Program for seminaret DEMENSVENLIGE PLEJEBOLIGER DKDK Årskursus 14. september 2016 Lone Sigbrand, arkitekt maa, seniorkonsulent Karen Tannebæk, Specialergoterapeut, uddannelsesleder Præsentation Formål med dette seminar Baggrund og proces De grundlæggende forhold Hjemlighed og atmosfære Lysets betydning Orientering og gruppestørrelser Kontakt med naturen 1 2 Hvem er vi? Formål med seminar om demensvenlige boliger Lone Sigbrand Arkitekt maa, seniorkonsulent Arbejdet med universelt design og tilgængelighed siden 2002 med rådgivning, forskning og formidling Plejeboligområdet: Bariatri og demens Ergoterapeut-uddannelsen, Kbh Efteruddannelser for byggeriets parter Referencegruppen for Socialstyrelsens Bolignetværk Det Centrale Handicapråd Karen Tannebæk Specialergoterapeut, demenskoordinator Arbejdet med demensvenlige boliger siden 2003 Studieophold på Iris Murdoch House, Stirling University Udviklingsprojekt omkring demensvenlig indretning på plejecenter Undervist i demensvenlige boliger Konsulent på en del plejecentre med fokus på demensvenlig indretning Demens fagperson i byggeprojekter Følgegruppen SBI (demens) Viden om, hvad de fysiske rammer kan bidrage med Kendskab til anbefalinger omkring demensvenlige plejeboliger - Generel indretning, hjemlighed, atmosfære, lysets betydning, boliggruppernes størrelse, kontakt til naturen Bliver klogere på / bekræftet i gode / dårlige løsninger Konkrete bud på, hvordan du som demenskoordinator kan bidrage i processen 3 4 SBi, AAU Cph 1
Hvordan kan de fysiske rammer være med til at understøtte personen med demens Skabe tryghed Understøtte identitet Stimulerende med tilpas stimuli Mindske unødige forstyrrelser Understøtte hukommelsen Understøtte orientering Genkendelighed Overskuelighed Let adgang til udearealer, selvbestemmelse Meningsfulde aktiviteter De fysiske omgivelser Fremmer trivsel, velbefindende og funktion Tryghed Kendt/ genkendelig Stimulerende Ro Overskuelig Mange kendemærker Let adgang til trygt udeområde Gode lysforhold Hæmmer trivsel, velbefindende og funktion De fysiske rammer har en stor påvirkning! Utryghed Ukendt/ fremmed Overstimulerende Forstyrrende Uoverskuelig Ingen kendemærker/alt ligner hinanden Ingen adgang til trygge udearealer Utilstrækkeligt lys 5 6 Hvordan kan du som demenskoordinator bidrage? Et eksempel på, hvordan trappen kan gøres mere demensvenlig Viden om, hvordan det er at leve med demens Viden om, hvad det vil sige at have kognitive vanskeligheder Være talsmand for målgruppen borgere med demens og deres behov Bidrage til afklaring af målgruppen for plejeboligerne Bidrage til afklaring af, hvilken plejefilosofi der er tænkt At hverdagen hænger sammen med de valg, der træffes for de fysiske rammer Før Efter 7 8 SBi, AAU Cph 2
Udfordringen Kvinder Demensvenlige plejeboliger BAGGRUND Mænd 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Ældre (60+) 1.421.796 1.537.683 1.674.397 1.813.239 1.908.808 1.939.953 Personer med demens I alt 83.830 94.265 107.883 123.857 139.375 151.368 Ca. andel 5,9 % 6,1 % 6,4 % 6,8 % 7,3 % 7,8 % Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens: Forekomsten af demens hos ældre i Danmark. Hele landet og de fem regioner, 2015-2040. p.6 9 10 Udfordringen Projektet: Indretning af plejeboliger for personer med demenssygdomme og andre kognitive funktionsnedsættelser Opdragsgiver: Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Til de ca. 26.000 80+ årige, som i dag har demens i moderat eller svær grad er knap 6000 plejeboliger indrettet under hensyntagen til personer med demens, ifølge kommunernes indberetninger til Danmarks statistik. I takt med at velfærdsteknologien bliver mere udbredt, vil flere med fysiske funktionsnedsættelser lettere kunne klare sig i eget hjem, mens mennesker med demens, autisme og psykiske lidelser får behov for en plejebolig. Margrethe Kähler: Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? November 2014, p.1 11 Bevilling: knap 2 mio. kr. fra Satspuljen 2015 Projektperiode: februar 2015 juni 2016 Formål: Sikre fysiske rammer, der kan understøtte personer med demenssygdommes evne til orientering og selvhjulpenhed og derved medvirke til at fremme trivsel og livskvalitet mindske magtanvendelse og medicinering. 