Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 Drikkevandsselskaberne VERSION 1 FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2015
SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING April 2014 Version 1.0
Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 Kapitel 2 Vejledning til opgørelse af costdriverne for drikkevandsselskaberne... 4 2.1 Costdriveren BORINGER... 4 2.2 Costdriveren VANDVÆRKER... 6 2.3 Costdriveren TRYKFORØGERSTATIONER... 10 2.4 Costdriveren RENTVANDSLEDNINGER og STIK... 13 2.5 Costdriveren MÅLERE og KUNDER... 16 Bilag A Uddybende vejledning til zoneinddelingen for rentvandsledninger og stik... 18 Den nye zoneinddeling... 18 Opgørelse af selskabets zoner... 18 Simpel vejledning til zoneindberetning for små selskaber (uden eget GIS-system)... 20 Hvorfor er en ny zoneinddeling valgt... 21 Grafisk guide... 22
SIDE 1 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrund for Costdrivervejledningen Forsyningssekretariatet har siden fastsættelsen af de første individuelle effektiviseringskrav i prisloftet for 2012 løbende arbejdet med at forbedre den benchmarkingmodel, der anvendes til at sammenligne selskabernes effektivitet. Der har dog fortsat været kritik af modellen fra brancheorganisationerne og selskaberne, som mener, at der er usikkerheder i data, samt at modellen ikke er tilstrækkeligt nuanceret. På den baggrund har Forsyningssekretariatet i starten af 2014 iværksat en revision af benchmarkingmodellen, med sigte på at udvikle en ny benchmarkingmodel til brug i prisloftet for 2018. Hensigten er at vurdere behovet for underliggende forhold samt få et forbedret datagrundlag til benchmarkingen. I revisionen af modellen er der to leverancer, som kræver selskabernes deltagelse. Nemlig en opgørelse af omkostningerne for costdrivere (Konteringsvejledningen) og en opgørelse af underliggende forhold for costdrivere (Costdrivervejledningen). Den 28. november 2014 offentliggjorde Forsyningssekretariatet Konteringsvejledningen, som har til formål at vejlede selskaberne i at fordele omkostningerne ensartet, mens Costdrivervejledning fokuserer på at vejlede selskaberne i at opgøre de forhold som driver driftsomkostningerne ensartet. Baggrunden for valg af costdriverne og de tilhørende underliggende forhold i denne vejledning, tager udgangspunkt i den viden som Forsyningssekretariatet har opnået gennem udarbejdelsen af den nuværende benchmarkingmodel samt selskabernes besvarelser på spørgeskemaer og de workshops, som blev afholdt i starten af 2014. Der har været mange konstruktive forslag til forbedring af costdriverne og de underliggende forhold. Samtidig har selskaberne og brancheorganisationerne udtrykt ønske om at holde benchmarkingmodellen så simpel som muligt for at minimere indberetningsbyrden for selskaberne. Det er også Forsyningssekretariatets vurdering, at costdriver- og konteringsvejledningen netop vil give en så simpel og enkel model som muligt, samtidig med at der tages hensyn til de vigtigste rammebetingelser som selskaberne er underlagt. Som et led i revideringen af benchmarkingmodellen har Forsyningssekretariatet sammensat en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter for både kommunale selskaber(medlemmer af DANVA) og private selskaber(medlemmer af FVD) samt repræsentanter fra DANVA. Formålet og processen omkring revidering af benchmarkingmodellen og Costdrivervejledningen er blevet drøftet i arbejdsgruppen, og arbejdsgruppen er kommet med forslag og forbedringer til Costdrivervejledningen, som Forsyningssekretariatet har indarbejdet. Arbejdsgruppen har en væsentlig andel i udarbejdelsen af Costdrivervejledningen og Forsyningssekretariatet takker for gode diskussioner med arbejdsgruppen samt konstruktiv kritik.
SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING 1.2 Formålet med Costdrivervejledningen Costdrivervejledningen er den anden vejledning i arbejdet omkring revisionen af benchmarkingmodellen. Konteringsvejledningen, som blev offentliggjort den 28. november 2014, var den første vejledning i denne proces. Costdrivervejledningen har til formål at vejlede selskaber i at opgøre de underliggende forhold til hver costdriver på en ensartet måde og dermed opnå en høj datakvalitet for costdriverne. For at benchmarkingmodellen bliver så retvisende som muligt for hvert selskab, er en høj datakvalitet en nødvendighed. Sammen med omkostningerne for hver costdriver, som opgøres efter konteringsvejledningen, kan Forsyningssekretariatet revidere benchmarkingmodellen. Selskaber skal derfor benytte både Konterings- og Costdrivervejledningen, når de indberetter data til revisionen af benchmarkingmodellen. Indberetningen til revisionen af benchmarkingmodellen forventes at ske i foråret 2016. Der udsendes yderligere information om dette i starten af 2016. Det er vigtigt at pointere, at indberetningen til revisionen af benchmarkingmodellen ikke erstatter den årlige indberetning til benchmarkingen, som indgår i selskabernes prislofter. På baggrund af indberetninger til revisionen af benchmarkingmodellen kan Forsyningssekretariatet estimere en ny model, som kan benyttes første gang i prisloftet for 2018. Forsyningssekretariatet vil efter høringen oprette en Spørgsmål og Svar-side vedrørende Costdrivervejledningen på hjemmesiden svarende til den, der er for Konteringsvejledningen. Hvis selskabet er i tvivl om opgørelsen af de underliggende forhold til costdriverne og ikke kan finde et passende svar i vejledningen eller på hjemmesiden, anbefales det at kontakte Forsyningssekretariatet. 