Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk Sag nr. 223 07 014 Kontakt Morten Sass Glarbo Projektleder Peter Poulsen ppo@ Kvalitetssikring Charlotte S. Jensen csj@ Revision nr. 6 Udgivet

Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 1.1 Anvendelsesområde 4 1.2 Erfaringer i Viborg Kommune 4 1.3 Database med registrerede opstuvninger 4 2 Dimensioneringspraksis bliver funktionspraksis 5 2.1 Valg af funktionskrav 6 2.2 Den virkelige effekt 8 2.3 Valg af sikkerhedstillæg 8 2.3.1 Statistisk usikkerhed 9 2.3.2 Forøget regnintensitet pga. klimaændringer 10 2.3.3 Befæstede arealer i eksisterende oplande 10 2.3.4 Befæstede arealer i nye oplande 10 2.3.5 Vandstandsstigninger i recipient pga. klimaændringer 11 2.4 Samlede sikkerhedstillæg 11 2.5 Teknisk resumé 11 3 Betydning for anlægsudgifterne 13 4 Forudsætninger i MOUSE og MIKE URBAN 14 4.1 Overflademodel 14 4.2 Oplandsarealer 14 4.3 Beregningskonstanter 14 4.4 Rørmodel 14 4.5 Modelkalibrering 15 5 Tekst i spildevandsplanen 16 5.1 Regler for nye kloakker 16 5.2 Regler for eksisterende kloakker 17 5.3 Simple beregninger 17 6 Referencer 18 Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 2

1 Formål I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som omhandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Hovedparten af DS/EN 752 falder i god tråd med den praksis, der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer har den hidtidige praksis i Danmark været: 1. Fælleskloakker dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. 2. Separatkloakker dimensioneres, så regnvandsledningerne højst bliver overbelastet én gang årligt. I DS/EN 752 er der væsentlige tilføjelser til de hydrauliske dimensioneringskriterier, nemlig at ledningerne i byområder højst må blive overbelastet hvert 5. år for både fælles- og separatkloak. Desuden må der højst forekomme oversvømmelse af kældre eller terræn én gang hvert 30. år. DS/EN 752 åbner dog mulighed for, at en gældende national praksis kan erstatte de hydrauliske dimensioneringskriterier. Derfor iværksatte DANVA en juridisk undersøgelse. Denne viste, at en fælles dansk praksis, som følges af mange kommuner, vil veje tungere end de anbefalinger, der er indeholdt i DS/EN 752. Det er i bestræbelserne på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis, der er i overensstemmelse med danske traditioner, og som udgør en naturlig fortsættelse af den hidtidige praksis, at Skrift 27 /8/ er blevet til. Det er DANVA s forhåbning og forventning, at hele branchen kommuner og rådgivere tager Skrift 27 i anvendelse, da det alternativt vil være de skrappere krav i DS/EN 752, der vil danne retspraksis. Skrift 27 forventes hermed at danne præcedens ved retslige afgørelser omhandlende erstatningspligt ved skader, der er forårsaget af kloakker, som er underdimensionerede. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 3

1.1 Anvendelsesområde Den nye praksis gælder for alle: 1. nye kloakanlæg, 2. fuldt ud fornyede kloakoplande, 3. fornyede ledninger. De hidtidige dimensioneringsregler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. 1.2 Erfaringer i Viborg Kommune Viborg Kommune modtager kun få henvendelser fra borgere, der har fået kloakvand i kælderen i forbindelse med store regnskyl. Dog har særligt store regnskyl senest i august 2006 givet anledning til flere henvendelser. 1.3 Database med registrerede opstuvninger Kommunen vil fremover registrere henvendelser i en database omkring opstuvning på terræn, generel oversvømmelse, vand i kældre og lignende hændelser. Databasen vil blive ajourført med de henvendelser kommunen modtager fra borgerne samt slamsugerfirmaer, Falck, forsikringsselskaber, rengøringsfirmaer o.l. Figur 1.1 Eksempel på oversvømmelse af terræn som skyldes, at kloakken ikke har tilstrækkelig kapacitet Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 4

