SOLCELLER. er blevet en god forretning

TEMA: SOLCELLER 34 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2011

SOLCELLER er blevet en god forretning Nye skatteregler gør investeringen i solceller mere attraktiv end nogensinde før, og bringer tilbagebetalingstiden ned på omkring 11 år. For 150.000 kroner solceller på taget sikrer husstanden strøm til en fast, lav pris de næste 25 år. Af: Karin Wain Foto: Carsten Ingemann, image2use Illustrationer: Martin schwartz Solceller er ikke længere en teknologi forbeholdt miljøentusiaster. Ganske almindelige parcelhusejere får i stigende grad øjnene op for solel i stikkontakterne, og de kan med en investering på 150.000 kroner dække husstandens årlige elbehov i de næste 25 år. Mens prisen på solceller de seneste år er dalet med 40 procent og ser ud til at falde yderligere, går energipriserne kun en vej opad. De senere år er elpriserne i gennemsnit steget med fire procent om året, men det stopper næppe her. Et anlæg til 150.000 kroner, som giver strøm nok til at dække en gennemsnitsfamilies årsforbrug, har tjent sig selv hjem efter ca. 11 år. I de efterfølgende år er der tale om ren opsparing, og f.eks. i år 20 har boligejeren tjent 156.000 kr.

TEMA: SOLCELLER Årsagen til den gode økonomi er nye skatteregler og de stigende elpriser. Strøm bliver dyrere og dyrere. Når solcellerne først er monteret, producerer de energi i de næste 25 år til en fast, lav pris. De bliver faktisk en større og større gevinst fra dag til dag, hvis man går ud fra, at elpriserne fortsætter med at stige, siger arkitekt Kirsten Sander. Både gennem sin tilknytning til Energitjenesten og via sin plads i Bolius ekspertpanel møder hun næsten dagligt spørgsmål om solceller fra boligejere, der er ved at få øjnene op for den Co2-neutrale teknologi. Jeg oplever helt klart en stigende interesse for solceller blandt boligejere. Det er noget, der er attraktivt for alle typer af familier, især hvis de alligevel står overfor en renovering af taget, siger Kirsten Sander. En gennemsnitsfamilie bruger årligt omkring 5.000 kilowatt-timer (kwh), og med energiselskabernes dagspris for en enkelt kilowatttime, der nemt når to kroner, er der mange penge at spare. Indtil nu har den trods alt betydelige investering i solcellerne skulle regnes med i prisen for den enkelte kilowatt-time solel. Men nye skatteregler gør det nu muligt for boligejere at afskrive hele investeringen, og bringer dermed tilbagebetalingstiden på et standard solcelleanlæg ned til omkring 11 år mod tidligere omkring 15. Beregninger fra Revision Limfjord viser ligefrem, at investeringen fungerer som en opsparing, der efter 20 år har sikret boligejeren godt 156.000 kr. Hos Dansk Solcelleforening er formand Signe Antvorskov Krag begejstret. Den nye fradragsordning har med et slag gjort solceller til en decideret god forretning lige til højrebenet, siger hun. Den nye skatteregel er del af den lille håndfuld lovændringer, der i de senere år har gjort solceller til en stadig mere attraktiv investering. Senest giver en netop indført lovændring husstande med to voksne mulighed for at fratrække op mod 30.000 kroner på udgifter til håndværkere. Af de 150.000 kroner, et Træk det hele fra! De nye skatteregler betyder, at du i dag kan afskrive hele investeringen i solcelleanlægget. Det sker sådan: Hvis en husejer investerer 100.000 kroner i et solcelleanlæg, kan han det første år fratrække 25 % eller 25.000 kroner i sin personlige indkomst og opnår dermed en skattefordel. Året efter er der 75.000 kroner tilbage af investeringen, og husejeren kan nu trække yderligere 25 % eller 18.750 kroner af det beløb fra sin personlige indkomst og så fremdeles i årene fremover, indtil samtlige 100.000 kroner er afskrevet. Afskrivningen sker efter Ligningslovens 8P, der giver adgang til at anse et VE-anlæg (f.eks. et solcelleanlæg) som en virksomhed. Dermed er investeringen afskrivningsberettiget, uanset at anvendelsen er 100 % privat. 36 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2011