1.3 Fremadrettet proces Indberetningerne skal som nævnt ovenfor bruges til at revidere benchmarkingmodellen, der anvendes til at beregne effektiviseringskrav til driftsomkostningerne i prisloftet. Der har i forbindelse med de politiske drøftelser om eventuelle ændringer af vandsektorloven været overvejet at indføre en totaløkonomisk benchmarkingmodel. På den baggrund blev der på finansloven for 2015 afsat en engangsbevilling til udarbejdelsen af en ny totaløkonomisk benchmarkingmodel. Forsyningssekretariatet vil derfor gennemføre en analyse af selskabernes totaløkonomiske effektiviseringspotentialer for at identificere det totaløkonomiske effektiviseringspotentiale i de regulerede vandselskaber. Med henblik herpå, skal der udvikles en TOTEXbenchmarkingmodel for hhv. drikke- og spildevandsselskaberne. Forsyningssekretariatet har tilrettelagt arbejdet med at revidere benchmarkingmodellen for driftsomkostningerne på en sådan måde, at arbejdet med at opgøre underliggende forhold (Costdrivervejledningen) og fordele driftsomkostninger (Konteringsvejledningen) kan indgå som en integreret del af en benchmarkingmodel for drifts- og anlægsomkostningerne (også kaldet totalomkostninger eller TOTEX). Det er dog ikke besluttet politisk, om Forsyningssekretariatet skal benytte en TOTEX-benchmarkingmodel til fastsættelsen af individuelle effektiviseringskrav. Indtil andet er besluttet, er det derfor benchmarkingmodellen på driftsomkostningerne, som benyttes i fastsættelsen af selskabernes prislofter. 1.4 Opbygning af costdrivervejledningen Kapitel 2 er costdrivervejledningen med en beskrivelse af costdriverne, angivelse af underliggende forhold for hver costdriver samt begrundelse for valget af de underliggende forhold. Bilag A indeholder en vejledning om zoneinddeling.
SIDE 3 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Figur 1.1 Opdeling af et drikkevandsselskabs costdrivere Afsnit 2.1 Costdriveren BORINGER Afsnit 2.2 Costdriveren VANDVÆRKER Afsnit 2.3 Costdriveren TRYKFORØGERSTATIONER Afsnit 2.4 Costdriveren LEDNINGER OG STIK Afsnit 2.5 Costdriveren MÅLERE OG KUNDER Generel administration Rentvandsbeholder Administrationsbygning Vandværk Vandtårn Boring Råvandsledning Ledning Trykforøgerstation Måler Stik Ledning
SIDE 4 KAPITEL 2 VEJLEDNING TIL OPGØRELSE AF COSTDRIVERNE FOR DRIKKEVANDSSELSKABERNE Kapitel 2 Vejledning til opgørelse af costdriverne for drikkevandsselskaberne 2.1 Costdriveren BORINGER I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren boringer. Tabel 2.1 Beskrivelse af costdriveren BORINGER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Begrundelse for valg af underliggende forhold Boringer er den enhed, som løfter råvand fra undergrunden og op til vandværket. Start: Ved grundvandet Slut: Punktet før råvandet føres ind på vandværket Råvandsledninger er en del af costdriveren boringer. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af indvindingsboringer, afværgeboringer og den oppumpede vandmængde herfra samt længden af selskabets råvandsledninger har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at flere boringer og mere oppumpet vand medfører flere driftsomkostninger for selskabet. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren boringer. Tabel 2.2 Oversigt over underliggende forhold til BORINGER Antal Årlig oppumpet vandmængde (m 3 ) Indvindingsboringer XX stk. XX m 3 Afværgeboringer XX stk. XX m 3 Råvandsledninger XX km. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren boringer, ses af nedenstående tabel.
SIDE 5 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.3 Underliggende forhold og definitioner til BORINGER Underliggende forhold Antal aktive indvindingsboringer Antal aktive afværgeboringer Oppumpet vandmængde Råvandsledninger Definition Indvindingsboringer etableret for at pumpe råvand ind på vandværket. Afværgeboringer etableret for at oppumpe forurenet grundvand. Den samlede årlige oppumpede vandmængde (m 3 ) for henholdsvis afværgeboringer og indvindingsboringer. Kilometer råvandsledning. Eksempel på opgørelse af de underliggende forhold til BORINGER Et vandselskab har otte boringer fordelt på seks indvindingsboringer og to afværgeboringer. Selskabet oppumper årligt 400.500 m 3 råvand fra de otte boringer. Heraf oppumpes 400.000 m 3 fra indvindingsboringerne og 500 m 3 fra afværgeboringerne. Selskabet har 5,3 km råvandsledning som fører råvandet fra boringerne op til vandværket. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 6 indvindingsboringer med en årligt oppumpet vandmængde på 400.000 m 3» 2 afværgeboringer med en årligt oppumpet vandmængde på 500 m 3» 5,3 km råvandsledning
SIDE 6 KAPITEL 2 VEJLEDNING TIL OPGØRELSE AF COSTDRIVERNE FOR DRIKKEVANDSSELSKABERNE 2.2 Costdriveren VANDVÆRKER I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren vandværker. Tabel 2.4 Beskrivelse af costdriveren VANDVÆRKER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Vandværker er den enhed, som behandler råvand til drikkevandskvalitet. Inkluderer også vandtårne og højdebeholdere uanset placering på ledningsnettet. Start: Punktet hvor råvand føres ind på vandværket Slut: Punktet efter behandlet vand føres ud af vandværket vandværkets udpumpningsanlæg medtages her. Hvert vandværk skal opgøres separat. Hvis et selskab foretager to eller flere vandbehandlingstyper på ét vandværk, skal hver vandbehandlingstype med den tilhørende udpumpede vandmængde indberettes hver for sig. Selskabet kan eventuelt anvende en fordelingsnøgle til dette. I praksis opgøres et vandværk med to vandbehandlingstyper, som hvis det var to separate vandværker. Ved avanceret vandbehandling skal selskabet angive den specifikke behandlingsmetode under feltet Behandling ved type 3. Nedenfor er der en uddybende forklaring af, hvordan de avancerede behandlingsmetoder forventes at blive inkluderet i benchmarkingmodellen. Begrundelse for valg af underliggende forhold Såfremt der udføres en avanceret vandbehandlingstype som ikke fremgår af nedenstående liste, skal selskabet kontakte Forsyningssekretariatet for korrekt håndtering af dette. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at vandbehandlingstypen samt den udpumpede vandmængde har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at nogle vandbehandlingstyper er mere omkostningstunge end andre, samt at mængden af vand som udpumpes medfører flere driftsomkostninger. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Derudover vil Forsyningssekretariatet undersøger, om antallet af vandtårne og højdebeholdere har væsentlig betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren vandværker.
