[ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab

[ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab 2012 2013

Introduktion Selskabet Hjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr. 64 54 46 16. P-nr. 1003156630 Selskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 61 medlemmer valgt af forbrugerne for en 4-årig periode. Blandt repræsentantskabsmedlemmerne er valgt 7 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt for en 4-årig periode. Bestyrelsen er sammensat som følger: GRØNT REGNSKAB > 2 Formand Flemming Simonsen Valgt af forbrugerne Næstformand Helmuth Zickert - Bestyrelsesmedlem - Willy Bjerregaard Kurt Poulsen Minna Breuner Eva Lykke Nielsen Jens Møller Lee Valgt af almene boligorganisationer Valgt af storbrugerne Tilsynsmyndigheder Hjørring Kommune Team Erhverv Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Indholdsfortegnelse Præsentation af Hjørring Varmeforsyning..............3 Ledelsens årsberetning............................4 Anvendt regnskabspraksis.........................6 Noter..........................................6 Input- og opgørelse.........................7 Energifordelingsskema............................8

Præsentation af Hjørring Varmeforsyning Hjørring Varmeforsyning er etableret i 1960 som et forbrugerejet andelsselskab. I regnskabsåret er der solgt 269.223 MWh varme til 9.093 forbrugere, og der er solgt 1.309 MWh el på det frie marked. Der har i året været ansat 21 medarbejdere. Varmeeffekten er på max. 53 MW. Varmeproduktionen leveres til 4 vekslercentraler fordelt i Hjørring by, samt til vekslercentral på Sygehus Vendsyssel. Fig. 1 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. I december 1984 tog selskabet et nyt kulværk på 24 MW i anvendelse. Det fungerede i 11 år som grundlastenhed. I foråret 2004 er anlægget, som efterfølgende betegnes biomasseværket, blevet justeret til biobrændsel (træpiller). I 1985 påbegyndtes en større renovering af ledningsnettet, som nu er droslet ned på normalt niveau. Fig. 1 BRÆNDSEL TIL LUFT MASSEFLOWDIAGRAM FOR HJØRRING VARMEVÆRK STØJ ENERGI KRAFTVARMEVÆRK ELENERGI TRANSFORMATOR- STATION SMØREOLIE KEMIKALIER VIRKNINGSGRAD % VARME VARME- FORBRUGERE VAND TIL KLOAK AFFALD FRA KRAFTVARMEVÆRKET TIL JORD Igennem årene er nettet løbende blevet udbygget, og i forbindelse med opførelse af et kraftvarmeværk i 1995-96 blev der lagt varmerør i de sidste områder i byen. I 1987 kom der naturgas til Hjørring, og alle kedler blev konverteret fra olie til naturgas. Ved årsskiftet 1996-97 blev Hjørring Kraftvarmeværk taget i brug. I har Hjørring Varmeforsyning købt 27% af den nødvendige varme fra Affaldssselskabet Vendsyssel Vest I/S og 9% fra to lokale biogasanlæg. Egenproduktionen er sket ved produktion på biomasseværk, kraftvarmeværk og gaskedler med andele på henholdsvis 46%, 0% og 18%. Kedelcentraler Gaskedlerne på de forskellige centraler fungerer udelukkende som spidslastkedler, når kraftvarmeværket ikke har kapacitet nok. På alle centralerne er installeret Dry Low NOx-brændere, som sikrer en ren forbrænding. Kedlerne har sammenlagt en kapacitet på 65 MW. Fig. 2 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. GRØNT REGNSKAB > 3 Beliggenhed af Hjørring Varmeforsynings produktionsanlæg og vekslercentraler: Hjørring Kraftvarmeværk - Mandøvej 10 Biomasseværk - Mandøvej 10 Kedel- og vekslercentral - Buen 7 - - - Gasværksbakken 5 - - - Åstrupvej 50 Kedelcentral - Anemonevej 4 - - Vandværksvej 41 Vekslercental - Jeppe Aakjærs Vej 2 Fig. 2 BRÆNDSEL ENERGI TIL LUFT MASSEFLOWDIAGRAM FOR SPIDSLASTCENTRAL SPIDSLASTCENTRAL VARME VIRKNINGSGRAD % VARME- FORBRUGERE STØJ Kraftvarmeværket Hjertet i kraftvarmeværket er en gasturbine, som trækker en generator. Forbrændingen foregår med et Dry Low NOx forbrændingssystem, som sikrer en ren forbrænding. Røggas fra forbrændingen føres til en dampkedel, som leverer damp til en dampturbine, der trækker på den samme generator som gasturbinen. Når dampen har afleveret det meste af energien til dampturbinen, anvendes resten til opvarmning af fjernvarmevand. Anlægget har en max. eleffekt på 59 MW. Elproduktionen leveres til Elforsyningen Nord-Vendsyssels, nu Nord Energi s, transformatorstation på Farøvej, som ligger 1/2 km fra kraftvarmeværket. KEDELSTENS- VÆSKE Biomasseværket Biomasseværket har ved fyring med træpiller en effekt på 20 MW. Anlægget kører med træpiller og indgår fast i varmeproduktionen. TIL KLOAK AFFALD FRA SPIDSLASTCENTRAL TIL JORD

Ledelsens årsberetning GRØNT REGNSKAB > 4 Dette grønne regnskab, som er det sekstende af sin art for selskabet, er udarbejdet med det formål at give offentligheden, herunder kunder, naboer, leverandører og andre af selskabets interessenter, mulighed for at få indblik i selskabets miljøforhold. Nærværende grønne regnskab omfatter aktiviteterne på alle adresser, og det er selskabets strategi, gennem dette aflagte regnskab, primært at fokusere på de parametre, som ledelsen anser for at være af miljømæssig betydning, og som samtidig er af økonomisk betydning for selskabet. Selskabet har forventninger til, at en forøget indsats på styring af sådanne parametre ikke blot vil medføre miljømæssige forbedringer, men også bidrage positivt til selskabets økonomi. Selskabets hovedaktiviteter Det er selskabets hovedaktivitet at producere og levere varme til dets forbrugere. Selskabet har ingen væsentlige biaktiviteter. Selskabets miljøpolitik Hjørring Varmeforsyning ønsker at fremstå som en miljøbevidst virksomhed. Selskabet vil åbent og sagligt over for alle interessenter redegøre for sine miljøforhold for at vise, hvorledes selskabet lever op til såvel lokale som globale miljøkrav. Inden for økonomisk forsvarlige rammer samt de miljømæssige rammer, der er pålagt af myndighederne, skal belastning af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret. Driften af anlæggene skal tilrettelægges på en sådan måde, at energien udnyttes bedst muligt. Forbruget af miljøbelastende stoffer holdes på et minimum. Selskabet skal sikre, at affaldsstoffer, spildolie m.v. bortskaffes på forsvarlig vis. Årets resultat ses i input- opgørelsen. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Hjørring Varmeforsyning har ingen direkte miljøkrav til leverandører. Miljøgodkendelser/myndighedskrav Selskabet er en listevirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der kræver særlig godkendelse for drift. Der er i maj 1999 fremsendt miljøgodkendelse af Hjørring Varmeforsynings spidslastcentraler i h.t. Miljøministe riets bekendtgørelse om miljøgodkendelse af bestående listevirksomhed. Miljøgodkendelsen indeholder ikke særlige begræns ninger i driften af anlæggene. Miljøindikatorer Under hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår anser selskabet derfor følgende