standard solcelleanlæg koster, udgør omkostningerne til montage og installation omkring 20.000 kroner, som dermed kan trækkes fra i skat. Siden 2005 har den såkaldte nettomålerordning gjort det muligt for husejere med et solcelleanlæg på maksimalt seks kilowatt, der er koblet til elforsyningen, at modregne den strøm, solcellerne producerer, i regningen fra elselskabet. Den mængde overskydende el, solcellerne producerer på solrige dage, må husstanden hente igen, når solen ikke skinner, uden at det koster ekstra. Regningen gøres op med elselskabet en gang om året. Har husstanden brugt mere el, end den har produceret, betales den aktuelle dagspris på omkring to kr./kilowatttime. Har solcelleanlægget omvendt produceret mere, end husstanden har brugt, får husejeren blot 60 øre/kilowatt-time. Sørg derfor for, at anlæggets produktion ikke overstiger familiens elforbrug; der er jo ingen grund til kun at få 60 øre for noget, der er to kr. DE NYE REGLER INDEBÆRER, AT DET ALTID VIL KUNNE BETALE SIG AT INSTALLERE SOLCELLER. værd. HENRIK IFVERSEN, REVISION LIMFJORD. Spørg en ekspert Medindehaver af Revision Limfjord, Henrik Ifversen, har de seneste 25 år beskæftiget sig med økonomien i vedvarende energianlæg, og han er overbevist om, at den nye skatteregel i kombination med de øvrige skattemæssige fordele meget vel kan varsle et gennembrud for solcelleteknologien. Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se solceller på rigtig, rigtig mange hustage i de kommende år. Er anlægget dimensioneret, så det passer til husstandens forbrug, indebærer de nye regler, at det altid vil kunne betale sig at installere solceller, ØKONOMIEN I ET SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg til 150.000 kr. 1) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 År 11 År 12 År 13 Elproduktion, i kwh 2) 5.500 5.473 5.445 5.418 5.391 5.364 5.337 5.310 5.284 5.257 5.231 5.205 5.179 Elpris, i kr. 3) 2,00 2,08 2,16 2,25 2,34 2,43 2,53 2,63 2,74 2,85 2,96 3,08 3,20 Værdi af elproduktion, i kr. 4) 11.000 11.383 11.779 12.189 12.613 13.052 13.506 13.976 14.463 14.966 15.487 16.026 16.583 Forsikring, vedligehold, i kr. 5) -1.000-1.020-1.040-1.061-1.082-1.104-1.126-1.149-1.172-1.195-1.219-1.243-1.268 Renter i kr. 6) -7.500-6.585-5.796-5.093-4.444-3.828-3.226-2.623-2.010-1.376-559 40 320 Sparet skat, i kr. 7) 15.799 12.005 9.125 6.928 5.238 3.927 2.895 2.069 1.393 3.951-558 -787-885 Til disposition til afdrag 18.299 15.783 14.068 12.963 12.324 12.046 12.049 12.273 12.674 16.346 13.151 14.035 14.750 Akkumuleret værdi -150.000 kr. 8) -131.701-115.918-101.850-88.887-76.563-64.516-52.467-40.194-27.520-11.174 1.977 16.012 30.762 Solcelleanlæg til 150.000 kr. 1) År 14 År 15 År 16 År 17 År 18 År 19 År 20 År 21 År 22 År 23 År 24 År 25 ialt Elproduktion, i kwh 2) 5.153 5.127 5.102 5.076 5.051 5.025 5.000 4.975 4.950 4.926 4.901 4.877 Elpris, i kr. 3) 3,33 3,46 3,60 3,75 3,90 4,05 4,21 4,38 4,56 4,74 4,93 5,13 Værdi af elproduktion, i kr. 4) 17.160 17.758 18.375 19.015 19.677 20.361 21.070 21.803 22.562 23.347 24.160 25.000 427.310 Forsikring, vedligehold, i kr. 5) -1.294-1.319-1.346-1.373-1.400-1.428-1.457-1.486-1.516-1.546-1.577-1.608-32.030 Renter i kr. 6) 615 925 1.250 1.592 1.950 2.325 2.718 3.129 3.560 4.011 4.483 4.977-11.144 Sparet skat, i kr. 7) -990-1.100-1.216-1.338-1.468-1.604-1.747-1.898-2.056-2.223-2.397-2.581 40.484 Til disposition til afdrag 15.492 16.264 17.064 17.895 18.758 19.654 20.584 21.549 22.551 23.590 24.669 25.788 424.620 Akkumuleret værdi -150.000 kr. 8) 46.254 62.518 79.582 97.477 116.235 135.889 156.473 178.022 200.573 224.163 248.832 274.620 Forudsætninger: 1) Et 6 kw-anlæg producerer ca. 5.500 kwh om året. Prisen på 150.000 kr. er inklusive moms, montage, installation og vekselretter (inverter). Et 6 kw-anlæg fylder ca. 40 m 2. 2) Elproduktionen falder med ca. 0,5 % om året, fordi solpanelerne langsomt degenererer. De fleste producenter garanterer en levetid på 25 år på solpaneler. 3) Elprisen er sat til at stige med 4 % om året, hvilket er den gennemsnitlige stigning de sidste 12 år. 4) Værdi af den strøm, du producerer, og som du ellers skulle have købt af elselskabet til den gældende elpris. 5) Man skal regne med at købe en ny vekselretter (inverter) i løbet af solcelleanlæggets levetid. 6) Banklån på 150.000 kr. til 5 % p.a. over 25 år. 7) Investeringen afskrives efter ligningslovens 8P efter den såkaldte virksomhedsordning. 8) Akkumuleret værdi er værdien af den egenproducerede strøm lagt sammen med værdien af de foregående års produktion minus investeringen på 150.000 kr.