2 Dimensioneringspraksis bliver funktionspraksis Den lange danske tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl bygger på de forudsætninger, som de tidligere forholdsvis simple beregningsmetoder kunne håndtere. Imidlertid har typen af opgaver ændret sig de sidste 25 år i forhold til de forudsætninger, den nuværende dimensioneringspraksis bygger på. I dag er der fokus på fornyelse af afløbssystemer. Derudover er en lang række af nye metoder og komponenter taget i brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. Problemstillingen har været at opstille en funktionspraksis, som fastlægger betingelserne for dimensionering af såvel nyanlagte som fornyede afløbssystemer. Følges den nye funktionspraksis i Danmark bryder denne med den nuværende dimensioneringspraksis på følgende afgørende punkter: 1. Der skal være en mindste gentagelsesperiode for opstuvning til givne kritiske niveauer f.eks. kældre eller terræn. 2. Der skal ved fornyelse tages udgangspunkt i den oplevede effekt af opstuvninger ikke i den beregningsmæssige. 3. Der tages separat stilling til et bevidst valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte usikkerhedsberegninger. Figur 2.1 Eksempler på oversvømmelse af terræn Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 5

2.1 Valg af funktionskrav En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et kommunalt kloakanlæg er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse af kældre og terræn ved daglig drift. Brugerne kan imidlertid ikke forvente, at kloakken kan dimensioneres, så oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. Uanset hvor meget kloakken udbygges, vil der med års mellemrum forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser af blandt andet kældre og terræn. Til opfyldelse af funktionskravene skal kommunen: 1. formulere et serviceniveau, der generelt skal overholdes, 2. forholde sig til, om kommunens serviceniveau skal være højere end minimumskravene i Skrift 27. Dette sker ved at opstille skærpede krav. Minimumskrav: I den efterfølgende tabel er opstillet minimumskravene i Skrift 27 /8/: Arealanvendelse Fælleskloak for regn- og spildevand Bolig- og erhvervsområder Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til kritisk kote = terræn 10 år Separatkloak, regnvandsdel Bolig- og erhvervsområder 5 år Separatkloak, regnvandsdel Grønne områder 2 år Tabel 2.1 Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelsen. Alle beregninger skal udføres med edb modellen Mouse. Som regndata skal benyttes en CDS regn ved beregning af ledninger og en historisk regn fra en nedbørsmåler ved beregning af statistik for årlige aflastede mængder. I Viborg Kommune er der opstillet flere regnmålere. To af disse er opstillet i 2005 og tilsluttet Spildevandskomiteens regnmålersystem. De er placeret i Viborg by henholdsvis ved Katmosevej (Park & Vejservice) og ved Klostermarken (Hedeselskabet). I /12/ er beregningerne beskrevet nærmere. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 6

Figur 2.2 Eksempel på nedbørsmåler placeret ved Park & Vejservice på Katmosevej i Viborg Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i Skrift 27 er opstillet på baggrund af erfaringer. Det vurderes, at de udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende dimensioneringspraksis. Skrift 27 angiver, at det er en almindelig opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der er en generel sammenhæng mellem: Opstuvning til: Ledningstop Almindelig kælderkote Terræn Tabel 2.2 Fælleskloak hvert 2. år hvert 5. år hvert 10. år Sammenhæng mellem opstuvninger og gentagelsesperiode for fælleskloak. Det skal bemærkes, at lokale forhold kan give store udsving i nævnte sammenhæng Der er i Skrift 27 ikke opstillet en sammenhæng for separatkloak. Skærpede krav: Skærpede krav er valg af en lavere kritisk kote for opstuvning end terræn, der forekommer med samme hyppighed. Kritisk kote kan f.eks. vælges til 1 meter under terræn. De skærpede krav skal gælde for alle offentlige kloakanlæg i kommunen. Anlægsudgiften ved etablering eller fornyelse af afløbssystemet vokser med gentagelsesperioden for den regn, som afløbssystemet dimensioneres for. Samtidig reduceres omkostningerne til udbedring af skader som følge af opstuvninger. Dette er principielt vist i den efterfølgende figur 2.3. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 7