SIDE 7 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.5 Oversigt over underliggende forhold til VANDVÆRKER Vandbehandlingstype Behandling ved type 3 Udpumpet vandmængde m 3 Vandværk 1 type Angiv behandling m 3 Vandværk 2 type Angiv behandling m 3 Vandværk 3 type Angiv behandling m 3 Vandværk 4 type Angiv behandling m 3 Antal Vandtårne og højdebeholdere XX stk. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren vandværker, ses af nedenstående tabel.
SIDE 8 KAPITEL 2 VEJLEDNING TIL OPGØRELSE AF COSTDRIVERNE FOR DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.6 Underliggende forhold og definitioner til VANDVÆRKER Underliggende forhold Antal vandværker Definition Antal aktive vandværker Antal vandtårne og højdebeholdere Vandbehandlingstyper Antal aktive vandtårne og højdebeholdere Type 1: Ingen vandbehandling, hvor råvandet pumpes direkte fra boringen og ud til forbrugerne. Type 2: Almindelig vandbehandling med beluftning og én eller to pumper til enten enkelt- eller dobbeltfiltrering. Type 3: Avanceret vandbehandling. Typer fremgår af nedenstående liste. Selskabet skal angive, hvilken form for avanceret vandbehandling, der foretages. Type 3: (Udtømmende liste) UV-behandling Aktivt kul Kemisk iltning Ozon-behandling Membranfiltrering Blødgøring Ion-bytning Regulering af ph Udpumpet vandmængde Den årlige udpumpede egenproducerede vandmængde for hvert vandværk. Obs: Køb af eksternt behandlet vand, som leveres/udpumpes til eget distributionsnet skal ikke medtages. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til VANDVÆRKER Et vandselskab har tre vandværker. På det første vandværk foretages en almindelig vandbehandling med beluftning og enkeltfiltrering, på det andet vandværk foretages en avanceret vandbehandling med aktivt kul og på det tredje vandværk foretages to vandbehandlingstyper, hvor den første behandlingstype er almindelig vandbehandling med beluftning og dobbeltfiltrering og den anden vandbehandlingstype er avanceret behandling med kemisk iltning. Det første vandværk har en årlig udpumpet vandmængde på 50.000 m 3, det andet vandværk har en årlig udpumpet vandmængde på 200.000 m 3, og det tredje vandværk har en udpumpet vandmængde på årlig 150.000 m 3, hvoraf den udpumpede vandmængde på den første linje er 50.000 m 3 og den udpumpede vandmængde
SIDE 9 DRIKKEVANDSSELSKABERNE på den anden linje er 100.000 m 3. Vandselskabet har derudover et vandtårn og 3 højdebeholdere. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 4 vandværker, som følgende:» Vandværk 1 med vandbehandlingstype 2 og en årlig udpumpet vandmængde på 50.000 m 3» Vandværk 2 med vandbehandlingstype 3 med aktivt kul og en årlig udpumpet vandmængde på 200.000 m 3» Vandværk 3 med vandbehandlingstype 2 og en årlig udpumpet vandmængde på 50.000 m 3» Vandværk 4 med vandbehandlingstype 3 med kemisk iltning og en årlig udpumpet vandmængde på 100.000 m 3» 4 vandtårne og højdebeholdere Bemærk, at da der på det tredje vandværk foretages to vandbehandlingstyper, skal dette vandværk indberettes som to vandværk ét vandværk for hver vandbehandlingstype. Uddybende forklaring af avanceret vandbehandling Hvis selskabet foretager avanceret vandbehandling, skal den specifikke vandbehandlingstype angives. Det skyldes, at der kan være stor forskel på driftsomkostningerne til to forskellige vandbehandlingstyper. I konteringsvejledningen har vi derfor bedt selskaber med avanceret vandbehandling angive meromkostningen til den enkelte avancerede vandbehandling. Dermed kan Forsyningssekretariatet foretage en indledende analyse af, hvilke avancerede vandbehandlingstyper der kan sammenlignes, og hvilke typer der er helt særlige. Dermed kan det undgås, at en billig avanceret vandbehandling sammenlignes med en dyr avanceret vandbehandling i benchmarkingen. Hvis en avanceret vandbehandling ikke kan sammenlignes med de andre, må den håndteres på anden vis i benchmarkingen, fx som et særligt forhold.