TEMA: SOLCELLER Her er et hurtigt overblik over, hvad du skal vide, hvis du vil have et solcelleanlæg. Før du køber: Sæt dig ind i teknologien, f.eks. på dansksolenergi. dk. Undersøg markedet grundigt, tjek Teknologisk Instituts liste over godkendte installatører på ren- 1ergi.dk eller kso-ordning.dk. Søg evt. hjælp hos en energikonsulent. Der findes gør det selv-løsninger, men det kræver teknisk snilde og håndværksmæssige færdigheder. En autoriseret elektriker skal tilslutte anlægget. Pris/ydelse: 40 m2 solceller koster 150.000 kr. med montage. Det leverer årligt 5.500 kwh, som er lidt over en gennemsnitlig husstands elforbrug. Afstem størrelsen efter dit elforbrug. En privat husstand må ikke have anlæg på over 6 kw (svarende til en elproduktion på ca. 5.500 kwh/år). Solceller mister langsomt ydeevne og er nede på ca. 85 % efter 20 år. Størrelse: Solcellepaneler fås i mange størrelser, f.eks. på 1,3 m2, mål 1610x810x34 mm. Til 40 m2 skal der bruges 30 paneler a 1,3 m2. Placering: Solceller kan monteres på tage, facader og stativer. Hældningen kan være mellem 15 og 90 grader og orientering helst mellem sydøst og sydvest. Et solbeskinnet sydvendt tag med en hældning på 40 grader er optimalt. Tilslutning: Anlægget skal tilsluttes det eksisterende elnet. Det sker via en vekselretter (inverter), som omdanner solcellens jævnstrøm til vekselstrøm samme strøm som på elnettet og som husets elektriske apparater bruger. Afregning: En måler registrerer dit elforbrug og -produktion. Én gang om året gøres regnskabet op med dit lokale energiselskab. Hvis anlægget har produceret mere el, end du har forbrugt, får du 60 øre per overskydende kilowatt-time, har du produceret mindre, betaler du ca. 2 kr. per kwh, som du har taget fra elnettet. Husk derfor: Dit solcelleanlæg skal tilmeldes nettomålerordningen. Gå ind på energinet.dk, søg på nettoafregning og udfyld formular. SKAT: Anlæggets totale pris kan trækkes fra i skat efter virksomhedsskatteordningen, hvilket kræver, at du er momsregistreret og har et cvr-nummer. Det er en formsag på virk.dk. Arbejdsløn til montage og installation kan trækkes fra efter BoligJobPlan-ordningen. Anlægget afskrives efter Ligningslovens 8P sådan: 1. år fratrækkes 25 % af den totale pris, året efter må man igen fradrage 25 % af den sum, der er tilbage og så fremdeles, indtil hele investeringen er afskrevet. Den strøm, anlægget producerer, som man selv bruger, er skattepligtig. Værdien af den egenproducerede strøm er skattepligtig. Det anbefales at få hjælp af en revisor. 38 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2011

