GÅ TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

K Ø B E N H A V N E R N E S G R Ø N N E R E G N S K A B 1 9 9 9 GÅ TIL

Alle kan bidrage Overalt i verden vokser de store bysamfund. Og der er ingen tegn på ændringer af dette. Tværtimod. Det er nødvendigt at finde en nøgle til at løse de miljøproblemer, der følger med denne udvikling. Fordi livskvaliteten i et moderne bysamfund hænger nøje sammen med miljøets helbred. København vil være Europas Miljøhovedstad, og det er derfor naturligt, at København går i spidsen og viser vejen frem mod en bæredygtig udvikling. Alle byens aktører - fra den enkelte borger over politikerne til industrien - har et stort ansvar for at nedsætte både den lokale og den globale miljøbelastning. Mange af os er gode til at tænke på miljøet derhjemme, når vi bruger vand og energi. Og når vi køber ind. Men det er lige så vigtigt, at vi også har en miljørigtig adfærd, når vi er på arbejde, og deltager aktivt i de miljøprojekter, der sættes i gang, så vores arbejdspladser kan leve op til miljøpolitikken. Københavnernes grønne regnskab er med til at give en viden om byens miljøpåvirkninger, så alle kan handle målrettet og nedbringe miljøbelastningen. Og dermed være med til at skabe en by, hvor miljøbevidst adfærd og omtanke står højt på dagsordenen. 2

Lokal miljøambition med globale mål Københavns politikere skal i år 2000 tage endelig stilling til, om der skal indføres et miljøledelsessystem for hele byen efter EU s miljøledelsesordning EMAS. Det er en ambitiøs og visionær tanke. Indføres miljøledelse kan Københavns Kommune bedre dokumentere, at byen lever op til egne mål, og at miljøaktiviteterne peger i retning af en bæredygtig udvikling. Miljøledelse kræver, at både borgere, virksomheder og kommunens ansatte inddrages i prioriteringen af opgaverne. Kommunen lægger stor vægt på, at der skabes et netværk af alliancepartnere og ambassadører, som kan medvirke til at kommunikere de miljømæssige budskaber ud til hele byen. Allerede i dag har kommunen et samarbejde med de grønne guider, som er lokale grønne rådgivere, der skal styrke og støtte det lokale miljøarbejde i byen. København vil være en god placering for virksomheder med en høj miljøprofil. Det vil smitte af på virksomhedernes omdømme og styrke dem i kampen om attraktive medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Mange københavnske virksomheder har allerede et miljøledelsessystem, og kommunen arbejder på at styrke kendskabet til miljøledelse i både produktionsvirksomheder og serviceorganisationer. Også i kommunens egne forvaltninger og institutioner arbejder man med at indføre miljøledelse. I 1999 blev der etableret et Råd for Bæredygtig Udvikling med personer fra miljøorganisationer, lokale Agenda 21-grupper, arbejdsmarkedets parter, forsøgsbydelene, trafik- og uddannelsesområdet og forbruger- og sundhedsområdet. Rådet vil foreslå mål for en bæredygtig udvikling inden for temaerne global og lokal luftforurening, jord, vand, materialer, byens rum og menneskelige ressourcer. Rådet vil i 2000 sætte særlig fokus på borgerinddragelse. Læs mere på rådets hjemmeside www.rbu.kk.dk. Bo Asmus Kjeldgaard, Miljø- og Forsyningsborgmester Søren Pind, Bygge- og Teknikborgmester Som borgmestre for kommunens to tekniske forvaltninger vil vi benytte lejligheden til at opfordre de andre forvaltninger til aktivt at gå ind i arbejdet med det grønne regnskab. 3

i n d h o l d Energi...side 6-7 Væsentlige reduktioner i CO 2 -udledningen kræver, at energiforsyningen i højere grad baseres på vedvarende energi. Vand...side 8-9 Vandforbruget kan relativt nemt nedsættes, hvis københavnerne undgår vandspild og ændrer dårlige vandvaner. Affald...side 10-11 Affaldsmængderne stiger, og københavnerne skal derfor blive bedre til at sortere og genanvende affaldet. Trafik...side 12-13 Københavnerne skal oftere vælge kollektiv transport eller cyklen og køre energirigtigt, når bilen ikke kan undværes. Grønne områder...side 14-15 Kommunen ønsker en mere aktiv dialog med brugerne af byens grønne områder om pleje og renovering. Blå områder...side 16-17 Kommunen vil forbedre vandkvaliteten i havnen, så havnen kan tilbyde bade- og fiskemuligheder. Jordforurening...side 18-19 Store dele af jorden i København er forurenet, og især børn skal beskyttes mod kontakt med forurenet jord. Miljørigtigt byggeri...side 20-21 Når nyt byggeri skal opføres eller gammelt skal renoveres, er det vigtigt at tænke på fremtidens miljø. Lokal bæredygtighed...side 22-27 Der er mange gode eksempler på, at københavnerne arbejder for en bæredygtig udvikling i lokalområdet. 4

