Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
|
|
- Egil Bagge
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013
2
3 Indholdsfortegnelse Indledning Costdriversammensætning 2.1 Drikkevandsforsyning Spildevandsforsyning Opsamling på resultaterne af analysen... 8 Regioner 3.1 Drikkevandsforsyning Spildevandsforsyning Opsamling på resultaterne af analysen... 11
4
5 1 Indledning Benchmarkingmodellen sammenligner forsyningerne på tværs af individuelle forhold, hvorfor modellen indeholder et sæt af forskellige costdrivere. Formålet med dette bilag er at analysere robustheden af effektiviseringspotentialerne. Herunder om der i selve omkostningsallokeringen fra selskaberne er sket en skævvridning af netvolumenbidragene fra de enkelte costdrivere. Bilaget analyserer følgende forhold:» Sammenhængen, på tværs af selskaberne, imellem størrelsen af det procentvise netvolumenbidrag fra hver enkelt costdriver og effektiviseringspotentialerne.» Sammenhængen mellem effektiviseringspotentialerne og selskabernes geografiske placering. Resultaterne af undersøgelserne bruges til at foretage yderligere særskilte vurderinger af de enkelte selskabers individuelle forhold. Analyserne i dette bilag er udført på baggrund af data og oplysninger, som forsyningerne har indsendt i 2013 til brug for benchmarkingen i prisloftet for Først analyseres hvor robuste effektiviseringspotentialerne er overfor ændringer i det procentvise netvolumenbidrag fra de enkelte costdrivere. Formålet med denne analyse er at undersøge, om nogle selskaber får et uhensigtsmæssigt stort effektiviseringspotentiale på grund af deres specielle sammensætning af costdrivere. Såfremt der er en sammenhæng, kan resultaterne bruges til at tage hensyn til selskaber, som har forholdsvis store procentvise netvolumenbidrag fra signifikante costdrivere. Dernæst analyseres, hvor robuste potentialerne er på tværs af regionerne. Formålet med disse analyser er at sikre, at forsyninger med relativt store sommerhusområder og geografiske placeringer ikke stilles overfor urimelige effektiviseringspotentialer. Side 1
6 2 Costdriversammensætning I dette afsnit analyseres, om der er sammenhæng mellem andelen af netvolumenbidraget fra en enkelt costdriver og størrelsen af effektiviseringspotentialet. En sådan sammenhæng kan primært skyldes en skæv omkostningsallokering i omkostningsækvivalenter. En eventuelt skæv omkostningsallokering i omkostningsækvivalenterne kan potentielt enten begunstige eller ramme de forsyninger, som kun har anlægsaktiver i enkelte costdriverkategorier. Dette skyldes, at disse forsyninger ikke får spredt en eventuel skævvridning ud med sine aktiver i de øvrige costdriverkategorier. Undersøgelserne i dette bilag benytter regressionsanalyse. Regressionsanalyserne tester sammenhængen mellem det procentvise netvolumenbidrag fra en enkelt costdriver og effektiviseringspotentialerne. Til brug for disse analyser er forsyningernes effektiviseringspotentialer defineret som den afhængige variabel (Y). Den forklarende variabel (X1) er den relative andel af det samlede netvolumenbidrag, som stammer fra en enkelt costdriver: Y = B0 + B1X1 For at der kan antages en sammenhæng skal B1 være signifikant. Signifikansniveauet fastsættes til 5 pct. 2.1 Drikkevandsforsyning I nedenstående tabel fremgår resultaterne af regressionsanalyserne for hver costdriverkategori for drikkevandsforsyningerne. Tabel 2.1 Regressionsresultater for drikkevandsforsyninger Regression 1 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 34,58 2,47 14,01 <2e-16 Boringer (B 1) -0,1707 0,1661-1,027 0,306 Antal observationer 178 Justeret R 2 0, Regression 2 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 46,85 3,20 14,65 2,00e-16 Vandværk (B 1) -0,5157 0,1042-4,95 1,74e-06 Antal observationer 178 Justeret R 2 0,1178 Regression 3 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 36,04 3,34 10,78 <2e-16 Rentvandsledning (B 1) -0,1618 0,1379-1,17 0,243 Antal observationer 178 Justeret R 2 0, Side 2
7 Regression 4 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 33,37 1,70 19,67 <2e-16 Trykforøgere (B 1) -0,3691 0,2534-1,46 0,147 Antal observationer 178 Justeret R 2 0, Regression 5 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 29,64 3,78 7,85 3,99e-13 Stik (B 1) 0,1924 0,2397 0,80 0,423 Antal observationer 178 Justeret R 2-0, Regression 6 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 19,45 3,25 5,99 1,17e-08 Kunder (B 1) 0,7658 0,175 4,37 2,09e-05 Antal observationer 178 Justeret R 2 0,09289 Det fremgår af tabel 2.1, at følgende forklarende variable i ovenstående regressioner ikke er signifikante:» Boringer» Rentvandsledninger» Trykforøgerstationer» Stik Idet disse forklarende variable ikke er signifikante betyder det, at det relative procentvise netvolumenbidrag fra costdriverne: Boringer, Rentvandsledninger, Trykforøgerstationer og Stik ikke forklarer størrelsen af effektiviseringspotentialerne. Dette er en indikation af, at der ikke er en skæv omkostningsfordeling i omkostningsækvivalenterne for disse costdriverkategorier. Det fremgår af tabel 2.1, at følgende forklarende variable i ovenstående regressioner er signifikante:» Kunder» Vandværker Idet disse forklarende variable er signifikante betyder det, at det relative netvolumenbidrag fra disse costdriverkategorier forklarer en del af effektiviseringspotentialerne. Det vil sige, at der er en sammenhæng imellem størrelsen af effektiviseringspotentialer og andelen af netvolumenbidrag fra ovennævnte costdrivere. Der er dog værd at bemærke, at forklaringsgraden i alle regressionerne er meget lav, og dermed at andelen af netvolumenbidrag ikke generelt er udtryk for den væsentlige del af variationen i potentialerne. Der kan være flere forklaringer af sammenhængen mellem effektiviseringspotentialer og relative procentvise fordelinger af netvolumenbidragene på costdriverne. Det mest nærliggende er at antage, at det er et tegn på en skævvridning af omkostningsækvivalenterne. Det kan dog også skyldes, at selskabernes sammensætning af costdrivere afspejler andre fællesforhold som fx ineffektivitet eller manglende costdrivere. Side 3