Figur 2.3 Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægsomkostninger og skadeomkostninger omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperiode Da erfaringerne med drift af kloakkerne i Viborg Kommune viser, at antallet af oversvømmede kældre ikke er stort, vil Viborg Kommune ikke indføre de skærpede krav. Kommunens dimensioneringspraksis for kloakanlæg følger dermed de minimumskrav, der er opstillet i tabel 2.1. 2.2 Den virkelige effekt Edb beregninger af kommuners afløbssystemer viser normalt opstuvninger i nogle områder, selvom der ikke er konstateret problemer med kloakvand i kældrene. I tråd med kommunens praksis løses alene de konstaterede problemer og ikke de teoretisk beregnede. 2.3 Valg af sikkerhedstillæg Tidligere indeholdt metoden for beregning og dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og oversvømmelser. Ved fremkomsten af edb modeller til simulering af vandmængder og opstuvninger i afløbssystemer blev der fokuseret på størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved bortfaldt den tidligere udefinerede sikkerhed mod oversvømmelser af kældre. Det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende beregninger med den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden og derefter håndtere den uundgåe- Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 8

lige usikkerhed i beregninger og forudsætninger, som følge af fysiske ændringer i kloakoplandet. Som konsekvens heraf indbygges et sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. Det bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på figur 2.4, vise sig at være større end det traditionelle ubevidste valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning og klimaændringer. Resultat Traditionel dimensionering Anbefalet praksis Bevidst valgt sikkerhedstillæg Ubevidst valgt sikkerhedstillæg Indførelse af computermodeller Hidtidig praksis Intet sikkerhedstillæg 1970 2000 Tid Figur 2.4 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den traditionelle dimensionering med ubevidst valgt sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillægget I det efterfølgende gennemgås de forskellige muligheder for valg af sikkerhedstillæg og valget af disse. 2.3.1 Statistisk usikkerhed Der er statistisk usikkerhed ved valg af bl.a. regnserie, afløbskoefficient og Manningtal for ledningerne. I afsnit 4 er valget af disse parametre beskrevet. Parametrene er valgt på den sikre side. Herved er der valgt et ubevidst sikkerhedstillæg, hvis størrelse ikke kendes. Sikkerhedstillægget for statistisk usikkerhed sættes derfor til 0 %. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 9

2.3.2 Forøget regnintensitet pga. klimaændringer Rent statistisk er nedbøren i de senere år steget. Det forventes, at nedbøren på grund af et varmere klima vil øges gennem det 21. århundrede. Dette betyder, at regnintensiteten for samme gentagelsesperiode vil øges med 15-30 %. Spildevandskomiteen anbefaler i Skrift 29 /10/ valg af et sikkerhedstillæg. Det er valgt at tage udgangspunkt i sikkerhedstillægget for gentagelsesperioden på 10 år. Sikkerhedstillægget for klimaændringer sættes derfor til 30 %. 2.3.3 Befæstede arealer i eksisterende oplande I afsnit 4 er beskrevet, at der skal anvendes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Denne faktor udtrykker hvor stor en del af de befæstede arealer, der afvander til kloakken. Normalt er den lavere, nemlig mellem 0,7 og 0,9. Dette skyldes, at tagrender kan være stoppede, fortove hælder mod grønne arealer, kapaciteten i stikledninger er begrænset m.v. Derfor er der allerede valgt et ubevidst sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget for befæstede arealer sættes derfor til 0 %. 2.3.4 Befæstede arealer i nye oplande I nye kloakoplande kendes det befæstede areal ikke på forhånd. Derfor tages der udgangspunkt i den pågældende lokalplans angivelse af bebyggelsesprocenter. Nye boligområder ekskl. grønne områder: Ved fuld separering skal kloakken dimensioneres efter et befæstet areal, der udgør grundens bebyggelsesgrad i % tillagt 10 % af grundens areal samt befæstede vejarealer. Ved delvis separering hvor tag- og overfladevandet nedsives på egen grund, skal kloakken alene dimensioneres for befæstede vejarealer. Nye erhvervsområder ekskl. grønne områder: Ved fuld separering skal kloakken dimensioneres efter et befæstet areal, der udgør grundens bebyggelsesgrad i % tillagt 30 % af grundens areal samt befæstede vejarealer. Hvis bebyggelsesgraden er 70 % sættes det befæstede areal til 100 %. Grønne områder: Det befæstede areal for lokalplanudlagte grønne arealer sættes til 0 % i både bolig- og erhvervsområder. Tabel 2.3 Bestemmelse af befæstet areal i byggemodninger Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 10