Sådan læser du regnskabet Københavnernes grønne regnskab 1999 omfatter de samme seks temaer som de tre forrige års regnskaber: Energi, vand, affald, trafik, grønne områder og blå områder. For at give plads til nye temaer har hvert tema i år kun fået et opslag. De nye temaer er: Jord og miljørigtigt byggeri. Inden for hvert tema kan du læse om: De væsentligste miljøaspekter Udviklingen i miljøpræstationen sammenholdt med eventuelle mål for at nedbringe miljøbelastningen. Du får også nøgletal for det gennemsnitlige forbrug af el, varme og vand fra forskellige boligtyper. Nøgletallene kan bruges til at vurdere, om din husstands forbrug ligger over eller under gennemsnittet for boligtypen Forslag til hvordan du kan bidrage til at nedbringe miljøbelastningen alene eller sammen med andre i din grundejerforening, boligkarré eller på din arbejdsplads De tre sidste opslag fortæller om lokale initiativer igangsat af bl.a. grønne guider og Agenda 21-grupper. Her kan du få inspiration til at sætte aktiviteter i gang i dit lokalområde. Du kan få flere oplysninger om Københavns Kommune på adressen www.copenhagencity.dk. Her kan du også hente både Københavnernes grønne regnskab og Københavns Kommunes grønne regnskab. God læselyst. Vil du vide mere om lokale initiativer Kontakt de grønne guider, der samarbejder med lokale foreninger, virksomheder og borgere om miljøaktiviteter i lokalområdet: Grøn guide Christianshavn Anja Puggaard/Anne Poulsen Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34 1420 København K, Tlf. 32 57 88 89 Grøn guide Islands Brygge Rikke Fog-Møller Agenda 21-gruppen på Islands Brygge Beboerhjørnet, Leifsgade 7 2300 København S, Tlf. 32 96 99 28 Grøn guide Nørrebro Tom Jørgensen Københavns Miljø- og Energikontor, Blegdamsvej 4B 2200 København N, Tlf. 35 37 36 36 Grøn guide Nørrebro Klaus Henriksen Økologiske Igangsættere Ravnsborggade 18, Baghuset 2200 København N, Tlf. 35 35 35 40 Grøn guide Nordvest Susanne Ogstrup Kvartercentret Nordvest, Dortheavej 61 2400 København NV, Tlf. 38 14 02 61 Grøn guide Vesterbro Niels Birk Thomsen Vesterbro Byfornyelsescenter, Valdemarsgade 4 st. 1665 København V, Tlf. 33 22 95 22 Grøn guide Holmbladsgade Hanne Gro Djernis Kvarterløft Holmbladsgade Jemtelandsgade 3, 3. sal 2300 København S, Tlf. 32 64 32 86 Grøn guide foreningen Rock Ama r Gry Pedersen Foreningen Rock Ama r, Øresundsvej 14 2300 København S, Tlf. 32 84 50 50 Grøn guide Østerbro Anne Marie Østergaard Boldklubben Skjold, P.H. Lings Alle 10 2100 København Ø, Tlf. 35 25 35 28 Grøn guide Kgs. Enghave Mehrnaz Davanlou Kvarterløftssekretariatet Kgs. Enghave Wagnersvej 19 2450 København SV, Tlf. 36 14 84 56 Grøn guide Valby Anders Wiig Jensen Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 4 2500 Valby, Tlf. 36 30 30 31 Grøn guide 3B Bettina Fellow Fællesadministrationen 3B, Kronprinsessegade 14 1306 København K, Tlf. 70 20 76 00 Kontakt bydelsforvaltningerne, der planlægger miljøinitiativer sammen med bydelenes borgere: Bydelsforvaltningen Indre Nørrebro Sjællandsgade 38 2200 København N, Tlf. 35 30 66 66 Bydelsforvaltningen Indre Østerbro Øster Fælled Torv 13 2100 København Ø, Tlf. 35 29 88 88 Bydelsforvaltningen Valby Valby Langgade 95 2500 Valby, Tlf. 36 18 88 00 Bydelsforvaltningen Kongens Enghave Wagnersvej 19 2450 København SV, Tlf. 36 14 84 01 Spørgsmål og projektidéer kan du også diskutere med Sekretariatet for Lokal Agenda 21, Københavns Kommune, Miljøkontrollen, Flæsketorvet 68, 1711 København V, Tlf. 33 66 58 00. 5

Vedvarende energi former fremtiden Med et nyt lavenergikøleskab og lavenergipærer i stedet for de gamle kan københavnerne spare på energien og elregningen og samtidig levere et bidrag til at bremse drivhuseffekten. I København er hovedparten af energiforsyningen baseret på fossile brændsler som kul, naturgas og olie. Ved afbrænding udledes kuldioxid (CO 2 ), der er den væsentligste menneskeskabte årsag til drivhuseffekten. Forbruget af el og varme hos borgerne, virksomhederne og de offentlige institutioner står for ca. 80% af den samlede CO 2 -udledning. Resten fordeler sig på 10% fra håndtering af affald og 10% fra transport. København har fra 1990 til 1999 nedsat den samlede CO 2 -udledning med 14%. Skal udledningen nedsættes yderligere, kræver det, at alle gør en indsats for at spare på energien, begrænse mængden af affald og bruge cyklen og den kollektive transport. Ønsker vi væsentlige reduktioner i CO 2 -udledningen, skal energiforsyningen i højere grad baseres på vedvarende energi som vind og sol. I dag dækker vindmøllerne ved Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lynetten kun 0,1% af københavnernes elforbrug. Den nye vindmøllepark på Middelgrunden vil kunne dække yderligere 3% af elforbruget. 6

! Solceller! FÅ SOLCELLEANLÆG og derved solenergi er et bidrag til et renere miljø, som bør benyttes. Solcelleanlæg kan let og enkelt indbygges i tagkonstruktioner, i facader, som solafskærmning eller støjskærme. Det er derfor en god og miljørigtig løsning i en storby som København, hvor der er begrænset plads til fx vindmøller. Tingbjerg Skole fik i 1994 et solcelleanlæg. Anlægget var det første solcelleanlæg i København, der blev tilsluttet det eksisterende net. Anlægget er et enestående eksempel til brug i undervisningen, og erfaringerne skal formidles til andre skoler i ind- og udland Københavns Energi har stor ekspertise i teknisk rådgivning, etablering og projektering af solceller samt overvågnings- og dataopsamlingssystemer. Virksomheder, institutioner, skoler og boligforeninger, som ønsker et solcelleanlæg, er velkommen til at kontakte Energirådgivningen hos Københavns Energi på tlf. 33 95 38 87. DROP STANDBY Røde og grønne lamper eller blinkende tal på et display sladrer om elspild. De sidder på TV, video, stereoanlæg, computer og mikrobølgeovn. Også opladere til mobiltelefoner, elektriske tandbørster, barbermaskiner, boremaskiner og andre ledningsfri apparater med genopladeligt batteri bidrager til et stort elspild. Når apparaterne står på standby, bruger de el døgnet rundt. Elforbruget til standby kan i et almindeligt udstyret hjem hurtigt løbe op i 300 kwh om året. Elprisen er 1,548 kr. pr. kwh. Det mest kontante spareråd er derfor: Sluk for apparaterne, når de ikke er i brug. Og se efter apparater med Energipilen, der er en fælles europæisk standard for lavt standbyforbrug, når du køber nyt udstyr. I Energishoppen i Magasin på Kongens Nytorv kan du kvit og frit låne en lille elmåler, der kan måle standbyforbruget på boligens apparater. Sammen med måleren følger der et skema, så du bagefter kan drøfte besparelsesmuligheder med energieksperter. 1.000 ton CO2 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Energi - Figur 1: CO2-udledning 1995-99 Energi - Figur 2: Elforbrug fordelt på sektorer 1999 31 % 30 % 450 419 3.774 9 % Industri Handel & service Offentlige institutioner Boliger 450 432 4.385 30 % 450 428 3.620 % Energi - Figur 3: Vedvarende energi i Elkraft 1998-99 20 15 10 5 0 450 435 1995 1996 1997 1998 1999 Energi Trafik Affald 3,3 9,7 4,0 1998 1999 Vindkraft 450 435 3.305 3.438 Kommunen er ved at udarbejde en CO 2 -plan for København, der beskriver den hidtidige udvikling i CO 2 -udledningen, målsætninger for CO 2 -reduktion samt forslag til handling. I den forbindelse er beregningsforudsætningerne ændret i forhold til tidligere. Det gælder også for dette grønne regnskab. Derfor kan du ikke direkte sammenligne tallene med de tidligere grønne regnskaber. Det stigende energiforbrug har ikke medført en tilsvarende stigning i udledningen af CO 2, fordi kraftvarmeværkerne er blevet bedre til at udnytte energien i brændslerne og har øget brugen af naturgas, der udleder mindre CO 2 ved afbrænding end kul og olie. Også bilerne er blevet mere energieffektive, så den stigende biltrafik ikke giver tilsvarende stigninger i CO 2 -udledningen. Udledningen af CO 2 fra håndteringen af affald er skønnet. Importeret vandkraft 3,7 6,9 4,2 Afbrænding af halm, træflis, biobrændsler, biogas og affald Københavns Energi samarbejder med Elkraft om vedvarende energi, bl.a. vindmølleprojekter på Sjælland og Øerne. Brug tallene i figur 4-6 til at vurdere om din husstands forbrug ligger over eller under gennemsnittet for boligtypen. kwh/husstand Energi - Figur 4: Forbrug af el og elvarme pr. husstand 1999 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1.847 5.258 Gennemsnit for lejligheder 3.899 11.447 Gennemsnit for enfamilieshuse m 3/ husstand Energi - Figur 5: Forbrug af gas og gasvarme pr. husstand 1999 3.500 3.250 3.000 2.750 2.500 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 250 0 63 1.876 Gennemsnit for lejligheder 83 3.087 Gennemsnit for enfamilieshuse MWh/husstand Energi - Figur 6: Forbrug af fjernvarme pr. husstand 1999 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 98 7 6 5 4 3 2 1 0 9,1 Gennemsnit for lejligheder 13,1 Gennemsnit for enfamilieshuse Elforbrug Elvarmeforbrug Gasforbrug Gasvarmeforbrug Fjernvarmeforbrug 7