SOLCELLER ELMÅLER Sådan virker de VEKSELRETTER Solceller: omdanner solens lys til elektricitet ved hjælp af grundstoffet silicium, som udvindes af sand. De mest effektive solceller på markedet kan omsætte omkring 20 procent af solens energi til strøm. Efter 2 års drift har et solcelleanlæg i Danmark produceret den samme mængde energi, som blev brugt til at fremstille anlægget. Vekselretter (inverter): solceller producerer jævnstrøm, det skal omformes til vekselstrøm, som kan bruges direkte i boligen eller sendes ud på nettet, når der er overskudsproduktion. Elmåler: registrerer forbrug og produktion, og den installeres af dit lokale elselskab. Når anlægget producerer for lidt strøm, f.eks. om vinteren, trækkes strøm fra elnettet. Når det producerer mere end der forbruges, sendes overskydende strøm ud på elnettet, hvor det forbruges af andre husstande. En gang om året aflæses måleren og regnskabet gøres op med det lokale elselskab. VIDSTE DU, AT En times stråling fra solen er nok til at dække hele verdens energiforbrug på et helt år. BEDREHJEM :: AUGUST 2011 :: 39

TEMA :S ER CELL OL Producer selv din strøm En privat husstand må installere et solcelleanlæg med en maksimal effekt på seks kilowatt. Monteret optimalt producerer sådan et anlæg omkring 5.500 kilowatttimer el om året og dækker rigeligt en gennemsnitlig families behov, som typisk ligger på knap 5.000 kilowatttimer. Et seks kilowatts solcelleanlæg dækker et areal på omkring 40 kvadratmeter, men anlæggene fås i mange forskellige størrelser. Du kan vælge mellem et enkeltstående anlæg eller et anlæg, der er tilsluttet elnettet. Det første kræver, at du også investerer i batterier, så du kan opbevare strømmen, til du får brug for den. Men det mest almindelige til privatboliger er anlæg, der er tilsluttet elnettet, og som benytter nettomålerordningen. Dvs. du lagrer strøm på nettet, når du producerer mere end du bruger (elmåleren løber baglæns). Og den lagrede strøm henter du så tilbage, når det er mørkt eller vinter. En gang om året gøres regnskabet op med dit lokale elselskab. Hvis det viser sig, at du har produceret mere strøm, end du har forbrugt, får du 60 øre/kwh de første 10 år og derefter 40 øre/kwh. Den lave afregningspris gør det vigtigt at dimensionere anlægget, så det svarer til husstandens årsforbrug. 86 90 100 Hældning og retning er vigtig 90 57 67 77 40 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2011 79 67 I Danmark er den optimale placering for solceller, at de vender mod syd og har en hældning på 30-45 grader, og samtidig må der naturligvis ikke falde skygger fra andre bygninger eller træer, fordi det forringer effektiviteten. Andre placeringer og hældninger kan også bruges, men så falder effektiviteten.

Endelig ligestilling. Ingen behøver længere at stå ved komfuret. Glem hverdagen. Den sensorstyrede induktionskogesektion fra Siemens bliver din nye bedste ven i køkkenet. Kogesektionens sensorer sikrer, at gryder og pander altid holdes på den nøjagtige temperatur. Hverken stegefedt eller mad brænder på, og intet koger over. Der findes 18 automatiske programmer, der hjælper dig, mens du ser efter dine gæster. Den viste model er EH675ME31E. Velkommen til morgendagen på www.siemens-home.dk Fremtiden flytter ind.

