Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2011

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...5 Vand- og energiforbrug...5 Forbrug af råvarer og emballage...7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...8 Spildevand...8 Affald...9 Udledninger til luft...11 Ekstern støj...13 Udslip...13 Vilkårsoverskridelser...14 Naboklager...14 Tilsynsmyndighedens udtalelse...15 Kommentarer til bilag...16 Bilag 1: Miljødata 2006 2010 for Novo Nordisk i Hillerød 17 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Hillerød.18 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Brennum Park 3400 Hillerød Tlf.: 44 44 88 88 CVR-nr.: 24256790 P-nr.: 1.007.676.162 www.novonordisk.com Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Tlf.: 44 42 37 80 e-mail: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej 41 2880 Bagsværd Tlf.: 88 24 88 24 CVR-nr.: 24257630 www.novo.dk 2 af 18

Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisks fabriksområde i Hillerød ligger i et erhvervsområde i den sydvestlige del af Hillerød. Der er gjort en stor indsats for at indpasse fabrikkerne i landskabet til det omgivende rekreative område Brennum Park, som er åbent for offentligheden, og Novo Nordisk har været med til at anlægge en sø ved Favrholm og beplante området. Mod øst grænser Novo Nordisks ejendom op til boligområdet Kighusbakken, mens der på de andre tre sider er minimum 250 m til den nærmeste bolig. Ved udgangen af 2010 beskæftigede Novo Nordisk 1.468 medarbejdere i Hillerød, hvortil kommer 53 medarbejdere i NNE Pharmaplan, der er et datterselskab af Novo Nordisk. Novo Nordisk i Hillerød Novo Nordisks hovedaktivitet i Hillerød er omfattet af listepunkt D104 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D 104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Novo Nordisk i Hillerød har aktiviteter inden for forskning & udvikling og produktion af injektionspenne og lægemidler til behandling af diabetes og blødersygdomme (hæmofili) samt pilotproduktion af nye devices. Forskning og udvikling hører under R&D, mens vores produktionsområder hører under Product Supply. På fabriksområdet har vi også lagre for råmaterialer og produkter samt kedelanlæg og administration. Aktiviteterne fordeler sig på fem hovedområder: Biopharm API, bygning 25K: Anlæg til fremstilling (forsøg og produktion) af lægemiddelstoffer til behandling af blødersygdomme. Fremstillingsprocesserne er baseret på dyrkning af genetisk modificerede pattedyrsceller, der producerer et protein, som er det aktive lægemiddel. Endvidere er der i bygning 25K to udviklingsafdelinger under CMC API Production, der hører under R&D. DMS (Device Manufacturing & Sourcing), bygning 24A: Sprøjtestøbning og delmontage af plastkomponenter til engangsdevices. DMDC (Device Manufacturing & Development Center), bygning 24K: Fremstilling (forsøg og produktion) af nye devices til administration af farmaceutiske produkter. DFP (Diabetes Finished Products), også kaldet insulinfærdigvareproduktion, bygning 25A: Formulering og påfyldning af insulin i karpuler og Penfill. Fyldte karpuler monteres i engangspenne, hvorefter de færdige produkter pakkes. Device R&D (Device Research and Development), bygning 20H, 20M m.fl. Forskning og udvikling af Novo Nordisks doseringssystemer og pakkematerialer til lægemidler. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i det geografiske område Hillerød. Miljøforhold generelt Ud over vand og energi bruger fabrikker og forsøgsanlæg råmaterialer og hjælpestoffer til fremstilling af produkterne. Størstedelen af materialeforbruget udgøres af forskellige typer plastmaterialer og glas til fremstilling af injektionspenne samt emballage i form af papir og pap. Miljøpåvirkningerne fra produktionen er generelt begrænsede: De vigtigste er luftemissioner af CO 2 og NO x fra intern og ekstern energiproduktion samt affald, hvoraf plast og papir/pap til genbrug udgør hovedparten. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO 14001 for miljøledelse samt OHSAS 18001 for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er forsøgsanlæg i CMC API Production 3 af 18