Drypvise forbedringer Friskt, rent og køligt strømmer vandet ud af hanerne til den beskedne pris af 3 øre pr. liter. Og vi tænker næppe over, hvilken katastrofe det ville være, hvis vi ikke havde rent drikkevand. Hver eneste københavner bruger 131 liter drikkevand i døgnet i husholdningen. Heraf går kun 9 liter til mad og drikke, resten bruges til bad, toiletbesøg, rengøring, tøjvask og opvask. Det bedste, man kan sige om de 131 liter er, at det er 22% mindre end i 1989, hvor forbruget var på 168 liter i døgnet. Alligevel er det meget i forhold til, hvad der nemt kan spares ved at undgå vandspild, ordne defekte installationer og ændre dårlige vaner. Hvis hver københavner fx bruger 2 minutter mindre i brusebadet hver morgen, vil det gennemsnitlige personforbrug i København falde til 114 liter i døgnet. Kommunens mål er, at husholdningsforbruget skal ned på 110 liter pr. person pr. døgn. Grundvandet er ikke en uudtømmelig ressource, og balancen mellem vandindvinding og grundvandsdannelse er skrøbelig. Hvis vi pumper mere grundvand op, end der dannes fra nedbøren, vil grundvandstanden falde. Og det har nogle ubehagelige konsekvenser. For det første vil en del åer, søer og moser tørre ud til skade for vores naturområder og deres dyreliv. For det andet vil det gå ud over vandkvaliteten, fordi ilt vil få adgang til jordlagene og nogle steder frigøre stoffer, som kun må forekomme i drikkevandet i meget små mængder. Falder grundvandsspejlet til under havniveau, kan saltvand endvidere trænge ind fra havet og med tiden gøre vandet udrikkeligt. 8

! Københavns OPSÆT VANDMÅLERE! Vandværk-Stedet Vand oplever i disse år, at flere beboere i andels-, ejer- og udlejningsejendomme ønsker individuel afregning af forbruget. Det viser sig nemlig, at der i lejligheder, hvor der er opsat individuelle målere, bliver sparet mere end almindeligt på vandet. I Hemsedalsgade fik beboerne i 36 lejligheder opsat hver deres vandmåler. Det udløste umiddelbart et fald i forbruget på 12 liter pr. person i døgnet, og det på trods af at målerne slet ikke blev brugt til afregning. Det skete til gengæld det efterfølgende år og medførte kun yderligere 4 liter sparet vand. Men da beboerne først havde set en årsregning, der sort på hvidt sladrede om forbruget i den enkelte husholdning, faldt forbruget med yderligere 7 liter. I alt faldt forbruget på to år fra 125 liter til 102 liter pr. person i døgnet. De sparede vandudgifter vil tjene udgifterne til indkøb og opsætning af vandmålere hjem på mindre end seks år. Stiger vandprisen yderligere, bliver økonomien tilsvarende bedre. I starten af 1999 havde ca. 6.000 lejligheder i kommunen individuelle vandmålere. Det gennemsnitlige forbrug var her 108 liter pr. person i døgnet. I kommunen er der ca. 250.000 lejligheder, så potentialet for vandbesparelser ved at sætte vandmålere op er stort. Det kan imidlertid ikke altid betale sig at installere vandmålere i ældre ejendomme, hvor flere vandrør forsyner hver lejlighed. Du kan få gratis rådgivning om vandmålere og andre muligheder for vandbesparelser i boliger hos Vandsparerådgivningen på tlf. 33 42 52 62. BESØG VANDVÆRK-STEDET er et vandeksperimentarium for skoleelever fra Københavns Kommune. Det er indrettet i Københavns Vands gamle vandværk i Valby. Her kan børn i alderen 3 til 12 år lege og fordybe sig i vandets hemmeligheder. Filosofien bag Vandværk-Stedet er, at hvis man som barn lærer at værdsætte vand, vil man bruge det med omtanke resten af livet. På Vandværk-Stedet får eleverne rige muligheder for at lege og eksperimentere sig frem til denne indsigt. Maskinhuset fra 1901 er blevet sat i stand og danner i dag rammen om de indendørs aktiviteter, som er bygget op omkring vandets kredsløb, vandets vej i samfundet, og hvordan man kan spare på vandet. Her er også 4 værksteder, hvor det er muligt for eleverne at arbejde. For tiden er der en sansetunnel, et vandforbrugsværksted, mikroskop- og edb-værksted samt et grundvandsværksted. Som noget helt nyt er der udenfor lavet en å med et vandfald og en sø. Der er bygget en vandmølle og en sluse, og der er mulighed for at få et kig til søen under vandet. I åens slyngninger findes en række pædagogiske aktiviteter, hvor eleverne kan eksperimentere med vandets hastighed og materialeflytning, studere planter og dyr, der lever i vand, samt opleve hvordan vand kan bruges til transport og energi. I 1999 besøgte 1500 elever fra 75 klasser på 35 skoler Vandværk-Stedet. Ønsker du at besøge Vandværk-Stedet kontaktes Københavns Kommune, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Udviklingsafdelingen på tlf. 33 66 43 56. 250 Vand - Figur 1: Vandforbrug pr. indbygger fordelt på sektorer 1996-99 Vand - Figur 2: Vandforbrug pr. person 1999 45 liter / indbygger 200 150 100 50 11 3 14 45 133 9 3 13 44 133 12 13 3 12 11 3 41 40 132 131 m 3 / person 40 35 30 25 20 15 10 5 41 34 38,1 0 1996 1997 1998 1999 Husholdninger Erhverv Offentlige Fritids- Umålt forbrug institutioner formål 0 Lejligheder uden målere Lejligheder med målere Enfamilieshuse Vandforbruget i husholdninger udgør størstedelen af forbruget. Det faldt i 1999 til 131 liter pr. indbygger pr. døgn. Da Københavns Vands mål er, at husholdningsforbruget skal ned på 110 liter pr. indbygger pr. døgn, vil Vandsparerådgivningen styrke indsatsen for at få københavnerne til at spare på vandet. Det samlede forbrug er dog faldet med 2 liter pr. døgn pr. indbygger. Umålt forbrug er tapning fra brandhaner og spild p.g.a. utætte ledninger. Brug figur 2 til at vurdere om din husstands årlige vandforbrug ligger over eller under gennemsnittet for boligtypen. 9