8 Denne analyse danner baggrunden for en efterfølgende vurdering af, om effektiviseringspotentialet giver et retvisende billede af de enkelte selskabers egentlige effektiviseringspotentiale, når sammensætningen af deres costdrivere tages i betragning. Nedenfor følger den konkrete håndtering af resultaterne. Vandværker Specielt for Vandværker er der tale om en modsatrettet tendens. Det betyder, at det lader til at være en fordel at have et relativt stort netvolumenbidrag fra Vandværker. Det er derfor ikke relevant at tage yderligere hensyn til denne costdriver, da, det at have en stor andel af netvolumenbidraget fra costdriveren Vandværker, er en fordel og en lille andel vil have mindre betydning. Kunder For Kunder er det den modsatte sammenhæng, der gør sig gældende. Det betyder, at det er en ulempe, hvis et selskab har et stort relativt netvolumenbidrag fra Kunder. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn, til selskaber som har relativt store netvolumenbidrag fra denne costdriver. I hvor høj grad der skal tages hensyn vil afhænge af det enkelte selskabs sammensætning af costdriveren Kunder. Det betyder, at der skal være tale om en væsentlig afvigelse fra gennemsnittet, førend der laves en revurdering af selskabets effektiviseringspotentiale. Begrundelsen for dette er, at såfremt selskabet ikke afviger markant fra gennemsnittet, vil selskabet ikke have en stor ulempe ved at have et relativt stort netvolumenbidrag fra Kunder. I bilag 2 har forsyningssekretariatet lavet en oversigt over andelene af netvolumenbidrag fra hver costdriver opgjort for de enkelte forsyninger. Som et udtryk for en væsentlig afvigelse, bliver der taget udgangspunkt i spredningen af det relative netvolumenbidrag for Kunder. Det betyder at afvigelsen fra gennemsnittet skal være mere end den gennemsnitlige afvigelse, hvis der skal tages hensyn til selskabets costdriversammensætning jf. bilag 2. Konsekvensen bliver, at selskaber med en afvigelse på mere end 7,4 procentpoint vil få en reduktion af deres effektiviseringspotentiale. Det er kun selskaber, der afviger i forhold til at have et stort netvolumenbidrag fra Kunder, og ikke omvendt. Et meget lille netvolumenbidrag vil ikke påvirke selskabets effektiviseringspotentiale negativt, da selskabets andre costdrivere vil opveje for dette. De negative tal i bilag 2 angiver, at selskabet har et større netvolumenbidrag fra en costdriver end gennemsnittet. Selve hensynet til sammensætningen bliver fastsat i forhold til resultaterne af Regression 6 ovenfor. B1-værdien på 0,7658 angiver den gennemsnitlige øgning i effektiviseringspotentialet ved 1 procentpoints øgning i det relative netvolumenbidrag fra Kunder. Selskaberne får dermed sænket deres potentiale med størrelsen af afvigelsen for det relative netvolumenbidrag fra Kunder. Det er dog kun afvigelsen der ligger udover den gennemsnitlige afvigelse der bliver taget hensyn til. Eksempelvis hvis et selskab har en afvigelse på 25,4 procentpoint, betyder det, at der tages hensyn til 18 procentpoint (25,4 7,4) ved at gange B1-værdien med denne afvigelse. Svarende til 0,7658*18 = 13,78 procentpoint. Resultatet angiver den reduktion af potentialet, der skal til for at opveje den skævhed i omkostningsallokeringen, som ikke opvejes af selskabets øvrige costdrivere. For at tage hensyn til det forsigtighedshensyn Forsyningssekretariatet benytter på 25 pct., fratrækkes der 25 pct. af dette tal. Altså får selskabet justeret deres fradrag i effektiviserings- Side 4
9 potentialet svarende til at reduktion af selskabets korrigerede effektiviseringspotentiale: 0,75*13,78 = 10,36 procentpoint. Herefter tages der udgangspunkt i det nedjusterede effektiviseringspotentiale ved fastsættelsen af selskabets individuelle effektiviseringskrav, jf. bilag 2. Konkret svarer det til, at et selskab med et korrigeret effektiviseringspotentiale på 20 pct. og et efterfølgende effektivitetskrav på 5 pct. (20 pct./4) får nedjusteret deres potentiale fra 20 pct. til 9,64 pct. (20 10,36). Effektiviseringskravet bliver dernæst 2,41 pct. (9,64 pct./4). Betydningen i dette tilfælde er altså en reduktion på ca. 2,6 procentpoint i effektiviseringskravet. 2.2 Spildevandsforsyning I nedenstående tabel fremgår resultaterne af regressionsanalyserne for hver costdriverkategori for spildevandsforsyningerne. Tabel 2.2 Regressionsresultater for spildevandsforsyninger Regression 1 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 25,269 2,419 10,445 2,000e-16 Ledninger (B 1) 0,250 0,086 2,909 4,620e-03 Justeret R 2 0,079 Regression 2 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 27,013 3,139 8,606 3,11e-13 Pumpestationer (B 1) 0,185 0,136 1,363 0,177 Justeret R 2 0,0098 Regression 3 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 24,788 2,405 10,306 2,00e-16 Regnvandsbassiner (B 1) 2,842 0,894 3,179 0,0021 Justeret R 2 0,0947 Regression 4 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 29,685 1,990 14,910 <2e-16 Spildevandsbassiner (B 1) 0,737 0,857 0,860 0,392 Justeret R 2 0, Regression 5 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 40,133 3,585 11,195 2,00e-16 Renseanlæg (B 1) -0,275 0,094-2,916 0,00453 Justeret R 2 0,0794 Side 5