Den beskrevne bestemmelse af det befæstede areal forventes, at ligge tæt på det maksimalt opnåelige for de enkelte områder. Normalt vil det udbyggede befæstede areal være lavere. Derfor bliver der også her et ubevidst sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget for befæstede arealer sættes derfor også til 0 % i nye oplande. 2.3.5 Vandstandsstigninger i recipient pga. klimaændringer Meget få udløb i Viborg Kommune vil være påvirket af højvande i Limfjorden (Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning). Normalt anvendes en dimensionsgivende vandstandskote på ca. 0,5 meter for Limfjorden, da de dimensionsgivende regnhændelser p.t. falder i sommerperioden. I fremtiden vil de dimensionsgivende regnhændelser ikke kun optræde i sommerhalvåret, men fordele sig året rundt. De høje vandstande i Limfjorden optræder normalt i vinterhalvåret, hvorfor der er behov for et sikkerhedstillæg. I Limfjorden bliver vandstanden maksimalt op til ca. kote 2,0 meter. Det forventes dog ikke, at så høje vandstande optræder ved dimensionsgivende regnhændelser. Sikkerhedstillægget vælges derfor til 0,5 meter for Limfjorden. Dermed bliver den dimensionsgivende vandstand for udløb til Limfjorden 1,0 meter. 2.4 Samlede sikkerhedstillæg I den efterfølgende tabel er de valgte sikkerhedstillæg opstillet: Usikkerhed Sikkerhedstillæg Statistisk 0 % Klimaændringer 30 % Befæstede arealer 0 % Vandstandsstigninger udover 0,5 meter 0,5 meter Tabel 2.4 Valgte sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udtrykkes ved en sikkerhedsfaktor på 1,3 som de dimensionerende regnintensiteter multipliceres med. Vandstandsstigningen udtrykkes som en randbetingelse i modelberegningen, som bliver 1,0 meter for Limfjorden. 2.5 Teknisk resumé Ved beregning af alle kloakanlæg skal edb modellen Mouse anvendes. Som datagrundlag skal anvendes hydrologisk reduktionsfaktor, Manningtal m.m. som beskrevet i afsnit 4. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 11

Som regnhændelse skal anvendes en CDS-regn baseret på landsregnrækken. Alle regnintensiteter skal multipliceres med sikkerhedstillæg 1,30. Ved beregning af større kloakoplande, skal det vurderes, om der er skal foretages en beregning med en historisk regnserie og langtidssimulering LTS med Mouse. Dette forventes alene at blive aktuelt for beregninger i forbindelse med fornyelse af eksisterende afløbssystemer, hvor Herning regnserien anvendes. Inden der foretages en beregning af eksisterende afløbssystemer skal der udsendes spørgeskemaer, for at konstatere om der er problemer med opstuvninger i kældre o.l. Med tiden skal kommunens kommende register med henvendelser omkring oversvømmede kældre anvendes i stedet for. Figur 2.5 Eksempel på længdeprofil fra edb beregning med Mouse Hvis det alene er enkelte ledninger i et eksisterende opland, der skal fornys, skal dimensionen opfylde funktionspraksis, som om alle ledninger i kloakoplandet skal fornys. Dette betyder imidlertid, at borgerne først kan forvente den fulde effekt af den nye funktionspraksis, når alle væsentlige ledninger i oplandet er fornyet. I forbindelse med beregningerne skal det sikres, at forbedringen ikke giver hydrauliske problemer nedstrøms. I eksisterende afløbssystemer skal det befæstede areal fastlægges som beskrevet i afsnit 4.2. Befæstet areal i byggemodninger Kloakken skal udføres som separatkloak og befæstede arealer fastlægges efter Tabel 2.3. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 12