Højkonjunkturen hober sig op Danmarks fortsatte økonomiske opsving sætter sig spor. Et af dem er stigende mængder affald fra københavnske husholdninger. Københavnerne shopper simpelthen mere end nogensinde før. Denne impuls kan der næppe gøres så meget ved. Men så meget desto vigtigere er det, at man handler som miljøbevidste forbrugere, når plastickortet skal luftes. Det kan være ved at købe kvalitetsprodukter med en lang levetid. Det er også en god idé at holde øje med, om der på varen sidder et af de statsanerkendte miljømærker Svanen eller Blomsten. København har sat sig klare mål for, hvordan man vil tackle de store mængder affald. Første prioritet er at nedbringe affaldsmængden. Anden prioritet er størst mulig genanvendelse af affaldet. For at nå målet skal alle københavnere aflevere 29 kg mere til genbrug - først og fremmest papir og glas. Affald, der ikke kan genanvendes, skal brændes, så energien udnyttes til fjernvarme og el, og mindst muligt affald ender på lossepladsen. Det farlige affald specialbehandles. Alle borgere skal i dag sortere husholdningsaffaldet i 9 fraktioner: papir, glas, farligt affald, dagrenovation og storskrald opdelt i fraktionerne: elektronikaffald, kølemøbler, pap og restaffald. Villaer er automatisk tilsluttet ordninger for afhentning af haveaffald, og etageboliger kan også tilslutte sig. Desuden kan man kompostere haveaffald og vegetabilsk køkkenaffald. 10

!!!! BRUG PAPIRCONTAINERE Der er meget mere papir end blot aviser og ugeblade, der kan genbruges. Også reklamer, rude-- kuverter, breve, skrivepapir, fagblade og (svanemærkede) telefonbøger kan afleveres i papircontainerne. Der er store miljøfordele ved at genbruge papir, da energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved fremstilling af nyt papir. Husk at pap og karton ikke må komme i papircontainerne. Du kan helt undgå reklamer, hvis du får et Ingen reklamer tak -mærke til din postkasse på posthuset. TILSLUT JER VICEVÆRTSORDNINGEN I 1999 sluttede et forsøg i Valby, hvor beboerne kunne aflevere deres farlige affald til viceværterne, som så kunne ringe efter R98 s miljøbil, når der var samlet nok sammen til afhentning. Forsøget var en stor succes, og ordningen udbredes nu til hele byen. Alle beboere i etageejendomme kan vælge en person - typisk viceværten - som vil stå for indsamlingen af det farlige affald. Personen skal deltage på et kort kursus hos R98, inden ordningen kan træde i kraft. Både ordningen og kurset er gratis, og du kan tilmelde ejendommen hos R98 s kundecenter på tlf. 70 10 18 98. AFLEVER ELEKTRONIKAFFALD Siden 1. december 1999 har det været muligt at aflevere sit udtjente elektronikaffald sammen med storskraldet. Elektronikaffald er kasserede genstande, der er forsynet med ledning eller drives af batterier eller solceller. Det kan være TVapparater, computere, mobiltelefoner, stereoanlæg, elektroniske spil m.m. Det er vigtigt, at elektronikaffaldet placeres ved siden af det øvrige storskrald, da affaldet kræver specialbehandling. Dels indeholder elektronikaffald miljøfarlige stoffer, men det indeholder også værdifulde metaller som fx jern, kobber og sølv, der kan oparbejdes til nye råmaterialer. Elektronikaffald kan også afleveres på genbrugsstationerne. LEJ EN GLASCONTAINER Det kan også blive nemmere at aflevere glas til genbrug. Gennem R98 er det muligt at leje en 900 liter glascontainer, som kan stå i gården. Det koster 104 kr. pr. måned og 124 kr. pr. tømning. Glascontaineren er ikke kun til flasker, men til alle former for emballageglas som fx syltetøj- og sildeglas. Både hele og ituslåede glas kan komme i containeren, men hele glas er bedst. Emballageglas bør være skyllet og må meget gerne have låg på, så de ikke så let går i stykker. Du kan få mere at vide hos R98 s kundecenter på tlf. 70 10 18 98. Indeks 130 125 120 115 110 105 Affald - Figur 1: Husholdningsaffald pr. indbygger sammenholdt med københavnernes gns. realindkomst 1992-99 100 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Affald Indkomst I 1999 efterlod hver københavner 429 kg. husholdningsaffald. Det er 92 kg mere end i 1992 Affald - Figur 2: Husholdningsaffald opdelt på indsamlingsordninger 1997-99 Tons 1997 1998 1999 Dagrenovation 132.800 137.000 136.900 Madaffald 190 280 255 Storskrald 19.000 21.100 23.600 Haveaffald 7.300 7.200 8.100 Papir 16.900 17.900 18.200 Glas 5.100 5.100 5.300 Genbrugsstationer 16.800 17.800 18.900 Miljøfarligt affald fra genbrugsstationer 180 205 202 Miljøfarligt affald fra Miljøbil 80 64 78 Batteriordningen 41 35 30 Farvehandlerordningen 42,1 45,4 50 Apotekerordningen 13,4 10,3 12,7 Køleskabe og frysere 600 990 1.005 Natrenovation 175 125 120 I alt 199.222 207.855 212.753 I 1999 blev der indsamlet næsten 5.000 tons mere affald fra husholdningerne end i 1998. Men der er også 4.651 flere københavnere i 1999, så det svarer til, at hver københavner i gennemsnit efterlod 6 kg mere husholdningsaffald i 1999 end i 1998. Der er især indsamlet betydelig mere storskrald, haveaffald samt køleskabe og frysere. Genbrugsstationerne er også benyttet mere. Desværre er der ikke indsamlet særlig meget mere glas og papir til genbrug, og der er igen indsamlet langt færre batterier. Natrenovationen falder fortsat, fordi flere områder tilsluttes kloaknettet. Affald - Figur 3: Husholdningsaffald opdelt på behandlingsformer 1999 76,1% Genanvendelse 2,8% 20,3% 0,9% Specialbehandling Hovedparten af husholdningsaffaldet brændes og varmen bruges til produktion af fjernvarme og el. Det er primært papir og glas, som genbruges. Målet er, at 27% af husholdningsaffaldet genanvendes i 2007. Deponering Forbrænding 11