miljøindikatorer som væsentlige: 1. Energiudnyttelse og -fordeling 2. Luftemissioner 3. Affaldsmængder og -håndtering 4. Støjemission 5. Arbejdsmiljø 1. Energiudnyttelse og -fordeling Det er valgt at regne udnyttelsen ude hos forbrugerne. Af fig. 3 fremgår årets energiudnyttelse og tab. Fig. 3 Procent 120 100 80 60 40 20 0 Energiudnyttelse og tab 19,3% 0,4% 80,3% 20,0% 0,6% 79,4% År 20,1% 8,6% 71,3% Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme Kraftvarmeværket er omfattet af bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 punkt G101, Kraftvarmeværker og varmeproducerende anlæg med indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg. De gasfyrede kedelcentraler og det kulfyrede reserveanlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 punkt G201, Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 og 50 MW, som ikke er omfattet af loven om grønne regnskaber. Hjørring Varmeforsyning har valgt at udarbejde grønt regnskab for hele virksomheden. Kraftvarmeværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodkendelse fra Nordjyllands Amt dateret 06.09.1994, som er godkendt af Miljøstyrelsen d. 01.12.1995. Godkendelsen er revideret 21.12.2004. Hjørring Kommune har den 10. november 2010 godkendt en forøgelse af den indfyrede effekt fra 150 MW til 159,6 MW. Miljøgodkendelsen skal senest revurderes i 2014. Tilladelse til udledning af spildevand til off. kloak er givet d. 29.03.1996. Af fig. 4 fremgår årets energifordeling. MWh Fig. 4 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 Energifordeling input input År / in- / input Input Køb af biogasvarme Forbrug af træpiller Køb af affaldsvarme i alt Køb af el i alt Køb af naturgas i alt Output Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme De væsentligste reguleringer er følgende: Emissioner af NOx, CO Støjemission Bortskaffelse af affald 2. Luftemissioner Der foretages kontinuerlige målinger af luftemissioner på kraftvarmeværket, som gemmes i 5 år. Tilsynsmyndigheden kan se dem på forlangende. Der er ikke konstateret overskridelser af de gældende grænseværdier.

Ledelsens årsberetning Fig. 5 250 Emissioner til luft fra kraftvarmeværket samt grænseværdierne Der blev i 1999 udarbejdet en beredskabsplan for hele virksomheden, som redegør for hvordan personalet skal reagere ved uheld og sygdom. Virksomheden arbejder med miljøledelse og alle medarbejdere er indraget. mg/nm3 røggas 200 150 100 50 0 År CO v. 5% ilt NOx v. 5% ilt CO grænseværdi v. 5% ilt NOx grænseværdi v. 5% ilt Arbejdstilsynet har i 2005 kategoriseret kraftvarmeværket og biomasseværket som en niveau 2 virksomhed. Selskabets forventninger til fremtiden I miljømæssig henseende ser selskabet fortrøstningsfuldt på fremtiden og forventer, at alle vilkår i kommende miljøgodkendelser kan opfyldes mange år frem. I februar 2013 startede opførelsen af et nyt multi-biomasseværk på Sprogøvej 20, som idriftsættes i foråret 2014. Værket skal afløse de snart 30 år gamle kulkedler, som i 2004 blev omstillet til fyring med træpiller. Det nye værk, som har en langt højere virkningsgrad end de gamle kulkedler, kan også levere drivvarme til et eventuelt kommende geotermisk anlæg. 