10 Regression 6 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 39,743 2,468 16,143 2,00e-16 Slambehandling (B 1) -0,658 0,144-4,576 1,58e-05 Justeret R 2 0,1865 Regression 7 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 31,525 1,721 18,317 <2,00e-16 Minirenseanlæg (B 1) -14,052 10,787-1,303 0,196 Justeret R 2 0,00795 Regression 8 Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 22,118 2,779 7,959 6,39e-12 Kunder (B 1) 1,291 0,652 3,668 0, Justeret R 2 0,125 Det fremgår af tabel 2.2, at følgende forklarende variable i ovenstående regressioner ikke er signifikante:» Pumpestationer» Spildevandsbasssiner» Minirenseanlæg Idet disse forklarende variable ikke er signifikante, betyder det, at det relative netvolumenbidrag fra disse costdriverkategorier ikke forklarer størrelsen af effektiviseringspotentialerne. Dette er en indikation af, at der ikke er en skæv omkostningsfordeling i omkostningsækvivalenterne for costdriverkategorier: Pumpestationer, Spildevandsbassiner og Minirenseanlæg. Det fremgår af tabel 2.2, at følgende forklarende variable i ovenstående regressioner er signifikante:» Ledninger» Regnvandsbassiner» Slambehandling» Kunder» Renseanlæg Idet disse forklarende variable er signifikante, betyder det, at det relative netvolumenbidrag fra disse costdriverkategorier forklarer en del af effektiviseringspotentialerne. Det vil sige, at der er en sammenhæng imellem størrelsen af effektiviseringspotentialer og andelen af netvolumenbidrag fra ovennævnte costdrivere. Der er dog værd at bemærke, at forklaringsgraden i alle regressionerne er meget lav, og dermed at andelen af netvolumenbidrag ikke generelt er udtryk for den væsentlige del af variationen i potentialerne. Der kan være flere forklaringer af sammenhængen mellem effektiviseringspotentialer og relative procentvise fordelinger af netvolumenbidragene på costdriverne. Det mest nærliggende er at antage, at det er et tegn på en skævvridning af omkostningsækvivalenterne. Det kan dog Side 6
11 også skyldes, at selskabernes sammensætning af costdrivere afspejler andre fællesforhold som fx ineffektivitet eller manglende costdrivere. Denne analyse danner baggrunden for en efterfølgende vurdering af, om effektiviseringspotentialet giver et retvisende billede af de enkelte selskabers egentlige effektiviseringspotentiale, når sammensætningen af deres costdrivere tages i betragning. Nedenfor følger den konkrete håndtering af resultaterne. Renseanlæg og Slambehandling Specielt for Renseanlæg og Slambehandling er, at der er tale om en modsat rettet tendens. Det betyder, at det lader til at være en fordel at have et relativt stort netvolumenbidrag fra de to costdrivere. Det er derfor ikke relevant at tage yderligere hensyn til disse costdrivere, da en stor andel af Renseanlæg og Slambehandling er en fordel, og en lille andel vil have mindre betydning. Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner For Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner er det den modsatte sammenhæng, der gør sig gældende. Det betyder, at det er en ulempe, hvis et selskab har et stort relativt netvolumenbidrag fra enten Ledning, Kunder eller Regnvandsbassiner. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til selskaber, som har relativt store netvolumenbidrag fra de tre costdrivere. Undersøgelsen er lavet ud fra den totale effekt på effektiviseringspotentialerne, men Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner er kraftigt sammenfaldende. Det er derfor nødvendigt at opstille et samlet mål for denne del af netvolumenbidraget. Det skyldes, at sammenfaldet forhindrer parametrene i at indgå samtidigt i en regression, Da resultaterne vil blive påvirket af dette sammenfald. Derfor beregnes der et samlet relativt netvolumenbidrag fra Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner. Efterfølgende beregnes sammenhængen imellem det relative netvolumenbidrag fra Ledning, Kunder samt Regnvandsbassiner- og effektiviseringspotentialerne. Resultaterne fremgår af tabel 2.3. Tabel 2.3 Samlet betydning af Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner Parameter Spredning t-værdi p-værdi B 0 22,22 2,72 8,168 2,42e-12 Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner (B 1) Justeret R 2 0,1292 0,2782 0,074 3,73 0, Denne analyse peger stadig på, at det er en ulempe, hvis et selskab har et stort relativt netvolumenbidrag fra Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner. Det er derfor stadig nødvendigt, at tage hensyn til selskaber, som har relativt store netvolumenbidrag fra de tre costdrivere. I hvor høj grad der skal tages hensyn vil afhænge af det enkelte selskabs sammensætning af costdrivere. Det betyder, at der skal være tale om en væsentlig afvigelse fra gennemsnittet, førend der laves en revurdering af selskabets effektiviseringspotentiale. Begrundelsen for dette er, at såfremt selskabet ikke afviger markant fra gennemsnittet, vil selskabets andre Side 7