Bilen som barometer Går det godt, kører det godt. Under økonomiske opsvingstider reagerer københavnerne som alle andre danskere: de køber nye biler, større biler og de kører endnu flere kilometer, end de plejer. På den måde er det elskede og forkætrede transportmiddel et ganske simpelt, men følsomt konjunkturbarometer. Men noget tyder på, at biltrafikken i København nu stiger mere, end der umiddelbart er dækning for i økonomien. Det kan være en afledt effekt af en anden positiv udvikling. Efter mange års tilbagegang med lukning eller flytning af virksomheder skabes der nu flere arbejdspladser. Samtidig kommer flere københavnere i arbejde uden for kommunens grænser. En stor del af væksten i biltrafikken stammer nemlig fra borgere, der henter deres løn i nabokommuner. Københavns Kommune holder imidlertid fast på sin målsætning om, at biltrafikken ikke må stige. Men så længe det ikke er muligt at indføre en eller anden form for kørselsafgift, er det vanskeligt. Der er dog taget flere initiativer for at få trafikanterne til at vælge enten kollektive transportmidler eller cyklen. Ved trafikterminalerne skal det fx gøres nemt og bekvemt at skifte fra et transportmiddel til et andet, og cyklisterne vil få flere og bedre cykelstier. Cyklen er især et godt alternativ på de korte ture inde i byen, hvor bilen bruger specielt meget energi. Men skal man bruge bilen, kan man lige så godt lære at køre energirigtigt. Tilpasser man fx farten til trafikrytmen, bliver kørslen mere glidende, og der brændes 10-15% mindre brændstof af. I 1999 kom partikelforureningen fra bilernes udstødning i søgelyset. Undersøgelser dokumenterede, at det især er de små partikler, som er sundhedsskadelige, fordi de er bærere af andre forurenende stoffer. Disse stoffer har vist sig at nedsætte evnen til at rense luftvejene og modstandskraften mod infektioner. De kan også være kræftfremkaldende. Halvdelen af det samlede udslip af små partikler stammer fra store dieselkøretøjers udstødning. Men andre biler bidrager også. Der findes imidlertid filtre, som renser udstødningsgassen for de fleste partikler. Kommunen køber dieselkøretøjer med partikelfiltre og eftermonterer filtre på den eksisterende vognpark. 12

! Når! LET TRYKKET PÅ PEDALEN du kører bil, så gør det energibevidst. Forureningen nedsættes betydeligt, du sparer penge og bliver mindre stresset. Det handler meget elementært om at følge trafikrytmen, så kørslen bliver mere glidende. Der er ingen grund til at drøne frem til næste lyskryds, blot for at holde for rødt. Et andet godt råd er generelt at dæmpe farten. Jo hurtigere du kører, desto mere benzin brænder du af. Det koster fx 20% mere brændstof pr. km, når hastigheden sættes op fra 80 til 100 km/t. Det er også en god idé at fjerne tagbagagebærer, skibokse, cykelholdere o.lign. efter brug. De øger vindmodstanden og giver let et merforbrug på 5-10%. Cykelholdere på taget koster helt op til 20% ekstra brændstof. Meget moderne elektronisk isenkram er også med til at øge forbruget af brændstof. Air-condition er ofte unødvendig i vores klima og bruger op til 20% mere energi. Og husk at slukke for elruden, ventilationen og sædevarmeren, så hurtigt som mulig. Endelig bør du spørge dig godt for, når du køber ny bil der er store forskelle i miljøpræstationen. KALD ET CYKELBUD Cykelbudene viser sig overalt i det københavnske bybillede. Unge rappe pedalatleter i farverige, glinsende trikoter og futuristisk formede cykelhjelme, der tramper sig vej ud og ind i trafikken hurtigere end andre trafikanter, fortæller historien om en moderne miljøsucces. En succes, der bygger på virksomhedernes behov for at få små forsendelser bragt ud hurtigt og billigt. Engang var det dieselosende taxaer, der løste dette behov for hurtig postgang. Men siden det første firma i 1989 startede med syv cykelbude, er der sket en eksplosiv vækst. I dag er der fire budfirmaer med ca. 200 cyklister, som erstatter korte bilture i de mest følsomme områder i byen. Hvert bud kører små 100 km om dagen, og sammenlagt tilbagelægger de københavnske cykelbude 4,5 mio. km om året. De Grønne Bude har siden 1997 også haft seks elbiler til at klare de tunge ture i byen. Elbilerne kører til sammen 100 km om dagen. antal cykler 1.000 vognkm Trafik - Figur 1: Fordeling mellem bil, cykel og kollektiv trafik for ture til arbejdspladser i København 1998 31% 30% Gang Bil 6% 33% Cykel Bus/tog Cykel, bil og bus/tog er lige populære transportmidler til arbejde. Denne fordeling har været relativt stabil gennem de seneste år. Trafik - Figur 2: Biltrafikarbejdet på et hverdagsdøgn (samlet antal km biler kører i Københavns Kommune) 1990-99 4.400 4.300 4.200 4.100 4.000 3.900 3.800 3.700 3.600 3.500 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Tallene dækker biltrafikarbejdet på regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader, men ikke små, lokale boligveje, hvor biltrafikarbejdet skønnes at være i alt ca. 0,5 mio. km pr. døgn. Ønsker du tal for trafikken på enkelte strækninger, kan du ringe til Vej & Park, Færdselstællingen på tlf. 33 66 35 77. Trafik - Figur 3: Cykeltrafikken 1990-99 220.000 210.000 200.000 190.000 180.000 170.000 160.000 150.000 140.000 130.000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I 1999 er antallet af cyklister, der kører fra og til den indre by eller passerer kommunegrænsen, steget markant. Vil du vide mere, kan du rekvirere Københavns Kommunes Cykelregnskab hos Vej & Park på tlf. 33 66 35 00. antal biler 250 200 150 100 Trafik - Figur 4: Bilejerskabet 1990-99 41 51 40 49 40 46 42 42 44 41 44 39 46 34 52 35 55 39 60 39 50 145 143 141 140 139 135 143 147 151 164 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Vare-, lastbiler, busser m.v. Personbiler/erhverv Personbiler/privat I 1999 er der især kommet flere privatbiler i København. 13