SIDE 10 KAPITEL 2 VEJLEDNING TIL OPGØRELSE AF COSTDRIVERNE FOR DRIKKEVANDSSELSKABERNE 2.3 Costdriveren TRYKFORØGERSTATIONER I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren trykforøgerstationer. Tabel 2.7 Beskrivelse af costdriveren TRYKFORØGERSTATIONER Beskrivelse og Definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Trykforøgning af vand i ledningsnettet. Punkter på ledningsnettet, der øger trykket. Trykforøgerstationer, som pumper vandet direkte op i vandtårne eller højdebeholdere, skal indberettes under trykforøgerstationer. En trykforøgerstation kan indeholde flere trykforøgere. Udpumpningsanlægget på vandværkerne skal ikke indberettes under trykforøgerstationer. Udpumpningsanlægget er en del af costdriveren vandværker. Pumper på vandværket, som pumper vandet rundt til de forskellige behandlingsprocesser på vandværket, skal ikke indberettes under trykforøgerstationer. Disse trykforøgere/pumper er en del af costdriveren vandværker. En eventuel reservetrykforøger i en trykforøgerstation skal ikke medregnes i trykforøgerstationens maksimale kapacitet. Ligeledes skal den ikke medregnes i summen af de maksimale kapaciteter. Det skyldes, at en reservetrykforøger formodes at have en marginal betydning for driftsomkostningerne til hele stationen. En reservetrykforøger er defineret som en trykforøger, som ikke er i drift under spidsbelastning. Trykreduktionsstationer skal ikke indberettes som en trykforøgerstation. Begrundelse for valg af underliggende forhold Udvekslingsstationer skal indberettes som en trykforøgerstation. Selskabet skal indberette den maksimale kapacitet på trykforøgeren på udvekslingsstationen, som om det var en trykforøgerstation. Der tages ikke højde for, at der også er trykreduktion på stationen. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet og kapaciteten af trykforøgerstationer har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at flere trykforøgerstationer kræver flere driftsomkostninger til drift og vedligeholdelse, samt at størrelsen på trykforøgerstationen også medfører flere driftsomkostninger. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren trykforøgerstationer.
SIDE 11 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.8 Oversigt over underliggende forhold til TRYKFORØGERSTATIO- NER Intervaller af den maksimale kapacitet på trykforøgerstationen Antal trykforøgerstationer Samlet kapacitet af trykforøgerstationerne i hvert interval 0-20 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t 21-50 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t 51-100 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t 101-200 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t 201-400 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t 401-600 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t 601-800 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t Over 800 m 3 /t XX stk. XX m 3 /t Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren trykforøgerstationer, ses af nedenstående tabel.
SIDE 12 KAPITEL 2 VEJLEDNING TIL OPGØRELSE AF COSTDRIVERNE FOR DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.9 Underliggende forhold og definitioner til TRYKFORØGERSTATI- ONER Underliggende forhold Antal trykforøgerstationer Den maksimale kapacitet på trykforøgerstationen Definition Antal aktive trykforøgerstationer Kapaciteten på en trykforøgerstation opgøres som summen af alle trykforøgernes maksimale kapacitet på den enkelte station. Den maksimale kapacitet af en trykforøger: Trykforøgerens maksimale kapacitet som fremgår af trykforøgerens datablad. Den maksimale kapacitet skal indberettes indenfor intervallerne:» 0-20 m 3 /t» 21-50 m 3 /t» 51-100 m 3 /t» 101-200 m 3 /t» 201-400 m 3 /t» 401-600 m 3 /t» 601-800 m 3 /t» Over 800 m 3 /t Summen af de maksimale kapaciteter indenfor intervallet Summen af trykforøgerstationernes maksimale kapaciteter indenfor de angivne intervaller. Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til TRYKFORØGERSTATIONER Et vandselskab har tre trykforøgerstationer. Den første trykforøgerstation består af en trykforøger med en maksimal kapacitet på 60 m 3 /t, den anden trykforøgerstation består af tre trykforøgerer med hver en maksimal kapacitet på 40 m 3 /t, den tredje trykforøgerstation består af fire trykforøgere, hvoraf to har en maksimal kapacitet på 30 m 3 /t og to har en maksimal kapacitet på 60 m 3 /t. Samlet set er den maksimale kapacitet på hver af de tre trykforøgerstationer hhv. 60 m 3 /t, 120 m 3 /t (40+40+40) og 180 m 3 /t (30+30+60+60). Selskabet skal derfor indberette følgende:» 1 trykforøgerstation med en maksimalkapacitet mellem 51-100 m 3 /t og en samlet kapacitet på 60 m 3 /t» 2 trykforøgerstation med en maksimalkapacitet mellem 101-200 m 3 /t og en samlet kapacitet på 300 m 3 /t (120+180)
SIDE 13 DRIKKEVANDSSELSKABERNE 2.4 Costdriveren RENTVANDSLEDNINGER og STIK I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren rentvandsledninger og stik. Tabel 2.10 Beskrivelse af costdriveren RENTVANDSLEDNINGER OG STIK Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Ledninger og stikledninger transporterer rent drikkevand fra vandværk til forbruger. Ledninger indebærer rentvandsledninger og antal stik. Start: Ved ledningsnettets start ved vandværk Slut: Ved ledningsnettets ende ved skel ved forbruger Længden af stikledningen skal ikke medregnes i antal kilometer ledning. Det er kun antallet af stik, der skal opgøres. Vær opmærksom på at zoneinddelingen er ændret. I bilag A er der en uddybende vejledning om opdeling i landzone og byzoner efter nye parametre. Begrundelse for valg af underliggende forhold Zonerne er kategoriseret efter indbyggertallet i byen, og skal opgøres i henhold til Danmarks Statistik. Bystørrelsen skal opgøres i henhold til Geodatastyrelsens FOT-bypolygonopgørelse. Se uddybende vejledning i bilag A. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at længden af selskabets ledninger, antallet af stik samt zoneplaceringen af disse har betydning for størrelsen af selskabets driftsomkostninger. F.eks. formodes det, at en ledning beliggende i en byzone med 20.000 indbyggere er mere driftsomkostningstung end en ledning beliggende i landzone. Derudover formodes det at være mere omkostningstungt at have mange stik, idet brud på ledninger oftest sker i forbindelse med anboringen ved stik. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren rentvandsledninger og stik.
