtidig rykker andre personer ind i de boliger, der forlades. Dette betyder, at en flytning til en nybygget bolig ofte medfører en kædereaktion, hvor 2-3 andre familier skifter bolig. Det faldende nybyggeri medfører, at der sættes færre flyttekæder i gang, og mange familier i de lavere led må blive i boliger, der måske er dårligere end dem, de faktisk har råd til. For personer med mindre indkomster må dette forventes at være særlig

uheldigt, idet en del af disse har en bolig, som er ringere end, hvad men anser for tidssvarende. For unge med lave indkomster, som fx arbejdsløse og uddannelsesøgende, kan dette betyde, at de får sværere ved overhovedet at få en selvstændig bolig, fordi de traditionelt har overtaget de billigere boliger, hvorfra flytningen nu er mindsket som følge af det faldende boligbyggeri. På denne baggrund vedtog Socialforskningsrådet i januar 1981, at Socialforskningsinstituttet skulle iværksætte en undersøgelse af boligmarkedets marginalgrupper - dvs. persongrupper med utilfredsstillende boligforhold. På foranledning af Ungdomsboligrådet gennemførtes som første fase en undersøgelse af de 16-25 åriges boligsituation. Datamaterialet blev indsamlet gennem postspørgeskema udsendt til et repræsentativt udvalg på ca. 4000 af de 16-25 årige. Følgende oplysninger indgår i undersøgelsen: Generelle personoplysninger vedrørende de 16-25 årige: 1. Personoplysninger for den unge og evt. ægtefælle eller samlever (køn, alder, civilstand). 2. Uddannelses- og erhvervsoplysninger for den unge og evt. ægtefælle eller samlever (skolegang, erhvervsuddannelse og arbejdsstilling). 3. Husstandens bruttoindkomst og dennes art. 4. Antal hjemmeboende børn under 16 år og disses alder. Nuværende boligforhold: 1. Kombineret bolig- og husstandstype. 2. Antal værelser og beboere i boligen. 3. Boligens installationer. 4. Boligudgift. 5. Boligens afstand fra uddannelses- og/eller arbejdssted. Boligsøgning og flytninger fra 1. maj 1980 til 1. maj 1981: 1. Flytning eller boligsøgning i perioden (inkl. tidspunkt for flytning eller boligsøgning). 2. Afslag på tilbud om ny bolig. 3. Årsag til flytning eller boligsøgning. 4. Selvstændig bolig eller ej. Tilfredshed med nuværende boligforhold: 1. Tilfredshed med nuværende bolig. 2. Årsager til utilfredshed. Boligønsker: 1. Boligpræferencer. 2. Kendskab til boligtyper. Boligens betydning for uddannelse og erhverv: 1. Den formodede eller aktuelle boligmangels betydning for den unges uddannelses- eller erhvervsvalg. Forældres erhvervsuddannelse, stilling og boligforhold: 1. Forældres boligtype. 2. Antal beboere og værelser i forældres bolig. 3. Forældres erhvervsuddannelse og arbejdsstilling. 4. Afstand fra forældres bolig til unges uddannelses- eller arbejdssted på fraflytningstidspunktet. Respondentens holdning til undersøgelsens betydning: 1. Respondentens enighed/uenighed i en række holdningsspørgsmål om

en sådan undersøgelses betydning. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 4077 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): 3358. Yderligere oplysninger: Undersøgelsens postspørgeskema blev udsendt til 4077 unge, hvoraf de 2622 returnerede skemaet - dvs. en svarprocent på 64. Det resterende materiale blev søgt indsamlet gennem personlig interviewing, hvorved der blev indsamlet yderligere 736 skemaer, således at der i alt blev indsamlet oplysninger om 3358 personer - dvs. 82,4 pct af de udvalgte personer. Datasættets størrelse: 3358 respondenter; 349 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 62 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Yderligere oplysninger: Undersøgelsens hovedskema omfatter 62 spørgsmål. Hertil kommer et skema med 11 spørgsmål, som blev søgt stillet til de personer, der ikke i første omgang havde besvaret det postomdelte hovedskema. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: 1980-05-01. Slut på periode: 1981-06-15. Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Personer, der i marts 1981 var 16-25 år. Udvælgelsesprocedurer: Stratificeret tilfældig udvælgelse. Et udtræk (i april 1981) fra CPR-registret af et tilfældigt, repræsentativt udvalg af 16-25 årige, udvalgt med samme udvalgsbrøk i hver af landets kommuner. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: 1981-04-30. Slut: 1981-06-15. Yderligere oplysninger: Postspørgeskema udsendtes den 30. april 1981 og interviewing af personer, der ikke indsendte besvarelse, fandt sted i slutningen af maj og begyndelsen af juni måned 1981. Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview; postal undersøgelse (selvadministreret). Materialet indeholder endvidere oplysninger fra CPR-registret. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Udsendelse af to rykkerskrivelser. Herefter personlig interviewing af personer, der ikke besvarede det udsendte postspørgeskema. Dataindsamlingspersonale: Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Medtagne karakteristika fra dataindsamlingssituationen: respondentens samarbejdsvilje; faktisk antal besøg. Årsag til, at interviewet ikke blev gennemført, samt interviewerens fortolkning af karakteren af