København har som andre metropoler et hektisk pulsslag. Men muligheden for at koble af og stemme krop og sind til rekreation er til stede overalt i form af små eller store parker, der byder sig til som oaser i det moderne storbyliv. Måske kun for en kort bemærkning midt i arbejdet eller til en længerevarende sammenkomst med familie og venner en lun sommeraften. De grønne områder fungerer som offentlige haver, som kommunen stiller frit til rådighed og plejer kyndigt efter alle kunstens regler. Sådan har det i hvert fald traditionelt fungeret. Men nu lægger kommunen op til en mere aktiv dialog med brugerne af byens grønne områder om pleje og renovering. Der er i dag 23 m 2 kommunale parkarealer pr. københavner. I foråret 1999 blev der etableret brugerråd for Fælledparken og Valbyparken, og i februar 2000 er der etableret endnu et brugerråd fælles for parkerne i Fæstningsringen: Langelinie, Smedelinien, Østre Anlæg, Ørstedsparken og Christianshavns Vold. Et af de helt centrale punkter i rådenes diskussioner er, hvordan man skaber balance mellem parkernes beskyttelse og benyttelse. Der er kommet mange spændende idéer om oprettelse af særlige biotoper, der kan sikre bedre leve- og ynglebetingelser for flere dyrearter i parkerne, brug af får til græsning, mindre dyrehold i parkerne, etablering af ridestier, kondistier og flere grillpladser. Muligheden for at realisere idéerne undersøges nærmere, mens nye idéer lægges frem til åben diskussion. Efter to år skal brugerrådene evalueres inden rådene udbredes til flere kommunale parker og naturområder. Storbyens grønne oaser 14

!! HENT INSPIRATION I TEMAHAVER I Kulturbyåret 1996 blev der i Valbyparken anlagt 17 cirkelrunde haver med hver sit tema. Haverne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler, og efter fire vækstsæsoner kan enhver ved selvsyn konstatere, at haver kan dyrkes uden gift og oven i købet med et glimrende resultat. I dag ligger Den sommerblomstrende have, Køkkenhaven, Den økologiske have og de andre temahaver som en samlet plantning midt i parkens natur og repræsenterer på smukkeste vis Danmarks over en million haver. Haverne rummer mange oplevelsesmuligheder og får året rundt besøg af mange haveentusiaster. Der er masser af idéer at bringe med sig hjem til indretning og dyrkning af egen have. I 1999 blev den årlige, traditionelle Rosenkåring i Valbyparken kombineret med en helt ny temadag Fokus på haven for alle, der kan lide haver og interesserer sig for havekultur. Arrangementet gentages med et nyt program den 6. august 2000. TAG PÅ TUR I BYNATUREN Københavns Naturvejledere tilbyder et righoldigt udvalg af ture med aktiviteter, oplevelser og information om byens natur og miljø. I turprogrammet er der tænkt på de fleste aldersgrupper. For småbørnsfamilier er Vandhullets hemmelighed sædvanligvis et trækplaster. Ture som Liv på Chr. Firtals Vold og Lav dit eget fuglefoder appellerer derimod overvejende til familier med børn omkring 7-12 år. Fælles for familieturene er, at de med udgangspunkt i en fælles oplevelse i byens natur inspirerer til et samarbejde mellem børn og voksne på børnenes præmisser. En del ture er primært rettet mod det voksne publikum og ofte med hovedvægten lagt på miljøaspektet. Det gælder bl.a. besøg på renseanlæggene, H. C. Ørsted Værket og Sundby Gasværk. De offentlige ture annonceres i folderen Oplev natur og miljø i København, som du kan hente i Københavner Information, på biblioteker, medborgerhuse m.m. Hvis I er en gruppe på mindst otte personer, kan I bestille en tur, hvor I laver programmet i samråd med en naturvejleder. Tlf. 33 66 34 83. Vej & Park udbød i 1999 i alt 46 offentlige naturvejlederture. Desuden arrangerede naturvejlederne 81 bestilte ture for forskellige foreninger, daginstitutioner, skoler, kvartercentre m.m. I alt deltog 4560 personer på tilsammen 127 ture. Grønne områder - Figur 1: Antal fældede og nyplantede træer 1998 og 99 1.000 900 800 700 600 500 956 1000 400 300 635 500 200 100 0 Fældet Plantet Fældet Plantet antal 1998 1999 I 1999 lykkedes det at plante flere træer, end der blev fældet. Der er desuden fjernet 438 væltede træer efter stormen i december. Kommunen har i budget 2000 afsat en byudviklingspulje på 5 mio. kr. til at forskønne de offentlige byrum. Heraf skal de 3 mio. kr. bruges til at plante nye gadetræer. Mio. kr. Grønne områder - Figur 2: Midler brugt til etablering af fælles gårdanlæg 1992-99 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 92 93 95 96 97 99 Københavns Kommune sætter hvert år penge af til etablering af fælles gårdanlæg, og siden 1992 er midlerne øget løbende. Hvad enten man er ejer af en ejendom eller bebor én, kan man søge om at få et nyt gårdanlæg, hvis der er behov for en renovering, og projektet har en bred opbakning hos beboerne. Ved etablering af gårdanlæg lægger kommunen vægt på, at økologien er i orden både ved udformningen og vedligeholdelsen. I 1999 besluttede kommunen at etablere 16 fælles gårdanlæg. Grønne områder - Figur 3: Kommunens forbrug af vejsalt Vinter Tons 1995/96 12.345 1996/97 3.000 1997/98 4.200 1998/99 5.850 1999/2000 3.500 Forbruget af salt på de københavnske veje afhænger primært af vejret. Vejsaltet gør forholdene svære for byens træer og planter. Derfor prøver kommunen at minimere forbruget, blandt andet ved at fugte saltet, inden det spredes. Når saltet er halvt opløst, skal der nemlig bruges mindre for at smelte sne og is. På fortove anvendes hovedsageligt grus iblandet ca. 10% salt. 15