TEMA: SOLCELLER Boligejer, søg rådgivning Boligejere er meget interesserede i solceller, men de ved ikke så meget om dem, viser en undersøgelse fra Teknologisk Institut. Alligevel angiver hver tiende boligejer, at det er meget sandsynligt, at de vil investere i teknologien de kommende år. Kirsten Sander, der er arkitekt og tilknyttet Bolius ekspertpanel, forstår godt, at det kan være vanskeligt for boligejerne at finde vej gennem solcellejunglen. Der er mange ting at overveje. Passer solcellerne til huset? Skal de yde et væsentligt bidrag til elforbruget eller blot supplere det? Det kan være overvældende, og der er mange forhandlere på markedet, som hver især siger, at deres produkt er det bedste. Hun foreslår derfor boligejere at søge uvildig rådgivning hos f.eks. Bolius eller Energitjenesten. Det frarådes at binde an med gør det selv-anlæg. Loven kræver alligevel, at tilslutningen til elnettet udføres af en autoriseret elinstallatør. Desuden skal der etableres en særlig måler, som leveres af det elselskab, husstanden sædvanligvis køber sin strøm fra. Chefkonsulent i elinstallatørernes organisation TEKNIQ, Søren Rise, råder boligejerne til at alliere sig med en af de virksomheder, der optræder på Teknologisk Instituts liste over godkendte installatører på ren1ergi.dk eller kso-ordning.dk. Ny teknologi trækker ofte en bunke lykkeriddere til, så jeg vil anbefale boligejerne at gå efter leverandører, der har været på markedet i mange år. Mange leverandører yder 25 års garanti på solcellerne, så man kan med fordel stille sig selv det spørgsmål, om man forventer, at leverandøren stadig er på markedet til den tid. Hvis ikke er garantien reelt værdiløs, siger Søren Rise. Risø med helt fremme Der forskes i stor stil i solceller verden over. På Risø DTU er danske forskere med helt fremme i udviklingen, og det er lykkedes at skabe ultratynde solceller, der trykkes direkte på lange baner af plast. Effektiviteten er fortsat for lav til, at cellerne har kommerciel interesse. Indtil videre har cellerne været syet ind i en solhat, der bruges til at drive en fm-radio ligesom forskerne har lavet et pilotprojekt i Zambia, hvor cellerne bruges til at drive en simpel LED-lampe. Materialets fleksibilitet giver i princippet uanede muligheder. Plastsolcellerne fungerer godt på steder, hvor der ikke er så meget lys, og kan i modsætning til siliciumbaserede solceller fungere indendørs og dermed bruges til f.eks.at drive motorer til hæve/sænkeborde, garageporte osv. 42 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2011

2010 var rekordår Verden omkring os har for alvor fået øjnene op for solceller også i u-landene. F.eks. i Bangladesh, hvor en million husstande nu høster solens energi mod bare 7.000 husstande i 2002, hvilket er den hurtigste stigning i verden. Og i Botswana, hvor kun 20 % har adgang til elektricitet, ændrer solceller indbyggernes liv fra den ene dag til den anden. Også i Europa går det efterhånden hurtigt. 2010 var rekordår for udvidelsen af produktionskapaciteten på europæisk plan, der i dag samlet ligger på 28 gigawatt. Det svarer til energiforbruget i 10 millioner parcelhuse. Omfattende tilskudsregler og lempelig lovgivning har længe placeret Tyskland forrest på det europæiske marked. Alene udvidelsen af den tyske produktionskapacitet var i 2010 på 7.400 megawatt. Til sammenligning yder samtlige solcelleanlæg, der er installeret i Danmark, blot syv megawatt. Efterspørgslen på solceller er dog stærkt stigende, og det danske marked oplevede i 2010 en fremgang på op mod 50 procent. Alligevel er den danske elproduktion fra solceller, hvad der svarer til en havvindmølles. Du og din økonomi fortjener en uvildig og uafhængig rådgivning Finanshuset i Fredensborg har siden 1993 ydet privatøkonomisk rådgivning til danske familier. Vores rådgivning er baseret på, at vi er 100 pct. uvildige og uafhængige. Vores kernekompetence er at give sammenhængende økonomisk rådgivning, hvor anbefalinger til optimering og ændringer giver værditilvækst, der er direkte målbar. Er min pension god nok? Sparer jeg nok op? Har jeg råd til den tilværelse, jeg ønsker, når jeg går på pension? Dette er nogle af de spørgsmål, vi hjælper vores kunder med at besvare. Udgangspunktet for vores rådgivning er dine ønsker til økonomien. Ud fra dette præsenterer vi dig for en analyse og eksempler på, hvad du skal gøre for at optimere din økonomi. Ring på 48 47 67 00 eller læs mere på www.finanshus.dk BEDREHJEM :: AUGUST 2011 :: 43