SIDE 14 KAPITEL 2 VEJLEDNING TIL OPGØRELSE AF COSTDRIVERNE FOR DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.11 Oversigt over underliggende forhold til RENTVANDSLEDNINGER OG STIK Kilometer rentvandsledning Antal stik Landzone XX km XX stk. Sommerhusområde XX km XX stk. Byzone 200 999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 1.000 4.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 5.000 9.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 10.000 14.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 15.000 19.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 20.000 24.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 25.000 29.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 30.000 34.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 35.000 39.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 40.000 44.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 45.000 49.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 50.000 59.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 60.000 79.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone 80.000 99.999 indbyggere XX km XX stk. Byzone Større end 100.000 indbyggere XX km XX stk. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren rentvandsledninger og stik, ses af nedenstående tabel.
SIDE 15 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.12 Underliggende forhold og definitioner til RENTVANDSLEDNIN- GER OG STIK Underliggende forhold Kilometer rentvandsledninger Definition Kilometer rentvandsledninger fordelt på nedenstående zoner. Antal stik Zoner (Se uddybende vejledning i bilag A) Antal stik fordelt på nedenstående zoner. Landzone: Landzone i henhold til Danmarks Statistik samt byer med under 200 indbyggere. Byzone: Byzone i henhold til Danmarks Statistik. Byzone ligger indenfor FOT-bypolygonen i henhold til Geodatastyrelsens opgørelse. Ledningerne skal opdeles på nedenstående intervaller for bystørrelsen. Sommerhusområde: Sommerhusområde er defineret som et sammenhængende ferieboligområde uden ret til helårsbeboelse og erhvervsudøvelse. Intervaller af byzoner (Se uddybende vejledning i bilag A)» 200 999 indbyggere» 1.000 4.999 indbyggere» 5.000 9.999 indbyggere» 10.000 14.999 indbyggere» 15.000 19.999 indbyggere»» Større end 100.000 indbyggere Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til RENTVANDSLEDNINGER OG STIK Et vandselskab har 200 km rentvandsledning og 10.000 stik. Ud fra zoneinddelingen beskrevet i bilag A har selskabet fundet, at selskabet både forsyner landzone, sommerhusområde samt to byzoner med hhv. 6.600 indbyggere og 26.700 indbyggere. Selskabets rentvandsledning og stik er fordelt på de fire områder med hhv. 25 km ledning og 50 stik i landzone, 30 km ledning og 500 stik i sommerhusområde, 100 km ledning og 5.000 stik i byzone med 6.600 indbyggere samt 45 km ledning og 4.450 stik i byzone med 26.700 indbyggere. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 25 km rentvandsledning og 50 stik i landzone» 30 km rentvandsledning og 500 stik i sommerhusområde» 100 km rentvandsledning og 5.000 stik i byzone med 5.000-9.999 indbyggere» 45 km rentvandsledning og 4.450 stik i byzone med 25.000-29.999 indbyggere
SIDE 16 KAPITEL 2 VEJLEDNING TIL OPGØRELSE AF COSTDRIVERNE FOR DRIKKEVANDSSELSKABERNE 2.5 Costdriveren MÅLERE og KUNDER I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren målere og kunder. Tabel 2.13 Beskrivelse af costdriveren MÅLERE OG KUNDER Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Målere og kunder omfatter selskabets kunderelaterede aktiviteter Selve vandmålerne Vandmålerne er inddelt i tre intervaller. 1-200 m 3 dækker den enkle husstand/parcelhusejer. 201 10.000 m 3 dækker boligblokke/boligkarreer med flere husstande. Begrundelse for valg af underliggende forhold Over 10.000 m 3 dækker store virksomheder med et højt vandforbrug. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at antallet af vandmålere kan hænge sammen med størrelsen af selskabets driftsomkostninger til f.eks. kundehåndtering, informationsmøder og rundvisninger. Derudover kan størrelse af årsforbruget for vandmålerne have betydning for mængden af kundekontakt med kunden bag målerne. Forsyningssekretariatet vil derfor undersøge, om denne sammenhæng er til stede. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren målere og kunder. Tabel 2.14 Oversigt over underliggende forhold til MÅLERE OG KUNDER Intervaller af årsforbrug 1 200 m 3 201 10.000 m 3 Over 10.000 m 3 Antal vandmålere XX stk. XX stk. XX stk. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren rentvandsledninger og stik, ses af nedenstående tabel.