12 costdrivere opveje for den ulempe, der er forbundet med at have relativt stort netvolumenbidrag fra Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner. I bilag 3 har forsyningssekretariatet lavet en oversigt over andelene af netvolumenbidrag fra hver costdriver opgjort for de enkelte forsyninger. Som et udtryk for en væsentlig afvigelse, bliver der taget udgangspunkt i spredningen af det relative netvolumenbidrag for Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner. Det betyder, at afvigelsen fra gennemsnittet skal være mere end den gennemsnitlige afvigelse, hvis der skal tages hensyn til selskabets costdriversammensætning, jf. bilag 3. Konsekvensen bliver, at selskaber med en afvigelse på mere end 20,1 procentpoint vil få en reduktion i effektiviseringspotentialet. Det er kun selskaber, der afviger i forhold til at have et stort netvolumenbidrag fra costdriverne Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner og ikke omvendt. Et meget lille netvolumenbidrag vil ikke påvirke selskabets effektiviseringspotentiale negativt, da selskabets andre costdrivere vil opveje for dette. De negative tal i bilag 3 angiver, at selskabet har et større netvolumenbidrag fra en costdriver end gennemsnittet. Selve hensynet til sammensætningen bliver fastsat i forhold til resultaterne af regressionen ovenfor. B1-værdien på 0,2782 angiver den gennemsnitlige øgning i effektiviseringspotentialet ved 1 procentpoints øgning i det relative netvolumen bidrag fra Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner. Selskaberne får dermed sænket dets effektiviseringspotentiale med størrelsen af afvigelsen for det relative netvolumenbidrag fra Ledning, Kunder og Regnvandsbassiner. Det er dog kun afvigelsen der ligger udover den gennemsnitlige afvigelse, der bliver taget hensyn til. Eksempelvis hvis et selskab har en afvigelse på 40 procentpoint, betyder det, at der tages hensyn til 19,9 procentpoint (40 20,1) ved at gange B1-værdien med denne afvigelse, svarende til 0,2782*19,9 = 5,54 procentpoint. Resultatet angiver den reduktion af effektiviseringspotentialet, der skal til for at opveje den skævhed i omkostningsallokeringen, som ikke opvejes af selskabets øvrige costdrivere. For at tage hensyn til det forsigtighedshensyn forsyningssekretariatet benytter på 20 pct., fratrækkes der 20 pct. af dette tal. Altså får selskabet justeret deres fradrag i effektiviseringspotentialet svarende til at reduktion af selskabets korrigerede effektiviseringspotentiale: 0,8*5,54 = 4,43 procentpoint Herefter tages der udgangspunkt i det korrigerede effektiviseringspotentiale ved fastsættelsen af selskabets individuelle effektiviseringskrav, jf. bilag 3. Konkret svarer det til, at et selskab med et korrigeret effektiviseringspotentiale på 20 pct. og et efterfølgende effektivitetskrav på 5 pct.(20/4) får nedjusteret dets effektiviseringspotentiale fra 20 pct. til 15,57 pct. (20 4,43). Effektiviseringskravet bliver dernæst 3,89 pct. (15,57 pct./4). Betydningen i dette tilfælde er altså en reduktion på ca. 1,1 procentpoint i effektiviseringskravet. 2.3 Opsamling på resultaterne af analysen Der kan være flere forklaringer på sammenhængen mellem effektiviseringspotentialerne og relative procentvise fordelinger på netvolumenbidragene af costdriverne. Det mest nærliggende er at antage, at det er et tegn på en skævvridning af omkostningsækvivalenterne. En skævvridning af omkostningsækvivalenterne skyldes forsyningernes omkostningsallokering. Analyserne viste, at drikkevandsselskaber med et signifikant højt netvolumenbidrag fra costdriveren Kunder og spildevandsselskaber med signifikant højt netvolumenbidrag fra costdriverne Ledninger, Kunder og Regnvandsbassiner kan have et overvurderet effektiviseringspotentiale, hvorfor disse reduceres, som beskrevet i afsnittene ovenfor. Side 8
13 3 Regioner I dette afsnit analyseres, hvorvidt der er forskel på forsyningernes effektiviseringspotentialer på tværs af regionerne. 3.1 Drikkevandsforsyning Effektiviseringspotentialerne og forsyningernes geografiske placering analyseres ved at beregne de gennemsnitlige effektiviseringspotentialer per region. Isoleret set vil de gennemsnitlige potentialer per region indikere, at den geografiske placering ikke har væsentlig indflydelse på størrelsen af effektiviseringspotentialerne, hvis effektiviseringspotentialerne per region niveaumæssigt ligner hinanden. Til brug for analysen er de gennemsnitlige effektiviseringspotentialer efter forsigtighedshensynet på 25 pct. per region og sikkerheden (udtrykt med konfidensintervaller) omkring gennemsnittenes størrelser bestemt. I nedenstående figur er effektiviseringspotentialernes gennemsnit og tilhørende konfidensinterval per region illustreret. Figur 3.1 Effektiviseringspotrentialer fordelt efter regioner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I figur 3.1 fremgår det, at det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale efter forsigtighedshensynet for Region Midtjylland er 13 pct., hvilket er illustreret ved det midterste tal på den lodrette søjle udfor Region Midtjylland. Tallene 9 og 18 illustrerer et konfidensinterval, der angiver det interval, hvor 95 procent af forsyningernes effektiviseringspotentiale forventes at ligge indenfor. Jo, smallere konfidensinterval omkring gennemsnittet jo, mindre variation er der i forsyningernes effektiviseringspotentialer i den pågældende region. Med andre ord betyder et smalt konfidensinterval en lavere usikkerhed omkring det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale. Når sikkerheden omkring de gennemsnitlige effektiviseringspotentialer per region er høj, er det lettere at sammenligne de gennemsnitlige potentialer på tværs af regionerne. For alle regionerne er der forholdsvis lav usikkerhed omkring det gennemsnitlige potentiale, idet konfidensintervallet omkring gennemsnittet er forholdsvis smalt. Dette gør sammenlig- Side 9