respondentens afslag. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. Samt SAS og BMDP. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Socialforskningsinstituttet (SFI); Borgergade 8, DK-1300 København K. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Jensen, Mogens Kjær: Unges boligsituation. Teknisk Forlag, København (i kommission); Socialforskningsinstituttet, Publikation 116, 139 pp. 1983. Referencer til beslægtede studier: Foruden nærværende, første delundersøgelse omfatter Socialforskningsinstituttets samlede undersøgelse af boligmarkedets marginalgrupper følgende delundersøgelser: DDA-1392: Boligbehov i provinsbyer 1983, boligmæssigt dårligt stillede, og DDA-1378: Boligbehov i provinsbyer 1983, ældre med god plads. Ældres boligforhold er af Socialforskningsinstituttet endvidere belyst i: DDA-0232: Ældres levevilkår i Danmark 1962-1977 samt i en opfølgende undersøgelse: DDA-0515: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, maj 1977. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: køn; civilstand. Fødselsår; ægtefælles/samlevers køn og fødselsår. Bopæl: Respondentens og ægtefælles/samlevers transporttid fra bopæl til arbejds- eller uddannelsessted. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Samlede boligudgifter; boligens størrelse og antal værelser i boligen; faciliteter i boligen (køkken eller kogeniche, toilet, badeværelse med bruse- eller karbad, telefon). Husstandens karakteristika: Antal hjemmeboende børn under 16 år; ældste og yngste barns fødselesår. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: stillingsbetegnelse; ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status; fader: stillingsbetegnelse (eller: kode); moder: stillingbetegnelse (eller:

kode). Respondentens og ægtefælles/samlevers antal timer erhvervsarbejde om ugen; fader: antal underordnede; moder: antal underordnede. Indkomst: respondent: bruttoindkomst. Indkomstens art; ægtefælles/samlevers bruttoindkomst og indkomstens art. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; respondenten: specialuddannelse, type; ægtefælle: højest opnåede eksamen; fader: højest opnåede eksamen; moder: højest opnåede eksamen. Nuværende skolegang; ægtefælles/samlevers nuværende skolegang og erhvervsmæssig uddannelse. INDLEDNING ---------- De 16-25 åriges boligsituation, 1981 blev foretaget af Mogens Kjær Jensen; for den tekniske gennemførelse stod Socialforskningsinstituttet (SFI). DDA modtog datamaterialet sammen med en maskinlæsbar dokomentation i OSIRIS-format. Oparbejdningen har bestået i en fuldstændiggørelse af dokumentationen og check af data. Der er blevet foretaget følgende ændringer i datafilen: V1 og V2 er DDA standardvariable og tilføjet i DDA (V1 er studienummer og V2 er sekvensnummer). Variable, der er opstået ud fra spørgsmål med flere svarmuligheder, og hvor samtlige svarmuligheder var kodet "ikke nævnt" er omkodet til MD1 (uoplyst) i samtlige variable. V141 er afrundet til 7 cifre, da OSIRIS formatet ikke tillader bredder over 7 cifre. Beløbet er nu angivet i 10 kr., afrundet til nærmeste hele tal. Følgende variable (løbenumre) er blevet nulstillet af konfidentialitetshensyn: V4, V346 og V348. Variabelsbeskrivelse -------------------- Udover de bemærkninger, der gøres hertil i læsevejledningen bør læseren være opmærksom på, at denne kodebog dækker to undersøgelsessituationer: Dels en situation, hvor respondenten har besvaret et med posten fremsendt spørgeskema (skema 1 )og sendt det tilbage i udfyldt stand, dels en situation, hvor de samme oplysninger er indhentet ved et personligt interview (for at imødegå frafald). Respondenterne har således været underlagt to forskellige sæt af instruktioner, et skriftligt og et mundtligt.