SIDE 17 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Tabel 2.15 Underliggende forhold og definitioner til MÅLERE OG KUNDER Underliggende forhold Antal målere Definition Opgøres ud fra det antal af registrerede målere, som forsyningsselskabet fremsender afregninger på. Årsforbrug Måles og opgøres ud fra det forbrug, der kan registreres fra det ene års årlige aflæsning til det efterfølgende års årlige aflæsning. Intervaller for årsforbrug 1 200 m 3 201-10.000 m 3 Over 10.000 m 3 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til MÅLERE OG KUNDER Et vandselskab har 10.000 vandmålere. Ud fra årsforbrug fordeler selskabets vandmålere sig med 7.400 vandmålere med et årsforbrug under 200 m 3, 2.500 vandmålere med et årsforbrug mellem 201 og 10.000 m 3 og 100 vandmålere med et årsforbrug over 10.000 m 3. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 7.400 vandmålere med et årsforbrug på 1-200 m 3» 2.500 vandmålere med et årsforbrug på 201-10.000 m 3» 100 vandmålere med et årsforbrug over 10.000 m 3
SIDE 18 BILAG A UDDYBENDE VEJLEDNING TIL ZONEINDDELINGEN FOR RENTVANDSLEDNINGER OG STIK Bilag A Uddybende vejledning til zoneinddelingen for rentvandsledninger og stik Den nye zoneinddeling Forsyningssekretariatet har i forbindelse med revidering af benchmarkingmodellen valgt, at ændre zoneinddelingen for rentvandsledninger og stik. Principperne for, hvordan zonerne er defineret, er beskrevet i de nedenstående afsnit. Zonerne er ændret, så det nu er bystørrelsen, som afgør, hvilken zone ledningerne skal indberettes i. Ændringen i zoneinddelingen er foretaget for at undgå nogle af de uhensigtsmæssigheder, der var i den gamle zoneinddeling. Den nye zoneinddeling er baseret på frie data fra Geodatastyrelsen og Danmarks Statistik. Selskaber med eget GIS-system kan derfor selv stå for opgørelsen af zonerne. Der er herudover udarbejdet en simpel indberetningsvejledning af zoneinddelingen, som små selskaber uden eget GIS-system kan vælge at benytte. Dermed er de administrative byrder ved opgørelse af en ny zoneinddeling så små som muligt, samtidig med at zoneinddelingen fornys. Opgørelse af selskabets zoner Den nye zoneinddeling for rentvandsledninger og stik i Forsyningssekretariatets benchmarking er baseret på Geodatastyrelsens opgørelse af bynavne og bypolygoner. Geodatastyrelsen skriver følgende om opgørelsen af bynavne og bypolygoner: Geodatastyrelsen vedligeholder et omfattende register over danske stednavne. Alle stednavne er tilknyttet et punkt, en linje eller en polygon, som afgrænser navnets geografiske udbredelse. Registret indeholder stednavnepolygoner for forskellige former for bebyggelse, hvoraf én er bynavne. Bynavne er altid knyttet til en polygon, der viser det geografiske område, som navnet dækker. Disse bypolygoner medtager således kun byer, der har et kendt stednavn. Geodatastyrelsen opfatter en by som en naturligt sammenhængende bebyggelse bestående af tætbeliggende bygninger. Arealet af denne sammenhængende bebyggelse, som kaldes en bypolygon, benyttes til at afgøre bynavnets udbredelse og placering på et kort. Polygonen er baseret på Geodatastyrelsens geografiske grunddata, som eksempelvis ortofotos og FOT-data. Geodatastyrelsens praksis for fastlæggelse af bypolygoner har alene et topografisk sigte og tager ikke højde for eksempelvis indbyggertal, planarealer og zoneinddelinger. At en bebyggelse opfattes som by vil som hovedregel sige, at den består af en gruppe tætbeliggende ejendomme, der har en naturlig topografisk sammenhæng. Er afstanden mellem bygningerne i en by og bygningerne i en gruppe af ejendomme større end 200 meter, vil der normalt være tale om to adskilte bebyggelser, medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje, kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Grønne områder, idrætspladser og industri kan også indgå i bebyggelsen. Enkeltliggende ejendomme medregnes ikke til en by, medmindre de har en naturlig topografisk tilknytning til byen. Afgrænsningen af sammenhængende bebyggelse sker ud fra det, man kan kalde et topografisk skøn, som det er vanskeligt at fastsætte veldefinerede regler for. Geodatastyrelsen foretager derfor en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det betyder, at de nævnte beskrivelser vægtes i et samlet skøn.
