? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet sælger sit brugte legetøj på et loppemarked, giver det væk eller laver et legetøjsbibliotek på skolen. I undervisningsforløbet gennemfører I et projekt, hvor I forlænger legetøjets brugstid og sparer ressourcer. I kan også lave et projekt, hvor I sparer ressourcer ved at undlade at købe nyt legetøj og i stedet lege videre med hinandens brugte legetøj. Baggrund I den rige del af verden er vores forbrug i høj grad præget af en brug-og-smid væk -kultur. Et forbrug, der ikke er bæredygtigt for vores fremtid. De produkter vi køber, belaster miljøet, da der er brugt ressourcer til at fremstille dem, både råstoffer, forarbejdede materialer og energi. Og selvom vi i Danmark er gode til at indsamle og behandle affald, så belaster det alligevel miljøet. Ifølge affaldshierarkiet er forebyggelse af affald det første, vi bør bestræbe os på, fordi det bedste for miljøet er, hvis affald slet ikke opstår. Direkte genbrug kan bidrage til at forlænge produkters levetid, så man både fortrænger brugen af nye ressourcer og undgår dannelse af unødvendigt affald. Genanvendelse handler om at genanvende ressourcerne i affaldet, fx smelte metal om og anvende det til nye produkter. Kan man ikke nogen af ovennævnte ting, så kan man brænde affaldet og på den måde udnytte dets indhold af energi i form af elektricitet eller fjernvarme. Affaldshierarkiet Den omvendte pyramide her illustrerer, hvordan det er bedst at tage sig af det mulige affald, altså først og fremmest at forebygge, at der bliver dannet affald. Jo længere ned mod spidsen, jo mindre affald bør der være at tage sig af.
Affaldsforebyggelse (Genbrug) Genanvendelse Forbrænding Deponi Børn bliver hurtigt trætte af deres legetøj, og nyhedsværdien forsvinder. Derfor kan man diskutere, om man spilder en masse ressourcer, når legetøjet ofte skiftes ud, eller når det bare bliver gemt væk uden at blive brugt. Børn har, inden de er fyldt 7 år, i gennemsnit haft mere end 1.000 stykker legetøj. Det er ikke ligegyldigt for miljøet, hvad man vælger at gøre med det brugte legetøj. Miljøpåvirkningen afhænger blandt andet af, hvilke materialer legetøjet er lavet af; er det fremstillet bæredygtigt, kan ressourcerne let genanvendes etc., men det afhænger også af, hvor lang levetiden er for legetøjet. Man kan godt sige, at jo længere tid, vi bruger vores ting, før de bliver til affald, jo bedre er det for miljøet. Affald koster generelt samfundet penge og kan belaste miljøet, hvis det ikke behandles korrekt. Ikke bare det affald, vi ser, men også det skjulte ressourceforbrug (se forløb 2 om den økologiske rygsæk). Interessante tal: 260 g legetøj af metal ender hvert år i en gennemsnitlig husstands dagrenovation (skraldespand). 1 156 g legetøj af plastik ender hvert år i en gennemsnitlig husstands dagrenovation (skraldespand). 1
AKTIVITET 1 UNDERSØG DIT LEGETØJ Denne aktivitet handler om at undersøge legetøj: Hvilke materialer, det er lavet af, hvor legetøjet kommer fra, og hvad eleverne vil gøre med det, når de er færdige med at bruge det. Nødvendige materialer Eleverne medbringer hver tre stykker legetøj, som de ikke bruger længere. Hvis eleverne er for gamle til legetøj, så kan de tage tre andre ting med hjemmefra, som de ikke bruger længere og har tænkt sig at smide ud. Film Kend dit skrald Ressourcekredsløb for en bamse Start med at liste op, hvad elevernes medbragte legetøj er lavet af (plastik, metal, elektroniske komponenter, stof/tøj osv.). Tal om disse materialer og om, hvad der er brugt for at producere dem (brug ressourcekredsløbene og filmene Kend dit skrald ). I elevarket er et af spørgsmålene netop, hvordan materialerne er blevet forarbejdet på deres vej. Der er desuden et verdenskort, hvor eleverne skal krydse af, hvor i verden materialerne til deres legetøj kommer fra. Tal også om, hvad man kan gøre med sit legetøj, når man ikke bruger det længere. Når eleverne har udfyldt elevarkene, kan I vælge at lave matematikopgaver på baggrund af dem. I kan f.eks. undersøge, hvor mange procent af eleverne, som har solgt deres legetøj, eller hvor mange af dem, som har købt eller fået legetøj af andre. Tal om konsekvenserne af, hvad eleverne vælger at gøre med deres legetøj. Her kan nogle gode overvejelser være: Hvad betyder det for miljøet, når vi bruger og smider mange ting væk? (Jo mere vi bruger og smider væk uden at genbruge og genanvende, jo mere belaster vi miljøet). Bruger vi færre ressourcer, hvis vi bruger vores ting i længere tid, før de bliver til affald? (ja, hvis det fortrænger produktion af nye ting, f.eks. når vi ikke behøver at købe en ny mobiltelefon, fordi den gamle stadig virker, men måske blot skal repareres) Er det sværere at genanvende ting, der består af mange forskellige materialer? (ja, jo