Nærværende publikation reflekterer den først beskrevne situation, det postale spørgeskema, hvad angår instruktioner til respondenten. SFIs instruktioner til intervieweren er skevet ind, hvor disse kendes og er mærket af med overskriften "Interviewerinstruks". Skema 2 er kun udfyldt for de interviewede personer. Det samme gælder for ombladet. Manglende data -------------- Der er i datamaterialet anvendt 2 former for manglende data koder (i overenstemmelse med DDA's standarder): 1a. Uoplyst er kodet 9 (99, 999..afhængigt af variablens bredde), og er overalt sat til MD1. 1b. Irrelevant er kodet 10 (100, 1000.. afhængigt af variablens bredde) og er overalt sat til MD2. Referencer ---------- KODEBOG ------- Referencer tilbage til det oprindelige spørgeskema findes dels i variabeletiketten, dels sammen med spørgsmålsteksten. V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 4 DDA studienummer. Variablen har værdien 0461 for alle respondenter. V0002 SEKVENSNUMMER start 5, bredde 4 Sekvensnummer.

Sekvensnummeret er genereret i DDA og angiver respondentens placering i datafilen. V0003 UNDERSØGELSESNR 654 start 9, bredde 3 SFI undersøgelsesnummer Variablen har værdien 0654 for alle respondenter En undersøgelse om unges boligsituation Spørgsmål om respondenten og dennes ægtefælle/samlever ------------------------------------------------------ Før du går igang med at besvare spørgsmålene, minder vi dog om, at det er den person, hvis navn står på kuverten, der bedes besvare skemaet. Vi minder også om, at det er nødvendigt, at alle læser vejledningen på indersiden af forsiden. Indledningsvis vil vi bede dig besvare nogle spørgsmål om dig selv, og om evt. ægtefælle eller samlever V0004 IP NUMMER start 12, bredde 1 IP nummer (SFI) Variablen er nulstillet af konfidentialitetshensyn V0005 1.SAMLIVSFORHOLD start 13 1. Samlivsforhold? Interviewerinstruks: Spørgsmålet drejer sig om samlivsforhold og ikke om civilstand. Hvis man er frasepareret eller skilt, undersøges det, om man bor permanent sammen med nogen. Hvis det er tilfældet, sættes ring om 1. Hvis den pågældende bor alene, sættes ring om 2. Hvis du er gift eller samlevende skal begge kolonner i spm. 2-12 udfyldes

% antal kode 36 1216 1. IP gift eller samlevende 64 2142 2. IP ikke gift eller samlevende ------------------------------------------------ 100 3358 IP selv i V6-V40 V0006 2.KØN start 14 2. Køn? % antal kode 49 1651 1. Mand 51 1707 2. Kvinde ------------------------------- 100 3358 V0007 3.FØDSELSÅR start 15, bredde 4 3. Fødselsår? Årstallet kodes: 1955-1965 V0008 4.GÅR DU I SKOLE start 19, manglende data: = 9 4. Går du i skole? - dvs. folkeskole, gymnasium HF, og lignende, men ikke EFG? 18 19 621 1. Ja 81 81 2732 2. Nej, fortsæt med spm. 6 (V11) 0. 5 9. Uoplyst ------------------------------------------------ 99 100 3358 svarprocent: 100 V0009 5.1.KLASSETRIN start 20, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V8 5. Hvilket klassetrin går du på? Hvis besvaret i V9, fortsæt med V17

0 1 5 1. I 8. kl. 3 16 99 2. I 9. kl. 5 27 162 3. I 10. kl. 10 55 337 4. I gymnasium eller HF 0 1 8 5. Andet 0. 15 9. Uoplyst 81. 2732 10. Irrelevant ---------------------------------------- 99 100 3358 svarprocent: 18 V0010 5.2.HVIS BESVARET ANDET start 22, bredde 20, tekstfelt FILTER: V8, V9 5. Hvilket klassetrin går du på? Hvis besvaret i: andet Tekst indskrives Hvis V9 = 9 skal V10 være blank V0011 6.1.SKOLEUDDANNELSE start 42, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V9 6. Hvilken skoleuddannelse har du? 5 6 164 1. Forlod skolen før 9. kl. 16 21 542 2. Forlod skolen i/efter 9. kl. 5 6 166 3. Forlod skolen i 10. kl. eller 3. real uden eksamen 33 44 1123 4. 10. kl. eller 3. real med afgangseksamen 1 1 31 5. Forlod gymnasium eller HF uden eksamen 1 1 19 6. Hf - enkeltfag 15 20 513 7. Studentereksamen eller HF 1 1 18 8. Andet 5. 161 9. Uoplyst 18. 621 10. Irrelevant ------------------------------------------------- 100 100 3358 svarprocent: 77 V0012 6.2.BESVARET I ANDET start 44, bredde 30, tekstfelt