3 Betydning for anlægsudgifterne Når kloakken dimensioneres efter den beskrevne funktionspraksis, vil det betyde behov for større kloakker. I den efterfølgende tabel er opstillet et eksempel på dimensionsgivende vandføringer efter nuværende dimensioneringspraksis og kommende funktionspraksis i separatkloakerede oplande. Gentagelsesperiode Intensitet Sikkerheds- Vandføring [l/s/red. ha] faktor [l/s/red. ha] Nuværende: T = 1 år 110 1,0 110 Nye: T = 5 år 183 1,3 240 Tabel 3.1 Dimensionsgivende vandføringer ved nuværende dimensioneringspraksis og nye funktionspraksis for regnvandsledninger Tabel 3.1 viser bl.a., at den dimensionsgivende vandføring bliver godt dobbelt så stor efter indførelse af den nye funktionspraksis. Beregninger viser, at indførelse af den nye funktionspraksis med de valgte sikkerhedsfaktorer vil betyde, at ledninger i gennemsnit skal være én dimension større. Ved lægning af ledninger én dimension større er det stort set kun rørprisen, der øges. Derfor vil stigningen i anlægsudgifterne ved udskiftning af eksisterende ledninger være ca. 10 %. Ved ledninger i byggemodninger vil stigningen være ca. 15 %, da ledningsprisen udgør en større andel af anlægsudgiften, da vejbelægningen ikke afholdes af kloakforsyningen. Dimensionering af ledninger med edb modellen Mouse på konkrete oplande efter den nuværende dimensioneringspraksis og den kommende funktionspraksis viser imidlertid, at det ikke er alle ledninger, der skal øges med én dimension. Årsagen til dette er bl.a., at opmagasinering i ledningerne reducerer den dimensionsgivende vandføring i forhold til tabel 3.1. samt at der er reservekapacitet, da ledninger produceres med spring i dimensionerne. Det konkluderes derfor, at indførelse af den nye funktionspraksis i sig selv vil betyde, at anlægsudgifterne vil stige med 10-15 %. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 13

4 Forudsætninger i MOUSE og MIKE URBAN I afsnittet gennemgås forudsætningerne ved opstilling af model i MOUSE og MIKE URBAN, som i det efterfølgende alene betegnes som MOUSE. 4.1 Overflademodel I afløbsmodellen MOUSE anvendes den simple overflademodel A. Øvrige forudsætninger for de hydrauliske beregninger fremgår af de efterfølgende afsnit. 4.2 Oplandsarealer Til fastlæggelse af oplandsarealerne for de enkelte brønde anvendes kommunens digitale kloakkort. Oplandsgrænsen mellem to brønde vælges som udgangspunkt midt på ledningsstrækningen. I tilfælde af hydraulisk betydende enkelttilslutninger kontrolleres stikoplysninger og bygningsplaner, for dermed at sikre en korrekt anbringelse af tilslutningen ved beregningen. 4.3 Beregningskonstanter Alle afløbskoefficienter revurderes. De befæstede flader bestemmes ud fra det digitale grundkort suppleret med luftfoto og/eller besigtigelser i marken. Til opgørelse af befæstelsesgraden vægtes arealer fra de enkelte flader, der har afløb til kloakken, som angivet i efterfølgende tabel 4.1. Arealtype Vægt Impermeabel (tag, asfalt, fortov, beton o.l.) 1,0 Permeabel (grønne områder, haver o.l.) 0,0 Tabel 4.1 Vægtning af arealflader Der benyttes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Dette betyder, at det beregningsmæssigt forudsættes, at alle befæstede flader har afløb til kloakken. Reduktionsfaktoren indgår i følgende udtryk: Afløbskoefficient = befæstelsesgrad reduktionsfaktor Der anvendes et initialtab på 0,6 mm, en overfladeafstrømningstid på 7 minutter og en rektangulær oplandsform. 4.4 Rørmodel Ved valg af brøndbundens udløbsform, anvendes oplysningerne fra brøndrapporterne, angivet i rapportens bemærkningsfelt. De forskellige udløbsformer fremgår af efterfølgende tabel 4.2. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 14

MOUSE-nr. MOUSE betegnelse Brøndrapport Enkelttabskoefficient B1 1 Afrundet udløb 0,25 B2 2 Skarpkantet udløb 0,50 B3 3 Udløbsrør ført ind i brønd 0,75 B4 4 Ingen bratte tværsnitsændringer 0,00 Tabel 4.2 Udløbsform Hvis udløbsformen ikke er angivet i brøndrapportens bemærkningsfelt anvendes skarpkantet udløb (MOUSE-nr. 2). Vandføringsevnen i ledningerne afhænger af rørmaterialets ruhed og dermed af Manningtallet. I beregningerne anvendes de Manningtal, der fremgår af efterfølgende tabel 4.3. I kommunens database benyttes den indre dimension af plastledninger, hvorfor der anvendes samme Manningtal som for betonledninger. Status for ledning Rørmateriale Manningtal Eksisterende Beton 75 Plast 75 Ler og andet 70 Projekteret Beton 80 Plast 80 Tabel 4.3 Manningtal 4.5 Modelkalibrering Kommunen laver et udtræk fra BBR-registeret over ejendomme med kældre. Til ejere af disse ejendomme udsendes et spørgeskema, som har til formål at fastlægge eventuelle problemer med opstuvning af kloakvand i kælderen, inden for de seneste 4-5 år. Viborg Kommune har udført denne registrering for fælleskloakken i Viborg by i 2008. Kommunen kan nivellere relevante kælderkoter, for de ejendomme, der har observeret et uacceptabelt antal opstuvninger. De registrerede kælderopstuvninger sammenholdes med MOUSE-modellens resultater, og eventuelle afvigelser forklares. Kalibreringen af MOUSE-modellen ud fra vandføringsmålinger kan finde sted i meget specielle tilfælde, hvilket vurderes individuelt, da dette er meget ressourcekrævende. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 15