14 ningen af effektiviseringspotentialerne mere sikker. Konfidensintervallerne omkring de gennemsnitlige potentialer er max 5 pct. for Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark og 6 pct. for Region Sjælland. Effektiviseringspotentialerne i regionerne Midtjylland, Nordjylland, Sjælland og Syddanmark ligner meget hinanden, idet gennemsnittene ligger på niveau med hinanden og konfidensintervallerne overlapper relativt meget. Det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale for Region Hovedstaden og det tilhørende konfidensinterval ligger lidt højere og overlapper ikke de øvrige regioners intervaller. Ovenstående analyse indikerer derfor, at der umiddelbart kan være nogle ekstra ulemper for de forsyninger, som er placeret i hovedstadsområdet. Resultatet af denne analyse vil også indgå i en individuel vurdering af, om forsyningerne skal have foretaget en reduktion af deres effektiviseringspotentiale. 3.2 Spildevandsforsyning På tilsvarende vis som for drikkevandsforsyningerne illustreres effektviseringspotentialerne efter forsigtighedshensynet for spildevandsforsyningerne grafisk og med gennemsnitsbetragtninger. I nedenstående figur er effektiviseringspotentialernes gennemsnit efter forsigtighedshensyn og konfidensinterval per region illustreret. Figur 3.2 Effektiviseringspotrentialer fordelt efter regioner Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I figur 3.2 er det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale beregnet for forsyningerne per region. Eksempelvis er det gennemsnitlige potentiale for de forsyninger, som ligger i Region Syddanmark 18 pct., hvilket er illustreret ved det midterste tal på den lodrette søjle udfor Region Syddanmark. Tallene 12 og 23 illustrerer et konfidensinterval, der angiver det interval, hvor det sande gennemsnit for disse forsyninger ligger indenfor med 95 pct. sandsynlighed. Jo, smallere konfidensinterval omkring gennemsnittet på 18 jo, større er sikkerheden, at den gennemsnitlige forsyningers effektiviseringspotentiale er 18 i denne region. Med andre ord betyder et smalt konfidensinterval en lavere usikkerhed omkring det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale. Side 10
15 Når sikkerheden omkring de gennemsnitlige effektiviseringspotentialer per region er høj, er det lettere at sammenligne de gennemsnitlige potentialer på tværs af regionerne. For alle regionerne er der et forholdsvis smalt konfidensinterval omkring det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale, hvorfor det umiddelbart er let at sammenligne de gennemsnitlige effektiviseringspotentialer på tværs af regionerne. Konfidensintervallerne omkring de gennemsnitlige potentialerne er mindst for Region Midtjylland, hvorimod intervallet er størst for Region Nordjylland. Dette hænger sammen med, at antallet af forsyninger i Nordjylland er lavere end antallet af forsyninger i Midtjylland. Effektiviseringspotentialerne i regionerne Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark ligner meget hinanden, idet gennemsnittene ligger på niveau med hinanden og konfidensintervallerne overlapper relativt meget. Region Sjælland ligger lidt højere, men overlappet er stadig betydelig både med disse tre regioner, men også med Region Hovedstaden. Det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale for Region Hovedstaden og det tilhørende konfidensinterval ligger lidt højere end regionerne Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark og overlapper stort set ikke disse regioners intervaller. Ovenstående analyse indikerer derfor ligeledes, at der umiddelbart kan være nogle ekstra ulemper for de forsyninger, som er placeret i hovedstadsområdet eller i Region Sjælland. Resultatet af denne analyse vil også indgå i en individuel vurdering af, om selskaberne skal have foretaget en reduktion af deres effektiviseringspotentiale. 3.3 Opsamling på resultaterne af analysen Både for drikkevands- og spildevandsselskaberne ser det ud til, at der kan være en ulempe ved at være placeret i Region Hovedstaden. Forsyningssekretariatet bemærker, at en geografisk placering i hovedstadsområdet dog er en meget bred rammebetingelse, og at selskaber placeret i hovedstadsområdet i virkeligheden kan have meget forskellige individuelle vilkår. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om et enkelt selskab placeret i f.eks. hovedstadsområdet rent faktisk har et effektiviseringspotentiale, der er sat for højt. Forsyningssekretariatet opfordrer derfor selskaberne i hovedstadsområdet til at angive, om de står overfor nogle særligt fordyrende driftsforhold, som er relateret til placeringen i hovedstadsområdet. Side 11
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs mereBilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3
Bilag 1 Costdriversammensætning November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2017 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Bilag 1 er udarbejdet
Læs mereBilag 4. Costdriversammensætning
Bilag 4 Costdriversammensætning Juli 2019 Bilag 44 - Costdriversammensætning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2018 Bilag 1 - Costdriversammensætning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereBilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.
Bilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2012 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSE... 3
Læs mereBilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenma l
Bilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenma l Oktober 2016 Bilag 2Bilag 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail:
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereBilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.
Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSEN...
Læs mereBilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som
Bilag 4: Beregning af de korrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregningen af de korrigerede netvolumenmål, som indgår i benchmarkingmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR
Læs mereBilag 2. Beregning af de korrigerede netvolumenma l. September Version 2
Bilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenma l September 2017 Version 2 Bilag 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail:
Læs mereTillæg til: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Revideret fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for
Tillæg til: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Revideret fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2012 FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 Indhold
Læs mereForsyningssekretariatet har i alt modtaget 6 høringssvar.
NOTAT Dato: 15. januar 2018 Forsyningssekretariatet Høringsnotat til OPEX-netvolumenmål for drikkevandsselskaberne Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter til brug for OPEXdel af benchmarkingmodellen
Læs mereResultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne. Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014
Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indhold Indledning Benchmarkingmodellen
Læs mereResultatorienteret benchmarking af vandog spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2013
Resultatorienteret benchmarking af vandog spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2013 FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne. Forsyningssekretariatet, marts 2014 Version 1.
Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne Forsyningssekretariatet, marts 0 Version.0 Indhold Indledning Om spørgeskemaundersøgelsen.... Formål og baggrund....
Læs mereBilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede
Bilag 3 - Beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af beregning af det alderskorrigerede netvolumenmål, som indgår i benchmarkingmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET
Læs mereBilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenma l
Bilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenma l August 2018 Bilag 2 Beregning af de korrigerede netvolumenmål Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Hadsund Vandværk a.m.b.a. Att.: Dorthe Revsbæk Bonde Vandværksvej 17 9560 Hadsund 7. september 2012 Sag 12/10206 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse
Læs mereHøringssvar fra DANVA I sit høringssvar af 3. juli 2015 gør DANVA opmærksom på følgende:
HØRINGSNOTAT TIL BENCHMARKING FOR 2016 Forsyningssekretariatet sendte resultaterne og dokumentationen for benchmarkingen for 2016 i høring fra den 19. juni til den 3. juli 2015. I det følgende er høringssvarene
Læs mereK E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. mod
K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-011. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S (tidligere Lynettefællesskabet I/S) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen
Læs mereBilag 5 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar fra DANVA og FVD
Bilag 5 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar fra DANVA og FVD FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 NETVOLUMEN OG DATAKVALITET... 3 MILJØ- OG SERVICEMÅL... 5 UDELADTE
Læs mereBilag 6 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar (øvrige forsyninger)
Bilag 6 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar (øvrige forsyninger) FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 KOMMENTARER TIL OMKOSTNINGSÆKVIVALENTER VEDR. VAND... 3 Boringer...
Læs mereVejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave
Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Odder Vandværk a.m.b.a. Att.: Lars Overgaard Lisberg Skovsdalsvej 8 8300 Odder 28. september 2012 Sag 12/10267 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse
Læs merevand- og spildevandsforsyningerne 2012
Tillæg til Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne 2012 og Tillæg til: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne 2012 Fastsættelse af individuelle
Læs mereResultatorienteret benchmarking for 2016
Resultatorienteret benchmarking for 2016 Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav i prislofterne for 2016 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 Version 2 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Benchmarkingmodellen
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Hillerød Vand A/S Att.: Alf Johansen Ægirsvej 4 3400 Hillerød 15. februar 2013 Sag 12/10875 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for 2012
Læs merefor drikkevandsselskaberne
OPEXnetvolumenmål for drikkevandsselskaberne Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter til brug for OPEX-del af benchmarkingmodellen for 2019 og frem Januar 2018 OPEX-netvolumenmål for drikkevandsselskaberne
Læs mereResultatorienteret benchmarking for 2015
Resultatorienteret benchmarking for 2015 Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav i prislofterne for 2015 FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 Version 2 Indhold Kapitel 1 Indledning... 1 1.1 Justering
Læs mereBilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter
Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter Bilaget indeholder den tekniske beregning af omkostningsækvivalenterne til brug for benchmarkingen 2013. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Solrød Vandværk a.m.b.a. Att.: Hans Odder Engvangen 14 2680 Solrød Strand 18. januar 2013 Sag 12/10754 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs merefor drikkevandsselskaberne
OPEXnetvolumenmål for drikkevandsselskaberne Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter til brug for OPEX-del af benchmarkingmodellen for 2019 og frem November 2017 OPEX-netvolumenmål for drikkevandsselskaberne
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Udsholt Vandværk a.m.b.a. Att.: Per Roswall Udsholtvej 71 3230 Græsted 21. december 2012 Sag 12/10763 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Vandfællesskabet Nordvestsjælland a.m.b.a. Att.: Jørgen Høj Vognserup 6 4420 Regstrup 15. februar 2013 Sag 12/10791 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