højere grad af kompleksitet, jo højere krav stilles til sortering og behandling). Eleverne skal to og to svare på nedenstående spørgsmål: Hvor mange stykker legetøj har I, som I ikke leger med mere? Har I nogensinde givet legetøj videre? Har I nogensinde solgt jeres brugte legetøj? Har I fået eller købt brugt legetøj af andre? Har I eller jeres forældre smidt legetøj ud, som ikke var gået i stykker, men som I bare ikke legede med mere? Hvad er det for noget legetøj, I ikke leger med mere? o Hvad er det lavet af? Plastik, metal, glas osv. o Hvor i verden kommer disse materialer fra? o Hvordan er materialerne blevet til det færdige stykke legetøj? Diskutér, hvad I synes, I bedst kan gøre med jeres brugte lejetøj, og hvorfor. Eleverne undersøger, hvor i verden materialer til en bamse kommer fra (brug ressourcekredsløb). Eleverne kan tegne streger og sætte kryds på kortet. Gode spørgsmål kan være: Hvor kommer materialerne til en bamse fra? Hvordan er materialerne blevet til det færdige stykke legetøj? Diskutér efterfølgende, hvad I synes, I bedst kan gøre med det brugte lejetøj, og hvorfor. Her kan I lade jer inspirere af aktivitet 2 eller 3. AKTIVITET 2 Lav et legetøjsbibliotek på skolen Denne aktivitet giver jeres klasse mulighed for at gøre en god indsats. Aktiviteten vil introducere eleverne til tankegangen om at dele i stedet for at eje ting, samt give eleverne praktisk erfaring med dette. Nødvendige materialer
legetøj til udlån hjemmelavede lånerkort ark eller et andet system til at notere, hvem der har lånt hvad. Tal om, hvad I kan gøre for at minimere mængderne (affaldsforebyggelse) af legetøj i vores affald. Fordelen ved et legetøjsbibliotek er, at man ikke behøver at eje legetøjet. Der kommer altid et tidspunkt, hvor man bliver træt af et gammelt stykke legetøj. Med et legetøjsbibliotek har man kun legetøjet i den tid, man skal bruge det, hvorefter man afleverer det tilbage, og andre kan få glæde af det. Det er godt at tænke på: Hvor kan legetøjsbiblioteket fysisk etableres? Måske kan I få et par hylder stillet til rådighed på skolens bibliotek. Måske kan I indgå et samarbejde med det lokale bibliotek. Hvem skal passe udlånet? Måske kan I få bibliotekaren eller det lokale bibliotek til at være med i projektet. Ellers kan I lave en liste, der kan hænge i klassen over, hvem der har hvilket stykke legetøj med hjem. Hvor mange stykker legetøj må man låne ad gangen? Hvor længe må man låne et stykke legetøj med hjem? Er der andre ting, som I synes, det er vigtigt at overveje? AKTIVITET 3 Lav et loppemarked eller en byttedag på skolen Denne aktivitet rummer ligeledes mulighed for at gøre en indsats i praksis. Eleverne bliver introduceret til genbrugsmarkedet og værdien i at genbruge ting. Både miljømæssigt, samfundsmæssigt og økonomisk er der fordele ved genbrug. Nødvendige materialer medbragte ting til loppemarked eller byttedag ressourcekredsløb for en bamse
Tal med eleverne om, hvad det betyder for legetøjets levetid, vores ressourceforbrug og affaldsmængder, når vi genbruger legetøjet i stedet for at smide det i skraldespanden eller gemme det væk i kælderen eller på loftet. I kan etablere et loppemarked eller en byttedag enten i klassen eller på hele skolen, hvor eleverne selv medbringer ting, de ikke bruger længere. Fordelene ved et loppemarked er, at man også får noget igen, når man sælger sit legetøj. Penge, som man måske kan købe computerspil eller andet for. Lav en reklame for loppemarkedet eller byttedagen! Overvej, hvor I skal reklamere. På opslagstavlen på det lokale bibliotek, på skolen eller i det lokale supermarked? Det er godt at tænke på: Hvor og hvornår skal loppemarkedet eller byttedagen holdes? Hvordan skal reklamen for loppemarkedet se ud, når nu det handler om bæredygtig udvikling og genbrug? Hvem skal have pengene, som I tjener på loppemarkedet? Skal hver elev have deres egne penge, eller skal de gå til klassekassen? Yderligere Inspirationsmateriale: http://legebib.dk http://www.horsenskom.dk/nyheder/2013/oktober/nyheder/laanlegetoejmedhjem.as px http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%c3%a6l/b%c3%b8rn-drukner-i-leget%c3%b8j