certificeret efter ISO 14001. Ledelsessystemerne for miljø og arbejdsmiljø er certificeret og bliver auditeret af Bureau Veritas Certification (BVC). Alle produktions- og forsøgsanlæg i Hillerød er godkendt og reguleret af miljøgodkendelser og en samlet spildevandstilladelse i h.t. Lov om Miljøbeskyttelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De myndigheder, der godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Hillerød Kommune (spildevand og regnvand til offentlig kloak samt affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøstyrelsen Roskilde (øvrige miljøforhold). Der er i 2010 sket følgende væsentlige ændringer, der dog kun har mindre miljømæssig betydning: Bygning 20M til udvikling af devices under R&D, et forsøgsanlæg til fremstilling af device-komponenter i bygning 24K og et grundvandskøleanlæg til køling/opvarmning af bygning 24A er taget i brug i 2010. Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (revideret i 2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Hillerød arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO 14001 standarden i alle vores fabrikker og forsøgsanlæg. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 18001 i vores fabrikker. Vi er efter ISO 14001 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores produktionsområder, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. 4 af 18

Det vurderes på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO 14001 og OHSAS 18001 standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af BVC s audits i 2010, der har omfattet DFP i bygning 25A, DMS i bygning 24A, DMDC i bygning 24K og CMC API i bygning 25K, hvor der kun er fundet enkelte mindre afvigelser. Miljømål og resultater for 2010 For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2010 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi, affaldsmængde og tab af kølemidler. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2010: Parameter Enhed Mål for 2010 Resultat Energiforbrug GJ 2.361.000 2.041.000 Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton 120.000 95.000 Vandforbrug m 3 2.468.000 2.047.000 Affaldsmængde Ton 22.650 20.565 Kølemiddeltab (CO 2 ækvivalenter) Ton 7.450 5.202 Product Supply har således som helhed nået de fastsatte miljømål for 2010, hvilket jo skyldes miljøindsatsen i de enkelte områder. Novo Nordisk i Hillerød har i 2010 opnået gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal nævnes: o Der er gennemført vandbesparende tiltag med en samlet årlig effekt på 2.760 m 3. o Der er gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig effekt på 9.110 GJ svarende til 429 tons CO 2. o Udledningen af CO 2 er faldet med 68% fra 17.700 tons i 2009 til 5.700 tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i mindre grad energibesparende projekter. o Tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er faldet med 22% fra 81,6 tons i 2009 til 63,9 tons i 2010, opgjort som CO 2 -ækvivalenter, som følge af vores bestræbelser på at reducere disse tab. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2010 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi, der er faldet med henholdsvis 2% og 1% i forhold til 2009. Vandforbruget er faldet fra 94.900 m 3 i 2009 til 93.200 m 3 i 2010, mens energiforbruget er faldet fra 186.000 GJ til 184.000 GJ. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figurer: 5 af 18

Vandforbrug 2006-2010 1000 m3 100 95 90 85 80 75 2006 2007 2008 2009 2010 År Energiforbrug 2006-2010 200 1000 GJ 150 100 50 Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion 0 2006 2007 2008 2009 2010 År Vand- og energibesparende projekter Der er i 2010 gennemført en række vand- og energibesparende projekter. Vandbesparende projekter: Biopharm API havde som mål at bringe vandforbruget ned under 34.000 m 3 i 2010. Målet blev nået ved bl.a. reduktion af antal CIP-rengøringer i produktionen svarende til en årlig vandbesparelse på 2.760 m 3 eller ca. 8 % af det årlige vandforbrug. Energibesparende projekter: Der er i 2010 gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig effekt på 9.110 GJ svarende til 429 tons CO 2. Reduktionen i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet i 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. Elbesparende projekter i 2010 har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen (se afsnittet: Udledninger til luft ). DFP har gennemført to projekter med optimering af ventilation i bygning 25A med en årlig effekt på 1.098 GJ og 31 tons CO 2. Endvidere er der installeret varmeveksler på røggas fra kedelanlæg i bygning 29B med en årlig effekt på 2.206 GJ og 126 tons CO 2. Biopharm API havde som mål at bringe energiforbruget ned under 37.300 GJ i 2010. Målet blev nået ved hjælp af to energispareprojekter: Udnyttelse af varmen i røggas fra kedlerne med en årlig effekt på 920 GJ og 52 tons CO 2 og reduktion af CIP-rengøring i dyrkningsområdet med en årlig effekt på 1.133 GJ og 62 tons CO 2. 6 af 18

DMS har i 2010 gennemført 7 energibesparende tiltag med en samlet årlig effekt på 3.720 GJ og 157 ton CO 2. Der er i 2010 idriftsat et grundvandskøleanlæg til proceskøling i bygning 24A. Endvidere udnyttes overskudsvarmen i grundvandet ved hjælp af en varmepumpe til rumopvarmning og varmt brugsvand i bygning 24A. Grundvandsanlæg og varmepumpe har i alt givet en årlig energibesparelse på 3.159 GJ svarende til 137 tons CO 2. Desuden er der implementeret to projekter vedrørende optimering af ventilation med en årlig effekt på 410 GJ og 20,5 tons CO 2 samt tre projekter vedrørende bedre styring af belysning med en årlig effekt på 151 GJ. DMDC har gennemført fire energibesparende projekter med bedre styring af belysning i bygning 24K med en samlet årlig effekt på 32GJ. Forbrug af råvarer og emballage Det samlede forbrug af råvarer og emballage er faldet med 22% fra 4.557 tons i 2009 til 3.576 tons i 2010. Forbruget af råvarer er i samme periode faldet med 15% fra 3.072 tons til 2.599 tons, mens emballageforbruget er faldet med 34% fra 1.485 tons til 977 tons. Denne udvikling skyldes bl.a. nedsat produktion i insulinfærdigvarefabrikken, bygning 25A, i forbindelse med ændringer i produktionen. En gammel montagelinie og pakkelinie er udskiftet med nye linier, der i 2010 har været under indkøring. Desuden har formulerings- og påfyldningsafsnittet været lukket ned i 4. kvartal grundet ombygning af produktionsanlægget. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2010 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning 2010 2% Device materialer og komponenter 38% 51% Uorganiske kemiske forbindelser Næringsstoffer 9% Andre hjælpestoffer 7 af 18

Emballagesammensætning 2010 18% 1% 25% Glas Papir og pap Træ 56% Plast m.v. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Ca. 0,05% af produktionens samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i 2010 er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af m-cresol, phenol og Triton X-100, der udgør 85% af forbruget af disse stoffer. M-cresol og phenol anvendes som konserveringsmidler i vores insulinprodukter. Triton X-100 anvendes i forbindelse med fremstilling af stoffer til behandling af blødersygdomme og i mindre omfang i udviklingsområdet i bygning 25K. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Hillerød udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Hillerød Kommunes Rensningsanlæg inden det rensede spildevand ledes ud i Pøle Å og derfra videre til Arresø og Roskilde Fjord. Den udledte spildevandsmængde er steget med 3% fra 79.700 m 3 i 2009 til 82.400 m 3 i 2010. Udledningen af COD er i samme periode steget med 1% til 46,7 tons. Udledningen af kvælstof (N) er steget med 116% fra 5,5 tons til 11,9 tons og fosfor (P) er steget med 19% til 0,8 tons. Stigningen i N- og P-udledningen kan i nogen grad tilskrives en øget produktion i Biopharm API s fabrik til fremstilling af bløderpræparater i bygning 25K, hvor produktionen i perioder er øget fra en til to dyrkningstanke. Endvidere har der i 2010 været et øget forbrug af fosfor-holdige råvarer i bygning 25K. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden 2006 2010 fremgår af nedenstående figur: 8 af 18