NK-Spildevand A/S Att.: Peter Hougaard Ved Fjorden 18 4700 Næstved Den 12. december 2013 Sag nr. 13/11861 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter
Læs mereHøringsnotat til OPEX-netvolumenmål Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter. for 2018 og frem
NOTAT Dato: 7. november 2017 Sagsbehandler: /kst Høringsnotat til OPEX-netvolumenmål Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter til brug for OPEX-model for benchmarkingen for 2018 og frem Forsyningssekretariatet
Læs mereVEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER
VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL GENBEREGNING AF OMKOSTNINGS- ÆKVIVALENTER Marts 2012 KAPITEL 1 INDLEDNING... 5 1.1 OVERSIGT OVER COSTDRIVERNE... 7 1.1.1 Drikkevandsforsyninger... 7 1.1.2
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Odder Spildevand A/S Att.: Michael Lind-Frandsen Rude Havvej 9 8300 Odder 14. december 2012 Sag 12/10603 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereAfgørelse om økonomiske rammer for
Frederikshavn Vand A/S Knivholtvej 15 Postboks 210 9900 Frederikshavn Den 12. oktober 2018 Sag nr. 18/07098 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og
Læs mereKENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 19/9 2013 i sag nr. VFL-2-2013: DANVA på vegne af. Jammerbugt Forsyning A/S
KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 19/9 2013 i sag nr. VFL-2-2013: DANVA på vegne af Jammerbugt Forsyning A/S Kerteminde Forsyning Vand A/S Randers Spildevand A/S Hørsholm Vand ApS Halsnæs Forsyning
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Glostrup Spildevand A/S Bo Nørbjerg Ørnebjergvej 7 2600 Glostrup 11. januar 2013 Sag 12/10419 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
Frederikshavn Spildevand A/S Att.: Karsten Nellemann Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Den 12.december 2013 Sag nr. 13/11715 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Frederiksberg Vand A/S Att.: Frank Steen Pedersen Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg 15. februar 2013 Sag 12/10847 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Egå Vandværk Att.: Bestyrelsen Egå Havvej 3 8250 Egå 18. januar 2013 Sag 12/10765 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 Tlf. 4171
Læs mereBilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne
Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød 9. november 2012 Sag 12/10538 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse
Læs mereBilag 6: Bootstrapping
Bilag 6: Bootstrapping Bilaget indeholder en gennemgang af bootstrapping og anvendelsen af bootstrapping til at bestemme den konkurrencepressede front. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Kvarmløse-Tølløse Vandværk Att.: Lis Madsen Sofievej 11 4340 Tølløse 5. februar 2013 Sag 12/ 10749 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereAnlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne
Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger
Læs merePriser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet
Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Greve Vandværk a.m.b.a. Att.: Lene V. Ravn/Jakob B. Jakobsen Håndværkerbyen 1 2670 Greve 15. februar 2013 Sag 12/10553 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
Kolding Spildevand A/S Att.: Niels Mandøe Kolding Åpark 1. st.tv 6000 Kolding Den 17. december 2013 Sag nr. 13/11854 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet fastsætter
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Aalborg Forsyning, Kloak A/S Att.: Martin Bitsch Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby 31. januar 2013 Sag 12/10451 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Aars Vand Att.: Per Havbro Industrivej 44 9600 Aars 21. december 2012 Sag 12/10799 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 Tlf. 4171
Læs mereTotaløkonomisk benchmarking for drikkevandsselskaber. Model for beregning af individuelle effektiviseringskrav i de økonomiske rammer for
Totaløkonomisk benchmarking for drikkevandsselskaber Model for beregning af individuelle effektiviseringskrav i de økonomiske rammer for 2019-2020 August 2018 Totaløkonomisk benchmarking for drikkevandsselskaber
Læs mereHøringsnotat til benchmarkingen for 2017
Dato: 11. november 2016 Sagsbehandler: /ch Høringsnotat til benchmarkingen for 2017 Forsyningssekretariatet sendte resultaterne og dokumentationen for den totaløkonomiske benchmarking for 2017 i høring
Læs mereResultatorienteret benchmarking af vandog spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2012
Resultatorienteret benchmarking af vandog spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2012 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG...
Læs mereGenberegning af costdriveren renseanlæg
Genberegning af costdriveren renseanlæg April 2019 SIDE 2 Omkostningsækvivalenten for renseanlæg 1.1 Indledning Dette metodepapir beskriver, hvordan vi i forhold til OPEX-revisionen i 2017 har genberegnet
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S
Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Randers Spildevand A/S (vand) Att.: Martin Frydensberg Vestergrave 30 8900 Randers C 19. december 2012 Sag 12/10475 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Ringsted Spildevand A/S Att.: Catharina Schulz Bragesvej 18 4100 Ringsted 5. februar 2013 Sag 12/10608 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
Sønderborg Vandforsyning A/S Att.: Erik Renner Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Den 12. december 2013 Sag nr. 13/11776 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet fastsætter
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Frederiksberg Kloak A/S Att.: Frank Steen Pedersen Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg 11. januar 2013 Sag 12/1041 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning
Læs mereMiddelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet.
Notat Oprettelsesdato: 25-01-2017 Udarbejdet af: Katrin á Nordi Sagsnummer: Benchmarking 2016 Middelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet. DANVAs benchmarking giver et
Læs mereOverblik over pris- lofterne for 2012
Overblik over pris- lofterne for 2012 Forsyningssekretariatet - 1. december 2011 1 Overblik over prislofterne for 2012 RESUME Forsyningssekretariatet har truffet afgørelser om prislofter for 2012 for 222
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
Ishøj Vand A/S Att.: Erik Friis Baldersbækvej 6 2635 Ishøj Den 19. december 2013 Sag nr. 13/11737 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde 15. februar 2013 Sag 12/10431 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereBilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2
Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Baggrund for genberegning 1.1 Valg af elementer... 1 Resultater 2.1 Slambehandling...