12 SBi, AAU Cph 3
Mål med projekt demensboliger Operationelt værktøj i samspil med bl.a. bygningsreglement rettet mod bygherrer, rådgivere og projekterende Baseret på forskning i videst muligt omfang 2 SBi-anvisninger: SBi-anvisning 259 Plejeboliger for personer med demens - indledende spørgsmål juli 2015. Også referencedokument for ministeriets økonomiske støtte til ombygninger af eksisterende plejeboliger. SBi-anvisning 263 Plejeboliger for personer med demens detaljer og eksempler september 2016. Denne anvisning er blevet kvalitetssikret ved en fagfællebedømmelse. Projektets følgegruppe Alzheimerforeningen Aalborg Universitet / arkitektur og design DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK) Demenskoordinator / plejecenter i Gladsaxe FOA Kommunernes Landsforening (KL) Nationalt Videnscenter for Demens Private virksomheder: Rubow Arkitekter og Sansehaver.dk Pårørenderepræsentant Ældresagen 13 14 Hvad er en SBi-anvisning? Samling af forsknings- og erfaringsbaseret viden målrettet byggeriets parter. plejefilosofi plejepersonalet Hvorfor SBi-anvisning? Knyttes til bygningsreglement, andre SBianvisninger m.m. Kendt og anerkendt blandt byggeriets parter Fastlagt kvalitetssikringsprocedure bl.a. fagfællebedømmelse Formidling via mange kanaler TRIVSEL for personen med demens fysiske rammer 16 17 SBi, AAU Cph 4
De fysiske rammer - konklusion Hovedpunkter: Hjemlighed og overskuelighed Dags- og kunstlys Demensvenlige plejeboliger LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Sanseoplevelser i natur 18 19 Lovgivningsmæssige rammer Gældende lovgivning, bl.a.: Byggeloven Bygningsreglement 2015 Arbejdsmiljølovgivningen Lov om almene boliger m.v. Lejeloven Boligstøtteloven Serviceloven Fødevarelovgivningen 20 Bygningsreglementet 2015 Generelt: Basal tilgængelighed for personer med handicap, forstået som primært kørestols-brugere, blinde og svagtseende samt hørehæmmede i alt byggeri. Bygningers indretning: Kap. 3.1 Stk. 1 Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. (3.1, stk.1) Vejledning Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger. 21 SBi, AAU Cph 5
Generelt om vejledningen Gulvareal og rumhøjde skal afpasses efter aktiviteternes art de tekniske hjælpemidler og øvrigt inventar i rummet antal personer i rummet (plads til hjælper 60-75 cm) Ældreboliger betragtes som et arbejdssted efter arbejdsmiljølovgivningen, når der er ansatte, der skal udføre arbejde i dem. Efter reglerne om arbejdsstedets indretning stilles der ikke bygningsmæssige krav til ældreboliger ud over de mindstekrav, som følger af det gældende bygningsreglement (BR15). Arbejdstilsynet kan således ikke påbyde bestemte pladskrav opfyldt ved indretningen af ældreboliger generelt (Arbejdstilsynet, 2003). Der kan alene stilles funktionskrav til indretning af ældreboligen og til det arbejde, der skal udføres. Demensvenlige plejeboliger HJEMLIGHED OG ATMOSFÆRE 22 23 Hvad er et hjem? Flytning fra hjem til plejebolig Et hjem er et rum, vi har kontrol over Egne ting, truffet egne valg Individualitet kommer til udtryk Tab af kontrol - Indefra - Udefra også over fysiske omgivelser Tab af individualitet? En person blandt flere. Krav fra og hensyn til plejepersonale Kan en plejebolig blive et nyt hjem? 24 25 SBi, AAU Cph 6