3. Affaldsmængder og -håndtering Spildevand udgøres af a. Vand fra processen b. Vand fra vandbehandlingsanlægget c. Sanitært spildevand Ad. a. Vand fra processen på kraftvarmeværket er afsaltet og renset vand. Ca. 65-67% af procesvandet genanvendes. Ad. b. Vand fra vandbehandlingsanlægget indeholder restmaterialer fra blødgøringssalt. Ad. c. Der er i varmeforsyningen 21 ansatte, fordelt med 12 på Buen og 9 på Mandøvej, som anvender de sanitære installationer. Derudover udledes spildevand fra normal rengøring. Alt spildevand ledes til den kommunale kloak. Affald fra anlæggene omfatter almindelig dagrenovation, aske/ slagger fra biomassekedlerne samt olie- og kemikalieaffald og bortskaffes som: Dagrenovationen afhændes via den kommunale affaldsordning. Olie- og kemikalieaffald afleveres til behandling på den kommunale modtagestation i Hjørring. Aske/slagge transporteres i lukkede containere til AVV s deponeringspladser. I efteråret 2012 blev der foretaget seismiske undersøgelser i et større område omkring Hjørring by med henblik på at afgøre, om der er et geotermisk potentiale. Konklusionen er, at der er et ret godt grundlag for at etablere et geotermisk anlæg i Hjørring. Forudsætningen for, at vi vil gå videre med en prøveboring er bl.a., at der findes en forsikrings- eller garantiordning, som kan afdække den økonomiske risiko, hvis der mod alle forventninger skulle vise sig ikke at være egnede lag i undergrunden. På det område er der desværre endnu ikke sket noget. Ledelsens konklusion Nærværende grønne regnskab for Hjørring Varmeforsyning er aflagt i overensstemmelse med intentionerne i loven om grønne regnskaber, og udarbejdet i samarbejde med medarbejderne. Ledelsen erkender, at det ved opstilling af regnskabet har været nødvendigt at foretage enkelte skøn og vurderinger på grund af manglende måleresultater, men det er vurderet, at måling ikke vil bidrage med væsentlige informationer i forhold til de skønnede værdier. Det er dog ledelsens opfattelse, at nærværende regnskab indeholder oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af alle væsentlige miljømæssige forhold for selskabet. Virksomheden har i indeværende regnskabsår ikke modtaget klager som har nødvendiggjort ændringer i driften. Hjørring, den 5/9 2013 GRØNT REGNSKAB > 5 Kasserede fjernvarmerør afhentes af miljøgodkendt produkthandel. 4. Støjemission Efter støjdæmpning af kedlerne på centralen på Buen i, har der ikke været klage fra naboerne. Der er sket en mærkbar reduktion af støjniveauet. Per Sørensen Direktør Niels Jørgen Bæk Driftsleder 5. Arbejdsmiljø Håndtering af alle kemikalier på anlæggene sker i h.t. arbejds pladsbrugsanvisninger, der er udarbejdet på basis af le verandørforeskrifter leveret med de pågældende produkter. Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udarbejdet i h.t. vejledning fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med AM-Gruppen. Jørgen Mølgaard Regnskabschef Forelagt bestyrelsen 10/09 2013 Alle steder, hvor der arbejdes med kemikalier og ætsende væsker, er der ophængt beskyttelsesvejledninger, og der forefindes de nødvendige personlige værnemidler samt brusere og øjenskyllere. Flemming Simonsen Formand Helmuth Zickert Næstformand