SIDE 19 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Bebyggelsespolygonerne er frit tilgængelige for alle som en del af Geodatastyrelsens frie geografiske data. Bebyggelsespolygonerne kan således benyttes til andre formål, hvor de ovenstående principper for afgrænsningen af byer er anvendelige til formålet. Danmarks Statistik kobler Geodatastyrelsens bebyggelsespolygoner med data om adresser og indbyggere til at opgøre antallet af byer baseret på indbyggertal. Læs mere om denne byopgørelse på Danmarks Statistiks hjemmeside. 1 Sommerhusområder Et sommerhusområde er defineret som et sammenhængende ferieboligområde uden ret til helårsbeboelse og erhvervsudøvelse. Sommerhusområder kan også hentes fra Geodatastyrelsens frie data. Uddybende vejledning til zoneinddelingen Geodatastyrelsens frie FOT-bypolygondata kan hentes via nedenstående link: http://download.kortforsyningen.dk/content/geodanmark FOT-bypolygondata skal for hver by (over 199 indbyggere) kobles sammen med indbyggertallet i den enkelte by. Indbyggertallet i byen kan hentes via nedenstående link: http://www.statistikbanken.dk/10021 (Vælg: Folketal 1. januar efter byområde (BEF44)) Det er også muligt at downloade et datasæt fra Geodatastyrelsen hvor bypolygonerne er koblet sammen med indbyggertallene fra Danmarks Statistik via nedenstående link: http://download.kortforsyningen.dk/content/geodataprodukter?field_korttype_tid_1=35 85 (Med en SQL: FEAT TYPE = By fremkommer alle polygoner registreret som byer. Denne SQL kan kombineres med f.eks. INDB ANTAL > 200 og Sommerhusbebyggelse. Her fremkommer alle byer med indbyggerantal større end 200 samt sommerhusområder). Trin-guide til indberetning: 1. Hent de frie data for Stednavnsdata fra Geodatastyrelsen (dækker hele landet). 2. Find de bypolygoner (byer med over 200 indbyggere samt sommerhusbebyggelse) som selskabet forsyner. 3. Find antal kilometer rentvandsledning og antal stik indenfor hver enkel bypolygon. Her gælder kageformsprincippet: Bypolygonen kan opfattes som en kageform som lægges ned over byen og selskabets ledninger. Kun ledninger indenfor kageformen (bypolygonen) tæller med som byzone. Dvs. at en ledning kan skæres over i to zoner. Landzone udenfor bypolygonen byzone indenfor bypolygonen. 4. Slå eventuelt bynavnene for bypolygonerne op i Danmarks Statistik og find antal indbyggere pr. 1. januar 2014 (hvis Stednavnsdata ikke benyttes). 5. Indtast samlet antal kilometer rentvandsledning og samlet antal stik i de retvisende byzone-kategorier. Teknisk GIS-guide:» Med en SQL: FEAT_TYPE = By fremkommer alle polygoner registreret som byer. Med SQL: FEAT_TYPE = Sommerhusbebyggelse fremkommer alle polygoner registreret som sommerhusområde. 1 Geodatastyrelsen Bynavne og bypolygoner
SIDE 20 BILAG A UDDYBENDE VEJLEDNING TIL ZONEINDDELINGEN FOR RENTVANDSLEDNINGER OG STIK» SQL for byer kan laves i kombination med INDB_ANTAL. F.eks.: "FEAT_TYPE" = 'By' AND ("INDB_ANTAL" >= 200 AND "INDB_ANTAL" <1000), så fremkommer alle byer med indbyggerantal 200-999.» Denne SQL skal ændres for hvert byinterval. I feltet NAVN kan sommerhusområdets eller byens navn aflæses Kageformsprincippet for byzonen: For at sikre en ens opgørelsen af kilometer rentvandsledning på tværs af selskaberne, skal kageformsprincippet anvendes. Bypolygonen kan opfattes som en kageform som ligges ned over byen og selskabets ledninger. Kun ledninger indenfor kageformen (bypolygonen) tæller med som byzone. Dvs. at en ledning kan skæres over i to zoner. Landzone udenfor bypolygonen byzone indenfor bypolygonen. Ledningerne skal derfor skæres over i zoneinddelingen der, hvor bypolygonen rammer ledningen. Eksempel: Et selskab som forsyner 3 byer med mellem 200 og 999 indbyggere. 2 byer med ca. 3000 indbyggere og 1 by med 17.000 indbyggere skal indberette kilometer ledning i 4 zoner. A) Antal kilometer ledning i landzone B) Antal kilometer ledning i byzone mellem 200 og 999 indbyggere (de tre byers rentvandsledninger slås sammen) C) Antal kilometer ledning i byzone mellem 1.000 4.999 indbyggere (de to byers rentvandsledninger slås sammen) D) Antal kilometer ledning i byzone mellem 15.000 19.999 indbyggere. Forsyning af et mindre område i en storby Nogle få selskaber forsyner et mindre område af en større by. For eksempel forsyner Hjerting Vandværk en mindre del af Esbjerg by og Andelsselskabet Vejgaard Vandværk forsyner et mindre område af Aalborg. I det tilfælde, skal det mindre drikkevandsselskab slå den store by op i Danmarks Statistik. Dvs. at Hjerting Vandværk kan placere sine byzone-ledninger i samme kategori som Esbjerg Forsyning og Andelsselskabet Vejgaard Vandværk kan placere sine byzoneledninger i samme kategori som Aalborg Forsyning. Det skyldes, at Hjerting Vandværks forsyningsområde ligger indenfor bypolygonen med stednavnet Esbjerg. Andelsselskabet Vejgaard Vandværks forsyningsområde ligger på samme måde indenfor bypolygonen med stednavnet Aalborg. Simpel vejledning til zoneindberetning for små selskaber (uden eget GISsystem) Forsyningssekretariatet anbefaler i udgangspunktet at alle selskaber benytter Geodatastyrelsens bypolygon-opgørelse til at inddele ledningerne i zoner jf. ovenstående vejledning. For nogle af de mindre selskaber som er omfattet af vandsektorloven, kan en ny opgørelse af zoner vise sig at være forholdsvis bebyrdende, fx fordi de i forvejen ikke har et GISsystem at foretage opgørelsen i. For at lette de små selskabers arbejde i forbindelse med indberetningen til den reviderede benchmarkingmodel kan mindre selskaber vælge at indberette zonefordelingen ved en forenklet metode.
