Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Transkript

1 Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder i VE-anlæg, herunder solcelleanlæg og vindmøller. Regeringen gennemførte i slutningen af 2010 en ændring i skattelovgivningen, som via attraktive skatteregler kan forøge incitamentet til at investere i et vedvarende energianlæg. Reglerne gælder for anlæg, som er tilsluttet det offentlige energinet. I nedenstående notat er kort beskrevet skatte-, afgifts- samt momsregler for private parcelhusejere ved investering i anlæg til vedvarende energi med fokus rettet på investering i solcelleanlæg. Notatet omhandler ikke reglerne for private med blandet benyttet ejendomme, dvs. hvor dele af ejendommen anvendes til erhvervsmæssige formål. Det bemærkes dog kort, at Skatterådet i et bindende svar SKM SR har udtalt, at alene regnskabsmetoden og ikke den skematiske metode kan anvendes, hvis anlægget placeres på en ejendom, der anvendes til såvel private som erhvervsmæssige formål. Notatet omhandler heller ikke sommerhuse.

2 Skatteregler for VE-anlæg De skattemæssige regler for private, som har investeret i solcelleanlæg kan opdeles i to metoder: 1. Regnskabsmetoden 2. Den skematiske metode Regnskabsmetoden betyder, at den private skal holde styr på samtlige sine indtægter og udgifter ved installation af solcelleanlægget. Anlægget anses som et 100 % erhvervsmæssigt anvendt aktiv, som indebærer, at investeringen kan afskrives med 25 % pr. år. Derudover vil samtlige omkostninger forbundet med anlægget kunne fradrages på selvangivelsen, herunder service-, administrationsomkostninger, forsikringer og renter til investeringen. Da anlægget anses som en erhvervsmæssig virksomhed vil de særlige regler omkring virksomhedsordningen kunne anvendes, hvilket sikrer fuld fradragsret for renterne i opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra anlægget. Indtægterne fra anlægget opgøres som værdien af eget forbrug af den producerede strøm fra solcelleanlægget, som derfor skal medtages til den værdi, som den udtagne del kunne have indbragt ved salg til elværket. I lov om fremme af vedvarende energi 47 stk. 3, er der fastsat en markedspris som udgør 60 øre pr. kwh i de første 10 år efter tilslutningen til nettet og 40 øre pr. kwh i de følgende 10 år. Typisk vil anlægget i det første år, som følge af afskrivningsmulighederne give et skattemæssigt underskud, som kan fradrages i den personlige indkomst med en underskudsværdi for en person, der betaler topskat på 51½ %. Da anlægget er afskrivningsberettiget vil der et ved salg af ejendommen skulle opgøres en fortjeneste eller et tab på anlægget, som vil være skattepligtigt for ejeren. I praksis skal der mellem køber og sælger af ejendommen fastsættes en pris for den del af ejendommen, som udgør solcelleanlægget denne pris danner baggrund for en eventuel skattepligtig fortjeneste. Har solcelleanlægget ingen værdi ved salg af ejendommen vil det ikke have betydningen for personens selvangivelse. Den skematiske metode betyder, at anlægget anses for 100 % privat benyttet, og kun den del af bruttoindkomsten ved driften der overstiger kr., medregnes med 60 % til den skattepligtige indkomst, hvilket for et anlæg med 6 kw normalt ikke vil have nogen skattemæssig konsekvens for selvangivelsen. Betalte renter på eventuel finansiering af anlægget vil på normal vis kunne fratrækkes på selvangivelsen, som kapitaludgift, med en fradragsret på 32 % i 2012 tal. I forbindelse med

3 forårspakken blev det besluttet at nedtrappe fradragsretten på negativ kapitalindkomst, således at denne i 2019 udgør 25 %. Opsummering af forskelle mellem de 2 metoder Hvilken metode, der er den mest fordelagtige at anvende, afhænger af flere forhold, herunder om anlægget anskaffes med lånefinansiering, anlæggets levetid, størrelsen af eget forbrug, anlæggets produktionskapacitet, brugernes skattemæssige forhold m.v. Grundet muligheden for at afskrive på anlægget og dermed få en negativ indkomst til modregning i anden personlig indkomst vil regnskabsmetoden i mange tilfælde være fordelagtig at anvende. Momsmæssige regler ved investering i et VE-anlæg Ved investering i et solcelleanlæg til privat brug vil der ikke skulle ske momsregistrering, da produktionen typisk vil ligge under kr , som er grænsen for, hvornår en selvstændig virksomhed skal momsregistreres. Skatterådet har dog i et bindende svar, SKM SR, meddelt, at der er mulighed for at lade sig frivillig momsregistrere med et VE-anlæg, hvis der forventes nettoindtægter fra anlægget, dvs. hvor de tilfælde, hvor produktionen af strømmen er større end det private forbrug. Hvis et privat anlæg momsregistreres skal der beregnes udtagningsmoms af den privat benyttede strøm, som skal afregnes med 25 % af fremstillingsprisen, inkl. afskrivning af investering på anlægget (normal levetid må kunne estimeres til år). Da det må forventes, at der typisk ikke vil installeres større anlæg end, at produktionen herfra alene vil anvendes til private formål, anses det ikke for sandsynligt, at momsregistrering af privat anvendte anlæg vil få fremtidig praktisk betydning. Afgiftsmæssig betydning ved investering i et VE-anlæg Private der installerer et solcelleanlæg kan blive omfattet af nettomåleordningen, som betyder, at der ikke skal betales energiafgifter af den producerede strøm, hvis: 1. Anlægget tilsluttes det offentlige elforsyningsnet. 2. Anlægget ejes af den private forbruger og forsyner dennes bopæl eller øvrige ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med strøm. 3. Anlæggets produktionskapacitet ligger på maksimalt 6 kw pr. hustand. Ved fritagelse for betaling af elafgifter sparer den private forbruger (79,6 øre pr. kwh i 2011 tal).

4 Skatteregler - beskatning af solcelleanlæg (Ligningslovens 8P) Regnskabsmetoden Standardmetoden Skatteregelsæt Virksomhedsordningen Personskatteloven Fradrag driftsomkostninger Personlig indkomst Nej Fradrag renter Personlig indkomst Kapitalindkomst Beskatning eget forbrug Ja Nej Afskrivning på anlæg Ja Nej Genvundne afskrivninger Ja Nej Momsmæssige forhold Udgangspunkt - nej Udgangspunkt - nej El-afgifter egen produktion Nej Nej Afregning El tilsluttet el-nettet Nettoafregningsmetode Nettoafregningsmetode Konklusion - Lånefinansieret investering - Topskattebetaling - Egen finansiering - Ikke topskattebetaling Skattesatser beskatning af solcelleanlæg (ved betaling af topskat) Regnskabsmetoden Standardmetoden Fradrag skattemæssigt underskud 1) 51,5 % 32 % Beskatning eget forbrug 51,5 % Nej Beskatning genvundne afskrivninger 51,5 % Nej Beskatning eget forbrug 60 øre pr. kwh i 10 år 40 øre pr. kwh i følgende 10 år Nej Afskrivning på anlæg 25 % Nej Rentefradrag 51,5 % 32 % Konklusion - Lånefinansieret investering - Betaling topskattebetaling - Egen finansiering og - Ikke topskattegrundlag 1) Fradragsretten for renteudgifter nedtrappes med 1 % frem til 2019, således at denne i 2019 udgør 25 %.

5 Illustrering af skattemæssig effekt ved investering i et solcelleanlæg Til illustrering af forskellen mellem anvendelse af regnskabsmetoden og standardmetoden er opstillet følgende eksempel: 1. Der investeres i et solcelleanlæg til kr , som finansieres med et banklån på følgende vilkår: a) Variabel rente på 5,95 %. b) Ydelsesprofil på i alt 15 år låneomkostninger er estimeret til kr Anlægget producerer kwh om året og har et produktionsfald på 0,5 % pr. år. 3. Personen betaler topskat hvilket indebærer en marginalskat på 51½ % ved underskud og 56½ % ved eventuelt overskud. 4. El-prisen andrager 2,00 kr. pr. kwh og den privat anvendte andel af den producerede strøm udgør kwh. 5. Der er forudsat, at der ved monteringen af anlægget kan opnås et service / boligjobfradrag på anslået kr Dette er primært relevant ved anvendelse af den skematiske metode. 6. Der indregnes en forventet prisstigning i el-prisen på 2½ % p.a. 7. Anlægget forventes at have en teknisk levetid på 30 år. 8. Co2-kvote forventes at kunne sælges for kr Økonomi for solcelleanlæg - Regnskabsmetoden år Elproduktion Service og forsikring Beskatning eget forbrug Renter Skattemæssigt grundlag BoligJob fradrag Skatteeffekt Sparet El Årlig besparelse Investering kwh kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. År Sum Eksemplet illustrerer, at investeringen ved anvendelse af regnskabsmetoden har en tilbagebetalingstid på ca. 10 år herefter er den resterende driftsindtjening overskud. Over 30 år, som forventes at udgør den teknisk levetid på de nuværende anlæg, vil investeringen indbringe kr

6 Økonomi for solcelleanlæg - den skematiske metode år Elproduktion Service og forsikring Beskatning eget forbrug Renter Skattemæssigt grundlag BoligJob fradrag Skatteeffekt Sparet El Årlig besparelse Investering kwh kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. År Sum Ved anvendelse af den skematiske metode vil anlægget have en tilbagebetalingstid på ca. 16 år. Ved summarisk sammenligning af de to metoder, fås: Oversigt over økonomi ved investering i et VE-anlæg REGNSKABSMETODEN STANDARDMETODEN Betalte renter Restgæld lån til anlæg Akkummuleret likviditet fra anlægget Tilbagebetaling investering Skattebesparelse Skattebesparelse Betalte renter Restgæld lån til anlæg Akkummuleret likviditet fra anlægget Tilbagebetaling investering År År År År År År År År Årsagen til den længere tilbagebetalingstid ligger i, at der ved anvendelse af den skematiske metode ikke opnås fradrag for afskrivninger samt driftsomkostninger. Skatteværdien af afskrivninger på anlægget udgør 51½ % af kr , svarende til ca. kr i nutidskroner.