Anvendt regnskabspraksis Generelt Det grønne regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i lov om grønne regnskaber med tilhørende bekendtgørelse og omfatter det væsentlige ressourceforbrug og de forurenende stoffer ved selskabets aktivitet. Regnskabet i dets nuværende form indeholder dog punkter, der ligger ud over lovens krav. På visse områder er mængdeangivelserne baseret på skøn ogberegninger. De væsentligste anvendte regnskabs- og opgørelsesmetoder er: Energiforbrug Energiforbruget for de anvendte energikilder er opgjort ved forbrugsaflæsning af målere for regnskabsperioden. Forbrug af hjælpestoffer Forbrug af hjælpestoffer er opgjort ud fra faktisk forbrug i regnskabsperioden. Forbruget af vand er opgjort ved måleraflæsning på forbrugsstedet. Produktion Produktionsdata er fremkommet ved måleraflæsning. Opgørelse af udledning GRØNT REGNSKAB > 6 I henhold til Miljøministeriets regler for rapportering af oplysninger om udledning fra virksomheder, er der ud for de enkelte stoffer i input- og opgørelsen anført, om mængden er anslået (A), beregnet (B) eller målt (M), suppleret med oplysning om konkret metode for opgørelse af mængden. Noter 1. Energiforbrug. Naturgas anvendes som brændstof i turbinen og til gaskedler. På biomasseværket anvendes rene træpiller uden bindemiddel. Kraftvarmeværket, kulværket og alle spidslastcentralerne er tilsluttet det offentlige elforsyningsnet og anvender elektricitet til bl.a. drift af pumper og andet udstyr. Den varme, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg producerer, aftages af Hjørring Varmeforsyning og sendes videre til forbrugerne. 2. Hjælpestoffer. Der er ikke skiftet olie på turbine. Salt anvendes til blødgøring af vand. Lud (natriumhydroxyd) og Hydro-X modvirker tæring af rør. 3. Forurenende stoffer i processen. Ammoniak modvirker tæring af dampkedel. 4. Forurenende stoffer i udledning til luft. De forurenende stoffer til luft er primært forbrændingsgasserne fra turbinen. 5. Forurenende stoffer i udledning til kloak. Rensevæske til gasturbine er en godkendt sæbe, som må ledes direkte i kloak. Den totale udledning af spildevand er ca 4.000 m3. 6. Forurenende stoffer i udledning til jord. Fjernvarmevand som undslipper ved udskiftning af rør og ved utætheder, indeholder natriumhydroxyd og Hydro-X i meget små koncentrationer. 7. Forurenende stoffer i affald. Slagger fra træpiller går gennem vandbad og udgør ca. 1,1% af den forbrændte vægt.

Input- og opgørelse 01.06.2008-31.05.2013 Note Opgørelsesmetode f. udledning Enhed 2009/10 2008/9 1 Energiforbrug Naturgas (samlet gasforbrug)............ M Nm 3 5.630.303 3.652.471 10.681.510 3.868.737 3.209.186 Elektricitet (samlet køb af alle lokaliteter)... M MWh 4.107 3.424 3.648 3.621 3.321 Varme (køb fra AVV I/S)................. M MWh 88.467 103.335 107.240 141.700 142.392 Forbrug af træpiller.................... M Ton 31.594 26.323 25.521 24.731 21.311 Køb af varme fra biogasanlæg........... M MWh 29.153 30.002 27.217 23.188 21.283 2 Forbrug af hjælpestoffer Gasturbinekompressor, rensevæske....... M ltr. 0 0 20 0 0 Olie til hovedmaskineanlæg............. M kg 300 0 230 0 500 Glucol til komponentkølesysyem......... M m 3 0 0 0 0 0 Vandforbrug inkl. brugsvand............. M m 3 30.124 23.763 26.457 22.893 15.657 Kemikalier til vandbehandling: Salt (NaCl)........................... M kg 15.000 13.000 14.775 11.500 9.800 Lud (NaOH).......................... M kg 200 200 240 215 125 Hydro-X (kedelstensvæske).............. B OTH kg 600 550 640 525 925 Uranin (sporstof)...................... M kg 3 - - - - Produktion/Salg Elenergi leveret til transformatorstation..... M MWh 1.309 1.811 32.756 1.393 6.730 Varme leveret hos forbrugerne........... M MWh 269.223 240.776 269.420 262.471 230.965 3 Forurenende stoffer