5 Tekst i spildevandsplanen Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i Skrift 27 /8/, er blandt andet en forventning om, at kloakkerne på grund af klimaændringer fremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil. I Skrift 28 /9/ konkluderes det, at noget kan tyde på, at de observerede kraftigere regn i de seneste 10 år vil fortsætte i årene fremover. De dimensionsgivende regnintensiteter i Skrift 28 er dog næsten de samme, som dem landets kommuner har anvendt i mange år ved dimensionering af kloakker. Viborg Kommune vil følge udviklingen og ændre dimensioneringsgrundlaget for kloakken, hvis der er belæg herfor. Viborg Kommune har besluttet at tage højde for de varslede klimaændringer. Derfor dimensioneres kloakkerne generelt med et 30 % stort sikkerhedstillæg til de dimensionsgivende regnintensiteter, som anbefalet i Skrift 29 /10/. Større kloaksystemer skal beregnes med edb modeller. I (henvisning til nærværende notat) er en mere detaljeret beskrivelse af den nye funktionspraksis. Indførelse af den nye funktionspraksis vil betyde, at anlægsinvesteringen i nye og fornyede kloakker i gennemsnit vil stige med 10-15 %, pga. større dimensioner af ledninger. Den nye funktionspraksis vurderes at give mindst samme sikkerhed mod oversvømmelse som de hidtidige regler set over de næste mange år. 5.1 Regler for nye kloakker Ved indførelsen af den nye funktionspraksis vil det for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2009, gælde, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn, der skyldes manglende kapacitet i kloakken, som minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. Overbelastning af kloakanlæg under kraftige regn/tordenbyger kan ikke undgås uden ekstremt store ledninger og bassiner med deraf følgende store anlægs- og driftsudgifter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable. Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 16

5.2 Regler for eksisterende kloakker De hidtidige regler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. Disse er: 1. Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre. 2. Separatkloakken dimensioneres, så regnvandsledningerne højst bliver overbelastet én gang årligt, mens spildevandsledningerne aldrig må blive overbelastet. 5.3 Simple beregninger Få og simple ledningsstrækninger kan beregnes ved håndregning uden brug af Mouse. Ved håndregning dimensioneres ledningen efter fuldtløbende kapacitet og ikke ved opstuvning til terræn. Med udgangspunkt i den angivne sammenhæng i Tabel 2.2 mellem fuldtløbende ledning og opstuvning til terræn, samt at der er indbygget en del skjulte sikkerheder i håndregningen, har kommunen valgt de i efterfølgende Tabel 5.1 anførte regnintensiteter ved håndregning. Gentagelsesperiode Kloakeringsform Regnintensitet Tabel 5.1 [l/s/red. ha] T = 5 år Separat regnvand 190 T = 10 år Fællessystem 240 Dimensionsgivende regnintensiteter for fuldtløbende ledning. De må kun anvendes ved håndregning af få og simple ledningsstrækninger. Intensiteterne er inkl. et 30 % stort sikkerhedstillæg Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 17

6 Referencer Numre på referencer i den efterfølgende tabel er de samme som anvendes i spildevandsplanen, hvorfor de ikke er komplette. Nr. Beskrivelse 8 Skrift nr. 27. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, dateret den 1. oktober 2005. 9 Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning (1979-2005), dateret den 10. oktober 2006. 10 Skrift nr. 29. Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, dateret den 13. august 2008. 12 Viborg Kommune. Paradigma for udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner, dateret den 27. september 2007 Orbicon A/S: Sag nr. 223 07 014 18