Havnens forvandling Københavns Havn er under stærk forandring i disse år. Førhen var det en udpræget erhvervshavn med masser af skibstrafik, der stille og roligt ebbede ud. Nu er der planer om, at store dele af havneområderne skal tilføres nyt liv som rekreative friarealer for københavnerne. Men før havnen kan tilbyde bade- og fiskemuligheder, skal vandkvaliteten forbedres. I dag er den både påvirket af overløb fra kloaksystemet og ophobet kviksølv på bunden. For at nedbringe overløb fra kloaksystemet er kommunen i gang med at bygge forsinkelsesbassiner til opsamling af regnvand. Når arbejdet er afsluttet vil det i tørre somre være muligt for københavnerne at bade i Sydhavnen. Kviksølvet stammer altovervejende fra tidligere udledninger fra Dansk Soyakagefabriks anlæg på Islands Brygge. Der er i alt omkring 16 tons kviksølv i havnen, hvoraf knap 9 ligger i Sydhavnen. Kviksølvet påvirker især de fisk, der lever på bunden. Kviksølvindholdet i skrubber, der er fanget i Sydhavnen, er højere end accepteret i spisefisk, og der er derfor fiskeforbud i havnen. For tiden undersøges mulighederne for enten oprensning eller tildækning af den forurenede bund. Hvis kviksølvet fjernes eller tildækkes, vil fiskene i løbet af få år være spiselige. Amager Strandpark, som har Københavns eneste badestrand, strækker sig i dag over 1,4 km. Amager Strand har modtaget det Blå Flag som bevis på, at stranden opfylder EU s krav til badevandskvalitet. Kommunen vil udvide strandparken og flytte kystlinien ud til dybere vand. Det vil skabe en større park med en strand- og vandkvalitet, der er væsentlig bedre end i den nuværende. 16

! FÅ ET SELVRENSENDE VASKERI! SPIS Beboerne i Fagforeningernes Boligforening i Folehavens 941 lejemål i Valby får et nyt vaskeri, hvor vaskevandet recirkuleres. Det nuværende vaskeri ombygges, og der opsættes nye vand- og energibesparende maskiner, der reducerer vandforbruget fra 30 til 20 m 3 dagligt. Det recirkulerede vand renses til drikkevandskvalitet i et biologisk behandlingsanlæg før vandet genbruges. Det biologiske behandlingsanlæg fyldes op med vand én gang for alle. Det betyder ingen daglig tilslutning til den offentlige vandforsyning og ingen udledning af spildevand til kloak. Og dermed ingen afledningsafgift. Endvidere kan fordampet vand og vand fjernet med vasketøjet erstattes af regnvand fremfor drikkevand. Investeringen er på ca. 8 mio. kr. incl. moms. Den årlige besparelse er beregnet til 482.000 kr. Vil du vide mere og have et prisoverslag, kan du kontakte EBO Consult på tlf. 35 35 38 49. BRØD TIL Både børn og voksne har stor glæde af at fodre ænder, blishøns og svaner i Københavns søer. Sådan skal det gerne blive ved med at være. Men mange kommer let til at fodre for meget. Det trækker flere svømmefugle til, end søen naturligt kan klare. Brød bliver til fugleklatter. Fugleklatterne ender i vandet og giver næring, så antallet af alger vokser voldsomt. Derfor bliver vandet grønt, der opstår iltsvind, og der kan ikke vokse planter på søbunden. Når der ikke er planter på søbunden, er det kun ganske få fiskearter, der kan leve i søen, og mange af dem dør om sommeren, når iltsvindet er størst. Du må gerne fodre lidt i ny og næ. Men nøjes med en enkelt skive i stedet for et helt brød og tænk på, at fuglene har mest glæde af fodret om vinteren. Så er du med til at gøre Københavns søer klare og blå i stedet for grønne og grumsede. Blå områder - Figur 1: Årsgennemsnitligt indhold af kvælstof samt sommersigtdybde i Københavns Havn 1990-99 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Total-kvælstof, µg/l 322 313 339 305 350 344 308 289 295 317 Sommersigtdybde, m 4,1 5,0 3,6 3,2 4,1 4,4 4,1 4,5 4,7 4,3 Sommersigtdybden er den dybde, lyset kan trænge ned i, før det bremses af algemængden. Både sigtdybden og indholdet af kvælstof i havnen varierer fra år til år. Vejret har stor betydning for kvælstofindholdet, fordi store mængder nedbør giver flere overløb fra kloaksystemet. Blå områder - Figur 2: Årsgennemsnitligt indhold af fosfor og kvælstof samt sommersigtdybde i Københavns søer 1997-99 Total-fosfor, mg/l Total-kvælstof, mg/l Sommersigtdybde, m 97 98 99 97 98 99 97 98 99 Emdrup sø 0,41 0,42 0,24 2,47 1,58 1,27 0,30 <1 0,43 Damhussøen 0,05 0,04 0,05 0,87 0,96 1,08 1,70 1,68 1,77 Stadsgraven 0,08 0,06 0,07 0,67 0,64 0,77 1,80 1,80 1,47 Sortedams sø 0,12 0,09 0,10 1,58 0,92 0,90 0,50 0,56 0,56 Peblinge sø 0,24 0,13 0,20 1,95 1,11 1,36 0,50 0,54 0,54 Skt. Jørgens sø 0,08 0,14 0,13 1,07 1,30 0,99 1,30 1,24 1,36 Utterslev Mose, øst 0,55 0,30 0,34 2,13 1,26 1,14 0,40 0,53 0,75 Utterslev Mose, midt 0,49 0,29 0,32 2,04 1,48 1,18 0,40 0,49 0,78 Utterslev Mose, vest 0,47 0,36 0,36 1,83 1,76 1,29 0,40 0,43 0,61 Søerne i København har gennem de senere år fået det bedre og er dermed blevet mere attraktive for planter, dyr og mennesker. Målsætningen for alle søerne er, at sommersigtdybden skal være større end 1,5 meter. Kun Damhussøen lever dog op til denne målsætning. Faldet i kvælstofindholdet i Emdrup Sø, Utterslev Mose og i De Indre Søer i 1998 og 1999 skyldes vejrforhold. Det markante fald i fosforindholdet i Emdrup Sø i 1999 skyldes primært, at vandet er renset for fosforforbindelser og organisk stof i et renseanlæg. Derudover har den regnfulde forsommer sandsynligvis ført til en udskylning af den interne fosforpulje i søen. mg hg/kg fisk Blå områder - Figur 3: Kviksølvindhold i skrubber i havnen 1994-99 og i Øresund 1998-99 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 94 95 96 97 98 99 Sydhavnen Øresund Grænseværdien for kviksølvindhold i spisefisk er 0,5 mg/kg. Så længe Sydhavnen er forurenet med kviksølv, vil indholdet i de bundlevende fisk ikke falde. Kviksølvindholdet i fisk fra Øresund er faldet fra 0,4 mg/kg i 1973 til 0,14 mg/kg i 1999. Det skyldes bl.a. mindre udledning af kviksølv med spildevand og luftforurening fra affaldsforbrænding. 17