i processen Kedel: Ammoniak (NH3)...................... A kg 5 5 0 10 5 4 Forurenende stoffer i udledning til luft Samlede røggasmængder i kraftvarmeværk. M PER m 3 9.830.000 13.620.000 230.150.000 11.322.101 50.267.390 CO kraftvarmeværk.................... M PER kg 314 12 2.800 60 460 CO 2 kraftvarmeværk................... M PER kg 635.000 901.000 15.500.000 689.000 3.220.000 NOx kraftvarmeværk................... M PER kg 628 588 12.800 400 1.800 CO 2 spidslastcentraler.................. B MAB kg 12.000.000 8.230.000 8.580.000 8.020.000 4.010.000 5 Forurenende stoffer i udledning til kloak Gasturbinekompressor, rensevæske....... B OTH ltr. 0 0 20 0 0 Salt................................ B OTH kg 15.000 13.000 14.775 11.500 9.800 GRØNT REGNSKAB > 7 6 Forurenende stoffer i udledning til jord Hydro-X (kedelstensvæske).............. B OTH kg 600 550 640 525 925 Lud (NaOH).......................... B OTH kg 200 200 240 215 125 Uranin (sporstof) 3 - - - - 7 Forurenende stoffer i affald Affald til håndaflæsning M ALT kg 0 0 190 2.140 4.470 Skumning af OBU OE1, olie emballeret M ALT kg 0 0 0 0 0 Spildolie, emballeret M ALT kg 0 420 0 0 370 EE-affald u/billedrør (1330) M ALT kg 280 0 150 140 110 Håndtering, EE-affald M ALT kg 0 0 0 0 920 Flasker, behandling (1210) M ALT kg 60 0 100 100 150 Pap, behandling (1320) M ALT kg 165 150 200 140 190 Blandet papir, behandling (1330) M ALT kg 305 540 380 585 1.060 Papir og aviser, behandling (1340) M ALT kg 380 265 485 250 240 Kobberledning (1595) M ALT kg 60 0 75 80 195 Erhvervsaffald (2020) M ALT kg 0 - - - - Slagger fra bioanlæg (3230) M ALT kg 335.500 276.800 311.000 285.000 246.680 Ren jord M ALT kg 0 0 0 0 16.000 Olieforurenet jord 0,05-1,0% M ALT kg 0 0 0 0 0 Kemikalieforurenet jord M ALT kg 0 0 0 0 16.460 Kemikalieforurenet jord, kviksølv M ALT kg 0 110 1.280 25.340 209.000 Let forurenet jord M ALT kg 0 0 0 224.040 - Jord til 19, direkte M ALT kg 0 0 0 0 0 Elektronik, batterier M ALT kg 0 0 0 12 0 Spildolie (fra olieskift) M ALT kg 0 0 0 0 0 Olie-/vandudskiller tømt (OBU 376 og 377) A ltr. 500 0 400 20.000 0 Filtermateriale/kviksølv M ALT kg 0 0 0 775 -

Energifordelingsskema Det samlede energiflow gennem Hjørring Varmeforsyning er vist på nedenstående illustration. 61.933 MWh. 4.107 MWh. 88.467 MWh. 151.652 MWh. Biogasvarme: 29.153 MWh. 335.312 MWh. 1.309 MWh eller 0,4% af tilført energi 269.223 MWh eller 80,3% af tilført energi 64.780 MWh eller 19,3% af tilført energi 40.177 MWh. 3.424 MWh. 103.335 MWh. 126.349 MWh. Biogasvarme: 30.006 MWh. 303.291 MWh. 1.811 MWh eller 0,6% af tilført energi 240.776 MWh eller 79,4% af tilført energi 60.704 MWh eller 20,0% af tilført energi 117.496 MWh. 3.648 MWh. 107.240 MWh. 122.499 MWh. Biogasvarme: 27.217 MWh. 378.100 MWh. 32.756 MWh eller 8,7% af tilført energi 269.420 MWh eller 71,3% af tilført energi 75.924 MWh eller 20,1% af tilført energi 2009/10 42.556 MWh. 3.621 MWh. 141.700 MWh. 118.711 MWh. Biogasvarme: 23.188 MWh. 329.776 MWh. 1.369 MWh eller 0,4% af tilført energi 262.471 MWh eller 79,6% af tilført energi 65.936 MWh eller 20,0% af tilført energi 2008/09 35.301 MWh. 3.252 MWh. 142.392 MWh. 104.424 MWh. Biogasvarme: 21.283 MWh. 306.652 MWh. 6.628 MWh eller 2,2% af tilført energi 230.965 MWh eller 75,3% af tilført energi 69.059 MWh eller 22,5% af tilført energi Buen 7, Hjørring by 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk