Figur 1: Miljøledelsescirklen
|
|
- Helena Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har derfor besluttet, at alle forvaltninger inden udgangen af 2008 skal være miljøcertificeret efter den internationale standard ISO I praksis betyder dette, at Socialforvaltninger skal indføre et miljøledelsessystem, som der fremover arbejdes med som del af den daglige drift og indgår i virksomhedsplaner og udviklingsplaner. Denne beskrivelse af miljøhåndbogen har til formål at give et overblik over, hvad der forventes af den enkelte leder og medarbejder i forbindelse med miljøledelsessystemet. Terminologien der er benyttet i denne beskrivelse miljøhåndbogen, stemmer overens med den, der benyttes i Miljøhåndbogen. Se miljøhåndbogen i sin fulde længde på nedenstående link: Miljøledelse Miljøledelsessystemet sætter miljøarbejdet i system. Det er et værktøj til at arbejde systematisk med de områder i forvaltningen, som påvirker miljøet. Miljøledelse skal skabe større opmærksomhed om miljøet hos ledere og medarbejdere og sikre, at vi ikke spilder ressourcer som f.eks. papir og el. I ISO standarden stilles en række krav til miljøledelsessystemet, som systemet skal leve op til, for at enheden kan miljøcertificeres. Det er disse krav, der redegøres for i miljøhåndbogen og i denne beskrivelse af de overordnede linier i miljøhåndbogen. Arbejdet med miljøledelse følger miljøledelsescirklen (se figur nedenfor), som med en række trin sikrer systematik i miljøindsatsen. Formålet er at opnå løbende miljøforbedringer. Fremgangsmåder i miljøledelsessystemet I praksis handler det om at følge fremgangsmåder for, hvordan der arbejdes med miljø. Fremgangsmåderne skal følges af alle. Fremgangsmåderne udarbejdes i forhold til miljøkortlægning, miljøpolitik og opsatte mål (se beskrivelse under miljøledelsescirklen). Figur 1: Miljøledelsescirklen
2 Miljøledelsescirklen gentages hvert år, og trinene følger opbygningen i ISO standarden, som ses nedenfor. Fase 1: Planlægning Der udarbejdes en miljøkortlægning, som giver et samlet overblik over stedets miljøpåvirkninger og opfyldelse af lovgivning på miljøområdet (denne skal være tilgængelig på den enkelte enhed). På baggrund af miljøkortlægningen vurderes det, hvilke miljøforhold, der er væsentlige. De væsentlige miljøforhold er samtidig de forhold, det besluttes at arbejde mere målrettet på at forbedre, ved at der opsættes miljømål og handlingsplaner til opfyldelse af målene. Dette kunne fx være i forhold til el, vand og varme. Som del af planlægning udarbejdes en miljøpolitik en vision for miljøarbejdet. Denne vurderes hvert år, men der er ikke krav om, at denne fornys årligt. Miljøpolitikken udgør den overordnede ramme for miljøindsatsen. En enhed kan vælge at udforme en selvstændig miljøpolitik indenfor rammerne af Socialforvaltningens, eller blot benytte sig af den miljøpolitik der gælder for hele Socialforvaltningen. Fase 2: Drift I dette trin skal miljøpolitik, miljømål, fremgangsmåder for miljøarbejdet og information om miljøledelsessystemet kommunikeres ud til alle og tages i brug i dagligdagen. Der skal fx kommunikeres til nye ansatte om miljøpolitik mm. Fase 3: Kontrol Det skal vurderes hvorvidt, der er sket opfyldelse af de opsatte mål, og om miljøledelsessystemet fungerer efter hensigten. Hvis det viser sig, at der steder, hvor fremgangsmåder ikke følges (fx at affaldssorteringen ikke blev overholdt som aftalt) eller andet, som viser, at systemet ikke fungerer som planlagt, skrives dette ned, så der kan rettes op på systemet. Dette kaldes en afvigelse. En afvigelse er således en indikator for, hvor der skal følges op på systemet. Kontrollen af systemet foregår ved at dokumentationen for systemet gennemgås, og der udføres intern revision. Intern revision består i, at en række medarbejdere og ledere bliver interviewet omkring deres viden om systemet, fremgangsmåder i miljøarbejdet og deres respektiver ansvarsområder. Intern revision udføres af medarbejdere i organisation. Til kontrollen hører ligeledes målinger og overvåning af væsentlige miljøforhold. Fase 4: Tilpasning og opfølgning Ud fra materiale fra intern revision og miljødata vurderer ledelsen ved Ledelsens gennemgang, om der skal ske ændringer af systemet, og der opsættes nye mål for miljøindsatsen. Efterfølgende revideres miljøledelsessystemet af en ekstern revisor i Københavns Kommune er denne Det Norske Veritas. Som det kan ses af det ovenstående, er der således en række opgaver, der skal udføres under hvert element i cirklen (se figur 1). Disse opgaver og ansvarsområder er fordelt mellem ledere og medarbejdere. Det er vigtigt, at disse opgaver tænkes ind i den almindelige drift. Ansvar I miljøledelsessystemet er det vigtigt at vide, hvem der er ansvarlig for hvilke områder af miljøledelsessystemet og at dokumentere, at systemet virker efter hensigten. Derfor er der udarbejdet en
3 miljøhåndbog som beskriver ansvarsfordelingen. Til miljøhåndbogen er knyttet en række registre, som giver konkret information om miljøarbejdet i forbindelse med miljøledelse. Miljøhåndbogen skal benyttes i forbindelse med miljøledelse på enheden til opslag undervejs. Nedenfor gives en oversigt over hvem, der har ansvar for hvilke opgaver. Indledningsvist gives en ordforklaring af betegnelser for ansvarlige. miljøgruppe Miljøansvarlig på den enkelte enhed De enkelte puljer Revisorer Styregruppen Figur 2: Ansvarsbetegnelser En enhed Dækker bl.a. over en institution, et værested, et center, centralforvaltning m.m. Ledelsen af den Dækker decentralt over lederen/forstanderen på enheden og i centralforvaltningen enkelte enhed over styregruppen. Lederen / Forstanderen af den enkel- Projektkontorets chef, som formand af styregruppen. Dækker decentralt over selve lederen/forstanderen og i centralforvaltningen over te enhed Den overordnede Dækker over de 4 MR kontorers repræsentanter i miljøgruppen med Miljøkoordinatoren i centralforvaltningen som miljøgruppe formand. Dækker over tovholdere på hver enhed, som står for miljøledelse på enheden. I centralforvaltningen dækker dette over miljøgruppen (som består af 8 repræsentanter fra forskellige kontorer med miljøkoordinatoren som miljøgruppe formand). Der findes en række puljer som samarbejder om miljøledelse indenfor de forskellige MR områder. Medarbejdere der er godkendt som interne revisorer. Styregruppen består af 4 kontorchefer i centralforvaltningen se KKnet for yderligere information. Alle medarbejdere skal: - holde sig orienterede om miljøledelsessystemets indhold og efterleve de krav, der stilles i miljøledelsessystemet. - henvende sig til den miljøansvarlige på enheden, hvis de opdager et sted hvor systemet ikke fungerer. - videreformidle eksterne henvendelser om miljøarbejdet til den miljøansvarlige på enheden. Alle medarbejdere kan: - handle med det samme, hvis de opdager et sted hvor systemet ikke fungerer. - komme med oplæg til målsætninger og mål for miljøarbejdet. Ved certificering skal alle medarbejdere have viden om: - hovedtræk i miljøpolitik for forvaltningen og kommunen. - de indsatsområder, der er relevante for dem dvs. målsætninger, mål. - hvor de kan få mere information hvor findes miljøhåndbogen. - hvem de henvender sig til i forbindelse med afvigelser eller gode forslag. - hvad de gør i tilfælde af brand. - de fremgangsmåder der er sat op for miljøarbejdet på arbejdspladsen. Ledelsen af den enkelte enhed (for centralforvaltningen = styregruppen) skal:
4 - sikre kommunikation af Københavns Kommunes og Socialforvaltningens miljøpolitik samt evt. lokal miljøpolitik (se miljøhåndbog - miljøpolitik). - fastsætte målsætninger, mål og handlingsplaner for enheden indenfor rammerne af Socialforvaltningens overordnede miljømålsætninger og -mål. - sikre, at der opstilles fremgangsmåder for enheden, og at disse kommunikeres ud til personale og andre, hvor dette er relevant (se miljøhåndbogen - driftsstyring). - sikre, at enheden registrerer medarbejdernes uddannelse, kursusaktiviteter og lignende inden for miljøområdet (se miljøhåndbogen uddannelse). - sikre, at der tages de nødvendige miljøhensyn, når der udføres arbejde for enheden (se miljøhåndbog uddannelse). - vurdere og iværksætte justeringer af miljøledelsessystemet i forhold til evt. afvigelser og forebyggende handlinger for enheden og sikre dokumentation af dette (se miljøhåndbogen afvigelser ). - gennemføre Ledelsens gennemgang på enheden årligt, hvilket vil sige at gennemgå miljøledelsessystemet, beslutte om der skal ske ændringer i systemet og godkende det efterfølgende referat fra Ledelsens gennemgang. - sikre, at der til en hver tid er opstillet en beredskabsplan for brand og uheld (se miljøhåndbog beredskab). Ligger dette ansvar hos formanden for arbejdsmiljøudvalget frafalder dette ansvar. - sikre, at der i forbindelse med beredskabshændelser foretages en gennemgang og eventuel opdatering af beredskabsplanen (se miljøhåndbog beredskab). Ligger dette ansvar hos formanden for arbejdsmiljøudvalget frafalder dette ansvar. - sikre, at der en gang årligt foretages en gennemgang af beredskabsplanen (se miljøhåndbog beredskab). Ligger dette ansvar hos formanden for arbejdsmiljøudvalget frafalder dette ansvar. Lederen / Forstanderen af den enkelte enhed skal: - godkende nye dokumenter ved at påføre sit navn i dokumentfoden. - sikre, at de beslutninger, der tages ved Ledelsens gennemgang, gennemføres. Nærmeste leder skal: - sikre, at medarbejdere, der arbejder med miljøarbejdet, har den fornødne uddannelse og/eller træning ved nyansættelser eller jobrokeringer. - sikre og følge op på, at medarbejdere har kendskab til miljøledelsessystemet og medarbejdernes ansvar (se miljøhåndbog uddannelse ). Formand for arbejdsmiljøudvalget skal: - sikre, at der til en hver tid er opstillet en beredskabsplan for brand og uheld (se miljøhåndbog beredskab). - sikre, at der i forbindelse med beredskabshændelser foretages en gennemgang og eventuel opdatering af beredskabsplanen. - sikre, at der en gang årligt foretages en gennemgang af beredskabsplanen (se miljøhåndbog beredskab).
5 Miljøansvarlig på den enkelte enhed skal: - indkalde og rapportere til Ledelsens gennemgang årligt (se miljøhåndbog Ledelsens gennemgang, - driftsstyring, - revision, - målsætninger, - dokumentstyring, - miljøforhold ). - udarbejde et skriftligt referat af Ledelsens gennemgang på enheden, og arkivere det godkendte referat. - indsende dokumenter til Ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen (se miljøhåndbog dokumentstyring). - tage ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af miljøledelsessystemet på enheden. - udarbejde handlingsplaner til miljømål og vurdere graden af resultatopnåelse ved handlingsplanens afslutning (se miljøhåndbog målsætninger ). - Registrere, besvare og opbevare alle eksterne henvendelser vedr. miljøledelsessystemet til enheden. - sikre dokumentation af miljøledelsessystemet på enheden (se miljøhåndbog dokumentstyring, - afvigelser ). - fastlægge hvilke data og målinger, der er nødvendige for at kunne følge og overvåge væsentlige miljøforhold på den enkelte enhed (se miljøhåndbog miljøforhold ). - vedligeholde register på den enkelte enhed registerfortegnelse fremgår af miljøhåndbogen. Revisorer skal: - forberede, gennemføre og vurdere den interne revision efter checklister og om nødvendigt udfylde afvigelsesskemaer til opfølgning på afvigelser (se miljøhåndbog revision, - afvigelser ). - udarbejde en samlet konkluderende rapport på den interne revision til Ledelsens gennemgang på enheden. De enkelte puljer er ansvarlig for: fordeling af revisorerne til intern revision på de enkelte enheder i puljen. Styregruppen Styregruppen har to roller i miljøledelsessystemet, dels udgør de den øverste ledelse i forhold til miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen, og dels fungerer de som ledelsen af den enkelte enhed i forbindelse med miljøledelse i centralforvaltningen. Styregruppens ansvar og kompetence skal derfor ses både under styregruppen og under ledelsen af den enkelte enhed. Som del af Styregruppens arbejde skal styregruppen: - sikre, at der opstilles fremgangsmåder overordnet for Socialforvaltningen i det omfang, det er nødvendigt og kommunikere fremgangsmåderne (se miljøhåndbogen - driftsstyring).
6 - gennemføre Ledelsens gennemgang årligt ved at gennemgå miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen og beslutte, om der skal ske ændringer i systemet. - vurdere og iværksætte justeringer af systemet i forhold til evt. afvigelser og forebyggende handlinger overordnet for Socialforvaltningen og sikre dokumentation af dette (se miljøhåndbogen afvigelser ). - fastsætte krav til forvaltningens interne revisorer og retningslinier for gennemførelse af den interne revision (se miljøhåndbogen ansvar og kompetence + revision ). Formand for Styregruppen skal: - godkende miljøledelsesdokumentationen overordnet for Socialforvaltningen ved at påføre sit navn i dokumentfoden og oprette registre. - sikre, at de beslutninger, der tages ved Ledelsens gennemgang, gennemføres. Direktionen skal: - vedtage Socialforvaltningens miljøpolitik. - fastsætte og godkende nye målsætninger, mål og handlingsplaner overordnet for Socialforvaltningen, samt ændre eksisterende målsætninger og mål. Den overordnede miljøgruppe skal: - rapportere til Ledelsens gennemgang overordnet for Socialforvaltningen i form af nødvendige dokumenter fra de decentrale enheder og forslag til miljøforbedringer (se miljøhåndbog - ansvar, - dokumentstyring, - målsætninger ). Miljøkoordinator i Centralforvaltningen skal: - videreformidle miljølovgivning og andre bestemmelser af miljømæssig karakter til de decentrale enheder (se miljøhåndbog lovbestemte krav ). - besvare eksterne henvendelser om miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen. - registrere medarbejdernes uddannelse, kursusaktiviteter og lignende inden for miljøområdet på baggrund af Ledelsens gennemgang på den enkelte enhed. - sikre dokumentation af miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen (se miljøhåndbog dokumentstyring, - afvigelser ). - indkalde og udarbejde materiale til Ledelsens gennemgang årligt (se miljøhåndbog Ledelsens gennemgang, - driftsstyring, - revision, - målsætninger, - dokumentstyring, - miljøforhold ). - udarbejde et skriftligt referat af Ledelsens gennemgang på enheden, og arkivere det godkendte referat. - vedligeholde registre overordnet for Socialforvaltningen registerfortegnelse fremgår af miljøhåndbogen.
Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden
Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens
Læs mereMiljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA
Miljøledelsessystem Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for IDA forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereMiljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi
v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereEvaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet
2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring
Læs mereCertificering ISO 14001:2015
Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereProcedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2
Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereSystemets baggrund og indhold
Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereOpfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø oktober Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen
Opfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø 27. + 28. oktober 2011 Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen Auditteam: Asger Højland Lorentzen (AHL), Ledende auditor arbejdsmiljø Karin Birgitte Hils
Læs mereStevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S
Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S Stevns Kommune, januar 2011 Indledning Ejerstrategien skal forholde sig til
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereTitel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende
Afvigelser, Afhjælpende, korrigerende og T6 03.09.07 Formål Formålet med proceduren er At konstaterede afvigelser, fejl og uklarheder i procedurerne bliver rettet ved at der iværksættes afhjælpende eller
Læs mereWorkshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København
1 Workshop om miljøledelse i havne Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 2 Dagens Program Tidspunkt Kl. 10.00 Kl. 10.45 Kl. 11.15 Kl. 11.30 Kl. 12.30 Kl.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereByrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter
Læs mereModenhedsvurderinger. Mål hvad kan I tage med hjem?
Modenhedsvurderinger Mål hvad kan I tage med hjem? Hvorfor skal man overveje at lave en modenhedsvurdering? Hvordan kan man gribe processen an? Hvad skal man være opmærksom på? 1 Hvem er jeg? Ole Boulund
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereGældende formulering Ny formulering Bemærkning. kommunens eksterne revisors udførelse af (1) den lovpligtige revision
Intern Revision NOTAT Bilag 1 20. juni 2014 Ændringer til Funktionsbeskrivelse for Intern Revision Som følge af indgået kontrakt om revision af Københavns Kommune m.v. samt fastlæggelse af ny revisionsordning
Læs mereCHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING
CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereNatur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg
0 for Det naturlige valg 1 1 FORMÅL Formålet med natur og miljøpolitikken er at fremme udvikling af egnskarakteristiske naturtyper på s arealer, samt at sikre en stor artsdiversitet inden for både flora
Læs mereTitel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende
Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning
Læs mereKOM I GANG MODEL VIRKSOMHEDENS FØRSTE MILJØSTYRINGSHÅNDBOG
KOM I GANG MODEL VIRKSOMHEDENS FØRSTE MILJØSTYRINGSHÅNDBOG VEJLEDNING FOR ENTREPRENØR-, INSTALLATIONS- OG HÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD....................... 5 0. INDLEDNING..................
Læs mereMiljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår
Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår 1 Forord Miljøledelse er vigtig for at sikre din virksomheds evne til at møde kundernes krav. Miljøledelse kan bruges i konkurrencen om kunderne
Læs mereNy bekendtgørelse om krav til sikkerhedsledelsessystemer for virksomheder, der skal opnå sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse
Jernbanesession 10 Ny bekendtgørelse om krav til sikkerhedsledelsessystemer for virksomheder, der skal opnå sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse Trafik- og Byggestyrelsens Sikkerhedskonference
Læs mereFULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC
Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereHenrik Tofteng A/S Divello A/S
A/S Divello A/S For audit d. 02.-08.08.2013 vedr. DS Certificering A/S Kollegievej 6 2920 Charlottenlund /Runetoften 14, 1 8210 Aarhus V Tlf.: +45 72 24 59 00 Fax: +45 72 24 59 02 Auditoplysninger Audittype...
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereRedegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet
Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet i 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Kvalitetspolitik 2. Kvalitetsmål 3. Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet
Læs mereDronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C
KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester
Læs mereRevideret Miljøledelsesstandard
Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner
Læs mereIT-sikkerhedspolitik for
Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereMILJØET PÅ ØRESUNDSBRON
MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON Miljøledelsessystem Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds bron mellem
Læs mereStatus på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.
1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereProcesoptimering og Ledelsessystemer
Procesoptimering og Ledelsessystemer Den lette forståelse til ledelsessystemer og standardernes anvendelse. Optimer jeres processer og dokumenter det. Reducer drifts- omkostningerne. Styrk din konkurrenceevne.
Læs mereMiljøtemadag. Den 14. juni 2016 HUSET, Middelfart
Miljøtemadag Den 14. juni 2016 HUSET, Middelfart Program - formiddag Kl. 09.30 Velkommen Nye miljøudfordringer jf. EcoPorts og match med praksis i Danmark. Danske Havnes Miljøværktøjskasse Kl. 10.00 v/nete
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereMus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)
Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern
Læs mereOverordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune
Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013
Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi
Læs mereInformationssikkerhedspolitik
Holbæk Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2013 Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Holdning og principper 4 4. Omfang 4 5. Informationssikkerhedsniveau 5 6. Organisering
Læs mereAt sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.
Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver
Læs mereUDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)
UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende
Læs mereKompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.
HR 4. juli 2016 PEIT Kompetencestrategi for Ankestyrelsen 1. Indledning Ankestyrelsens kompetencestrategi gælder for alle medarbejdere i styrelsen uanset organisatorisk placering, uddannelsesbaggrund og
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereTitel Nr. Udgave dato Svendborg Kommunes overordnede kvalitetspolitik og mål for natur- og miljøområdet.
Generelt Kvalitetsstyringssystemet beskriver kvalitetspolitik og - mål, ansvarsfordeling samt de procedurer, som dokumenterer, at Svendborg Kommune lever op til kravene i kvalitetsstyringsloven. Udover
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Aftalens status og kontraktens opbygning
1. Aftalens parter Mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og er indgået følgende AFTALE om driften af 2. Aftalens status og kontraktens opbygning Nærværende dokument udgør en driftskontrakt mellem og Kultur-
Læs mereAnalyserapport. inden sommerferien
1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk
SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en
Læs mereArbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik
Arbejdsmiljøpolitik Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Målsætninger for arbejdsmiljøet 3 Ambitioner 3 Kendetegn 4 Arbejdsmiljøorganisationen 4 Arbejdsmiljø og kommunikation
Læs mereOrganisering og styring af informationssikkerhed. I Odder Kommune
Organisering og styring af informationssikkerhed I Odder Kommune Indhold Indledning...3 Organisationens kontekst (ISO kap. 4)...3 Roller, ansvar og beføjelser i organisationen (ISO kap. 5)...4 Risikovurdering
Læs mereRegler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 11 Intern Kontrol Bilag 11.1 Intern Kontrol
Bilag til Regler for økonomistyring og registreringspraksis Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 11 Intern Kontrol Bilag 11.1 Intern Kontrol Forelagt revisionen: juni 2018 Godkendt
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-2
Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag den 19. september2019 20.17 1 met ser således ud: 20.17 2 met ser således ud: 20.17 3 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1 15 medlemmer 20.17 4 12 medlemmer 20.17
Læs mereProjekt Grøn Smiley i SUF Arbejdsmiljø- og miljøledelse. Implemetntering af Grøn Smiley
Implemetntering af Grøn Smiley Fordele for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet Synliggørelse Hvordan attraktivt? Hvilke barrierer? Evaluering Ekstern auditor OHSAS 18001:2008-udfordringer 1 Projekt
Læs mereStyrket samspil på det samlede børneområde
Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET
Læs mereKvalitets- og miljøhåndbog
Kvalitets- og miljøhåndbog Denne håndbog er en autentisk håndbog fra en dansk produktionsvirksomhed anno 2008.03.07 Kun navne er skjulte. Godk.: Dato: 07-03-08 Side 1 af 21 H Forord Denne kvalitets- og
Læs mereFOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA
FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S
2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for
Læs mereSTRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016
STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereVelkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2
Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05
Læs mereBallerup Kommune Politik for databeskyttelse
BALLERUP KOMMUNE Dato: 31. maj 2018 Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse 85.15.00-P30-1-18 Politik for databeskyttelse i Ballerup Kommune Denne databeskyttelsespolitik er den overordnede ramme
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik
Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...
Læs mereInformationssikkerhedspolitik For Aalborg Kommune
Click here to enter text. Infor mationssi kkerhedspoliti k 2011 «ed ocaddressci vilcode» Informationssikkerhedspolitik For Aalborg Kommune Indhold Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Målsætning... 3 Sikkerhedsniveau...
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereKvalitet, sikkerhed og miljø i DONG
Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det
Læs mereEMAS - praktiske anliggender
EMAS - praktiske anliggender Indhold Trin i miljøledelse... 0 Miljøredegørelsen... 1 Beskrivelse af virksomheden... 2 Miljøpolitik og ledelsessystem... 3 Beskrivelse af virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger...
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium
18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedspolitik
Overordnet Informationssikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. 4. juni 2018 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sagsnr.
Læs mereI KØBENHAVNS KOMMUNE (KFF-KBH) I
FORRETNINGSORDEN FOR KFF s FÆLLESREPRÆSENTATION I KØBENHAVNS KOMMUNE (KFF-KBH) I henhold til samarbejdsaftalens 6 fastsættes følgende regler om fællesrepræsentationens virksomhed: 1. Ordinært møde i fællesrepræsentationen
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereWorkshop 1. Hvad er Arbejdsmiljøledelse og hvorfor fokus på ulykkesforebyggelse?
Workshop 1 9.30 15 Velkommen, præsentation af program og deltagere 30 Forventninger og indsats Hvad er Arbejdsmiljøledelse og hvorfor fokus på ulykkesforebyggelse? Runde om forventninger. Introduktion
Læs mereHovedbestyrelsen (herefter HB) agerer i henhold til følgende forretningsorden:
Vedtaget d. 22. november 2014 Forretningsorden for CISV Danmarks Hovedbestyrelse CISV Danmark er etableret som en selvstændig organisation i Danmark. CISV Danmark er tilsluttet CISV International og agerer
Læs mereDE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK
Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs merePROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER
PROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER Foreningen Nydansker og LG Insight bistår kommunen med at gennemføre et udviklingsforløb, hvor organisation og medarbejdere klædes på til at implementere
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik
Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...
Læs mereMiljøledelseshåndbog. Bocentret Sundbygård Røde Mellemvej 52 2300 København S
Miljøledelseshåndbog Bocentret Sundbygård Røde Mellemvej 52 2300 København S Indhold Indhold...2 Miljøpolitikker...3 Miljøpolitik...3 Bocentret Sundbygårds lokale miljøpolitik...4 Kommunikation af miljøpolitik...5
Læs mereProcedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning
Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning
Læs mereAssens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information
Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,
Læs mereProcedure for intern audit
Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mere