Fortidens synder 18 Der findes mange kilder til forurening af jorden i en storby som København. De gamle industrier som garverier, galvaniseringsanstalter og gasværker har ofte forurenet kraftigt. Forureningen, som kan være tungmetaller, olie og organiske opløsningsmidler, findes som regel i både jord og grundvand. De gamle fyld- og lossepladser har også forurenet kraftigt, men typisk på større arealer. Her er der primært tale om tungmetaller og tjærestoffer i jorden. Endelig er der den diffuse forurening, der stammer fra storbyens aktiviteter. Fx medfører trafikken et lettere forhøjet niveau af bly og tjærestoffer i overfladejorden. Forureningen kan give problemer, hvor børn og voksne kan komme i kontakt med forurenet jord. Fx hvor daginstitutioner, offentlige legepladser og boliger ligger på tidligere industrigrunde eller fyld- og lossepladser. Kommunen arbejder intensivt på at løse problemerne, og ved udgangen af år 2000 er der taget hånd om de værst forurenede grunde. Der vil dog fortsat være behov for særlige foranstaltninger, når især små børn leger på de lettere forurenede arealer. Derfor har kommunen udsendt pjecen Forurenet jord i København om børns udendørsleg til ledere og pædagoger i daginstitutioner, dagplejere og småbørnforældre i kommunen. Et resumé af pjecen er oversat til 9 fremmedsprog. For at nå alle har kommunen taget utraditionelle metoder i brug. Imamerne i byens 13 moskeer har i en periode haft pjecens hovedbudskaber med i fredagsbønnen. Budskaberne blev taget alvorligt og gav anledning til diskussion blandt de fremmødte til bønnen.

! Du! BESKYT BØRN MOD FORURENET JORD kan ikke se, om jorden er forurenet. Men det er jorden i København generelt, og derfor må de voksne begrænse risikoen for at børnene kommer i kontakt med jorden. Med en række enkle forholdsregler kan du undgå jord inden døre og begrænse børnenes kontakt med jorden ude på legepladsen. At sørge for at de vasker hænder inden et måltid er heldigvis et indarbejdet ritual hos de fleste. Men det er også en god idé at sørge for, at børnene får vasket hænder, når de har været ude at lege. I institutionerne vil det være på sin plads, at der er måtter og riste ved indgangsdørene og sørge for, at de bliver brugt til at tørre fødderne af. Børnene bør også undgå at lege på fællesarealer, hvor der er mange, som færdes med udesko. Og så er det bedst, hvis både børn og voksne skifter til hjemmesko, når de er inde. Legepladsen kan også indrettes praktisk i forhold til den forurenede jord. Generelt gælder det om at undgå, at børnene kommer i direkte kontakt med jorden. Hvor der er bar jord, kan man så græs, plante buske eller lægge fliser. Under gynger og klatrestativer kan man sprede grus eller sand. Endelig er det en god idé med fast bund i sandkassen og at skifte sandet mindst én gang om året. DYRK KUN GRØNSAGER I REN JORD I København er der mange kolonihaveforeninger. Omkring 40 af dem ligger på gamle fyld- og lossepladser, hvor jorden har et indhold af forurenende stoffer, som er langt over det, man normalt finder i jord. Hvis din have ligger i en af dem, har du sikkert ofte fundet gamle potteskår og andet affald, når du har gravet i jorden. Der er ikke risiko for akutte skadevirkninger, men vi ved ikke ret meget om, hvordan selv små mængder af sundhedsskadelige stoffer påvirker os i det lange løb. Derfor skal man være forsigtig i omgangen med jorden. Du kan roligt fortsætte med at dyrke grønsager. Men det bør ske i højbede, hvor der er tilført ren jord. Et højbed er i princippet en ramme af træ, hvori der fyldes omkring en halv meter jord. For at undgå, at den rene jord blandes med den forurenede, lægger man et signalnet i bunden. Det er et særligt net, som både regnvand og regnorme kan komme igennem. Du kan stadig lave kompost af haveaffaldet fra højbedene og af dit sorterede køkkenaffald. Du kan også vælge at dyrke i krukker eller planteposer. I tørre somre bliver jordpartikler hvirvlet op i luften. Du bør derfor skrælle frugter og skylle bær fra havens frugttræer og bærbuske. Og lad for en sikkerheds skyld være med at give dem til børn. Jordforurening - Figur 1: Antal prioriterede grunde med jordforurening fra tankstationer og påbegyndte oprydninger 1993-99 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt Prioriterede grunde 36 8 38 26 5 40 28 181 Påbegyndte oprydninger 16 9 10 5 2 5 3 50 Københavns Kommune har siden 1993 undersøgt 361 grunde for jordforurening fra tidligere tankstationer. De 181 grunde er prioriteret til oprydning, og oprydningen er påbegyndt på 50 grunde. Jordforurening - Figur 2: Antal undersøgte og oprensede daginstitutioner og legepladser 1997-99 1997 1998 1999 I alt Undersøgte daginstitutioner og legepladser 35 7 30 72 Oprensede daginstitutioner og legepladser 0 13 8 21 Fra 1997-99 har kommunen undersøgt 72 daginstitutioner og offentlige legepladser på tidligere lossepladser og industrigrunde for jordforurening. I samme periode er 21 grunde blevet oprenset. I de kommende år vil kommunen undersøge de ca. 700 daginstitutioner og legepladser, hvor jorden er diffust forurenet fra trafik og anden luftforurening. 19

Langtidsholdbare bygninger 20 En bygning kan snildt holde sig oprejst i over hundrede år. Når nyt byggeri skal opføres eller gammelt skal renoveres, er det derfor vigtigt, at der tænkes langsigtet. Og ikke mindst på fremtidens miljø. En bygherre skal overveje miljørigtige løsninger allerede, når byggeriet planlægges. Energiforbruget er blot ét af mange aspekter. Og her er det vigtigt, at der først og fremmest tænkes på den fremtidige drift af bygningen. Selve byggeprocessen bruger nemlig kun en brøkdel af den energi, som driften af huset vil komme til at forbruge i sin levetid. Derfor kan en kortsigtet besparelse i byggefasen vise sig at være en dårlig løsning i det lange løb. Igennem de seneste ti år er der opnået en stor viden om ressourcebesparelser, genbrug af byggematerialer, håndtering af affald, mv. Den viden skal fremover være med til at præge byggeriet i København. Men det må ikke ske på bekostning af storbyens arkitektoniske udtryk. Solfangere, glastilbygninger og beplantning skal integreres i et afbalanceret helhedsindtryk, som vil give bygningerne et æstetisk løft. Til glæde for beboerne og fryd for forbipasserende. For at kunne realisere ambitionerne om et miljørigtigt byggeri, har kommunen udarbejdet retningslinier for byfornyelse og nybyggeri. Retningslinierne omfatter både mindstekrav, der skal følges ved byfornyelse, støttet nybyggeri og kommunalt byggeri og anbefalinger, som er mere vidtgående. Endvidere er der gjort plads til visioner, så man kan forsøge sig med nye og uprøvede løsninger. Kommunen vil holde et vågent øje med de forskellige initiativer og gøre sit til at skubbe til udviklingen også inden for det private byggeri. Det, der i dag er anbefalinger, skal helst gå hen og blive morgendagens mindstekrav, og det, der lige nu er visioner, skal gerne blive til løsninger, som både teknisk og økonomisk kan føres ud i livet.