Samspillet omgivelser Forskning understøtter, at udformning af fysiske omgivelser kan have indflydelse på hverdagsliv trivsel stress-niveau sundhed orientering for mennesker med demens. Men hvordan bygger og indretter vi plejeboliger, der er hjemlige og har en god atmosfære? Mine egne ting kan bære livshistorier (m 2!!!) Min slags ting life-style Atmosfære hjemlig versus institutionel 26 27 Hjemlighed versus institutionspræg Hjemlighed versus institutionspræg 28 29 SBi, AAU Cph 7
Det institutionelle overfor det sanselige Den 3. atmosfære 30 31 At skabe atmosfære er både fravalg og tilvalg Hjemlighed og atmosfære kræver plads på gulv og vægge Fravalg Tilvalg Lille målestok Overskuelige miljøer Genkendelighed i forhold til måder, beboerne har boet tidligere i deres liv Atmosfære, hvor man befinder sig godt. 32 33 SBi, AAU Cph 8
Hjemlighed kan også være begrænset stimuli Hjemlighed og atmosfære kræver til plads til hjælpemidler 34 35 At finde vej med Alzheimer s sygdom Kan hensigtsmæssig indretning medvirke til at personer med demens kan kompensere for tabt stedsans og blive bedre til selv at finde vej? Demensvenlige plejeboliger AT FINDE VEJ - ORIENTERING Det var signifikant lettere at finde vej i grundplanerne med det lige gangforløb ikke angivet størrelse på grupper Boliggruppens størrelse var overordnet mere afgørende for evnen til at finde vej end grundplanets udformning I boliggrupper på 8-10 beboere var det lettest at finde vej. 36 37 SBi, AAU Cph 9
Barrierer Få valgmuligheder og overskuelighed Elevator er en stor barriere, som kan give angstanfald Monotome gentagelser, fx lange gange med mange døre Gangforløb med mange valgmuligheder for retningsskift Nicher i gange, hvor der ikke er overblik til resten af boliggruppen (ikke signifikant) Flere rum med samme funktion fx 2 opholdsstuer, som ligner hinanden 38 39 Støttende arkitektur Fysiske referencepunkter fx opholdsstue, møbler, malerier, belysning, farver God belysning har afgørende betydning for evne til at finde vej Skiltning som supplement Støttende arkitektur Eksempel på detaljer: Beboerens egen dør, tydeligt navn suppleret med individuel markering fx tegning, et foto, måske af beboeren som ung, et maleri eller ting, som giver minder. Farver i kontrast Tekst suppleres med piktogram/tegning. 40 41 SBi, AAU Cph 10
Brug farver til at fremhæve og skjule Brug farver til at fremhæve 42 43 Brug farver til at fremhæve Eksempel på detalje - WC rum: Toilet i forhold til væg og gulv WC sæde og låg og armstøtter i forhold til kummen Demensvenlige plejeboliger LYSETS BETYDNING 44 46 SBi, AAU Cph 11
LYSESPONERING billeddannende vej ikke billeddannende vej Visuel ydeevne (synssansen) visuelle oplevelse Cirkadisk system (døgnrytmen) Akut system (Årvågenhed) evnen til at se, trivsel og helbred snit Diagrammet er udarbejdet med inspiration fra forelæsning af Bianca van der Zande på Lysets Dag 30. september 2015 47 48 snit snit 49 50 SBi, AAU Cph 12
51 52 53 54 SBi, AAU Cph 13
55 56 Demensvenlige plejeboliger KONTAKT TIL NATUREN 57 58 SBi, AAU Cph 14
Kontakt til natur for personer med demens i plejeboliger 60 61 Kontakt til natur i plejeboliger for personer med demens Effekt af kontakt til natur i plejeboliger for personer med demens Forskningsresultater peger på gavnlige effekter på sundhed og velvære: forbedret velvære og humør færre tilfælde af problematisk adfærd mindre brug af lægemidler færre fald forbedret søvnrytme Natur kan altså med fordel indgå som del af en økonomisk forsvarlig og ikke-farmakologisk strategi for forbedret livskvalitet 62 63 SBi, AAU Cph 15
Kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Dagslys 64 65 Sansestimuli Fysisk aktivitet 66 67 SBi, AAU Cph 16
Meningsfulde aktiviteter Sansehaver & terapihaver 68 69 Sundhedsfremmende design og aktiviteter ved plejeboliger for personer med demens Fælles udearealer Afgørende for at opnå de ønskede effekter: Personalets ønsker om at inddrage natur i deres arbejde Aktiviteter og design skal være rettet mod personer med demens DIREKTE ADGANG TIL SKÆRMEDE HAVER ADGANGSAREALER OG STIER BØR VINTERHAVE SOM SUPPLEMENT/ ANLÆGGES, SÅ BEBOERNE IKKE FARER ALTERNATIV TIL UDEAREAL VILD OG MED FLERE OPHOLDSMULIGHEDER 70 71 SBi, AAU Cph 17
72 73 Sikkerhed og tryghed Elektronisk overvågning 74 75 SBi, AAU Cph 18
Den private bolig køkken eller ej? Den private bolig - badeværelse DØREN TIL BADEVÆRELSET SYNLIG FRA SENGEN BADEVÆRELSET INDRETTES HJEMLIGT, GENKENDELIGT OG MED KONTRASTER BELYSNING BØR KUNNE VARIERES EFTER BEHOV 76 77 Den private bolig - badeværelse Den private bolig - uderum PRIVAT TERRASSE VED BOLIGER I TERRÆN 78 79 SBi, AAU Cph 19
Privat uderum - på etager Boliggruppen - opholdsrum FLEKSIBEL INDRETNING AF OPHOLDSRUM WC-RUM I TILKNYTNING TIL OPHOLDSRUM 80 81 Boliggruppen - opholdsrum Boliggruppen - dagslys VINDUERNE ORIENTERET MOD ØST, SYD ELLER VEST GODT DAGSLYS MED AFSKÆMNING AF SOLLYSET OPHOLDSRUM BØR KUNNE INDRETTES FORSKELLIGT PLADS TIL PERSONLIGE EJENDELE OG INVENTAR 82 83 SBi, AAU Cph 20
. Boliggruppen - fælles opholdsstue Boliggruppen - fælles køkken KØKKENET I ÅBEN FORBINDELSE MED SPISE- OG OPHOLDSSTUE PLADS TIL BÅDE PERSONALE OG BEBOERE DEPOTRUM NÆR KØKKENET 84 85 Boliggruppen fælles køkken Boliggruppen fælles køkken med hjemlig karakter 86 87 SBi, AAU Cph 21
Boliggruppen fælles spisestue Boliggruppen fælles have/terrasse ADGANG TIL SKÆRMET UDEAREAL FRA OPHOLDS- OG SPISESTUE 88 89 SBi-anvisning 259 SBi-anvisning 259 PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL Rettet mod de tidlige faser af planlægning, ombygning eller nybyggeri af plejeboliger Består af en række spørgsmål, som det indledningsvis i byggeprocessen er vigtigt at tage stilling til. Fokus er de særlige tiltag, der bør være til stede i et plejecenter samt i den enkelte plejebolig for at personer med demenssygdomme kan trives og få mest mulig livskvalitet. Målgruppen er private og offentlige bygherrer og deres rådgivere. En tjekliste med ca. 85 illustrerede, begrundede spørgsmål med kildehenvisninger. 90 91 SBi, AAU Cph 22
Anvisning 259 - indhold Planlægning Plejecentrets omgivelser Generel indretning (bl.a. døre og vinduer, gulve, vægge og lofter) Plejecentrets fællesfaciliteter Boliggruppen Den enkelte bolig Indeklima Installationer Find den på UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED eller ANVISNINGER.DK/259 Blog om demensboliger: http://anvisninger.dk/tilgaengelighed/pages/plejeboliger_demente.aspx SBi-anvisning 263 PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER www.anvisninger.dk/263 Fokus er personen med demens behov i forhold til indretning af det fysiske miljø, som danner ramme om dagligdagen bevæger sig indefra og ud i den offentlige del af et plejecenter. Anbefalinger illustreret med tegninger fotos fra plejecentre. 92 93 Anvisning 263 - indhold Demenssygdomme Lovgivning Hovedgreb: Hjemlighed og atmosfære Lysets betydning At finde vej Kontakt til naturen Anbefalinger: Den private bolig Boliggruppen Boliggruppe-naboskab Fælles udearealer Adgangsarealer Servicearealer Overordnet planlægning Referencesteder Litteratur Find den på UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED eller www.anvisninger.dk/263 94 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED 96 SBi, AAU Cph 23