Udledning af COD, N og P 2006-2010 Tons 100 80 60 40 20 COD Kvælstof Fosfor 0 2006 2007 2008 2009 2010 År Vedligeholdelse af kloaksystem Der er i 2007 udarbejdet en plan for TV-inspektion og vedligeholdelse af kloaksystemet i Hillerød, der til dette formål er inddelt i syv delområder. TV-inspektion er påbegyndt i 2007, og når samtlige delområder er gennemgået fastlægges individuelle inspektionsfrekvenser afhængigt af spildevandsparametre og kloaksystemets observerede tilstand. Der er i 2010 udført TV-inspektion af kloakledninger ved bygning 24A i henhold til handlingsplanen. Der er ikke observeret renovationskrævende fejl eller mangler. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Hillerød Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Desuden opsamles en spildevandsfraktion med indhold af Triton X-100 og EDTA, der er uønsket i spildevand og derfor bortskaffes via Kommunekemi. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden 2006 2010 og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Hillerød med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, herunder bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figur. 9 af 18

Affaldsmængder 2006-2010 4.000 Tons 3.000 2.000 1.000 Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald 0 2006 2007 2008 2009 2010 År Fra 2009 til 2010 er den samlede affaldsmængde faldet med 6% fra 2.924 tons til 2.739 tons. Mængden af farligt affald er i samme periode faldet med 22% fra 238 tons til 186 tons, mens mængden af ikke-farligt affald er faldet med 5% fra 2.687 tons til 2.554 tons. Faldet i mængden af farligt affald fra 2009 til 2010 skyldes hovedsagligt et fald i mængden af medicinaffald på 30% svarende til 62 tons (hvilket dog i nogen grad modvirkes af stigninger i andre fraktioner af farligt affald). Faldet i medicinaffald knytter sig til DFP, bygning 25A, og det skal ses i sammenhæng med, at mængden af medicinaffald i DFP var ekstraordinær stor i 2009. Af bilag 1 fremgår at der har været en stigning i mængden af metal til genanvendelse på 110% fra 79 tons i 2009 til 166 tons i 2010. Denne stigning skyldes hovedsageligt udskiftning af montage- og pakkelinier i bygning 25A, der er bortskaffet som affald til genanvendelse. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2010 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%. Bortskaffelse af affald 2010 33% 8% 7% 52% Farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel er andelen af farligt affald faldet fra 8,1% i 2009 til 6,8% i 2010. Andelen af farligt affald, der er sendt til genanvendelse, er i samme periode faldet fra 4,9% til 4,1%, mens andelen af ikke-farligt affald til genanvendelse er steget fra 34% til 35%. Samlet set er affald til genanvendelse steget fra 31% til 33%. 10 af 18

2006 2007 2008 2009 2010 Affald, total (tons) 1.994 1.352 2.194 2.924 2.739 Farligt affald, % af total 9,7 12,3 8,3 8,1 6,8 Farligt affald, genanvendelse i % 6,7 1,1 1,9 4,9 4,1 Ikke-farligt affald, genanvendelse i % 42 52 35 34 35 Genanvendelse i % af total affald 38 46 32 31 33 Affaldsprojekter Biopharm API, bygning 25K, har en spildevandsfraktion med indhold af Triton X-100 og EDTA, der er uønsket i spildevand og derfor opsamles og bortskaffes via Kommunekemi, selvom affaldet ikke skal klassificeres som farligt affald. Dette er en dyr løsning, både økonomisk og miljømæssigt, da det drejer sig om relativt store mængder, hvoraf størstedelen er vand. Vi har derfor iværksat et projekt med det formål at reducere mængden af Triton X-100/EDTA-holdigt spildevand, der skal køres til behandling på Kommunekemi. Vi har i 2010 indført en bedre adskillelse af de enkelte spildstrømme, så der kun opsamles delstrømme med indhold af Triton X-100/EDTA. Dette tiltag har haft en positiv effekt, idet spildevandsfraktionen med Triton X-100/ EDTA er faldet med 10% fra 1.584 tons i 2009 til 1.433 tons i 2010. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer ubetydelige udledninger af organiske opløsningsmidler og kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til 2004. Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser startede i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Hillerød, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2010, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning i 2010 til Novo Nordisk A/S i Danmark baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 45% af det samlede energiforbrug i Hillerød. De energirelaterede røggas-udledninger stammer hovedsageligt fra vores egne gasfyrede kedelanlæg samt elforsyning til NNE Pharmaplan, der er baseret på almindelig elproduktion. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. 11 af 18

Energikilder 2010 1% 54% 45% El, Normal produktion med CO2-udledning El, CO2-fri vindenergi fra Horns Rev 2 Egen energiproduktion, naturgas Udledningen af CO 2 er faldet med 68% fra 17.700 tons i 2009 til 5.700 tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i mindre grad energibesparende projekter. I samme periode er udledningen af SO 2 reduceret med 99% fra 6,0 tons til 0,03 tons, og NO x er reduceret med 77% fra 18,5 tons til 4,2 tons af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden 2006 2010 fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning 2006-2010 20.000 15.000 Tons 10.000 5.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 År Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol og stammer fra desinfektion i sterilområder i vores insulinfærdigvarefabrik. Udledningen af ethanol udgjorde 0,9 tons i 2010, hvilket er en stigning på 18% i forhold til 2009. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er faldet med 22% fra 81,6 tons i 2009 til 63,9 tons i 2010, opgjort som CO 2 -ækvivalenter. Endvidere er der i 2010 tabt 2,5 kg ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22), hvilket er et fald på 80% i forhold til 2009. Der har ikke været tab af ammoniak i 2010. Vi har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Der er i 12 af 18

2010 nedlagt fem køleanlæg med R22 med en samlet fyldning 485 kg R22, heraf 480 kg i bygning 24A. Der er ultimo 2010 seks R22-køleanlæg tilbage i Hillerød med en samlet fyldning på 76 kg R22. Ekstern støj Ekstern støj fra Novo Nordisk i Hillerød stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg, køletårne og trafik. Der er i den overordnede miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Hillerød fastsat krav til virksomhedens maksimale støjbidrag i 8 referencepunkter. Til dokumentation af overholdelsen af støjkravene skal der årligt gennemføres en støjkortlægning, der sikrer, at alle virksomhedens eksisterende og nye støjkilder måles inden for en 5- årig periode. Lydmålinger og beregninger udføres af NNE Pharmaplan efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måleresultaterne indarbejdes i et støjkildekatalog for Novo Nordisk i Hillerød, der vedligeholdes af NNE Pharmaplan. NNE Pharmaplan har i 2010 gennemført støjmålinger og -beregninger på og omkring bygning 25A og 29B, der viser, at vi overholder støjkravene i alle 8 referencepunkter. Referencepunkt Støjniveau db(a) Dag (LAeq, 8h) Aften (LAeq, 1h) Nat (LAeq, ½h) Grænseværdveaværdveau Støjni- Grænse- Støjni- db(a) db(a) db(a) db(a) Grænseværdi db(a) R1 35,8 45,0 30,1 40,0 33,3 35,0 R2 34,6 45,0 30,1 40,0 32,9 35,0 R3 35,4 45,0 31,9 40,0 34,0 35,0 R4 21,2 45,0 17,1 45,0 18,1 40,0 R5 23,8 55,0 19,7 45,0 19,9 40,0 R6 39,2 55,0 35,9 40,0 33,3 35,0 R7 36,4 45,0 32,4 40,0 33,8 35,0 R8 36,4 45,0 31,9 40,0 35,0 35,0 Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men vi har nu - som led i vores klimastrategi - ændret praksis, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. Der har i 2010 været fire udslip fra bygning 25K til det omgivende miljø, der er beskrevet nærmere i det følgende. De miljømæssige konsekvenser vurderes i alle tilfælde at være ubetydelige. Lækage på en palletank med 62% salptersyre, medførte at ca. 400 liter salpetersyre løb ud i syrerummet i bygning 25K, hvor tanken var placeret. Brandvæsenet blev tilkaldt til opsamling af syren og rengøring af rummet. Udstyr og brandfolk blev efterfølgende spulet rene ude i tankgården, og det vurderes at der i den forbindelse kan være løbet op til 5 liter salpetersyre i regnvandskloakken over de 6 timer oprydningen tog. På grund af en utæthed i et anlæg til opsamling og neutralisering af spildevand i bygning 25K er der afledt maksimalt 800 liter uneutraliseret spildevand til det offentlige kloaksystem. ph i spildevandet har været omkring ph 6, og det vurderes at uheldet ikke har medført skade på kloaksystemet. 13 af 18