TEMA: SOLCELLER Der er ikke sparet på noget i Kurt Olsen og Tanja Søjborgs nyopførte villa bortset fra energiforbruget. Solceller og et kombineret jord- og solvarmeanlæg gør familiens næsten daglige ture i boligens sauna og spa billige. Vi får energi fra solen Af: Karin Wain Foto: Carsten Ingemann Midt i den landlige idyl i Jelling udenfor Vejle ligger Kurt Olsen og Tanja Søjborgs nyopførte hus. Med skov, mark og et par enkelte vindmøller som nære naboer står den hvidpudsede facade med det brede bånd af knaldsorte solceller frem. Kurt Olsen droppede i første omgang ideen om solceller, da det ikke kunne lade sig gøre at montere dem med den optimale 40 graders hældning. Efter en snak med leverandøren viste det sig dog, at det er muligt at opnå et fornuftigt udbytte også med den lodrette montering, og de nyslåede boligejere kastede sig ud i projektet. Det primære for os var, at solcellerne skulle se ordentlige ud. Vi var ærlig talt lidt spændte, men vi er vældig godt tilfredse. Panelerne tager noget af højden på huset og gør det faktisk pænere. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra omgivelserne. Jeg kan kun komme i tanke om fordele ved solcellerne, siger Kurt Olsen. Ideen var fra begyndelsen at PANELERNE TAGER NOGET AF HØJDEN PÅ HUSET OG GØR DET FAKTISK PÆNERE. KURT OLSEN, BOLIGEJER. opføre et lavenergihus. Huset er opført i flamingobyggesten, og varme og varmt vand leveres af et kombineret jord- og solvarmeanlæg. Solvarmen er en anden type teknologi end solcellerne. Hvor solcellerne omdanner solenes energi til elektricitet, udnytter solvarmeanlægget energien til at lave varmt vand, og den slags bruger Kurt Olsen og Tanja Søjborg en del af. Huset har nemlig spabad, som bliver flittigt brugt. Det samme gælder saunaen, der er i brug næsten dagligt. 44 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2011