SIDE 21 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Metoden for mindre selskaber (uden GIS-system) er beskrevet herunder: 1. Selskabet beholder den samme fordeling mellem landzone og byzone (inkl. cityzone) som den forrige zoneinddeling angav jf. Guide til indberetning til benchmarking - Drikkevand (side 9). Dvs. landzone i henhold til kommuneplanen og byzone i henhold til kommuneplanen. Selskabet kan derfor beholde fordelingen mellem landzone og byzone (inkl. cityzone), som selskabet indberettede til sidste års benchmarking. 2. I forhold til ledningerne i byzone skal selskabet nu koble dem sammen med oplysninger fra Danmarks Statistik om indbyggertallet i byerne som selskabet forsyner. Eksempel på opgørelser af zoner for mindre selskaber: Et mindre selskab har til sidste års benchmarking indberettet 75 kilometer ledning i landzone og 50 kilometer ledning i byzone. Selskabet indberetter igen 75 kilometer ledning i landzone. I forhold til byzonen slår selskabet bynavnet op på Danmarks Statistik og indberetter 50 kilometer ledning i den byzone som svarer til indbyggertallet. I tilfælde af at selskabet forsyner to byer, som ligger i hver sin bystørrelse-kategori, må selskabet foretage en objektiv vurdering af hvor mange kilometer ledning den større by har, og hvor mange kilometer ledning den mindre by her. Hvis selskabet vurderer, at 40 kilometer ledning er placeret i en større by (med ca. 3000 indbyggere) og 10 kilometer ledning er placeret i en mindre by (med ca. 500 indbyggere), skal selskabet indberette 40 kilometer ledning i kategorien (Byzone: 1.000 4.999 indbyggere) og 10 kilometer ledning i kategorien (Byzone: 200 999 indbyggere). Hvis et mindre selskab uden GIS-system forsyner et sommerhusområde, må selskabet ved lignende metode som beskrevet ovenfor opgøre kilometer rentvandsledning og antal stik indenfor sommerhusområdet. Hvorfor er en ny zoneinddeling valgt Flere selskaber har tidligere fremført kritik af den forrige zoneinddeling. Der har været en væsentlig kritik af, at landzone og byzone gav samme netvolumen, mens springet fra byzone til cityzone var alt for stort. Forsyningssekretariatet har derfor valgt, at ændre zonefordelingen på ledninger og stik samt medtage sommerhusområder som en selvstændig zone. Det er sket på baggrund af grundige overvejelser om, hvad der sandsynligvis vil give det mest retvisende benchmarkingresultat og hvor mange administrationsomkostninger det vil kræve fra selskabernes side af. Opgørelsen af den nye zoneinddeling er forholdsvis enkel, og kræver ikke køb af eksterne oplysninger. Alle nødvendige data kan hentes via Geodatastyrelsen og Danmarks Statistik. Selskaberne kan dermed selv opgøre den nye zoneinddeling ved hjælp af deres eget GISsystem. For mindre selskaber som ikke har deres eget GIS-system, kan zoneinddelingen også løses på en administrativ enkel måde, som er forklaret ovenfor. Efter at have drøftet problemstillingen omkring zoner med flere selskaber, er det Forsyningssekretariatets vurdering, at den nye zoneinddeling vil være mere retvisende at benytte i benchmarkingsammenhæng.
SIDE 22 BILAG A UDDYBENDE VEJLEDNING TIL ZONEINDDELINGEN FOR RENTVANDSLEDNINGER OG STIK Fordele ved FOT-bypolygonprincippet Fordelene ved FOT-bypolygonprincippet er, at det giver et ensartet grundlag for alle selskaber til at opgøre zonerne på deres ledningsnet. Alle data er desuden frie, og kortet opdateres årligt af Geodatastyrelsen. Kortet er baseret på en faktisk sammenhængende bebyggelse, og bypolygonen fra FOT danner grundlag for Danmarks Statistiks beregning af indbyggere i byområder. Zoneinddelingen kan dermed kobles præcist sammen med data fra Danmarks Statistik om indbyggertallet i byen. Efter Forsyningssekretariatets samtaler med flere selskaber, er det vurderet, at det er by størrelsen som er den bedste indikator for driftsomkostningerne til rentvandsledninger og stik. Derfor er det en stor fordel at kortet er baseret på en faktisk sammenhændende bebyggelse, hvilket er det, som formodes at drive driftsomkostningerne. Hvordan behandler vi de nye data statistisk Til indberetningen af rentvandsledninger og stik er bystørrelsen opdelt i intervaller af ca. 5000 indbyggere. Ved at opdele zonerne i mange intervaller, kan Forsyningssekretariatet efterfølgende analysere hvordan driftsomkostningerne til ledninger og stik hænger sammen med indbyggertallet. Forsyningssekretariatet vil derfor indledende analysere, hvilke intervaller der skal slås sammen inden en regression. De mange intervaller vil derfor efterfølgende blive slået sammen til få intervaller alt efter hvad de indledende analyser viser. Grafisk guide Et selskab forsyner de to byer Hunderup og Sejstrup (se kort 1): Kort 1 Ved at anvende FOT-bypolygonprincippet med data fra Geodatastyrelsen kommer bypolygonen for de to byer til at se ud som på kort 2.
SIDE 23 DRIKKEVANDSSELSKABERNE Kort 2 Alle ledninger indenfor de lysegrønne områder kan dermed placeres i en byzone hvis byerne har mere end 199 indbyggere. Kageformsprincippet gælder her kun ledninger som det lysegrønne område berører kan kategoriseres som byzone. Selskabet slår først indbyggertallet i Hunderup og Sejstrup op i Danmarks Statistik. I Hunderup er der 227 indbyggere i 2014. Sejstrup findes ikke som by i Danmarks Statistiks opgørelse. Dvs. at der bor under 200 indbyggere i Sejstrup. Ledningerne i Sejstrup bliver dermed kategoriseret som landzone. Derefter finder selskabet i sit GIS-system, at ledningerne i Hunderup er 8 km. Ledningerne i Sejstrup og den øvrige landzone er 16 km. Selskabet kan derfor indberette 8 km ledning i byzonen 200 999 indbyggere og 16 km ledning i landzone inkl. ledningerne i Sejstrup.