På grund af en teknisk fejl blev ca. 85 m 3 kølevand, der indeholdt 0,003% af kølevandsadditivet Nalco 73361, afledt til kloak fra et køleanlæg i bygning 25K. Køleanlægget anvendes bl.a. til køling af en autoklave, og uheldet skyldes, at en svømmer i en tilsluttet buffertank havde sat sig fast, hvorved kølevandet blev afledt til kloak. Svømmeren er repareret og styresystemet er ændret for at sikre, at fejlen ikke sker igen. I forbindelse med en oprensningsproces i bygning 25K blev der på grund af en programfejl afledt ca. 60 liter EDTA-holdig spildstrøm til kloak. EDTA-holdige spildstrømme skal i henhold til myndighedskrav og intern procedure samles op og sendes til destruktion hos Kommunekemi. Programfejlen blev rettet inden næste oprensning således, at den EDTA-holdige spildstrøm blev samlet op. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse og forebyggende handlinger for at undgå lignende udslip fremover. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Der er i 2010 registreret tre vilkårsoverskridelser af grænseværdier i forbindelse med vores egenkontrol af spildevand. Vilkårsoverskridelserne vedrører grænseværdier for ph, nitrifikationshæmning og årlig udledning af fosfor. Overskridelserne har ikke haft væsentlig miljømæssig betydning. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse og forebyggende handlinger for at undgå lignende vilkårsoverskridelser fremover. Vilkårsoverskridelserne er indberettet til Hillerød kommune. Naboklager Der er ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisks aktiviteter i Hillerød i 2010. 14 af 18

Tilsynsmyndighedens udtalelse Udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2010 for Novo Nordisk A/S, Hillerød. Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab for 2010 fra virksomheden Novo Nordisk A/S, Hillerød. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, der bl.a. omfatter Novo Nordisk A/S egenkontrol og/eller miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente, og afspejler virksomhedens miljøforhold. Gudmund Kjær Hansen Miljøstyrelsen Roskilde 15 af 18

Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2006 til 2010 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold i Hillerød. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er som hovedregel opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2010 sige 2007-2009. Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på oplysninger fra leverandørerne. Emissionsfaktorer for elproduktion er hidtil taget fra DONG Energy s miljødeklaration (dvs. til og med 2009). Fra og med 2010 er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark i henhold til aftale med DONG Energy i 2007 om levering af vindbaseret elektricitet fra Horns Rev 2 - baseret på vindenergi. Elforsyning til datterselskabet NNE Pharmaplan i Hillerød er ikke omfattet af aftalen med DONG Energy, og elforsyning til NNE Pharmaplan er derfor baseret på normal elproduktion, og de tilhørende energirelaterede emissioner er beregnet på grundlag af tre års gennemsnit som beskrevet ovenfor. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Af bilag 2 fremgår, at Novo Nordisk i Hillerød overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HCFC Affald. 16 af 18