VI GÅR OP I ENERGI- FORBRUGET, MEN VI ER IKKE FANATIKERE. SAUNA OG SPA SKAL HAVE LOV AT KOSTE DET, DET KOSTER. KURT OLSEN, BOLIGEJER. Samlet ligger elforbruget til sauna, almindelig husholdning, varme, ventilation og varmt vand på 9.000 kilowatttimer om året. Det giver en elregning på omkring 16.000 kroner. Solcellerne bidrager med omkring 1.500 kilowatttimer, og trækker dermed knapt 3.000 kr. fra regningen. Vi går op i energiforbruget, men vi er ikke fanatikere. Sauna og spa skal have lov at koste det, det koster. Vi besluttede med det samme, at vi ville kunne bruge det, når vi har lyst ellers var der jo ingen grund til at bruge plads og penge på det, siger Kurt Olsen. I det hele taget er boligen indrettet til livsnydere. Overalt på de 200 m2 går facadens sort/hvide udtryk igen, om så det er på de to store badeværelser, på tagterrassen, på den væghængte reol i stuen eller i det specialdesignede køkken, hvor en indbygget computerskærm giver nem adgang til lækre opskrifter på nettet. Huset har et højt komfortniveau. Fordi det er så tæt og vinduerne så gode, suser og piver det ikke ind nogen steder. Selv i hård frost kan man gå helt tæt på vinduerne, uden at det føles koldt. Vi er ikke gået på kompromis med noget ved at bygge et hus som dette, men er gået efter at få det, vi ville have, og det er lykkedes, siger Kurt Olsen. JELLINGFAMILIENS ENERGIBESPARELSE PRODUKT PRODUKTION VÆRDI Jord- og solvarmeanlæg, Sabatoflex 3.600 kwh 6.300 kr. 20 m2 solceller, Gaia Solar facade SAMLET BESPARELSE 1.500 kwh 2.700 kr. 9.000 kr. BEDREHJEM :: AUGUST 2011 :: 45

TEMA: SOLCELLER TÆNK PÅ ÆSTETIKKEN HVORDAN FÅR DU SORTE ELLER BLÅLIGE SOLCELLER TIL AT PASSE TIL DIT HUSTAG? OVERVEJ ÆSTETIKKEN, FØR DU KØBER ET ANLÆG. Illustrationen viser hvor svært det kan være at placere solceller på en forholdsvis lille tagflade, hvor der er både en markant skorsten, ovenlysvindue, men hvor der er skabt en sammenhæng mellem bygningens facade og tagets modulering. 46 :: BEDREHJEM :: AUGUST 2011 LØSNING 1: Solcellerne på taget flugter med vinduer og havedør i facaden.

Af: Karin Wain og Thomas Hjort, arkitekt i Bolius Når du har fundet ud af, at det rent praktisk og økonomisk kan lade sig gøre at anskaffe et solcelleanlæg og få en fornuftig elproduktion ud af det, bør du tænke på æstetikken. Hvordan får jeg solpanelerne passet sammen med huset? For eksempel kan det være vanskeligt at få de sorte eller blålige solceller til at passe godt til et rødt tegltag, og der kan løsningen måske være at montere cellerne på en garage, på stativer på jorden, på et halvtag, en pergola eller lignende. Der findes også halvgennemsigtige solcellepaneler, der kan monteres på en havestue af glas, siger arkitekt, Kirsten Sander Solcellepanelerne monteres ofte oven på tagbeklædningen, men der findes også løsninger, som integrerer solcellerne i selve taget og erstatter tagbeklædningen helt eller delvis. Hvilken løsning, der passer til det enkelte hus, kræver en konkret vurdering. Men det er altid en god idé at træde et skridt tilbage og se på, om der er linjer i taget, solcellerne kan flugte med, så udtrykket bliver så roligt som muligt. Det er trods alt noget, man skal se på i rigtig mange år, og det behøver jo ikke ligne noget, der er faldet tilfældigt ned fra stor højde, siger Kirsten Sander. ARKITEKTENS GODE RÅD De bedste løsninger er ofte, når solcellerne er indbyggget i selve bygningen som bygningskomponenter, f.eks.som halvtag, altanværn, markiser, tagflader på carporten, udestuen eller lign. hvor solcellemodulerne kan erstatte en anden bygningsdel. Solceller reflekterer ikke mere end almindelige ovenlys men da fladen er væsentlig større, bør solcellerne placeres, så de ikke kommer til at genere naboerne med reflekser. Er det ikke muligt, skal solcellerne antirefleksbehandles. Der findes i dag en række forskellige solcellemoduler, som er opdelt i forskellige felter af tynde metalgitre, ternede, stribede osv., afhængig af type og effekt. Placeres solcellemodulet synligt, f.eks. på en lodret flade, bliver dette mønster meget tydeligt, og kan evt. indbygges som en dekoration. LØSNING 2: Her er det lange vinduesbånd inspiration for solcellernes placering på taget. BEDREHJEM :: AUGUST 2011 :: 47