Læs mereÅrets benchmarkingmodel var i høring i perioden 19. juni-3. juli 2019.
NOTAT Dato: 29. juli 2019 Sag: 19/00922-23 Høringsnotat til Benchmarking af spildevandsselskaber metode til beregning af de individuelle effektiviseringskrav i de økonomiske rammer for 2020-2021 Årets
Læs mereAfgørelse om økonomiske rammer for
Hedensted Spildevand Att.: Ulrik Folkmann Ørumvej 48 8721 Daugård Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00145 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
HOFOR Vand København A/S Att.: Louise Isafold Ørestads Boulevard 35 2300 København S Den 19. december 2013 Sag nr. 13/11730 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
Ruderdal Forsyning A/S Att.: Jane Britta Madsen Skovlytoften 27 2840 Holte Den 17. december 2013 Sag nr. 13/11863 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet fastsætter
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg
Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere
Læs mereNy korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012
Kerteminde Forsyning Spildevand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 17. december 2013 Sag nr. 13/11853 Ny korrigeret afgørelse om prisloftet for 2012 Indledning Forsyningssekretariatet
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Bilag 1, Høringssvar på Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav for prisloftet 2013. Nærværende bilag indeholder en mere uddybende
Læs mereIntroduktion til benchmarking af varmevirksomheder
Introduktion til benchmarking af varmevirksomheder APRIL 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/7 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Ringkjøbing-Skjern Vand A/S Att.: Søren Jakobsen Østergade 130 6900 Skjern 14. september 2012 Sag 12/10270 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om
Læs mereEske Benn Thomsen 8. marts 2016
TOTEX Benchmarki ng Hvad er det? Eske Benn Thomsen 8. marts 2016 Indhold 1. Udviklingen af TOTEX-benchmarkingmodellerne 2. Implementering af de nye modeller og inddragelse 3. Kort præsentation af modellerne
Læs mereKorrigeret afgørelse om prisloftet for 2013
HOFOR Spildevand København A/S Att.: Louise Isafold Ørestads Boulevard 35 2300 København S Den 19. december 2013 Sag nr. 13/11845 Korrigeret afgørelse om prisloftet for 2013 Indledning Forsyningssekretariatet
Læs mereAfgørelse om økonomiske rammer for
Vordingborg Vand A/S Brovejen 10 4760 Vordingborg Den 12. oktober 2018 Sag nr. 18/07322 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og derfor skal I have
Læs mereAfgørelse om økonomiske rammer for
SK Vand A/S Lilleøvej 3 4220 Korsør Den 2. oktober 2018 Sag nr. 18/07253 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og derfor skal I have fastsat en økonomisk
Læs mereBilag 7. SFA-modellen
Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Gentofte Vand A/S Att.: Morten Serup Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte 19. december 2012 Sag 12/10545 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereAfgørelse om økonomiske rammer for
HOFOR Spildevand Albertslund A/S Att.: Dennis Erboe Nielsen Ørestads Boulevard 35 2300 København S. Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00161 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter
Læs mereKorrigeret afgørelse om prisloft for 2015
Andelsselskabet Marielyst Vandværk Att.: Neel Ploug Olsen Cypresvej 20 4873 Væggerløse Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/03971 (herefter benævnt selskabet ) Korrigeret afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE-
Læs mereForanalyse Internt notat om vurdering af individuelle økonomiske synergigevinster Samlet analyse for de ni forsyninger 22.
www.pwc.dk Foranalyse Internt notat om vurdering af individuelle økonomiske synergigevinster Samlet analyse for de ni forsyninger 22. maj 2014 Individuelle synergigevinster 1. Indledning Baggrund Nærværende
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
TRE-FOR Vand A/S Att.: Jørgen Guldborg Kokbjerg 30 6000 Kolding 15. februar 2013 Sag 12/10582 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Ikast-Brande Spildevand A/S Att.: Jens Søndergaard Europarvej 2 7430 Ikast 5. februar 2013 Sag 12/10495 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereOPEXnetvolumenmål. Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter. OPEX-model for benchmarkingen for 2018 og frem
OPEXnetvolumenmål Teknisk beregning af omkostningsækvivalenter til brug for OPEX-model for benchmarkingen for 2018 og frem August 2017 OPEX-netvolumenmål Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens
Læs mereIndledning. Afgørelse. Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade Skjern
Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Ishøj Spildevand A/S Att.: Erik Friis Baldersbækvej 6 2635 Ishøj 31. januar 2013 Sag 12/10496 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft for
Læs mereBilag 3. Fronterne i DEA og SFA
Bilag 3 Fronterne i DEA og SFA Juli 2019 Bilag 3 Fronterne i DEA og SFA Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereOPEX-netvolumenmål. Teknisk beregning af omkostningsækvivalenterne. benchmarking af spildevandsselskaber
OPEX-netvolumenmål Teknisk beregning af omkostningsækvivalenterne til benchmarking af spildevandsselskaber Version 2 - Juni 2019 OPEX-netvolumenmål Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2015
Solrød Spildevand A/S Att.: Jeanette Berg Fasanvej 18 2680 Solrød Strand Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03820 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning
Læs mereBenchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015
Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3
Læs mereBilag 3 Fronterne i DEA og SFA
Bilag 3 Fronterne i DEA og SFA August 2018 Bilag 3 Fronterne i DEA og SFA Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mere