FILTER: V9 6. Hvilken skoleuddannelse har du? Hvis besvaret i: andet Tekst indskrives. Hvis V11 = 9 skal V12 være blank V0013 7.1.ERHVERVSUDANNELSE start 74, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V9 7. Har du nogen erhvervsmæssig uddannelse? 27 34 908 1. Ja 54 66 1798 2. Nej, fortsæt med spm. 9 (V15) 1. 31 9. Uoplyst 18. 621 10. Irrelevant ------------------------------------------------- 100 100 3358 svarprocent: 81 V0014 7.2.HVILKEN ERHVERSUDD. start 76, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V9, V13 7. Har du nogen erhvervsmæssig uddannelse? Hvis ja, hvilken? Se note: 1 1 2 18 0. Konstabel 0 1 12 1. Højere uddannelse 1 3 30 2. Videregående uddannelse 1 4 34 3. Egentlige teknikeruddannelse 2 9 82 4. Teoretisk uddannelse af kortere varighed ((1-3 år) evt komb med en pratisk uddannelse 18 67 608 5. Uddannelse under lærlingeloven 3 12 107 6. Kortvarige uddannelse (indtil 1 år med bøger) 0 1 9 7. Specialarbejderuddannelse (2-6 mdr) 0 1 6 8. Specialarbejderuddannelse (1-8 uger) 1. 33 9. Uoplyst 72. 2419 10. Irrelevant ------------------------------------------------------------ 99 100 3358 svarprocent: 27

V0015 9.1.DU ER ALTSÅ start 78, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V9 9. Du er altså? Interviewerinstruks: Vis kort A Hovedbeskæftigelse. Der har været eksempler hvor interiewpersonen både var selvstændig og lønarbejder. Instruktionen lyder på, at man skal skrive den beskæftigelse, som personen bruger mest tid på. I tilfælde af, at der bruges lige meget id, spørges der, hvad interviewpersonen selv anser for den vigtigste beskæftigelse med henblik på fremtidige indkomstmuligheder. Denne beskæftigelse vælges 1 1 29 1. Selvstændig 18 22 594 2. Ufaglært arbejder, specialarbejder 6 8 210 3. Faglært arbejder 16 20 545 4. Funktionær, tjenestemand 17 21 570 5. Lærling eller elev 10 12 331 6. Studerende 1 1 31 7. Husmoder/husfader 10 13 346 8. Arbejdsløs 1 2 47 9. Værnepligtig 1 1 23 10. Andet 0. 11 99. Uoplyst 18. 621 100. Irrelevant --------------------------------------------- 99 101 3358 svarprocent: 81 V0016 9.2.BESVARET I ANDET start 81, bredde 30, tekstfelt FILTER: V9 9. Du er altså? Hvis besvaret i andet Tekst indskrives Hvis V15 = 99 skal V16 være blank V0017 10.1.ERHVERVSARBEJDE start 111, manglende data: = 9

10. Hvor mange timer erhvervsarbejde har du normalt om ugen i alt? (Dvs. både hovedjob og evt. bijob. Hvis intet fast timetal så skriv gennemsnitligt timetal pr. uge) Interviewerinstruks: Det skal understreges at både hovedjob og evt. bijob skal medtages her, også selv om bijob endnu ikke giver indkomstmuligheder. Kun nuværende erhversarbejde medregnes 30 30 998 0. Intet erhvervsarbejde 69 70 2307 1. Nævnt i antal timer 2. 53 9. Uoplyst ---------------------------------------- 101 100 3358 svarprocent: 98 V0018 10.2.ANTAL TIMER OM UGEN start 112, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 10. Hvor mange timer erhvervsarbejde har du normalt om ugen i alt? Antal timer pr. uge? (Dvs. både hovedjob og evt. bijob. Hvis intet fast timetal så skriv gennemsnitligt timetal pr. uge) Interviewerinstruks: Det skal understreges at både hovedjob og evt. bijob skal medtages her, også selv om bijob endnu ikke giver indkomstmuligheder. Kun nuværende erhversarbejde medregnes Antal timer kodes: 001-084 087. 87 timer og derover 097. Varierende 099. Uoplyst 100. Irrelevant V0019 11.1.1.LØNINDKOMST start 115, manglende data: = 9 11. Hvilke af de nedenstående indtægter har du haft i 1980? - alle beløb er brutto, dvs. før der er trukket skat. 11.1. Lønindkomst