Bilag 1: Miljødata 2006 2010 for Novo Nordisk i Hillerød Miljødata Metode Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vand Drikkevand M 1.000 m3 85,7 82,4 91,3 94,9 93,2 Energi Energi (total) M 1.000 GJ 178 175 176 186 184 Ekstern produktion M 1.000 GJ 91,8 90,8 87,5 90,8 84,0 Elektricitet, med CO2-udledning M 1.000 GJ 91,8 90,8 87,5 90,8 1,5 Elektricitet, uden CO2-udledning M 1.000 GJ 0 0 0 0 82,5 Intern produktion M 1.000 GJ 85,8 83,8 88,5 95,3 99,9 Gasolie M 1.000 GJ 0,2 0,2 0,1 0,4 0,2 Naturgas M 1.000 GJ 85,6 83,6 88,4 94,9 99,7 Materialer Materialer (total) M tons 5.274 4.064 3.991 4.557 3.576 Råmaterialer M tons 3.788 2.440 2.336 3.072 2.599 Emballagemateriale M tons 1.486 1.624 1.655 1.485 977 Spildevand Volumen M 1.000 m3 72,4 64,4 77,6 79,7 82,4 Suspenderet stof M tons 17,8 9,9 10,1 9,1 9,7 BOD5 M tons 22,1 21,0 10,3 10,8 13,6 COD M tons 77 37 35 46 46,7 Kvælstof M tons 10,6 10,9 8,5 5,5 11,9 Fosfor M tons 0,6 0,5 0,6 0,7 0,8 Affald Affald (total) M tons 1.994 1.352 2.194 2.924 2.739 Farligt affald (total) M tons 194 166 181 238 186 Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons 181 164 178 226 178 Genanvendelse (elektronikaffald m.v.) ¹ M tons 13 1,8 3,4 11,6 7,7 Ikke-farligt affald (total) M tons 1.800 1.186 2.013 2.687 2.554 Deponering M tons 3,4 0,6 0,8 3,5 1,2 Specialbehandling M tons 894 447 1.176 1.584 1.433 Spildevandsfraktion ² M tons 795 447 1.176 1.584 1.433 Forurenet jord M tons 99 0 0 0 0 Forbrænding M tons 156 124 135 196 225 Genanvendelse M tons 747 615 701 904 894 Bygningsaffald M tons 30 0 0 10 0,4 Glas M tons 5,4 5,6 16 15 11 Haveaffald M tons 10 0 0 0 0 Madaffald M tons 12 33 39 38 43 Metal M tons 44 26 49 79 166 Papir og pap M tons 204 230 230 270 232 Plast M tons 367 296 343 453 379 Træ M tons 75 24 24 38 63 Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons 1,1 0,7 0,8 0,8 0,9 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv. - - - 81,6 63,9 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC) M kg 216 2 5 12,5 2,5 Ammoniak M kg - - - 40 0 Kuldioxid (CO 2 ) B 1.000 tons 18,0 17,8 17,9 17,7 5,7 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B 1.000 tons 13,1 13,0 12,9 12,3 0,0 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B 1.000 tons 4,9 4,8 5,0 5,4 5,7 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 8,1 7,5 6,8 6,0 0,03 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 8,1 7,5 6,8 6,0 0,00 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0 0 0 0,04 0,03 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 26,3 23,7 20,9 18,5 4,2 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 22,2 19,9 17,2 14,5 0,0 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion A tons 4,1 3,8 3,7 4,0 4,2 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1.000 tons CO2-ækv. 18,4 17,8 17,9 17,8 5,7 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 8,6 0,2 0,7 1,8 0,4 Forsuring B tons SO2-ækv. 26 24 21 19 3,0 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 103 97 85 72 85 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal 0 2 6 3 3 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal 0 0 1 0 0 Utilsigtede udslip ³ M Antal 8 2 9 1 4 Klager over gener M Antal 1 0 0 0 0 Bemærkninger: 1) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. 2) 2009-tallet for spildevandsfraktion til specialbehandling er ændret fra 1.118 tons til 1.584 tons i f.t. det grønne regnskab for 2009 3) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 17 af 18

Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Hillerød PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Kg/år Kg/år CO2 100.000.000 Luft B 5.673.000 NOx 100.000 Luft B 4.198 SO2 150.000 Luft B 34 VOC 100.000 Luft M 942 HFC 100 Luft M 13,2 HCFC 1 Luft M 2,5 N-total Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M 11.853 P-total Rensningsanlæg for 5.000 spildevand M 834 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M 15.578 PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Tons/år Tons/år Farligt affald Andet affald 2 Nyttiggørelse (R) 2000 Nyttiggørelse (R) * M M 7,7 894 Anden bortskaffelse (D) Anden bortskaffelse (D) M M 178 1.660 * excl. forbrænding 18 af 18